rsmde i Lokale Pengeinstitutter Aalborg 23 maj 2019

Årsmøde i Lokale Pengeinstitutter Aalborg 23. maj 2019 Kristian Vie Madsen, Finanstilsynet

Budskaber • Endnu et år med gode regnskabsresultater. • Den lange periode med lav rente og væsentlig bedre kapitalisering medfører lavere – men ikke dårlig – egenkapitalforrentning. • Pas på med at påtage for stor kreditrisiko. • Tillid er central for holdbarhed af forretningsmodel. - produkter skal tjene kunderne. • Compliance og risikostyring medfører stigende omkostninger, men manglende styring kan blive dyrere på sigt. • Behov for styrket indsats på IT-sikkerhed. • Afskaffelse af udtrædelsesgodtgørelser - vi har i fællesskab fundet en god løsning på, hvordan det håndteres i praksis. 2

Aktuelle tal for banksektoren - lave renter presser basisindtjeningen

Hvor længe kommer renterne til at være lave? Pct. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 -1 -2 1997 2000 2003 2006 Lang rente 2009 2012 2014 2017 Kort rente Kilde: Finans Danmark Vi ved det ikke, forbered jer på det værste 4

Høj indtjening i danske pengeinstitutter Mia. kr. 60 40 20 0 -20 -40 -60 2005 2006 2007 Basisindtjening 2008 2009 Kursreguleringer 2010 2011 2012 2013 2014 Periodens nedskrivninger 2015 2016 2017 2018 Resultat før skat Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet Men pres på basisindtjeningen 5

Basisindtjeningen Antal institutter Basisindtjening, pct. af egenkapital Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet Der er stor spredning 6

Høj encifret egenkapitalforrentning er ikke dårligt • Egenkapitalforrentning er påvirket af kursreguleringer, og større udgifter til personale og administration Egenkapital forrentning i pct. Note: Figuren viser de faktorer, der har påvirket egenkapitalens forrentning (ROE) før skat fra 2017 til 2018. Øvrige poster er andre driftsindtægter, resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder, resultat af aktiviteter under afvikling, af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver samt skat. Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet. Slet ikke når renten er negativ og inflationen er tæt på nul 7

Klassisk syn på egenkapitalforrentning Pct. 12 10 8 6 4 2 0 Lang rente + 2 procentpoint ROE (2018) Note: Den lange rente (rød søjle) betegner den gennemsnitlige lange effektive realkreditobligationsrente i 2018. Kilde: Finans Danmark og indberetninger til Finanstilsynet. Her ligger vi markant højere 8

Egenkapitalens forrentning i resten af EU Pct. 20 15 10 5 0 -5 -10 2 6 7 9 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 3 4 5 8 0 6 7 199 199 200 200 200 201 201 10 -årig statsobligation, effektiv rente Egenkapitalforrentning (Danmark) Egenkapitalforrentning (EU) Note: Egenkapitalen i denne figur er årlige data, som stammer fra Verdensbanken og ECB. Derfor er opgørelsesmetoden ikke den samme som de danske tal, hvormed tallene afviger fra tallene i forrige figur. Der er et databrud i 2017 for Danmark og i 2016 for EU. Data for den 10 -årige statsobligation er månedlige. Kilde: Danmarks Statistik, Verdensbanken og ECB. Her ligger vi også godt 9

Marginaler er under pres Udlån Pct. 100 Rentemarginal Pct. 7 90 6 80 70 5 60 4 50 3 40 2 30 20 1 Ikke-finansielle selskaber Kilde: Nationalbanken Husholdninger 0 20 5 0 20 6 0 20 7 0 20 8 0 20 9 1 20 0 1 20 1 1 20 2 1 20 3 1 20 4 1 20 5 1 20 6 1 20 7 18 0 20 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 0 10 Realkreditinstitutter Pengeinstitutter Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet Og mest sikre lån flytter ud 10

Risikopræmier P CAPE – PE ratio r Kreditspænd - Yield to maturity 40 6% 35 5% 30 4% 25 20 3% 15 2% 10 1% 5 Kilde: S&P Dow Jones Indices BBB 19 20 18 20 17 20 16 20 15 20 20 14 13 20 12 20 11 20 10 20 09 20 A 20 03 20 04 20 05 20 06 20 07 20 08 20 09 20 10 20 11 20 12 20 13 20 14 20 15 20 16 20 17 20 18 0 0% Danmark USA Tyskland Kilde: Bloomberg, Robert Shiller De er blevet meget lave 11

Det er muligt at øge egenkapitalforrentningen • Muligheder for at øge egenkapitalforrentning gennem effektiviseringer, bedre styring og digitalisering. • Men undgå at: § Udhule kapitalisering. • Så nemt var det ikke at bygge den op. § Tage for store risici for at øge kortsigtet indtjening. • Vi er efter alt at dømme sent i cyklus. § Risikere at underminere kundernes tillid • Den er central forretningsmodellens langsigtede holdbarhed. Men det skal gøres varsomt 12

Produktgovernance - ansvarlighed overfor kunden

Generalklausul om god skik • En finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder. Kunder skal behandles loyalt og redeligt 14

Regler om produktgodkendelse • Finansielle virksomheder skal i deres ”Product Governance” etablere effektive procedurer, der sikrer, at: § § Relevant målgruppe afgrænses – og identificerer de forbrugere, som produktet ikke vil være hensigtsmæssigt for. Produktet er hensigtsmæssigt for målgruppen og løbende revurderes. Produktet testes for, hvordan det vil påvirke forbrugerne. De valgte salgskanaler er hensigtsmæssige for målgruppen. Produkter skal tjene kunderne 15

Risikabelt miljø • Den kortsigtede økonomiske gevinst for banker ved, at kunder investerer fremfor at have indlån, har næppe været større. § Men fokus skal være på kundens interesser. • Risikoen for dårlig rådgivning er tilsvarende stor: § § Nulrente på indlånskonti er et meget konkurrencedygtigt produkt Investeringer kan – efter omkostninger – svært konkurrere hermed for kunder med lav risikovillighed eller likviditetsbehov. • Det er heller ikke en løsning, at kunderne kommer længere ud af risikokurven, end deres præferencer og forhold er til. • Det er vigtigt, at der er orden i papirerne og dokumentationen her. Beskyt tilliden 16

Når banken agerer som rådgiver • Bruttobalanceoppustning er også en risiko. • Eksempel § § § Kunden rådgives til at belåne friværdien i ejendommen med en rente på 2 pct. Kunden rådgives til at investere pengene mod et gebyr på 1 pct. Hvis investeringen skal være fordelagtig for kunden, skal kunden have et årligt afkast over 3 pct. Har den et særligt ansvar over for kunden 17

Mindsket markedsrisiko i LOPI-pengeinstitutter Pct. 180 1. 4 160 1. 2 140 1 120 0. 8 100 0. 6 80 0. 4 60 0. 2 40 0 20 -0. 2 0 2011 2012 Medlemsformue, husholdninger 2013 2014 2015 2016 REA Markedsrisiko (LOPI pengeinstitutter) -0. 4 2017 2018 Kort rentesats (højre akse) Note: Husholdningernes midler under forvaltning hos investerings- og kapitalforeninger. LOPI pengeinstitutternes risikovægtede poster til markedsrisiko (REA Markedsrisiko). Den korte rente vist i figuren er 3 måneders CIBOR. Kilde: Indberetning til Finanstilsynet og Nasdaq, CIBOR. Større eksponering hos husholdninger 18

Udlånsvækst og kreditrisiko - pres på basisindtjeningen giver grobund for risikotagning

Flere institutter har høj udlånsvækst Antal institutter 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 < - 12 [-12, -8) [-8, -4) [-4, 0) [0, 4) 2017 2018 [4, 8) [8, 12) [12, 16) [16, 20) > 20 Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet Høj udlånsvækst er ofte efterfulgt af store nedskrivninger 20

I skal være opmærksomme! • Kreditpolitikker skal være præcise. § følges i praksis, • Og rapporteres på! • Der skal være fokus på bonitet af nye kunder. § § § Risikabelt at udtynde kvalitet ved at tage svagere kunder ind. Kunder skal kunne klare et økonomisk tilbageslag. Mere vægt på indtjening end formueforhold, der ved høj gearing kan forsvinde ved selv mindre justeringer i aktivpriser. Særligt på kreditpolitikker og bonitet 21

Undersøgelser af finansiering af boliger i vækstområder • Undersøgelse af boliglån i vækstområder hos store institutter. § § § Undersøgelsens formål var at belyse fire pengeinstitutter og to filialer af udenlandske pengeinstitutters lån omfattet af vejledningen om forsigtighed i kreditvurderingen. Undersøgelsen viste, at en del institutter bevilgede lån med høj risiko, og at en del kunders økonomi ikke var tilstrækkeligt robust. Nogle institutter havde utilstrækkelige interne kontrolmekanismer. • Undersøgelse af boliglån i vækstområder hos mindre og mellemstore institutter. § § § Undersøgelsens formål var at belyse 15 mindre og mellemstore institutters implementering og overholdelse af vejledningen om forsigtighed i kreditvurderingen. Finanstilsynet fandt, at en stor del af institutterne ikke levede op til kravene på området. I nogle institutter var vejledningen implementeret utilstrækkeligt eller for sent. Viser plads til forbedring 22

Stor byggeaktivitet Fuldført byggeri, 1. 000 kvadratmetre Påbegyndt byggeri, 1. 000 kvadratmetre 600 500 400 300 200 100 0 0 6 K 4 008 K 4 010 K 4 012 K 4 014 K 4 016 K 4 018 K 4 200 2 2 2 Etageboliger K 4 2 6 00 K 4 2 8 00 K 4 0 01 2 K 4 2 2 01 4 4 K 6 K 8 K 1 1 1 20 20 20 Kontor og handel Kilde: Danmarks Statistik Må påvirke priserne 23

Opbremsning i prisstigningerne på lejligheder Kr. pr. m 2 45, 000 40, 000 35, 000 30, 000 25, 000 20, 000 15, 000 10, 000 5, 000 19 92 19 K 1 93 19 K 1 94 19 K 1 95 19 K 1 96 19 K 1 97 19 K 1 98 19 K 1 99 20 K 1 00 20 K 1 01 20 K 1 02 20 K 1 03 20 K 1 04 20 K 1 05 20 K 1 06 20 K 1 07 20 K 1 08 20 K 1 09 20 K 1 10 20 K 1 11 20 K 1 12 20 K 1 13 20 K 1 14 20 K 1 15 20 K 1 16 20 K 1 17 20 K 1 18 K 1 0 Hele landet (ejerlejligheder) København (ejerlejligheder) Aarhus (ejerlejligheder) Note: Figuren viser udviklingen i kvadratmeterpriser (realiseret handelspris) på ejerlejligheder for hele landet, Københavns Kommune og Aarhus Kommune. Kilde: Finans. Danmark, Boligmarkedsstatistikken. Prisstigninger vil ikke fortsætte i al fremtid 24

Projektfinansiering er særlig sårbar overfor prisfald på ejendommene • Det er et godt tidspunkt at få strammet op nu: § § Klare rammer i kreditpolitikken. Kravet til egenfinansiering skal være tilstrækkeligt. Krav til forudgående salg eller udlejning. Krav til byggestyring eller bygherren. • Men vigtigst: § § Kravene skal følges i praksis. Der er alt for mange afvigelser og fravigelser. Det vil derfor være et fokusområde for Finanstilsynet i 2019 25

Høj prisvolatilitet for flere erhvervsejendomstyper Indeks (2006=100) 160 140 120 100 80 60 40 20 19 92 19 K 1 93 19 K 1 94 19 K 1 95 19 K 1 96 19 K 1 97 19 K 1 98 19 K 1 99 20 K 1 00 20 K 1 01 20 K 1 02 20 K 1 03 20 K 1 04 20 K 1 05 20 K 1 06 20 K 1 07 20 K 1 08 20 K 1 09 20 K 1 10 20 K 1 11 20 K 1 12 20 K 1 13 20 K 1 14 20 K 1 15 20 K 1 16 20 K 1 17 20 K 1 18 K 1 0 Rene forretningsejendomme Fabriks- og lagerejendomme Landbrug i alt Ejendomme med 4 lejligheder eller derover Kilde: Danmarks Statistik. Det er et risikabelt marked - vær særligt opmærksom 26

Kapitalisering

Kapitalprocenten er væsentligt forbedret pct. af risikoeksponeringer 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Egentlig kernekapitalprocent Samlet kapitalprocent Note: Indeholder alle danske gruppe 1 -4 pengeinstitutter. Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet Vi skal holde fast! 28

Bedre styring

Finanstilsynets temaundersøgelse af compliance og risikostyring • Finanstilsynet har iværksat undersøgelser af organiseringen af compliance og risikostyring i anden forsvarslinje bl. a. i forhold til: § § Ressourcer Organisering Fokusområder Rapportering • Undersøgelsen omfatter kreditinstitutter i Finanstilsynets gruppe 1 og 2 samt realkredit på konsolideret niveau. • Finanstilsynet udarbejder benchmarkanalyse til offentliggørelse… Identifikation af best practice 30

Udvikling i antal medarbejdere • Institutterne har tilført væsentlig flere ressourcer til compliance og risikostyring over de seneste 10 år Gennemsnit for SIFI-institutter Gennemsnit for gruppe 2 institutter Antal fuldtidsmedarbejdere 25 25 20 20 15 15 10 10 5 5 0 0 Compliance 2008 Risikostyring 2013 2018 Note: ”Hvilken udvikling har der været i antal fuldtidsansatte tilknyttet hhv. compliance og risikostyring i anden forsvarslinje over de sidste 10 år? ” Simpelt gennemsnit i hver gruppe. SIFI-institutter ekskl. Danske Bank Kilde: indberetninger til Finanstilsynet Hvor mange og hvor meget skal der til? 31

Compliance og risikostyring • Basere sig på risikovurdering. • Compliance på alle områder. • Kreditrisiko er væsentligste risiko! § Anden forsvarslinje skal være stærk her. • Proportionalitet og kvalitet. • Tør sparke døren ind. Mangelfuld indsats indebærer store risici 32

Erfarings- og kompetencekrav til nøglepersoner • Finanstilsynet har nedsat et udvalg, der skal skabe større klarhed om: § § • hvilke kompetencer og hvilken erfaring skal man have, for at besidde en given stilling? hvilket ansvar har man, hvis man besidder en given stilling? Større klarhed skal medvirke til, at ansvaret løftes og at ansvaret kan placeres, hvis det går galt. § Ser på direktører, hvidvaskansvarlige, risikoansvarlige, kreditansvarlige, complianceansvarlige og intern revision. • Jo mere kompliceret rollen er, desto sværere er det at skabe klarhed om ansvaret og opstille krav. • Øget klarhed skal bidrage til bedre successionsplanlægning. Arbejdet forventes afsluttet ved udgangen af 2019 33

Hvidvask

Hovedkonklusioner fra inspektioner De hyppigste reaktioner er: • • • Ledelsen tager ikke stilling til, hvad der reelt skal til. Virksomhederne udfører ikke opgaverne på et risikobaseret grundlag. Risikovurderingen er ikke tilstrækkelig. Politikkerne er ikke tilstrækkeligt operationelle. Procedurerne er ikke tilstrækkeligt gennemarbejdede. Kundekendskabsprocedurerne er ikke tilstrækkelige. Kunder og transaktioner bliver ikke overvåget tilstrækkeligt grundigt. Korrespondentbanker bliver ikke tilstrækkeligt vurderet. Funktionsadskillelsen er ikke tilstrækkelig. Viser forbedringsbehov 35

IT-sikkerhed i den finansielle sektor

Trusler mod IT-sikkerheden i den finansielle sektor • Digitaliseringen giver stigende afhængighed af sikker og stabil ITdrift § Groft sagt: uden IT – ingen bank. • Center for Cybersikkerhed vurderer, at niveauet for cybertrusler mod den finansielle sektor er højt. • Sektoren tilkendegiver: § § Stor bekymring omkring cybersikkerhed. Cyberrisiko er den mest udfordrende at tackle. • Trusselsbilledet udvikler sig løbende. Angrebene bliver fortsat mere avancerede. Trusselniveauet er højt! 37

Den finansielle sektor er sårbar overfor cyberangreb og ITnedbrud • IT-sikkerhedsniveauet har i flere virksomheder ikke fulgt tilstrækkeligt med trusselsudviklingen. • Mange virksomheder mangler effektive systemer til at styre deres IT-sikkerhed. • Fortsat mange sårbarheder. Det gælder bl. a. : § De generelle IT-kontroller. § Adgangsstyring. Ændringsstyring. Beredskabsplanlægning. § § • Der skal være et styrket forsvar mod både interne fejl og cyberangreb. • Ledelserne skal involvere sig mere i IT-sikkerheds- og risikostyring, og de har typisk brug for at styrke IT-sikkerhedskompetencerne i hele organisationen. • Ledelsesrapportering på IT-sikkerhed skal forbedres! • Svaghederne gælder også i relation til leverandørstyring og IT-outsourcing. Der er behov for handling 38

Afskaffelse af udtrædelsesgodtgørelser

Vi har i fællesskab fundet en god løsning • Udfordrede institutter bør håndteres gennem private løsninger. • Det er en central målsætning i fastsættelsen af NEP-krav for ikke. SIFI’er, jf. den model som blev offentliggjort i efteråret 2017 i enighed mellem Finanstilsynet og brancheorganisationerne. • Udtrædelsesgodtgørelser i datacentraler har historisk udgjort en udfordring for private løsninger. • Derfor var ikke-SIFI modellen baseret på en afskaffelse af udtrædelsesgodtgørelser for udfordrede institutter. På hvordan det håndteres i praksis 40

Løsningen 1) Institutter, der afvikles af Finansiel Stabilitet: 2) Institutter, der søger privat løsning: - Krav på udtrædelsesgodtgørelser fra ikke. SIFIer træder tilbage i kreditorhierakiet. - Model for særligt udfordrede institutter. - Afgivende datacentral må ikke opkræve kompensation fra modtagende datacentral. Har to ben 41

Særligt udfordrede institutter • Et særligt udfordret institut bryder NEP-kravet eller kapitalkravet, samt 4 nærmere specificerede måder. • Det udfordrede institut er forpligtet til at betale for: - Fortsat tilknytning til afgivende - datacentral. - Udkonvertering. • Evt. kompensation fra modtagende datacentral til afgivende datacentral må ikke opkræves hos det modtagende institut. Der søger en privat løsning 42

Afrunding

Budskaber • Endnu et år med gode regnskabsresultater. • Den lange periode med lav rente og væsentlig bedre kapitalisering medfører lavere – men ikke dårlig – egenkapitalforrentning. • Pas på med at påtage for stor kreditrisiko. • Tillid er central for holdbarhed af forretningsmodel. - produkter skal tjene kunderne! • Compliance og risikostyring medfører stigende omkostninger, men manglende styring kan blive dyrere på sigt. • Behov for styrket indsats på IT-sikkerhed. • Afskaffelse af udtrædelsesgodtgørelser - vi har i fællesskab fundet en god løsning på, hvordan det håndteres i praksis. 44

Spørgsmål eller bemærkninger? 45