Selvledelse Selvstndighed og social sammenhng Liberalitet og totalitarisme

Selvledelse Selvstændighed og social sammenhæng Liberalitet og totalitarisme Ledelse i en brydningstid 2011 maj Sverre Raffnsøe Institut for Ledelse, Politik og Filosofi

Selvledelse i centrum • Omsiggribende og allestedsnærværende tendens i dag – Ikke som en ny ledelsesteori, eller –teknologi, der markedsføres, men som en uomgængelig forudsætning for de gældende ledelsesteknologier og -teorier • En implicit generel mulighedsbetingelse for ledelse, der konstant forudsættes og bliver til

SL = selvledelse R = refleksion Selvledelse: Det forhold at den enkelte forholder sig til og leder sig selv Refleksivitet og dømmekraft I modsætning til regelfølge og implementering af regler

SL = selvledelse R = refleksion P = produktivitet VS = værdiskabelse Selvledelse Det forhold at medarbejderne forvalter deres liv (deres tanker, forestillinger, følelser og handlinger), • således at han/hun er i stand til at realisere og udvikle sig selv på en sådan måde, • at han/hun samtidig skaber værdi for virksomheden og organisationen Eksistens, liv, produktivitet og værdiskabelse kobles sammen

Management

Management of Self-Management SL = Selvledelse R = Refleksion

Bevæggrunde forandringen • Ydre udfordringer til organisationen • Indre udfordringer til organisationen • Organisationens udfordringer til organisationen

Ledelse af selvledelse Selvledelsens forpligtelse: Forvaltningen af selvledelsen bliver afgørende, men også altid uselvfølgelig og problematisk Selvledelse adskiller sig fra • Autonomi • Individualisering • Egoisme Selvledelse rummer sin egen iboende forpligtelse eller normativitet.

En ny relation mellem medarbejder, leder og organisation • ”Medarbejderne skal tage ansvar for en stærk offentlig servicekultur” (Regeringen i Bedre velfærd og større arbejdsglæde – regeringens strategi for høj kvalitet i den offentlige service, 2007). • Det ”totale ansvar for kundens tilfredshed” ”ligger hos den enkelte medarbejder. ” ”Du er Sparekassen, også når du ikke er på arbejde. ” (Middelfart Sparekasse). • Hvem er ikke selvledende? ”Den der holder pause, når chefen holder pause: den som gør som chefen gør” (ITleder i casevirksomhed 2010)

En ny relation • Organisationen giver medarbejderen verdner at udfolde sig i, mulige verdner som medarbejderen kan realisere • Medarbejderen giver organisationen et konkret udtryk – Medarbejderen skal udtrykke organisationen på sin egen, originale og unikke, måde. – Samtidig skal dette udtryk konvergere med organisationen, uden at der eksisterer et på forhånd givet princip for dette udtryk og denne konvergens.

Frihedens eksistentielle forpligtelse • SL er et tilbud du ikke kan afslå • SL rummer en forpligtelse på at etablere et uselvfølgeligt og medieret forhold til sig selv og sine arbejdsopgaver • SL rummer en forpligtelse på frihed: – en forpligtelse til at engagere sig i bestræbelsen på at blive fri – en forpligtelse til at være i stand til at overskride sig selv og etablere sig selv på ny • Frihed er blevet en gensidig social overenskomst

Et andet (arbejds)liv og en anden sundhed • Eksistensen bliver relevant for produktiviteten og værdiskabelsen i bred forstand på en ny måde • Menneskelivet får en ikke tidligere set betydning, men antager samtidig en ny form • Mennesket konfronteres med store sundhed

Den selvledende medarbejder på arbejde

Troelsen: A Sportsman 2007 • ”I will set standards. • Then I will exceed them. • I will be measured by results. ”

Velfærdsskabelsens nedslag • • Velfærdsstaten Økonomien og organisationerne Det civile samfund Mellemmenneskelige relationer: fællesskabet og den enkelte • Velfærd: en ny social ”kontrakt”/overenskomst

Velfærdsoverenskomstens mål • Fremme vores velfærd på et individuelt og kollektivt niveau • Forbedre betingelser for trivsel og velvære • Bidrage til den gode færd gennem livet • Udfolde vores humanitet

”Vækst, velfærd – og fornyelse” (2001) ”Vores valg er klart. Vi vil have varig velfærd. ” (2011) Venstre

”Vi kæmper for et velfærdssamfund for alle. ” (Principprogram 2004) ”Arbejde, klima og velfærd for” alle” (2011) Socialdemokratiet

”Tryghed, velstand og udfoldelsesmuligheder er forenet i det danske velfærdssamfund. ” Velfærdskommissionen 2005

Velfærd og Vækst • En tværgående social kontrakt • Danner den sociale kontekst vi kan operere og udfolde os i – Som enkeltpersoner – Som ansatte – Som organisationer

Radiohead: OK, Computer 1996 • ”an empowered & informed member of society (…) • fitter, happier, more productive • a pig in a cage • on antibiotics”

Tidsskriftet Turbulens 2009 samtale Leth & Raffnsøe • ”Jo strammere regler, jo mere kreativt bliver det. Det er absolut lærestregen fra De fem benspænd: Jo hårdere konditioner, jo mere interessant bliver resultatet. ” Jørgen Leth • ”Regler er i den forstand noget man bruger til at udforske nye muligheder med, til at overskride og udfolde sig selv. Hvilket jo er en form for frihed; men det er også hårdt. ” Sverre Raffnsøe

» Your main fault : Ne pas savoir, ne pas pouvoir “vouloir” «. M. PROUST

Selvledelse som linedans 1 Den svære og prekære overgang

Selvledelse som linedans 2 Højt at flyve, dybt at falde

Nye udfordringer og ansvarsområder • Medarbejderen og lederen får til opgave at tage vare på trivsel – Som medarbejder skal jeg ikke kun håndtere min egen produktivitet. Jeg skal samtidig håndtere, hvad denne produktivitet betyder for min trivsel. Og omvendt. – Jeg skal trives og være i overskud for at kunne tage vare på mine arbejdsopgaver og bidrage • Trivsel bliver en prekær og dynamisk balance

Prekære forhold og balancer i SL • Medarbejderen og leder etablere en delikat balance udfordret af – Mange forskellige arbejdsopgaver – Deres eget engagement og patos: De skal brænde for arbejdslivet, men de må ikke brænde op. – Stress – Fordelingen mellem arbejds- og familieliv (WLB) • ”Existential management” bliver en forudsætning for ”task management”: – Ideal: The stress-fit well-balanced self-managing employee

Den svære balance Selvledelse som surfing

Ledelsens almindeliggørelse • Forvaltningen af medarbejdernes liv kræver løbende ledelse • Selvledelse • Ledelse af selvledelse • Ledelse bliver påkaldt som en aktivitet der skal muliggøre medarbejdernes selvledelse (empowerment) • Det rejser nye ledelsesudfordringer • Ledelse bliver allestedsnærværende – og en prekær balance.

Medarbejderen? Fugleungen Teenageren

Ledelsesudfordringen: Tillidens uomgængelighed • Ledelsesudfordringen består i stigende grad i at være i stand til at lede medarbejdere, der leder sig selv • Det kræver tillid! Det gør tillid uomgængelig. • Kontrol, overvågning og alt for stram styring er ikke befordrende for kreativitet, innovation, udvikling og selvstændighed i moderne organisationer • Lederens begrænsede kapacitet vs. Medarbejdernes ressourcer og mangefold af kvalifikationer

Tillid som alternativ • Tillid er ikke den rene idyl • Tillidsbaseret ledelse er ikke ledelse uden anvendelse af magt • Det handler ikke om – At betragte organisationen som ”én stor familie” – Intim og omklamrende ledelse – Fortrolighed og lederen som ven • Det handler om at skabe stærke sociale og professionelle relationer i organisationer • Det handler om tillid som ledelses- og magtform

Tillid i organisationer • At forlade sig på andre uden at have et sikkert grundlag at gøre det på • Tillid er et spørgsmål om forventninger • Tillid er et valg • Tillid er altid risikabel • Tillid er erfaringsbaseret og betinget – Absolut og ubetinget tillid er irrelevant i det professionelle liv • Tillid er værdifuld

’Den gavmilde leder’ • Ledelse handler nødvendigvis og helt uomgængeligt også om at give – Løn, lønforhøjelser og andre incitamenter, opgaver, ressourcer, anerkendelse, opmærksomhed, feedback (ris og ros), frihed og autonomi • Ledere skal være i stand til at give fra sig og skabe merværdi i forhold til den enkelte medarbejders oplevelse af sin arbejdssituation – Vs. ledere der absorberer og dræner andres energi

Tillidens gaveøkonomi og sociale bånd • Gavegivning handler ikke om altruisme – Ledelse er ikke en ’gavebod’ • Gaver er ikke uskyldige • Modtageren forpligtes (til at give noget tilbage) – Den anden kommer til at skylde • Tillid kan være et dynamisk og udvidende princip for skabelse af vedvarende relationer • Forpligtende bånd og gensidighed

Frihedens kollektive udfordring En ny form for social sammenhæng Ikke gennem fællesskab bygget på givne fælles værdier Men gennem en gensidig forpligtelse på at fremme menneskelig frihed ved at overskride det givne ”Menneskets udgang af dets” ”bekvemme” ”selvforskyldte umyndighed” (Kant: Hvad er oplysning? , 1783) Frihed som overgangen fra umyndighed til myndighed

Fenrisulvens binding ”Gleipnir var gjort af 6 ting: Af kvinders skæg og larmen af kattetrin, af bjergets rødder og bjørnenes sener, af fiskens ånde og fuglens spyt, den var glat som et silkebånd. ”

Selvledelse og humanitet • Indebærer at mennesket som en eksistens der forholder sig selvstændigt til sig selv har fået en essentiel betydning – for det moderne arbejdsliv – for organisationen – for værdiskabelse – for det sociale bånd (og som en almindelig social forventning)

Mennesket i centrum • ”At drive forretning er dybest set ikke andet end omgang med mennesker. ” Villum Kann Rasmussen 1985 • ”Min humanitet er en bestandig selvoverskridelse”, Nietzsche: Ecce Homo • ”Det menneskelige selv er et forhold der forholder sig til sig selv”, Kierkegaard: Sygdommen til døden

Mennesket som tilblivelse Det menneskelige selv • “er et forhold“ • “der forholder sig til sig selv” • “ikke forholdet, men at forholder sig til sig selv” • “Således betragtet er Mennesket endnu intet selv. ” Kierkegaard: Sygdommen til Døden

Humanismen • Indebærer at den menneskelige eksistens fra at have haft karakter af en randeksistens, der befinder sig i udkanten af vores viden og handlen, rykker i centrum – Det specifikt menneskelige bliver i stigende grad • det, vi søger at få i tale, virke ind på og (ret)lede • det, vi søger viden om og hvis natur vi søger at kortlægge • Indebærer at menneskevidenskaberne (netop for så vidt som de er de videnskaber der studerer den humane eksistens og gennem hvilke vi reflekterer over hvad det vil sige at være et menneske) – har fået betydning og relevans i et hidtil uset omfang, – i stigende grad konfronteres med et krav om at vise sig relevante • Indebærer at der opstår en kamp om det humane – En konkurrence mellem bud på det humanes natur der hævder deres forrang og generalitet

Udfordringer • Hvordan udforske selvledelse og den menneskelige friheds forbindtlighed? – Et paradoksalt socialt bånd der hele forskyder sig • Hvilken status har selvledelse og frihedens forbindtlighed i international sammenhæng? • Hvilken status og karakter får mennesket og det humane, når det indtager den beskrevne centrale placering? • Hvilken status, karakter og rolle får videnskaberne om mennesket?

Goethe til Frau Stein • Jeg er overbevist om, at humaniteten sluttelig vil sejre, • blot frygter jeg, at verden på samme til vil blive et stort hospital og vi hinandens humane sygepassere