Sa dan og na na et udviklende lrerpraksisfllesskab

’Sa dan’ og ’na -na ’ – et udviklende lærerpraksisfællesskab etableres mellem idrætslærer på et grønlandsk gymnasium Lars Elbæk, Nicolai Korfix Nielsen, Kristian Normann Pedersen, Sisimiut Anne Houmøller, og Christoffer Pals Bendixen Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet GUX Sisimiut, Gymnasiet i Sisimiut, Grønland

Baggrund Skiftet til Gymnasieskolen i Grønland indebærer for eleverne ofte en dobbeltkulturel udfordring (Boolsen 2015; Kjær 2010) Mange flytter hjemmefra og på skolehjem (Kjær 2010; Sano 2017) Traditionen for videregående uddannelser i Grønland er ‘ung’ (Boolsen 2015) Sproglig udfordring for eleverne i overgangen til gymnasieskolen i Grønland (Kjær 2010) Dobbelte kulturel udfordring med 2 -sprogede elever, også i DK-gymnasier (Ebensgaard et al 2011; Ulriksen et al. in Dolin 2017)

Udfordringen er • At fremme det grønlandske gymnasiums forudsætning for at imødekomme elevernes kulturelle udfordringer i transitionen til gymnasiets idrætsundervisning

Hvad undersøges Hvilke elementer indgår i opbygning af et professionelt læringsfællesskab mellem idrætslærere i forhold til at understøtte grønlandske gymnasieelevernes kulturelle udfordringer i idrætsundervisningen?

Professionel Learning Communities (PLC) • Praksisfællesskaber udgør et af de teoretiske grundlag for PLC'er (Vangrieken et al. , 2017; Wenger, 1999) • PLC-tilgangen vil skabe en professionel lærerkultur, hvor udvikling i lærerteams er en integreret del af undervisningen (Turner, Christensen, Kackar-Cam, Fulmer, & Trucano, 2018; Vangrieken, Meredith, Packer, & Kyndt, 2017) • En udefra forsker kan facilitere dialog og udfordre lærerne (Casey & Goodyear 2015) • Det er uklart, hvordan PLC'er udvikler sig til lærende fællesskaber, da der er få analyser af mekanismer, der giver forbedringer (Turner et al. , 2018)

Aktionsforskning (AF) opererer mellem tænkning omkring og handling i praksis, og i et samarbejde mellem praktikere og forskere (Rönnerman, 2013) AF bygger på et bagved liggende ideal om demokratiske processer, og dem der har / ejer et problem, vil være involveret i at definere og løse problemet (Coghlan & Brannick, 2007) Hvordan parter er inddraget i AF har demokratiske konsekvenser (Coghlan & Brannick, 2007) I den åbne AF-tilgang opnås en mere præcis beskrivelse af virkeligheden, og der bliver i induktiv AF udviklet (praksis-)teori ud fra data (Cassel & Johnson, 2006)

Design • I følge Coghlan and Brannick (2014) skelnes mellem to processer: Ø ”Core Action Cycle” og Ø ”Thesis action Cycle” • I pre-step reflekteres over projektets ’hvorfor’, og hvad projektet indebærer af udviklingsperspektiv (Coghland & Brannick, 2014)

Lærerne underviser og lære Gymnasiereformen (GUX-2012/16) – IKIIN (departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke) 1. ’eleven i centrum’ 2. tilpasning til elevens kulturelle baggrund 3. imødekommer elevernes kulturelle diversitet og udfordringer bedre

Kontekst og medvirkende GUX-Sisimiut (250 elever) 1 G (110 elever i 5 klasser á 18 -24 elever, 15 -45 år) i 25 timers fællesfag med intro til idræt 4 lærer – har af én projektejer (SDUspecialestuderende) og medforfatter Vejleder, sparringspartner og førsteforfatter

Fase Metoder • Møde-log i alle faser • Observationer • Interview • Data: 9 arbejdsgruppemøder + aktions-obs. samt postaktion 8 samtaler + 5 refleksions- og analysemøder • Tematisk analyse – 6 trin (Braun et al. , 2016) – og med efterfølgende udvikling af analysetræets meta-niveau • 3. persons procesfortællinger byggende på ”modifying realist tales” (Sparkes, 2002) Aktivitet Undersøgelse Refleksioner og eftertænksomhed Møde med ledelse Pre-step, afklaringsfase og Arbejdsgruppemøder 1 -6 aktionsfase Aktioner 1 -5 Refleksionsfase 1 Afholdelse af evalueringsmøder 7 -8 med projektgruppen Finde mulighedsrum Hvilke værdier og principper Og hvad, hvordan samt testning Hvilken undervisningskultur blev udviklet, og hvordan gik det i konkret praksis? Møde 9, analyse af data og validering, herunder justering af og yderligere Sekundært hvilken læring har bidrag til resultater specialestuderende opnået? Færdigskrivning af speciale Refleksionsfase 2 Udkast til artikelabstrakt, et grundlag for videre analyser og drøftelser. Skype-møde hvor fokus for nærværende artikel skabes Yderligere møder med analyser og metarefleksioner over AF-processen. Det føre til tydeligere perspektiver på forhold, der skaber PULP-konceptet Hvilket problem har AFprojektet løst, og i hvilken grad er det lykkedes? Hvilken læring har gruppen opnået gennem AF-processen som den har været igen? – GO-META

Resultater Metaanalyserne viser at • vores læring førte til udvikling af et PULP (Professionelt Udviklende Lærer. Praksisfællesskab) • projektets rammer i form af kontekst, præmisser og processen havde afgørende indflydelse på de opnåede resultater • projektejers ambitioner og vedholdenhed om elevinvolvering var nøglen til at sikre udvikling af undervisningskulturen • handletvang i forhold til test af konkret undervisning kan fremme beslutningstagen • praksis med selvpålagt udvikling fordre åbenhed blandt lærerne, udfordrer rollerne og kan fremme relationerne i lærergruppen

Lærerfortællinger • ”Indledningsvist i processen havde projektejer anlagt en relativ ’top-down’ tilgang, hvor målet var at udvikle undervisningskulturen, med en høj grad af elevinvolvering. Sideløbende indledtes ’bottom-up’ forhandlinger med idrætskollegaerne om formålet og de elevinvolverende elementer. ” • ”Samtidigt ønskede kollegaerne at hjælpe med at gennemføre specialet, hvorfor kollegaerne forventede et tydeligt formål, præcist definerede mål og tydelige rammer. ” • ”Med det demokratiske udgangspunkt i AF brugte arbejdsgruppen megen tid og energi på forhandlinger om, hvad de bedst muligt kunne tage ejerskab af i det elevinvolverende. I den proces holdt projektejer sig ’vedholdent’ til idéen om, at elevinvolvering var nøglen til udvikling af undervisningskulturen. ”

Lærerlæring gennem undervisningsudvikling • ”Implicit (eksplicit? ) pålagt » handletvang « – eleverne kommer. ” Vendepunkt ---------Afklaringsfasen--------------X----------------Aktionsfasen------------En vedholdende forhandling af projektets fokus Symmetriske relationer i et lærende praksisfællesskab • ”I denne proces skiftede fokus fra, hvordan undervisningskulturen kunne udvikles ved elevinvolvering, til hvordan lærerne i fællesskab, og fra deres eget udgangspunkt, kunne udvikle kulturen i undervisning. ”

Hvad lærte lærerne? • ”Det blev hele lærergruppens ansvar at finde fokus for aktionerne, og processen gik fra at være top-down styret til at være buttom-up ledet byggende på symmetriaske relationer og med et fælles ønske om udvikling af undervisningen. ” • ”En forudsætning for lærernes læring i såvel afklaringsfasen som aktionsfasen har været, at begge faser var karakteriseret af en gensidig åbenhed blandt lærerne. Dette kom til udtryk ved lærernes vilje til, på trods af frustrationer og projektejers vedblivende fokus på elevinvolvering, at forholde sig åbent, og ikke mindst at projektejer i den forbindelse var åben overfor de øvrige læreres måder at anskue elevinvolveringen på. ”

Opsamling • Fokus på, i tråd med Vangrieken m. fl. (2017), elevernes læring, var en implicit præmis for alle aktioner, og en central værdi i at udvikle en PLC kultur • Samarbejde bør være et karakteristikum i processer, hvor værdier udvikles • Vi har, ved GUX-Sisimiut, udviklet et Professionelt Udviklende Lærer. Praksisfællesskab (PULP) med fælles virksomhed, tingsliggørelse, meningsforhandlinger og gensidig engagement • Handletvang blev en ’håndsrækning’, der gav noget konkret at tale om, i lærer refleksionerne • Vi mener, at vedholdenhed omkring elevinvolvering er vigtigt at stræbe efter, blandt andet for at balancere hierarkiet til elever (Ovens m. fl. 2012) • Vi finder skete en demokratisk udvikling, mod mere symmetriske relationer

Hvad kan vi anbefale? 1. I et udviklingsarbejde gentagende (tid) at vende tilbage til data og analyser 2. At se værdien i en projektejer, der vedholdende fastholder ambitioner 3. Imødekomme konteksten og præmisserne som de er, eksempelvis ved at se mulighederne i handletvangen 4. At arbejde med og udvikle egen og andres åbenhed, og sætte ord på roller 5. Åbenhed over for kollegaerne som eksperter er befordrende, herunder vedholdende at søge nye forståelser og ny viden til udvikling af undervisning

? Tak for opmærksomheden