Sensitivt Forldrebarn samspil Forldre ser barnet er sensitiv

Sensitivt Forældre-barn samspil • Forældre ser barnet, er sensitiv, responderer og tilpasser sig barnets rytme • De danser til den samme musik • Gensidig glæde og eller begejstring • Barnet responderer. Tager initiativ og imiterer • Barnet kan give udtryk for ubehag og behag, modifiserer eller bekræfter forældrene • Når forældre er usensitive vil de ændre sig når barnet ”siger fra” • Begge samarbejder og forhandler • Barnet protesterer på forhandlinger fra forældrenes side som det ikke syntes om og forældrene trøster

Samspil i risiko situationer • Forældrene opfatter barnets signaler dårligt • Forældrene reagere upassende på barnet signaler • Barnet er misfornøjet, klynker og protesterer • Forældrene forsøger stærkt og styre og kontrollere samspillet, afbryder på forstyrende måder • Forældrene modifiserer sin adfærd • Forældre og barn kan af og til glæde sig over samspillet

Samspil i omsorgssvigtssituationer (forsømmelse) - Få af barnets signaler registreres - Forældrene giver lidt eller ingen respons - Ingen gensidighed - Forældrene tager lidt initiativ - Barnet tager heller ikke intiativ - Barnet resignerer og sender få signaler - De forstærker hinandens passivitet - Barnet har ikke noget samspil at indgå i

Metoden i brug af tilknytnings samtaler Samtaler baseret på videoerne følges op med samtaler om mors tidlige tilknytnings erfaringer og den mulige måde de influerer på forældrenes forældrestil. Samtalerne indledes med spørgeskema eller projektivt materiale inspireret af tilknytningsteori. Fiktive biografier om ”earned security” Men hvert møde havde sit specielle forkus. 1. møde Adskillelser tidligt i livet og den mulige indflydelse disse kan have haft for deres forældrestil. Indledende spørgsmål om mors svangerskab og hendes følelser de første dage og uger. Mødrene spørges om deres følelser når de var væk fra barnet og hvordan de troede barnet oplevede det. Anvendelsen af billeder fra Separation Anxiety Test (Hansburg 1980). Dette for at frembringe samtale om mors adskillelse som ung og inviterer til en samtale om deres forhold til forældrene på dette tidspunkt. 2. møde Fokuserer på de følelser som forældrene associerer til i forbindelse med deres forældrestil. Et kort spørgeskema (udvalgte emner fra Parental Bonding Instrument, Parker, Tupling og Brown, 1979) og drøftelse af svarene med mor. Følelsesmæssige reaktioner som besvarelserne udløser drøftes

Moderen støttes, hvis hun havde erkendt, at negative erfaringer har påvirket hendes forældrestil. Spørgeskemaet med spørgsmål om barnet anvendes. Hvordan mor opfatter barnets humør (følelsesmæssige tilstand), hvor nemt hun kunne trøste hende/ham, eller hvis barnet kunne lide at blive taget op. Moderen spørges om hun syntes at barnet er lige som hendes selv, om hun reflekterer over sin egen barndom når hun tænker på sig selv som forældre, f. eks. om hun skulle trøste barnet eller ej. Mors egne erfaringer knyttes sammen med deres erfaringer som mødre. 3. møde Der blev forkuseret på løsrivningsprocessen de gennemgik med deres forældre. De diskuterer mødrenes livshistorie ved hjælp af konstruerede fiktive tilknytnings biografier. I biografierne reflekterer personerne over deres barndomsoplevelser og hvordan disse havde påvirket deres personlighed og forældrestil. Dette for at udløse minder om turbulente barndomsår og for at stimulerer mødrene til at reflektere over hvordan erfaringer i forhold til deres egne forældre kunne påvirke deres egen forældrestil. 4. møde Sammenhængen mellem ”at være barn af mine forældre” og ”at være forældre til mit barn” har gjort mere eksplicit. De anvendte en metode, som har været udviklet i STEEP projektet (Erickson et al 1992), hvor de lagde en række udsagn som de kan have hørt fra deres forældre, positive og negative, videre til at snakke om hvordan moderens forhold til forældrene er i dag.

Samspil forudsiger adfærdsforstyrrelser bedre end det totale antal organiske og psyko-sociale risikofaktorer Langtidsstudie af de første otte år (Esser, Scheven, Petrova, Lauch & Schmidt 1989)

Funktioner/formål i arbejdet med barnet • At reducere barnets indre kaos – dele smerten • At gøre livet mere forståeligt • At gøre livet mere forudsigeligt • At hjælpe barnet at forstå foranstaltninger • At reducerer barnets oplevelse af ansvar og skyld • At synliggøre barnet • Sikre barnets ”living experiences” • Sorg – erkendelse • At hjælpe barnet at mestre

STS Secondary Stess Disorder STS= En naturlig konsekvens af adfærd og følelser af, at kende til en traumatisk begivenhed som en betydelig anden oplevelse STSD er et syndrom af symptomer næsten identisk med PTSD Primary Traumatic Stress Disorder Post Traumatic Stress Disorder

Samarbejdsprocesser • Tværfaglige processer • Netværksprocesser • Terapeutiske og pædagogiske processer

Parallelle processer Et af de mest virkningsfulde elementer i behandling 1 På hvilken måde bliver jeg berørt af forældrene 2 Hvordan bidrager forældrenes tilknytningsmønstre, indre arbejdsmodeller og forventninger til parallelle processer? - Hvordan forventer de at blive mødt - Hvad ligger vi vægt på i forhold til mødre med A, C eller D mønster 3 Vi vedlægger i relationen til forældrene det vi ønsker de skal udvikle i forhold til barnet - Se barnet - Ha´ realistiske forventninger - Udvikle empati med barnet 4 Omsorgselementer må stå centralt og stå i forhold til vores forståelse af forældrense forventninger 5 Spejling 6 Tolkning af følelser og behov

Elementer i psykosocial behandling 1 2 3 4 5 6 7 De forskellige elementer som indgår i psykosocial behandling – behandling af psykosocialt belastede forældre -barn relation. Relationsbehandling i forhold til forældrene a) Imødekommenhed, anderkendelse, opmuntring (stigende selvværd) b) Omsorg, trøst, forståelse (grundlag for parallelle processer) Begge ovenstående former bidrager til at internalisere en god relation Reduktion af stress - barnerelateret stress - andet relateret stress - materielt stress Styrkning af de praktiske forældrefunktioner i forhold til - mad - hygiejne - tøj - legetøj Styrkning af de følelsesmæssige og kognitive forældrefunktioner opfattelse, registrering, fortolkning, pædagogiske oplæg – gruppe – individuelt, forventninger, reflektering – metalisering, empati, parallelle processer, frustrationstolerance, stress håndtering, engagement og positivitet Anden problemløsning -relationelle – samliv – netværk – socioøkonomiske problemer Krisebehandling – arbejd med indre arbejdsmodeller og traumer, forsøg på at knytte forældres barndoms- ungdoms følelser og minder i forhold til barn og hjælper

LAMBERMOG (1991) Sammenligner 2 typer forældrelæringsprogram - Et baseret på video - Er baseret på skrevet materiale om sensitiv forældrefunktion Begge testet i to populationer: Lille netværk – stort netværk - Pre-post undersøgelse

Universal forebyggelse v/ Kari Killén • Øge barnets evne til at erkende og acceptere de følelser de har • Gøre livet mere forståeligt • Reducerer barnets oplevelser af ansvar og skyld • Synliggøre barnet • Erkende barnets rettigheder – retten til at være tryg • Styrke barnets evne til at mestre

Funktioner/mål i arbejdet med børn • At reducerer barnets indre kaos – dele smerten • At gøre livet mere forståeligt • At gøre livet mere forudsigeligt • At hjælpe barnet at forstå foranstaltninger • At reducerer barnets oplevelse af ansvar og skyld • At synliggøre barnet • Sikre barnets ”living experiences” • Sorg – erkendelse • At hjælpe barnet at mestre

Universalt og selektivt forbyggende arbejde v Kari Killén Brug af historier om omsorgssvigt for barnet - Stimulere indlevelses med barnet/børnene i historien få frem hvordan gruppen oplever barnet/børnene i historien har det snakke igennem barnet i historien - Generalisere og almindeliggøre Vi kender andre som oplever tilsvarende Barnet kender andre - Tag sig af forældrene i historien forældrene ville gerne være bedre forældre - Formidle barnets rettigheder ingen har lov til at såre nogen ingen har lov til at slå nogen - Alle børn har ret til at være trygge Gå udenfor historien

Hjælpemidler i arbejdet med barnet • Anvendelse af bøger om børn i omsorgssvigtsituationer • Anvendelse af barnets historier om omsorgssituationer • Anvendelse af dyr • Anvendelse af dukker • Anvendelse af tegninger • Rollespil

To niveauer i samarbejdet 1. Det instrumentelle niveau 2. Det følelsesmæssige niveau

Samarbejde på forhånd • Drøfte samarbejde principielt • Forventede problemer • Understrege betydningen af den enkeltes rolle og bidrag • Ujævne status • Afklare roller på principielt grundlag

Arbejde med omsorgssvigt • Tværministerielle processer • Netværks processer • Terapeutiske processer

Målsætninger • At samle deltagernes observationer • At foretage en helhedsvurdering af familiens psyko-sociale situation og barnets omsorgssituation • At vurdere om barnet fortsat bør tages vare på af forældrene, eller om andre bør have omsorgen for det.

Målsætninger (forts. ) • Løbende gensidig information om behandling • Løbende justering af planen • Afklaring af uundgåelige problemer i behandlingsarbejdet

Målsætninger (forts. ) • At udarbejde en handlingsplan og behandlingsplan • At foretage en ansvarsfordeling

Mødrenes karakter • Variationer med hensyn til faglig grundighed, referencerammer og observationernes relevans • Manglende observationer af interaktionen forældre/barn • Usikkerhed med hensyn til enkeltvariablers relevans • Manglende integreret referenceramme • Lidt stringens • Fokus på bevis funktion • Barnets perspektiv mangler

Adfærdsindikationer på seksuelle overgreb • Angst – med. undersøgelse • Alvorlige søvnforstyrrelser – angst, forbier • Depression • Hysteriske anfald • Suicidale tanker, trusler, forsøg • Selvdestruktiv adfærd • Stoffer, alkoholmisbrug • Vedholdende flugtforsøg • Flintende adfærd overgriber/barn