Sammenhng og lringskontinuitet i overgang fra dagtilbud til
Sammenhæng og læringskontinuitet i overgang fra dagtilbud til skole - med fokus på sprog Hanne Middelhede Gitte Bejder Kompetencecenter for sproglig, kulturel og social integration
Baggrund for workshoppen 3 -årig tosprogstaskforce omkring sprog og faglighed i sammenhæng mellem dagtilbud og skole • • Det samskabende samarbejde Overgangsmarkører og læringskontinuitet Sprogvurdering og overgangsmateriale Data som kvalificering af læringsmiljøet
Fælles fagligt udgangspunkt
Skolen starter i børnehaven § Børn, der er glade for at gå i børnehave, glæder sig oftere til at starte i skole end børn, der er mindre glade for at gå i børnehave. § Børn, der har overvejende positive forventninger til skolen, klarer typisk overgang og skolestart bedre end børn, der er overvejende ængstelige for skolestarten.
kompetencetab og regression? • At læring er kontekstuel, dvs. den er bundet til den kontekst, hvori den læres og vanskeligt lader sig overføre til andre sammenhænge • At der er for store forskelle i pædagogikken i henholdsvis børnehave og skole, og som konsekvens af dette, at de kompetencer børnene bringer med sig fra børnehaven ikke er de samme der efterspørges i skolen • At børnehave, SFO, skole og hjem er svagt forbundet
De første 3 -4 uger sætter ’tonen’ for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø
Der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets lyst og evne til at erobre ’det nye’: Jo bedre samarbejde mellem de voksne, desto bedre overgang for barnet.
Stærkt forbundne miljøer • Barnets erfaringer kan overføres og anvendes i det nye miljø • Relationer mellem børn på tværs af miljøer • Der er understøttende led, der forbinder de to miljøer • De voksne har positive relationer til hinanden • Fælles mål • Fælles sprog/begreber • Fælles pædagogisk model (Bronfenbrenner/Schoug Larsen)
Vigtigste pointer i tværprofessionelt samarbejde Et syn på børn som hele mennesker, hvis liv er komplekst forbundet gennem mange sociale kontekster • En forståelse af, at der er mange aktører, der er involveret i børns liv og udvikling, og derfor mange, der kan (og skal) bidrage til at løse opgaven • En erkendelse af vigtigheden i at følge børnenes læringsspor i samarbejdet - og ikke at lade sig lede af, hvad der er mest bekvemt for de voksne •
Det samskabende samarbejde • Traditionelle fag- og institutionsgrænser overskrides gennem udvikling af ny fælles praksis • Udvikling af såvel begreber som nye metoder • Løbende evaluering af samarbejdet • Fokus på hvordan, opgaven løses, men også på hvorfor • Påvirker og forandrer den professionelle identitet 10
Mål i Tosprogstaskforceprojektet, Langsø og Alderslyst: • Ved mødet med skolen, skal børnene føle sig kompetente i det nye • Børnene kan orientere sig i nye omgivelser, og har tillid til egen formåen, fagligt og socialt • Kendskab til hinandens praksis, fokus på læringskontinuitet • Styrke forbindelser mellem forskellige kontekster: hjem, børnehave, skole, SFO • Genkendelige overgangsmarkører • Tager udgangspunkt i allerede eksisterende praksis
Pædagogiske tiltag i overgangen • Overgangsmarkører • Læringskontinuitet • Overgangsritualer
Overgangsmarkører
Ressourceblomst
Rim og remser
Dialogisk læsning
Læringskontinuitet
Metoden i dialogisk læsning
Ordtræ • Foto
Arbejdshæfte
Samskabende overgangsritualer • Legedage/besøgsdage for nye skolestartere • Personale deltager i de første par uger af skole/SFO • SFO personale på besøg i dagtilbud et par dage før sommerferien • Skoleven – Børn lærer børn • Særligt forældremøde med forældre der ikke kender den danske folkeskole
Implementering i praksis • Sammenhængsgruppe: pædagoger fra dagtilbud og SFO, børnehaveklasseleder, indskolingslærer, skole/hjemvejleder, tosprogsvejleder, ledere fra skole og dagtilbud. • Årshjul • Faste mål skrevet ind i institutionernes og skolernes Sprog og læsehandleplaner • Evaluering på faste møder i sammenhængsgruppen • Fælles faglige kompetenceudvikling • Vejledning og faglig sparring med tosprogsvejlederne. Fælles vejledning på tværs • Film fra, og praktik i hinandens praksis • Arbejdshæfte til det pædagogiske arbejde
Et samarbejde i udvikling – fremadrettet • Kvalificere overgangsmarkørerne • Udvikle læringskontinuitet • Inddrage indskolingen • Fælles platform til videndeling
Baggrunden for databaseret overgangssamarbejde Effektmål fra Task force projektet (tosprogede børns behov for fokuseret/særlig indsats) Effektmål for de 4 dagtilbud: • Pr. juni 2015 er andelen faldet fra 65 til 50 % • Pr. juni 2017 er andelen faldet fra 50 til 30 % • Pr. juni 2019 er andelen faldet fra 30 til 20 % Effektmål for kommunens øvrige daginstitutioner: • Pr. juni 2018 er andelen faldet fra 62 til 55 % • Pr. juni 2020 er andelen faldet fra 55 til 45 % • Pr. juni 2022 er andelen faldet fra 45 til 35 % • Pr. juni 2024 er andelen faldet fra 35 til 25 %
Barnets sproglige profil • Når barnet er 2, 10 -3, 4 år • Før skolestart • I børnehaveklassen
Sprogvurderingsmaterialet • Rambøll-sprog bliver Silkeborg Kommunes sprogvurderingsmateriale for alle børn, der formodes at have sproglige forsinkelser eller udfordringer • Barnets kompetencer afdækkes inden for fire sproglige dimensioner: – – Produktivt talesprog Receptivt talesprog Lydlige kompetencer Kommunikative kompetencer
Sprogvurderingens samlede score - Generel indsats - Fokuseret indsats - Særlig indsats
Databaserede indsatser • understøtter at det enkelte barn får den rette sproglige indsats i både dagtilbud og 0. kl. • kvalificerer de sproglige læringsmiljøer • kvalificerer overgangssamarbejdet mellem daginstitution og skole • Følger de fastsatte effektmål
Barnets sproglige profil som udgangspunkt for den målrettede indsats 3 års sprogvurdering Skolestarts vurdering
Eksempel på data til evaluerings samtale i institutionerne
Kvalificering af det sproglige læringsmiljø Årligt evalueringsmøde vedr. institutionens sprogvurderinger – På mødet deltager den lokalt tilknyttede tosprogsvejleder, daginstitutionsleder og sprogansvarlige pædagog. – På mødet belyses fælles træk ved de sprogvurderinger, der er lavet, for at få øje på om der skal justeres i daginstitutionens praksis for arbejdet med sprog. – På møderne gøres ligeledes status i forhold til at nå de opstillede kommunale mål for resultater af sprogvurderingerne i forhold til tosprogede børn. 31
Sprogvurdering i børnehaveklassen
Eksempel på klassekonference på 0. årgang
Overgangsskema fra dagtilbud til skole – Digital beskrivelse ledsaget af mundtlig overlevering, kvalificerer den faglige tilgang i overgangen – Børneperspektiv på skolestart – Forældreperspektiv og - inddragelse – Kompetencer – Sproglig profil – Anbefalede indsatser
Anbefalinger til børnehaveklassen i forhold til barnets sproglige profil
Eksempel på overgangsskema fra Langsødistriktet
Eksempel på overgangsskema fra Sølystdistriktet
- Slides: 37