SignOn Moderne skovforvaltning 2018 Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne

Sign-On Moderne skovforvaltning 2018 Skovrider Michael Gehlert, Skovdyrkerne Vestjylland

Skovskolen | Skovdyrkerne Introduktion Mission: • Vi skal have en god dag sammen… • S’Ling 2019 skal fuldt ud havde det udbytte – som I selv fortjener (!) • Skovdyrkerne Vestjylland – skal have noget igen (!) Skovens bedste hold: • • Skovrider Michael Gehlert Team. Chef Anders K. Elmholdt Skovfoged Anders Brøgger Jensen S’Ling elev Casper Westphalen Mathiesen

Skovskolen | Skovdyrkerne Program: • 09. 00 – 09. 15: Velkomst og introduktion • 09. 15 – 10. 00: Skovdyrkerne - ekstern skovadministration og entreprenøranvendelse (skovrider Michael Gehlert) • 10. 00 – 10. 30: Certificering af arbejdsprocesser – fokus på flis (skovrider Michael Gehlert) • 10. 30 – 10. 40: Pause • 10. 40 – 10. 50: ’Fra skolen til skoven’ (skovfoged Anders Brøgger Jensen) • 10. 50 – 11. 40: Planlægning og entreprenørstyring (skovfoged Anders Elmholdt) • 11. 40 – 12. 00: Diskussion og oplæg til eftermiddagens program • 12. 00 – 12. 30: Frokost (tidligt a. h. t. lang eftermiddag i skoven) • 12. 30 – 13. 15: Kørsel til skoven • 13. 15 – 15. 00: Opgaveløsning i skoven (skovfoged Anders Elmholdt) • 15. 00 – 15. 30: Opsamling og afrunding

Skovskolen | Skovdyrkerne Introduktion • • • Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget ved en skillevej …? Skovbrug som forretning – karakteristika og konsekvens Den ideelle skovforvaltning Krav til den nye type skovfoged

Skovskolen | Ekstern skovadministration Skovbruget ved en skillevej …? ‘Før’ (klassisk): • Skovejer skovrider skovfoged skovarbejder • Driftsenhed = skovpart (600 -1. 000 ha | 4 skovarbejdere) • Skovfogedens primære funktion: Driftsleder ‘Nu’ (moderne): • Skovejer Servicepartner • Driftsenhed: • Skovpart – 3. 000 ha • Funktionsansvar (juletræer, pyntegrønt, råtræ, flis. . ) • Ingen fastansatte – men stort netværk (leverandører og entreprenører) • Skovfogedens primære funktion: Projektleder

Skovskolen | Ekstern skovadministration Drivkræfter og disruption • Økonomisk naturlov (værdien af primærproduktion i forhold til arbejde) • Stigende kompleksitet (rammebetingelser og markedsforhold) • Teknologi-spring (IT og driftsteknik) • Mores Lov • Eksponentiel vækst • Disruption • Ny type medarbejdere

Skovskolen | Ekstern skovadministration Skovbrugets forretningsmæssige karakteristika: • …?

Skovskolen | Ekstern skovadministration Basis – skovbrugets karakteristika og grundvilkår: • Stor kapitalbinding. • • • Lav omsætningshastighed. Lav afkastningsevne. Lang beslutningshorisont. Driftsbeslutninger har lang rækkevidde. Produkt og lager er ‘det samme’ (den stående bevoksnings akkumulerede værditilvækst er det realiserbare lager). • Til tider ophobes meget store værdier. Dertil kommer i øvrigt: • En betydelig immaterielkonto – som samtidig er den eneste*) mulige forklaring på prisdannelsen på skov i forhold til afkastevne. • En betydelig - og stort set ikke prissat**) - politisk interesse i skovbrugets flersidige produktion (landskab, klima, grundvand, friluftsliv og biodiversitet). *) Dertil kommer dog visse gunstige beskatningsregler bla. i forbindelse med succession. **) Klima er dog samfundsmæssigt værdiansat i de vilkår, der gælder for biomasse – grundvand og biodiversitet i nogen grad i forbindelse med tilskud til skovrejsning og urørt skov.

Skovskolen | Ekstern skovadministration Hvilke konsekvenser har det for skovforvaltningen: • Der er dårligt råd til at tænke sig om (lavt afkast). • Men det kan være meget dyrt at lade være! (forvaltning af store værdier). • Konsekvenser af dårlige driftsbeslutninger kan være vidtrækkende – næsten uoprettelige over en trægeneration. • Benchmark er meget vanskeligt – de fleste modeller kommer til kort og vil ofte resultere i kortsigtet suboptimering

Skovskolen | Ekstern skovadministration Skovejerens behov: • Der er omkring 26. 500 danske skovejere • … de er (næsten) lige så forskellige som andre folk. Boon og Meilby (2014) – præferencer hos 686 skovejere med mere end 100 ha

Skovskolen | Ekstern skovadministration Den ideelle skovejer: • Er klar på sin målsætning og sine præferencer. • Har (som minimum) en grundlæggende forståelse for ‘basics’. • Er engageret og nysgerrig. • Træffer egne beslutninger i kvalificeret samspil med sin rådgiver | skovforvalter. … stiller følgende universalkrav • Kompetence • Engagement • Tryghed

Skovskolen | Ekstern skovadministration Krav til den ideelle skovforvaltning: Rådgiveren: • Skal arbejde med udgangspunkt i ejendommens (ejeren og skovens) interesse. • Faglig kompetence 360 o rundt om ejendommens behov. • En vis dybde og bredde i organisationen (specialisering, råstyrke og backup). Handelspartneren: • Skal overholde de samme spilleregler som rådgiveren (!) • Skal have fuld markedsadgang for alle skovens produkter. • Tilføre værdi i sin del af værdikæden. • Skal være solid. • Fuld dokumentation forretningsprocesser. • Transaktionsåbenhed?

Skovskolen | Ekstern skovadministration Krav til den ideelle skovforvaltning: Entreprenøren: • • Skal overholde de samme spilleregler som rådgiveren (!) Det er maskinerne, der er til for skovens skyld – ikke omvendt. Den rigtige mand og maskine til hver enkelt opgave. Samvittighedsfuldt arbejde til en konkurrencedygtig pris (i den rækkefølge). • Kapacitet til at rykke, når det gælder. • Dokumenteret overholdelse af gældende standarder (EUTR, SBP | Brancheaftalen)

Skovskolen | Ekstern skovadministration Den ideelle skovforvaltning … hvad med blandingsforholdet …? • Skal man holde de tre ben i skovforvaltningen: • Rådgivning • Handel • Entreprenørvirksomhed … adskilt hver for sig - eller skal de (netop) integreres? • Et principielt og ikke helt trivielt spørgsmål. Men som praktisk guideline: • Jo mindre skov, jo mere taler for integration… • … alle danske skove er småskove (tag til Sverige, Tyskland, Polen … eller længere ud i verden, hvis I vil se en stor skov …).

Skovskolen | Ekstern skovadministration Hvordan får man så sin ideelle skovforvaltning …? • Oven i alt det andet ‘bestående’ - kan lægges en eksponentielt accelererende udvikling inden for de fleste forhold af betydning forvaltningen (politik, marked, forretningsprocesser (digitalisering)). • … dermed kan man tilføje tilpasningsdygtig til kravene til sin skovforvaltning (!)

Skovskolen | Ekstern skovadministration Hvordan får man så sin ideelle skovforvaltning …? • Man matcher ejendommens (skoven og ejerens) profil med de alternativer man har …. • . . og laver en klar og tydelig aftale, som omfatter: • Ansvar • • Opgavefordeling Spilleregler Afrapportering Økonomi

Skovskolen | Ekstern skovadministration Hvordan spejler Skovdyrkerne det? ” Når alt kommer til alt er det vigtigste budskab og det som ingen andre kan matche os på eller kopiere, at vi er ejet af skovejerne, at de har reel indflydelse på hvordan vi driver forretningen og at vi kun skal have et beskedent overskud til at drive forretningen, resten skal ligge hos skovejerne. … det eneste det koster er et beskedent årligt medlemskab. I dette medlemskab får man markedsinfo, viden og rådgivning, særlige priser og prioriteret afsætning under vanskelige markedsvilkår. ” - Skovrider Henrik Fredslund, Skovdyrkerne Syd (5. 2. 18)

Skovskolen | Ekstern skovadministration Skovdyrkerne • Landsdækkende – og Danmarks absolut største medlemsejede skovbrugsvirksomhed (5. 000 medlemmer – 85. 000 ha). • Fem stærke lokalforeninger med både arealskovfogeder, funktionsansvarlige og specialister (typisk 10 -15 faglige medarbejdere pr. forening). • Sundt medlemsorienteret værdigrundlag og klar fælles strategi. • Stort fokus på at rekruttere og udvikle skovens bedste rådgivere. • Effektivt samarbejde i De Danske Skovdyrkerforeninger – efteruddannelse, videndeling, formidling, IT samt et politisk spor i ren lodsejerinteresse. • Samlet set blandt markedslederne inden for: • Skovbrugsrådgivning • Salg af træ og flis • Salg af juletræer og pyntegrønt • Entreprenørarbejde i skoven

Skovskolen | Ekstern skovadministration Stor Bizz Stor Hobby Lille Bizz Lille Hobby

Skovskolen | Skovdyrkerne Vestjylland

Skovskolen | Skovdyrkerne Vestjylland

Skovskolen | Introduktion

Skovskolen | Introduktion

Skovskolen | Skovdyrkerne Vestjylland

Skovskolen | Skovdyrkerne Vestjylland

Skovskolen | Ekstern skovadministration Krav til moderne skovadministration • Organisationen • Stor nok til at rumme specialisering (fagligt miljø) • Stærk infrastruktur (organisation, forretningsprocesser, IT) • God platform og backup for at sikre skovfogeden en effektiv hverdag • Stærk økonomi (forudsætning for at være en attraktiv handelspartner) • Høj grad af præcision og dokumentation … certificering • … de bedste medarbejdere (!)

Skovskolen | Skovdyrkerne Nøglemedarbejdere Den moderne skovfoged – vores næste medarbejder … • Grundlæggende forståelse for, at i Skovdyrkerne, holder vi balancen – vi arbejder for ejerens interesser på et kommercielt grundlag. • Fagligt velkvalificeret • Stærk kommunikation • Rumme en kompleks hverdag med et årshjul • Overblik og systematik • Forandringsparat

Skovskolen | Skovdyrkerne Program: • 09. 00 – 09. 15: Velkomst og introduktion • 09. 15 – 10. 00: Skovdyrkerne - ekstern skovadministration og entreprenøranvendelse (skovrider Michael Gehlert) • 10. 30 – 10. 40: Pause • 10. 40 – 11: 30: Certificering af arbejdsprocesser – fokus på flis (skovrider Michael Gehlert) • 11. 30 – 11. 40: ’Fra skolen til skoven’ (skovfoged Anders Brøgger Jensen) • 11. 40 – 12. 00: Diskussion og oplæg til eftermiddagens program • 12. 00 – 12. 30: Frokost (tidligt a. h. t. lang eftermiddag i skoven) • 12. 30 – 13. 15: Kørsel til skoven • 13. 15 – 15. 00: Opgaveløsning i skoven (skovfoged Anders Elmholdt) • 15. 00 – 15. 30: Opsamling og afrunding

Miljøcertificering af hugst af træ og flis Skovdyrkerne | Viden. Center Flis - skovrider Michael Gehlert

Skovdyrkerne | Certificering af træ og flis • Hvorfor nu det? ”Selvom de danske kraftværker taler om bæredygtig skovdrift, så tager det jo mange år, før træerne er opvokset igen” - KLIMAPROFESSOR JØRGEN E. OLESEN FRA AARHUS UNIVERSITET (10. 16)

Skovdyrkerne | Certificering af træ og flis • Bæredygtighed og skovproduktion …

Skovdyrkerne | Certificering af træ og flis • Hvem trækker i trådene?

Skovdyrkerne | Certificering af træ og flis • Brancheaftalen Gælder for alle - men alene forbrugere med indfyret effekt på 20 MW og derover skal dokumentere i form af SBP. Definerer bæredygtighed efter UK lovgivning med fokus på: • • 1) Legalitet 2) Beskyttelse af skovenes økosystemer 3) Skovenes produktivitet og evne til at bidrage til den globale kulstofcyklus skal opretholdes 4) Skovene skal være sunde og velfungerende 5) Beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige områder 6) Sociale samt arbejdsrelaterede rettigheder skal respekteres 7) Grænseværdier for CO 2 udledning fra biomasseværdikæden

Skovdyrkerne | Certificering af træ og flis • Sustainable Biomass Partnership (SBP): Energibranchens svar på ‘hvordan’ - forsyningskædens bæredygtighed kvalitetssikres ud fra en risikobaseret tilgang.

Skovdyrkerne | Certificering af træ og flis • Sustainable Biomass Partnership (SBP): Energibranchens svar på ‘hvordan’ - forsyningskædens bæredygtighed kvalitetssikres ud fra en risikobaseret tilgang.

Skovdyrkerne | Certificering af træ og flis • Rammerne - RRA Danmark ‘den nationale risikovurdering’ Grundlæggende analyse af risikofaktorerne for, hvordan hugst af flis kan påvirke bæredygtighed.

Skovdyrkerne | Certificering af træ og flis • Hvad gør vi så? Udvikler et helt nyt koncept – der er ingen fortilfælde for certificering af ‘spredt flisproduktion’ – og standarden er lavet med fokus på træpillefabrikker. Dimensioner: • • • Beskyttelse af biodiversitet Sporbarhed GHG profil

Skovdyrkerne | Certificering af træ og flis

Skovdyrkerne | Certificering af træ og flis • GHG profil. . Videreudvikling af bachelorprojekt:

Skovdyrkerne | Certificering af træ og flis

Skovskolen | Skovdyrkerne • Opsamling og spørgsmål … • . . ? ?

Skovskolen | Skovdyrkerne Program: • 09. 00 – 09. 15: Velkomst og introduktion • 09. 15 – 10. 00: Skovdyrkerne - ekstern skovadministration og entreprenøranvendelse (skovrider Michael Gehlert) • 10. 00 – 10. 30: Certificering af arbejdsprocesser – fokus på flis (skovrider Michael Gehlert) • 10. 30 – 10. 40: Pause • 10. 40 – 10. 50: ’Fra skolen til skoven’ (skovfoged Anders Brøgger Jensen) • 10. 50 – 11. 40: Planlægning og entreprenørstyring (skovfoged Anders Elmholdt) • 11. 40 – 12. 00: Diskussion og oplæg til eftermiddagens program • 12. 00 – 12. 30: Frokost (tidligt a. h. t. lang eftermiddag i skoven) • 12. 30 – 13. 15: Kørsel til skoven • 13. 15 – 15. 00: Opgaveløsning i skoven (skovfoged Anders Elmholdt) • 15. 00 – 15. 30: Opsamling og afrunding

Skovskolen | Skovdyrkerne Nøglemedarbejdere Den moderne skovfoged – vores medarbejder … • Grundlæggende forståelse for, at i Skovdyrkerne, holder vi balancen – vi arbejder for ejerens interesser på et kommercielt grundlag. • Fagligt velkvalificeret • Stærk kommunikation • Rumme en kompleks hverdag med et årshjul • Overblik og systematik • Forandringsparat