Roskilde 12 maj 2015 Anders Ltzhft Forrets love

Roskilde 12. maj 2015 Anders Lützhøft

Forårets love Indhold Forårets love side 3 Virksomhedsordningen side 35 Virksomhedsordningen, nye spørgsmål og svar side 143 Forårets styresignaler side 161 Forårets bekendtgørelser side 165 Forårets afgørelser side xxx Side 2 17. september 2021

Forårets love Anders Lützhøft

Forårets love Vedtagne love - foråret Lov 202 af 27/2 2015 om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love (Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper fordringer og gæld m. v. ) – lf. 98 Lov 273 af 25/3 2015 om ændring af momsloven (Importmoms på dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lign. sendt fra lande uden for EU og bemyndigelse til lempelse og fritagelse vedrørende faktureringspligt) – lf. 123 Side 4 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret Lov 540 af 29/4 2015 om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Skattelypakke om trusts, værdiansættelse af aktiver i forbindelse med bindende svar og international omgåelsesklausul samt udskydelse af selvangivelsesfristen for selskaber m. v. , lempelse af sanktionen ved manglende registrering af underskud og korrektion af satserne for vægtafgift af personbiler m. v. ) – lf. 167 Lov 578 af 4/5 2015 om ændring af lov om elektricitet og momsloven (Tilpasninger til engrosmodellen m. v. og indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet) – lf. 144 Side 5 17. september 2021

Forårets love Lovforslag - foråret Lf. 88 af 3/12 2014 om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven (SF) (Indførelse af skattepligt for udenlandske deltagere i danske kommanditselskaber m. v. ) Lf. 124 af 28/1 2015 om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe) Lf. 173 af 25/3 2015 om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov for Grønland om visse spil og forskellige andre love (Natlukning af spillehaller med gevinstgivende spilleautomater, ophævelse af reglen om nedslag i afgiften for udlodninger, justering af gebyrskalaen for onlinekasino og væddemål, månedsafregning for onlinekasino og væddemål m. v. Side 6 17. september 2021

Forårets love Lovforslag - foråret Lf. 190 af 22/4 2015 om ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven (Ændring af rentetillæg for afregning af selskabsskat og begrænsning af indestående på skattekontoen m. v. ) Side 7 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret Lov 202 af 27/2 2015 om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love (Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper fordringer og gæld m. v. ) – lf. 98 Loven indeholder følgende elementer: 1. 2. Reglerne for exitbeskatning af personer, herunder selvstændigt erhvervsdrivende i Kl. § 8 A, stk. 2 og § 10 , harmoniseres med de tilsvarende regler, der gælder for selskaber m. v. , herunder den henstandsordning, der blev indført ved lov nr. 170 af 26. februar 2014. Samtidig harmoniseres reglerne for personers henstand med exitskat på hhv. aktier og fordringer m. v. , så adgangen til fradrag for efterfølgende tab på fordringer udvides. Side 8 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret 2. Reglerne om rentefradragsbegrænsning justeres, således at en velkonsolideret koncern ikke fradragsbeskæres, hvis nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, der overstiger indkomstårets nettorenteindtægter. 3. Reglen om skattefrihed for datterselskabsudbytter justeres som følge af en ændring af moder-/ datterselskabsdirektivet, således at dansk beskattede moderselskaber generelt bliver skattepligtige af udbytter fra datterselskaber, i det omfang udbyttebetalingerne er fradragsberettigede i datterselskabslandet. 4. Der foreslås mulighed for at vælge lagerbeskatning af valutakursændringer og at fjerne en asymmetri i beskatningen af gæld i fremmed valuta, der følger af valgfriheden med hensyn til opgørelsesprincip på fordrings- og gældssiden. 5. Der indføres en adgang for fjernvarmeværker til at kunne udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden at værkerne mister den eksisterende skattefrihed for deres kerneaktivitet (produktion af varme). Side 9 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret 6. Indkomstskatten for renter og royalty nedsættes til 22 pct. som konsekvens af, at selskabsskatteprocenten er nedsat til 22 pct. fra 2016. Satsen for indeholdelse af kildeskat ved udbetaling og godskrivning af royalty og renter nedsættes ligeledes til 22 pct. 7. Den såkaldte forpagterregel ændres, således at der tages højde for stigninger og fald i værdien af tildelte betalingsrettigheder, der giver adgang EU -støtte. Loftet har betydning for, i hvilket omfang en forpagter uden skattemæssige konsekvenser kan overdrage betalingsrettigheder til bortforpagteren. 8. Ejendomsavancebeskatningsloven foreslås justeret for at tage højde for udfasningen af mælkekvoter omfattet af loven. 9. Der foreslås en ajourføring af bestemmelsen i afskrivningsloven om straksafskrivning af driftsmidler, hvor købet er finansieret af visse nærmere opregnede EU-tilskud. Side 10 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret Lov 273 af 25/3 2015 om ændring af momsloven (Importmoms på dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lign. sendt fra lande uden for EU og bemyndigelse til lempelse og fritagelse vedrørende faktureringspligt) – lf. 123 Importmoms på dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende • • formål at imødegå konkurrenceforvridning til fordel for virksomheder etableret uden for EU. Side 11 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret Forhistorie: I 2004 blev der foretaget en ændring af momsloven for at hindre misbrug af momsreglerne. Misbruget bestod i, at magasiner trykt inden for EU blev sendt ud af EU for derefter at blive sendt momsfrit til abonnenter i Danmark. Ændringen har medført, at danske trykkeriaktiviteter i form af trykning af magasiner i et vist omfang er udflaget til lande uden for EU, da magasiner trykt uden for EU stadig kan sælges momsfrit til abonnenter i Danmark. Den del af lovforslaget, der vedrører lempelse af faktureringspligten har til formål at præcisere muligheden for at fravige momslovens generelle krav om faktureringspligt. Loven træder i kraft d. 1/7 2015, dog faktureringsreglerne pr. 1/4 2015. Side 12 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret Lov 540 af 29/4 2015 om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Skattelypakke om trusts, værdiansættelse af aktiver i forbindelse med bindende svar og international omgåelsesklausul samt udskydelse af selvangivelsesfristen for selskaber m. v. , lempelse af sanktionen ved manglende registrering af underskud og korrektion af satserne for vægtafgift af personbiler m. v. ) – lf. 167 Loven medfører med henblik på at bekæmpe skattely og aggressiv skatteplanlægning, at: − Der indføres en beskatning af stifteren af trusts, som skal mindske mulighederne for aggressiv skatteplanlægning. − Der skal ske en fair beskatning, når aktiver føres ud af landet. − Der indføres en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning. Side 13 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret Loven indeholder desuden elementer i relation til den digitale underskudsberegning for selskaber m. v. , der udskydes mindst et år. Som følge heraf foreslås det at: • • • udskyde selvangivelsesfristerne for indkomstårene 2014 og 2015, ændre sanktionen om fortabelse af underskud til et tillæg og bemyndige skatteministeren til at undtage visse konkrete selskabstyper m. v. fra pligten til at engangsregistrere underskud m. v. Loven indeholder endvidere en korrektion af satserne for vægtafgift af ældre personbiler og campingvogne. Side 14 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret 3. 1. Skat på stifteren af trusts skal mindske mulighederne for aggressiv skatteplanlægning I trusts og visse udenlandske fonde er der – i modsætning til i danske fonde – aftalefrihed med hensyn til, om stifteren kan råde over formuen eller ej. Endvidere er der ikke nødvendigvis offentligt tilsyn med de pågældende trusts og udenlandske fonde. Aftalefriheden medfører, at det er meget vanskeligt for SKAT at kontrollere, om stifteren fortsat har adgang til at disponere over trustens formue. Side 15 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret Trustbegrebet har sit udspring i engelsk ret. Trusten eksisterer i dag i en lang række common law lande rundt om i verden. En trust er kendetegnet ved, at: • Stifteren (settlor) overfører aktiver til en person (trustee), • idet stifteren samtidig instruerer trustee om at forvalte aktiverne til fordel for • en eller flere begunstigede (beneficiaries). • Trustee har ejendomsretten til at råde overførte aktiver (legal owner), • og de begunstigede har den økonomiske ejendomsret (equity owner). • Trustee fremstår over for omverdenen som værende ejer af trust-aktiverne, men trustee kan ikke råde frit over aktiverne, idet trustee er bundet af stifterens instrukser. Side 16 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret Selve trust-konstruktionen er rent aftalebaseret, og trusten, som organisationsform, opnår ikke en juridisk personlighed. Trusten kan, som begrebsmæssig juridisk størrelse, ikke genfindes i dansk ret. Der kan ikke opstilles en generel definition af, hvorledes en trust skal kvalificeres i skattemæssig henseende i Danmark. Side 17 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret I dansk skatteret anerkendes trusten i de tilfælde, hvor trusten er stiftet uigenkaldeligt, og trustformuen er endeligt udskilt fra stifterens formue. Det er således en forudsætning for at anse en trust som et selvstændigt skattesubjekt eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret efter danske regler, at kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære. Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at » tilbagekalde « trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære. Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren af trusten f. eks. er indsat som trustee eller som begunstiget, er formuen ikke definitivt og effektivt udskilt. Side 18 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret Hvis blot en af betingelserne ikke er opfyldt, bliver trusten ikke anerkendt, og kapitalen betragtes derfor fortsat som en del af stifterens formuesfære. Stifteren bliver i givet fald fortsat beskattet af afkastet i trusten. Den nye regel i ligningslovens § 16 K: Der indføres beskatning af stifteren af indkomst optjent i trusts og udenlandske fonde, hvor det ikke er en ufravigelig gyldighedsbetingelse, at der er sket definitiv og effektiv udskillelse af formuen. Stifteren vil blive beskattet, som om der fortsat er adgang til formuen, selvom der formelt set er givet afkald på formuen. Stifteren vil dog ikke blive beskattet, hvis der er tale om trusts til almenvelgørende eller almennyttige formål, eller hvis der er tale om kommercielle trusts anvendt som kollektiv pensionsopsparing. Side 19 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret 3. 2. Fair beskatning, når aktiver føres ud af landet Skattemyndighederne kan se bort fra et bindende svar, : • • hvis værdien inden for den normale ligningsfrist overstiger værdien i det bindende svar med mindst 30 pct. og med mindst 1 mio. kr. Et bortfald vil ikke automatisk udløse beskatning, selv om grænsen er overskredet, idet der kan være mellemliggende forhold, som gør den konstaterede højere værdi fuldt berettiget. Der foreslås endvidere en maksimal gyldighedsperiode på 6 måneder for bindende svar om værdien af aktiver. Side 20 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret 3. 3. Indførsel af en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning Der indføres i dansk skattelovgivning en international omgåelsesklausul til bekæmpelse af misbrug i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet Denne omgåelsesklausul indføres også som omgåelsesklausul i Danmark, for så vidt angår rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet. Der indføres en omgåelsesklausul til bekæmpelse af misbrug af danske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Begge omgåelsesklausuler får virkning for transaktioner, arrangementer eller serier af arrangementer fra og med den 1. maj 2015. Side 21 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret 3. 4. Digital underskudsberegning Det har hidtil været lagt til grund, at DIAS (digitalisering af selskabskatten) skulle overtage underskudsberegningen. Af hensyn til selskaberne m. v. er det dog efterfølgende besluttet, at DIAS alene vil komme med et forslag til underskudsberegning for selskaberne m. v. og ikke overtage underskudsberegningen fuldt ud. Herudover har det vist sig nødvendigt at udskyde selve underskudsberegningen mindst et år. Side 22 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret Selskaber m. v. , som ikke registrerer underskud for perioden 2002 -2013 rettidigt, • fortaber ikke underskuddene, • alene betale et tillæg på 5. 000 kr. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at: • • SKAT kan fritage for betaling af tillægget, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Selvangivelsesfristen for indkomståret 2014 for alle selskaber m. v. udskydes med yderligere en måned fra den 1. august 2015 til den 1. september 2015. Det foreslås desuden at udskyde selvangivelsesfristen for alle selskaber m. v. for indkomståret 2015 til den 1. september 2016. Side 23 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret 3. 5. Korrektion af satserne for vægtafgift af personbiler m. v. Satserne for vægtafgift i vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A, ændres, så indekseringen pr. 1. januar 2015 alene udgør 7, 4 pct. , som var tilsigtet. Satserne for udligningsafgift bibeholdes uændret. Loven har virkning pr. 1. januar 2015. Vægtafgiften af de omhandlede køretøjer vil således blive genberegnet, og de ejere af køretøjer, som har betalt for meget i vægtafgift i 2015, vil få det overskydende beløb tilbagebetalt. Side 24 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret Selvangivelsesfristen for indkomståret 2014 for alle selskaber m. v. udskydes med yderligere en måned fra den 1. august 2015 til den 1. september 2015. Det foreslås desuden at udskyde selvangivelsesfristen for alle selskaber m. v. for indkomståret 2015 til den 1. september 2016. Side 25 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret Lov 578 af 4/5 2015 om ændring af lov om elektricitet og momsloven (Tilpasninger til engrosmodellen m. v. og indførelse af omvendt betalingspligt på gas- og elmarkedet) – lf. 144 Hovedelementerne i lovforslaget om ændring af elafgiftsloven m. v. er: ● Der indføres en værnsregel mod forudfakturering, hvorefter elhandelsselskaber ikke kan udfakturere afgift til momsregistrerede virksomheder, uden at afgiften forud er tilfaktureret handelsselskabet. ● Nye regler om tilvejebringelse af oplysninger til brug for netselskabers fakturering af nedsatte elafgifter, herunder for elopvarmede helårsboliger. ● Værnsregler mod elhandelselskabers fejl ved indmelding af særlig afgiftsstatus for kunder i datahubben, som drives af Energinet. dk. ● Tilpasning af de almindelige regler for fakturering af elafgifter. Side 26 17. september 2021

Forårets love Vedtagne love - foråret ● Tilpasning af afgiftsregler for visse erhvervsskibe i havne (landstrøm). Med den anden del af loven indføres der omvendt betalingspligt på indenlandsk salg af gas og elektricitet til afgiftspligtige videreforhandlere af disse varer samt ved levering af gas- og elektricitetscertifikater til alle afgiftspligtige personer. Side 27 17. september 2021

Forårets love Lovforslag - foråret Lf. 88 af 3/12 2014 om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven (SF) (Indførelse af skattepligt for udenlandske deltagere i danske kommanditselskaber m. v. ) • • • Kommanditselskaber beskattes ikke som selskaber, men deltagerne beskattes. Deltagelse som selskabsdeltager i et dansk registreret kommanditselskab bør medføre, at den pågældende investor efter interne danske skatteregler er omfattet af begrænset skattepligt til Danmark Primært formål at skabe dansk skattepligt for deltagere i selskaber, der ikke driver egentlig erhvervsmæssig virksomhed i Danmark, men hvor der bruges et dansk kommanditselskab som et » mellemselskab « for at skjule investeringen eller for at udnytte skatteregler. Side 28 17. september 2021

Forårets love Lovforslag - foråret Lf. 124 af 28/1 2015 om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe) Det foreslås at udvide tonnageskatteordningen, så en række aktiviteter, der typisk udføres af specialskibe (vindmølleskibe, ishåndteringsskibe, hotelskibe og vagtskibe), fremover kan vælges omfattet af den lempelige beskatning efter ordningen. Beskatningen efter tonnageskatteloven indebærer, at den skattepligtige indkomst vedrørende de omfattede aktiviteter opgøres på grundlag af den nettotonnage, rederierne disponerer over. Den tonnageskattepligtige indkomst opgøres således ikke efter de almindelige regler som forskellen mellem skattepligtige indtægter og fradragsberettigede udgifter. Tonnageskatten opkræves derimod som en fast skat, der er uafhængig af rederiernes faktiske driftsresultat. Side 29 17. september 2021

Forårets love Lovforslag - foråret Udvidelsen skal tiltrække nye fartøjer til Danmark og sikre investeringer og arbejdspladser. Forslaget indebærer ikke en samtidig udvidelse af sømandsbeskatningsordningen (DIS-ordningen). Side 30 17. september 2021

Forårets love Lovforslag - foråret Lf. 173 af 25/3 2015 om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov for Grønland om visse spil og forskellige andre love (Natlukning af spillehaller med gevinstgivende spilleautomater, ophævelse af reglen om nedslag i afgiften for udlodninger, justering af gebyrskalaen for onlinekasino og væddemål, månedsafregning for onlinekasino og væddemål m. v. • • Afregningsperioden for væddemål og onlinekasino forlænges fra uge til måned. -Gebyrerne for betaling af Spillemyndighedens tilsyn ændres, så der kommer et større gebyr for de store virksomheder og et mindre gebyr for de mindre virksomheder. Side 31 17. september 2021

Forårets love Lovforslag - foråret • • En præcisering af, at almennyttige lotterier ikke kan afvikles som klasselotteri. Præciseringen skal afklare grænsedragningen mellem lotteri og klasselotteri ved at sikre, at klasselotteri kun udbydes af de tre klasselotteriselskaber Klasselotteriet, Varelotteriet og Landbrugslotteriet. Lempelse af reglerne for pokerturneringer, idet bl. a. bliver muligt at afholde flere turneringer, ranglisteturneringer m. v. Side 32 17. september 2021

Forårets love Lovforslag - foråret • • • Et reduceret ansøgningsgebyr i forbindelse med ansøgning om fornyelse af en eksisterende tilladelse til væddemål og/eller onlinekasino. En flytning af en række gebyrer fra bekendtgørelser til loven. Et ansøgningsgebyr i forbindelse med ansøgning om tilladelse til afholdelse af almennyttigt lotteri. En ændring af gebyrstrukturen for tilsynet med landbaserede kasinoer på grund af en ændret tilsynsform. En tilbagekaldelse af tilladelse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater, hvis tilladelsesindehaveren groft eller gentagende gange ikke angiver gebyret. Side 33 17. september 2021

Forårets love Lovforslag - foråret Lf. 190 af 22/4 2015 om ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven (Ændring af rentetillæg for afregning af selskabsskat og begrænsning af indestående på skattekontoen m. v. ) Forslaget indeholder følgende ændringer: • Rentesatserne i acontoskattesystemet vedrørende selskabsskat ændres, så de bliver mere aktuelle ved at fremrykke tidspunktet for opgørelsen af niveauet for rentesatserne fra det foregående indkomstår til det aktuelle indkomstår. • Rentesatserne omlægges, så de i højere grad afspejler virksomhedernes alternative låne- og placeringsrente med henblik på at reducere selskabernes incitament til at indbetale for meget i acontoskat i perioder med negativ rente i pengeinstitutterne. • Der indføres adgang for indbetaling af yderligere acontoskat frem til 1. februar i året efter indkomståret mod betaling af et tillæg. Side 34 17. september 2021

Forårets love Lovforslag - foråret • Der indføres et loft på 200. 000 kr. over, hvor stort et indestående virksomheder kan have stående på skattekontoen. • Forrentningen af indeståender på skattekontoen op til 5. 000 kr. ophæves. Side 35 17. september 2021

Sidste nyt om virksomhedsordningen Anders Lützhøft

Forårets love Hvordan gribes der så ind ? Problem Indgreb 1. At indlægge privat gæld i virksomhedsordningen Muligheden for opsparing begrænses 2. At stille aktiver i virksomheden til sikkerhed for privat gæld Anses for en hævning 3. At der er fordele ved at indlægge privat gæld i virksomhedsordningen, idet lånerenten som oftest er højere end den hidtidige korrektionsfaktor = kapitalafkastsatsen Kapitalafkastsatsen tillægges 3% point og kaldes fremover ”rentekorrektionssatsen” Side 37 17. september 2021

Forårets love 1. Indgreb mod at indlægge privat gæld i virksomhedsordningen Ændringslovens § 1, nr. 6: I § 11 indsættes som stk. 4: » Stk. 4. Er betingelserne i stk. 1, 1. pkt. , opfyldte, kan der ikke foretages foreløbig beskatning efter § 10, stk. 2. « § 11. Stk. 1, 1. pkt. : Er saldoen på indskudskontoen negativ på det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse, eller er saldoen på indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, beregnes rentekorrektion. § 10. Stk. 2: Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat, som beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud. Side 38 17. september 2021

Forårets love 1. Indgreb mod at indlægge privat gæld i virksomhedsordningen Ikrafttræden og overgangsregler: Ændringslovens § 3, stk. 1: Loven træder i kraft den 15. september 2014. Ændringslovens § 3, stk. 4 : § 1, nr. 6, har virkning for indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014, jf. dog stk. 6. NB! Den del af virksomhedens skattepligtige overskud, der vedrører 1/1 2014 til 10/6 2014 kan altså spares op. Side 39 17. september 2021

Forårets love 1. Indgreb mod at indlægge privat gæld i virksomhedsordningen Ikrafttræden og overgangsregler (fortsat): Såvel …som = enten/eller Ændringslovens § 3, stk. 6: Stk. 5 og 8 og § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger 500. 000 kr. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendelse fra og med det indkomstår, hvor en saldo på indskudskontoen bliver negativ eller en negativ saldo forøges. Ved opgørelsen af bagatelgrænsen efter 1. pkt. finder virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse. Sikkerhedsstillelse, jf. 1. pkt. , opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse pr. 10. juni 2014. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendelse, hvis en negativ saldo på indskudskontoen forøges som følge af stk. 8. Side 40 17. september 2021

Forårets love 1. Indgreb mod at indlægge privat gæld i virksomhedsordningen Ikrafttræden og overgangsregler (fortsat): NB! Vilkårlig placering af årets hævning på de to delperioder cfr. § 2, stk. 4. (? ) Ændringslovens § 3, stk. 7: Ved en opdeling af indkomstårets indkomst i flere perioder, jf. stk. 4 og 5, skal udgifter vedrørende indkomståret, der ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt, fordeles forholdsmæssigt på perioderne. Den skattepligtige kan dog vælge at fordele virksomhedens skattepligtige overskud forholdsmæssigt på perioderne. Ændringslovens § 3, stk. 8: Skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virksomhedsskatteloven, kan omgøre valg af selvangivne oplysninger for indkomståret 2013 vedrørende overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt. , og beløb, der er bogført på mellemregningskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 1. Skattepligtige kan kun omgøre valg, jf. 1. pkt. , hvis de omfattes af denne lovs § 1, nr. 6, eller de har stillet aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 10. juni 2014. 2. pkt. finder ikke anvendelse for skattepligtige, der omfattes af stk. 6. Omgørelse efter 1. pkt. kan meddeles til og med den 31. marts 2015. Side 41 17. september 2021

Forårets love 1. Indgreb mod at indlægge privat gæld i virksomhedsordningen Indledende fortolkningsbidrag: Bem. 4. 1: Indskudskontoen kan imidlertid også blive negativ af andre årsager end ved indskud af privat gæld og på andre tidspunkter end ved tidspunktet for den selvstændiges indtræden i virksomhedsordningen. Dette kan eksempelvis forekomme, hvis den selvstændiges hævninger overstiger overskuddene. Sådanne situationer vil også være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Bem. § 1, nr. 6: Dette indebærer, at virksomhedens skattepligtige overskud overføres til den skattepligtige til beskatning ved opgørelsen af den personlige indkomst, så længe saldoen for indskudskontoen er negativ. Side 42 17. september 2021

Forårets love 1. Indgreb mod at indlægge privat gæld i virksomhedsordningen Indledende fortolkningsbidrag (fortsat): Bem. § 1, nr. 6: Overfører den skattepligtige ikke virksomhedens skattepligtige overskud til sig selv efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, og finder den foreslåede § 11, stk. 4, anvendelse, så anses den del af virksomhedens skattepligtige overskud, der ikke er overført efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, for indskudt i virksomhedsordningen. Beløbet anses for indskudt, hvis det ikke er overført fra virksomhedsordningen til den skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse. Side 43 17. september 2021

Forårets love Eksempel med negativ indskudskonto (uden overgangsregler) Overskud 1. 000 Kapitalafkast 0 Hævet 220 VS% 22% Personlig indkomst Hidtil Fremover Virksomheds- Opsparing Indskudskonto indkomst forøges 0 1000 780 - 1000 0 0 780 Der skal i øvrigt beregnes arbejdsmarkedsbidrag af de 1000 i personlig indkomst Side 44 17. september 2021

Forårets love 1. Indgreb mod at indlægge privat gæld i virksomhedsordningen 0 1000 -220 0 1000 780 X 100/78= Opsparing 780 1000 Virksomhedsskat 220 0 1000 -220 1000 780 X 100/78 = 1000 Opsparing 0 0 Virksomhedsskat 0 Side 45 17. september 2021

Forårets love Hvordan skal de enkelte overgangsregler i ændringslovens § 3, stk. 6 forstås? 1. § 3, stk. 6 – første punkt: Hvordan opgøres negativ saldo på indskudskontoen 2. § 3, stk. 6 – andet punkt: Hvis negativ saldo opstår/forøges fremover 3. § 3, stk. 6 – tredje punkt: Hvad indgår ikke i opgørelsen af bagatelgrænsen 4. § 3, stk. 6 – fjerde punkt: Hvordan opgøres sikkerhedsstillelsen 5. § 3, stk. 6 - femte punkt: Omgørelse af selvangivne oplysninger i 2013 Side 46 17. september 2021

Forårets love Ændringslovens § 3, stk. 6 Punkt 1 2 3 4 5 Stk. 5 og 8 og § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger 500. 000 kr. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendelse fra og med det indkomstår, hvor en saldo på indskudskontoen bliver negativ eller en negativ saldo forøges. Ved opgørelsen af bagatelgrænsen efter 1. pkt. finder virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse. Sikkerhedsstillelse, jf. 1. pkt. , opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse pr. 10. juni 2014. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendelse, hvis en negativ saldo på indskudskontoen forøges som følge af stk. 8. Side 47 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 – første punkt: Hvordan opgøres negativ saldo på indskudskontoen Spørgsmål SAU 256 Vil ministeren oplyse, om opgørelsen af bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 alene skal ske for indkomståret 2014 og ikke for efterfølgende indkomstår? Svar Opgørelse af bagatelgrænsen efter § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal alene ske for indkomståret 2014, henholdsvis indkomståret 2015, hvis indkomståret 2015 er påbegyndt den 11. juni 2014. Side 48 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 – første punkt: Hvordan opgøres negativ saldo på indskudskontoen Spørgsmål SAU 257 Vil ministeren oplyse, om bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 alene gælder for erhvervsdrivende, der i 2014 anvender virksomhedsordningen? Svar Det kan bekræftes, at bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014, alene finder anvendelse for skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen i indkomståret 2014, henholdsvis indkomståret 2015, hvis indkomståret 2015 er påbegyndt den 11. juni 2015. Bagatelgrænsen er derfor ikke udtryk for en generel bundgrænse, men en overgangsregel. Side 49 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 – første punkt: Hvordan opgøres negativ saldo på indskudskontoen § 3, Stk. 6 (uddrag): Stk. 5 og 8 og § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger 500. 000 kr. Indskuds konto p/u Faktisk Indskuds konto p/u - 100 + 100 Numerisk 100 100 0 Sikkerhed stillet 10/6 2014 300 450 600 Sum 400 550 700 600 Reaktion Opsparing Ej opsparing NB!Opsparing Omtalt i: SAU 251 Side 50 SAU 253 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 – første punkt: Hvordan opgøres negativ saldo på indskudskontoen Spørgsmål SAU 251 Vil ministeren oplyse, hvordan bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2014 udgør -50. 000 kr. , hvor sikkerhedsstillelsen pr. 10. juni 2014 udgør 600. 000 kr. , og hvor indskudskontoen ultimo 2014 udgør -50. 000 kr. ? Kan der ske opsparing af overskud i 2014? Svaret på det stillede spørgsmål er, at der ikke kan ske opsparing af indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014, fordi indskudskontoen primo 2014 er negativ med 50. 000 kr. (Fortsættes) Side 51 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 – første punkt: Hvordan opgøres negativ saldo på indskudskontoen Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, at der ikke kan foretages opsparing i virksomhedsordningen, hvis betingelserne for beregning af rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt. , er opfyldt. Betingelserne for rentekorrektion er i eksemplet opfyldt, fordi indskudskontoen er negativ primo 2014. Derudover skal det bemærkes, at bestemmelsen har virkning for indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 992 af 16. september 2014. I forhold til spørgsmålet om den skattepligtige kunne omfattes af bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014, afhænger dette af, om summen af den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret plus en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger 500. 000 kr. Fordi sikkerhedsstillelsen pr. 10. juni 2014 udgør 600. 000 kr. og derfor i sig selv overstiger bagatelgrænsen på 500. 000 kr. , kan bagatelgrænsen ikke finde anvendelse. Side 52 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 – første punkt: Hvordan opgøres negativ saldo på indskudskontoen Spørgsmål SAU 252 Vil ministeren oplyse, hvordan bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2014 udgør -50. 000 kr. , hvor sikkerhedsstillelsen pr. 10. juni 2014 udgør 600. 000 kr. , og hvor indskudskontoen ultimo 2014 udgør -50. 000 kr. ? Kan der ske opsparing af overskud i 2014, hvis man forventer at afvikle sikkerhedsstillelsen på 600. 000 kr. fuldt ud inden udgangen af 2017? Svar Der henvises til svaret på SAU alm. del spørgsmål 251. I forhold til forudsætningen om at sikkerhedsstillelsen på 600. 000 kr. forventes at være afviklet fuldt ud inden udgangen af 2017, kan det bemærkes, at reglen om indfasning i § 3, stk. 5, i lov nr. 992 af 16. september 2014 ikke er relevant i denne situation. Side 53 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 – første punkt: Hvordan opgøres negativ saldo på indskudskontoen Spørgsmål SAU 253 Vil ministeren oplyse, hvordan bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2014 udgør +50. 000 kr. , hvor sikkerhedsstillelsen pr. 10. juni 2014 udgør 600. 000 kr. , og hvor indskudskontoen ultimo 2014 udgør +50. 000 kr. ? Kan der ske opsparing af overskud i 2014? Svar Det kan bekræftes, at der kan ske opsparing af overskud i 2014. Svaret er dog betinget af, at sikkerhedsstillelsen på 600. 000 kr. er afviklet fuldt ud inden 1. januar 2018. Er denne betingelse ikke opfyldt, vil et beløb svarende til virksomhedsoverskuddet, der er sparet op i perioden fra den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2014, blive overført til privatøkonomien. (Fortsættes) Side 54 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 – første punkt: Hvordan opgøres negativ saldo på indskudskontoen I forhold til spørgsmålet om den skattepligtige kunne omfattes af bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014, afhænger dette af, om summen af den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret plus en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger 500. 000 kr. Fordi sikkerhedsstillelsen pr. 10. juni 2014 udgør 600. 000 kr. og derfor i sig selv overstiger bagatelgrænsen på 500. 000 kr. , kan bagatelgrænsen ikke finde anvendelse. Side 55 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 – første punkt: Hvordan opgøres negativ saldo på indskudskontoen Spørgsmål SAU 254 Vil ministeren oplyse, hvordan bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2014 udgør -50. 000 kr. , hvor sikkerhedsstillelsen pr. 10. juni 2014 udgør 600. 000 kr. , og hvor indskudskontoen ultimo 2014 udgør +50. 000 kr. ? Kan der ske opsparing af overskud i 2014? Svar Der henvises til svaret på SAU alm. del spørgsmål 251. (Der kan ikke opspares. ) Side 56 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 – første punkt: Hvordan opgøres negativ saldo på indskudskontoen Spørgsmål SAU 255 Vil ministeren oplyse, hvordan bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2014 udgør -50. 000 kr. , hvor sikkerhedsstillelsen pr. 10. juni 2014 udgør 600. 000 kr. , og hvor indskudskontoen ultimo 2014 udgør +50. 000 kr. ? Kan der ske opsparing af overskud i 2014, hvis man forventer at afvikle sikkerhedsstillelsen 600. 000 kr. fuldt ud inden udgangen af 2017? Svar Der henvises til svaret på SAU alm. del spørgsmål 251 (der kan ikke opspares). I forhold til forudsætningen om at sikkerhedsstillelsen på 600. 000 kr. forventes at være afviklet fuldt ud inden udgangen af 2017, kan det bemærkes, at reglen om indfasning i § 3, stk. 5, i lov nr. 992 af 16. september 2014 ikke er relevant i denne situation. Side 57 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 – første punkt: Hvordan opgøres negativ saldo på indskudskontoen Det, der måles på, er: • • Primo = 1/1 2014 og ikke 11/6 -14 Indskudskonto primo med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 og indskudskonto ultimo med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 Spørgsmål 49 – fra ”Spørgsmål og svar” Ministeren bedes nærmere begrunde, hvorfor der ikke kan anvendes en ny opgørelse af indskudskontoens udvisende pr. 11. juni 2014 som afgørende for, om der ved lovens fremsættelse er placeret privat gæld i virksomheden? Svar Hvis indskudskontoen er negativ enten primo eller ultimo 2014, kan virksomhedens indkomst fra og med den 11. juni 2014 ikke spares op. Det følger den eksisterende systematik for beregning af rentekorrektion. Som det fremgår af det fremsatte ændringsforslag, vil der blive givet mulighed for omgørelse af visse dispositioner i virksomhedsordningen. Der kan i relation til omgørelsesdispositionerne henvises til svaret på spørgsmål 40. Hertil kommer, at ændringsforslaget indeholder en bagatelgrænse på 500. 000 kr. Er en selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bagatelgrænsen, vil virksomhedens overskud fortsat kunne spares op i virksomhedsordningen. På baggrund heraf, ses der ikke at være behov for yderligere måletidspunkter i forhold til vurdering af indskudskontoen Side 58 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 – andet punkt: Hvis negativ saldo opstår/forøges fremover § 3, Stk. 6 (uddrag): Stk. 5 og 8 og § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger 500. 000 kr. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendelse fra og med det indkomstår, hvor en saldo på indskudskontoen bliver negativ eller en negativ saldo forøges. Bemærk: Det gælder ”fra og med”- altså for det aktuelle og kommende år Side 59 17. september 2021

Forårets love Fra ”Spørgsmål og svar” Spørgsmål 51 Det ønskes afklaret, om der kan ske opsparing af overskud for perioden 1. januar - 10. juni 2014, når den negative indskudskonto primo 2014 bliver mere negativ ved udgangen af 2014. Dette fremgår ikke klart af lovbemærkningerne og ændringsforslagene. Svar Systematikken i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5, tilsiger, at hævninger på indskudskontoen sker som det sidste i hæverækkefølgen. I det omfang en negativ indskudskonto forøges ultimo i forhold til primo, vil det være udtryk for, at mere end årets overskud er hævet af den selvstændige. Der vil derfor ikke være mulighed for at spare nogen del af virksomhedens overskud op i 2014. Det fremsatte lovforslag ændrer således ikke herpå. Side 60 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 – andet punkt: Hvis negativ saldo opstår/forøges fremover 2014 Faktisk Indskuds konto p/u - 100 + 100 Numerisk 100 100 0 Sikkerhed stillet 10/6 2014 300 450 600 50 Sum 400 550 700 50 Reaktion Opsparing Ny faktisk -120 Reaktion Ej opsparing Ej Ændring Ej ændring Ej opsparing Side 61 Opsparing -50 Ej opsparing 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 – andet punkt: Hvis negativ saldo opstår/forøges fremover 2014 Indskudskonto primo Sikkerhed 10/6 2014 Indskudskonto ultimo Rammes man i 2014 300 1. -100 400 -100 Nej <500 2. -100 400/450 -150 Ja – forøget negativ 3. -400 700 -400 Ja > 500 4. +500 300 +500 Nej 5. +500 300/600 -300 Ja>500 6. +500 300/400 -100 Ja – forøget negativ Side 62 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 – tredje punkt: Hvad indgår ikke i opgørelsen af bagatelgrænsen § 3, Stk. 6 (uddrag): Stk. 5 og 8 og § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger 500. 000 kr. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendelse fra og med det indkomstår, hvor en saldo på indskudskontoen bliver negativ eller en negativ saldo forøges. Ved opgørelsen af bagatelgrænsen efter 1. pkt. finder virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse. . Vises på næste side ……………………………………………. § 10, stk. 7. Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. § 10, Stk. 8. Stk. 6 finder ikke anvendelse for gæld med pant i ejendomme omfattet af § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt. , i det omfang gælden ikke overstiger ejendomsværdien med tillæg af udgifter til forbedringer, som er foretaget efter fastsættelsen af ejendomsværdien, eller den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skattepligtige. Vurderingen efter 1. pkt. foretages på det tidspunkt, hvor der gives pant i ejendommen. Side 63 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 – tredje punkt: Hvad indgår ikke i opgørelsen af bagatelgrænsen (Ad. § 10, stk. 8 på forrige planche – virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt. , ) § 1, stk. 3. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. 2. pkt. Dog indgår i virksomheden erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom. 3. pkt. Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6 -8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m. v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden. Biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt og privat, finder ligningslovens § 9 C, stk. 7, tilsvarende Sideanvendelse. 64 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 – fjerde punkt: Hvordan opgøres sikkerhedsstillelsen § 3, Stk. 6 (uddrag): Stk. 5 og 8 og § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger 500. 000 kr. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendelse fra og med det indkomstår, hvor en saldo på indskudskontoen bliver negativ eller en negativ saldo forøges. Ved opgørelsen af bagatelgrænsen efter 1. pkt. finder virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse. Sikkerhedsstillelse, jf. 1. pkt. , opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse pr. 10. juni 2014. Side 65 17. september 2021

Forårets love § 3, stk. 6 - femte punkt: Omgørelse af selvangivne oplysninger i 2013 Ændringslovens § 3, stk. 6: Stk. 5 og 8 og § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger 500. 000 kr. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendelse fra og med det indkomstår, hvor en saldo på indskudskontoen bliver negativ eller en negativ saldo forøges. Ved opgørelsen af bagatelgrænsen efter 1. pkt. finder virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse. Sikkerhedsstillelse, jf. 1. pkt. , opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse pr. 10. juni 2014. Uanset 1. pkt. finder § 1, nr. 6, dog anvendelse, hvis en negativ saldo på indskudskontoen forøges som følge af stk. 8. § 3, stk. 8 i uddrag: Skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virksomhedsskatteloven, kan omgøre valg af selvangivne oplysninger for indkomståret 2013 vedrørende overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt. , og beløb, der er bogført på mellemregningskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 1. Side 66 17. september 2021

Forårets love Hvordan repareres en negativ indskudskonto? Der er 3 muligheder for at reparere en negativ indskudskonto: 1. § 3, stk. 8: Omgørelse af valg af selvangivne oplysninger for 2013 2. Fejlrettelse – indskudskontoen er opgjort fejlagtigt 3. § 3, stk. 10: Ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen Se herom de følgende plancher Side 67 17. september 2021

Forårets love Ad. 1: Omgørelse af valg af selvangivne oplysninger for 2013 § 3, stk. 8. Skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virksomhedsskatteloven, kan omgøre valg af selvangivne oplysninger for indkomståret 2013 vedrørende overførsel af: • • overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt. , og beløb, der er bogført på mellemregningskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 1. Skattepligtige kan kun omgøre valg, jf. 1. pkt. , hvis: • • de omfattes af denne lovs § 1, nr. 6 , eller de har stillet aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 10. juni 2014. 2. pkt. finder ikke anvendelse for skattepligtige, der omfattes af stk. 6. Omgørelse efter 1. pkt. kan meddeles til og med den 31. marts 2015. Side 68 17. september 2021

Forårets love Ad. 1: Omgørelse af valg af selvangivne oplysninger for 2013 Fortolkning af nedenstående fra forrige side: Skattepligtige kan kun omgøre valg, jf. 1. pkt. , hvis: • • de omfattes af denne lovs § 1, nr. 6 , eller de har stillet aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 10. juni 2014. 2. pkt. finder ikke anvendelse for skattepligtige, der omfattes af stk. 6. Fra betænkningens ”Til nr. 9: Muligheden for at ændre visse selvangivne oplysninger afgrænses, således at det kun gælder for skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virksomhedsskatteloven, og som har en negativ saldo på indskudskontoen primo eller ultimo indkomståret 2014, eller har stillet sikkerhed i virksomhedens aktiver for gæld uden for virksomhedsordningen den 10. juni 2014. Muligheden omfatter dog ikke skattepligtige omfattet af den foreslåede bestemmelse om en bagatelgrænse, jf. lovforslagets § 2, stk. 6 (d. v. s under 500. 000 kr. grænsen (? ) Side 69 17. september 2021

Forårets love Fortolkningsbidrag til § 3 stk. 8 om omgørelse Bet. til nr. 9: Se dog spørgsmål 260 efterfølgende!! Det er ikke mulig at omgøre valg vedrørende beløb hensat til senere hævning jf. § 3, stk. 8 med henblik på at indskyde beløbet på indskudskontoen. § 3, stk. 8 er udtømmende og tillader. Der kan ifølge bestemmelsen kun omgøres for: • overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud • beløb der er bogført på mellemregningskontoen Hvorfor ikke fysiske aktiver – fx en bil? Finansielle aktiver er (Den Juridiske Vejledning C. D. 5. 2. 2. 4): • forudbetalt husleje, deposita og forudbetalinger på ovennævnte aktiver • tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser • periodeafgrænsningsposter • konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven • andele i foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4 • • uforrentede obligationer og uforrentede indeksobligationer, hvis den selvstændige driver næring med disse aktiver eller de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter aktier og investeringsbeviser mv. , når de er udstedt af et investeringsselskab. Se ABL § 19. Side 70 17. september 2021

Forårets love Fortolkningsbidrag til § 3 stk. 8 om omgørelse Spørgsmål SAU 261 Vil der ske justering af de vedtagne regler, således at beløb hensat til senere hævning ved udgangen af indkomståret 2013 kan indskydes på indskudskontoen i lighed med beløb bogført på mellemregningskontoen? Svar Der henvises til svaret på SAU alm. del spørgsmål 260. Der vurderes således ikke at være behov for justering af de vedtagne regler. Side 71 17. september 2021

Forårets love Fortolkningsbidrag til § 3 stk. 8 om omgørelse Spørgsmål SAU 260 Hvad er årsagen til, at beløb hensat til senere hævning ved udgangen af indkomståret 2013 ikke kan indskydes på indskudskontoen, når beløb bogført på mellemregningskontoen ved udgangen af indkomståret 2013 kan indskydes? Svar Det er opfattelsen, at beløb, der er hensat til senere hævning ved udgangen af indkomståret 2013, kan indskydes på indskudskontoen i forbindelse med omgørelse af valg af selvangivne oplysninger, jf. § 3, stk. 8, i lov nr. 992 af 16. september 2014. Det fremgår af § 3, stk. 8, i lov nr. 992 af 16. september 2014, at skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen, kan omgøre valg af selvangivne oplysninger for indkomståret 2013 vedrørende overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt. , og beløb, der er bogført på mellemregningskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 1. med virkning for indtjeningsåret. (Fortsættes næste side) Side 72 17. september 2021

Forårets love Fortolkningsbidrag til § 3 stk. 8 om omgørelse Endvidere fremgår det af Den juridiske vejledning 2014 -2, afsnit C. C. 5. 2. 7. 1 om overførsler fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, at ”… I stedet for at hensætte beløbet til senere hævning kan den selvstændige vælge at overføre beløbet til indskudskontoen med virkning for indtjeningsåret. Vælger den selvstændige denne mulighed, skal beløbet behandles som en hævning i hæverækkefølgen og et indskud. …” Det er opfattelsen, at skattepligtige kan omgøre valg af selvangivne oplysninger vedrørende indskud, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt. , hvor det indskudte beløb i stedet for kunne være hensat til senere hævning. På baggrund af ovenstående og formålet med bestemmelsen om omvalg i § 3, stk. 8, i lov nr. 992 af 16. september 2014, er det derfor opfattelsen, at skattepligtige kan omgøre valg af selvangivne oplysninger for indkomståret 2013, således at beløb, der er hensat til senere hævning, kan indskydes på indskudskontoen efter bestemmelsen, hvis det hensatte beløb alternativt kunne være overført til indskudskontoen Side 73 17. september 2021

Forårets love Fortolkningsbidrag til § 3 stk. 8 om omgørelse I øvrigt i 2013: • Udtage andel i prioritetsgæld i blandet eller 100% ejet ejendom • Indskyde frie likvide midler (finansielle aktiver) i virksomhedsordningen Hvad kan gøres i 2014: • Indskyde yderlige midler i virksomhedsordningen • Stille sikkerhed i private aktiver uden for virksomhedsordningen • Passe på med, at sikkerhedsstillelsen udvides • Se på, om overskudsdisponeringen kan reguleres Side 74 17. september 2021

Forårets love Ad. 2: Fejlrettelse – indskudskonto er opgjort fejlagtigt Fra ”Spørgsmål og svar” - Spørgsmål 26: Hvis det viser sig, at indskudskontoen for en selvstændigt erhvervsdrivende er opgjort fejlagtigt, bedes ministeren redegøre for, hvor langt tilbage i tid henholdsvis SKAT og den selvstændigt erhvervsdrivende kan gå for at korrigere saldoen. Svar Hvis en indskudskonto for en selvstændigt erhvervsdrivende er opgjort fejlagtigt, vil den forkerte saldo på indskudskontoen kunne korrigeres, således at den korrekte saldo kan lægges til grund for fremtidige skatteansættelser. En særskilt ændring af tidligere års skatteansættelser som følge af ændringen af den fejlagtigt opgjorte saldo kan derimod kun ske i overensstemmelse med genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Side 75 17. september 2021

Forårets love Ad. 3: Ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen De foranstående plancher handler om: • indgreb mod at indlægge privat gæld i virksomhedsordningen Spørgsmålet er herefter: • Kan man efterfølgende fjerne privat gæld med tilbagevirkende kraft? • Se om mulighederne herfor på næste plancher Side 76 17. september 2021

Forårets love Ad. 3: Ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen § 3, stk. 10: Skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virksomhedsskatteloven, har mulighed for ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen på tidspunktet, hvor virksomhedsordningen første gang anvendes, jf. virksomhedsskattelovens § 3, stk. 2. Ekstraordinær nulstilling efter 1. pkt. påvirker ikke reguleringer på indskudskontoen efter det tidspunkt, hvor virksomhedsordningen første gang anvendes. Ved ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen skal betingelserne i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 5, være opfyldt. Det er endvidere en betingelse for ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen, at der er opnået tilladelse hertil fra told og skatteforvaltningen. Ansøgning om tilladelse efter 4. pkt. skal være indgivet til told- og skatteforvaltningen senest den 31. marts 2015. Opnår den skattepligtige tilladelse til ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen, har nulstillingen, med tillæg og fradrag for reguleringer efter det tidspunkt, hvor virksomhedsordningen første gang anvendes, virkning fra begyndelsen af indkomståret 2014. Side 77 17. september 2021

Forårets love Ad. 3: Ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen Det er den skattepligtige, som skal dokumentere, at indskudskontoen kan nulstilles. Det svarer til de gældende regler i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 5. Det er indskudskontoen ved starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor virksomhedsordningen første gang anvendtes, jf. virksomhedsskattelovens § 3, stk. 2, der ekstraordinært kan nulstilles. Dermed omfatter vurderingen de aktiver og passiver, som på daværende tidspunkt blev opgjort på indskudskontoen. Kan den skattepligtige dokumentere, at betingelserne for ekstraordinær nulstilling er opfyldt, sættes indskudskontoen til nul på tidspunktet, hvor virksomhedsordningen anvendtes første gang. Er der sket efterfølgende reguleringer af indskudskontoen skal disse påvirke den ekstraordinært nulstillede indskudskonto. Formålet er ikke, at allerede foretagne skatteansættelser og -beregninger for indkomstår, der ligger forud for indkomståret 2014, skal påvirkes. Side 78 17. september 2021

Forårets love Ad. 3: Ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen Eksempel: Indskudskonto primo 2010 -1. 000 Indskud 2011 + 100. 000 Indskudskonto primo 2014 - 900. 000 Nulstilling primo 2010 0 Indskud 2011 + 100. 000 Indskudskonto primo 2014 + 100. 000 Side 79 17. september 2021

Forårets love Ad. 3: Ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen Formålet er ikke, at allerede foretagne skatteansættelser og -beregninger for indkomstår, der ligger forud for indkomståret 2014, skal påvirkes. Er der som følge af den oprindelige negative indskudskonto beregnet rentekorrektion i indkomstårene 2010 -2013, sker der ikke omberegning heraf, uanset at den skattepligtige har opnået en ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen ved begyndelsen af indkomståret 2010. Spørgsmål: Kan man gøre en negativ konto mindre negativ, men uden helt at nulstille den? Side 80 17. september 2021

Forårets love Hvordan gribes der så ind ? Problem Indgreb 1. At indlægge privat gæld i virksomhedsordningen Muligheden for opsparing begrænses 2. At stille aktiver i virksomheden til sikkerhed for privat gæld Anses for en hævning 3. At der er fordele ved at indlægge privat gæld i virksomhedsordningen, idet lånerenten som oftest er højere end den hidtidige korrektionsfaktor = kapitalafkastsatsen Kapitalafkastsatsen tillægges 3% point og kaldes fremover ”rentekorrektionssatsen” Side 81 17. september 2021

Forårets love 2. At stille aktiver i virksomheden til sikkerhed for privat gæld Ændringslovens § 1, nr. 2. I § 10 indsættes som stk. 6 -9: » Stk. 6. Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk. 7 -9. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. Stk. 7. Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Stk. 8. Stk. 6 finder ikke anvendelse for gæld med pant i ejendomme omfattet af § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt. , i det omfang gælden ikke overstiger ejendomsværdien med tillæg af udgifter til forbedringer, som er foretaget efter fastsættelsen af ejendomsværdien, eller den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skattepligtige. Vurderingen efter 1. pkt. foretages på det tidspunkt, hvor der gives pant i ejendommen. ide 82 17. september 2021

Forårets love 2. At stille aktiver i virksomheden til sikkerhed for privat gæld Stk. 9. Stk. 6 finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse, der etableres fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, i det omfang sikkerhedsstillelsen afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, og beløbsmæssigt ikke overstiger denne. Den beløbsmæssige værdi af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, opgøres pr. 10. juni 2014 som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse. « Side 83 17. september 2021

Forårets love 2. At stille aktiver i virksomheden til sikkerhed for privat gæld Ikrafttræden og overgangsregler: Ændringslovens § 3, Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. september 2014. Ændringslovens § 3, Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for sikkerhedsstillelse, der foretages fra og med den 11. juni 2014. Side 84 17. september 2021

Forårets love 2. At stille aktiver i virksomheden til sikkerhed for privat gæld Side 85 17. september 2021

Forårets love Fra ”Spørgsmål og svar” Spørgsmål 32 Er ministeren enig i, at det skaber helt unødvendig retsusikkerhed, når det af høringsskemaet fremgår, at pengeinstitutternes generelle modregningsadgang mellem ind- og udlånskonti "som udgangspunkt" ikke er en sikkerhedsstillelse, men at det efter en "konkret vurdering" eller "efter omstændighederne" kan være det? Svar For at forhindre selvstændigt erhvervsdrivende i at udnytte virksomhedsordningen utilsigtet, er det nødvendigt, at en generel modregningsadgang under særlige omstændigheder vil kunne anses for at være en sikkerhedsstillelse. Er tilfælde, hvor selvstændigt erhvervsdrivende bevidst forsøger at skaffe sig adgang til lavt beskattede midler til finansiering af privatforbrug via bestemte former for sikkerhedsstillelser, fx modregningsadgang, ikke omfattet, vil indgrebet mod den utilsigtede udnyttelse af virksomhedsordningen være illusorisk. Udgangspunktet er, at det forhold, at et pengeinstitut har en generel modregningsadgang, i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Der vil fx skulle være tale om et arrangement i et pengeinstitut, hvor der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto eller lignede. Jeg mener derfor ikke, at der som anført i spørgsmålet skabes helt unødvendig retsusikkerhed ved indgrebet mod den utilsigtede udnyttelse af virksomhedsordningen. Side 86 17. september 2021

Forårets love Fra ”bilag 3”, FSR – også sikkerhed i private aktiver Side 87 17. september 2021

Forårets love Fra Skatteudvalget alm. del (SAU) Spørgsmål SAU 250 Der skal ikke ske beskatning ved optagelse af privat gæld, hvor der stilles sikkerhed for gælden med virksomhedspant, hvis der er stillet særskilt sikkerhed for gælden i private aktiver. Betyder det, at der skal være stillet særskilt privat sikkerhed for et beløb svarende til gældens kursværdi, for at man kan undgå beskatning? Svar Ja, det skal der. Dette følger af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, hvorefter beløbet, der anses for overført til den skattepligtige, opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Stilles der ikke særskilt privat sikkerhed svarende til den private gælds kursværdi, vil en del af virksomhedspantet, og dermed aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, reelt være stillet til sikkerhed for den private gæld. (Fortsættes) Side 88 17. september 2021

Forårets love Fra Skatteudvalget alm. del (SAU) I forlængelse af ovenstående skal det desuden bemærkes, at privat sikkerhed for privat gæld skal udgøre en reel værdi. Udgør en privat sikkerhed ingen reel værdi, fordi det private aktiv fx allerede er pantsat, vil virksomhedspantet alligevel udløse beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, fordi aktiverne, der indgår i virksomhedsordningen, i denne situation også reelt må betragtes som værende stillet til sikkerhed for den private Side 89 17. september 2021

Forårets love Fra ”Spørgsmål og svar” Spørgsmål 52 Det anføres under bemærkningerne til ændringsforslagets nr. 2, at i forhold til sikkerhedsstillelser, der er karakteriseret ved at være flydende, f. eks. virksomhedspant, vil det være forbundet med en skattemæssig konsekvens, hvis den skattepligtiges virksomhed tilføres værdier i form af yderligere aktiver, og sikkerhedens værdi derved forøges. I en sådan situation anses den skattepligtige for at have overført et yderligere beløb svarende til den værdi, som sikkerhedsstillelsen er forøget med. Ministeren bedes af- eller bekræfte, om dette betyder, at en landmand, der køber et erhvervsaktiv, f. eks. en traktor til 1 mio. kr. , efter at der er stillet sikkerhed, skal anses for at have overført et beløb på 1 mio. kr. , hvis sikkerhedsstillelsens størrelse var 1 mio. kr. lavere end den private gæld. Skatteministeren bedes ligeledes af- eller bekræfte, om der ved afståelse af erhvervsaktive, f. eks. en harve til 50. 000 kr. , anses for at være sket et indskud på 50. 000 kr. i virksomheden, idet sikkerheden jo i denne situation mindskes. Side 90 17. september 2021

Forårets love Fra ”Spørgsmål og svar” Svar Under forudsætning af, at traktoren omfattes af et virksomhedspant, der står til sikkerhed for privat gæld, kan jeg bekræfte, at landmanden anses for at have overført et yderligere beløb til privatøkonomien svarende til værdien af traktoren. Begrundelsen herfor er, at landmanden har stillet hele sin landbrugsbedrift til sikkerhed for den private gæld, som han har optaget til privatforbrug m. v. Sikkerhedsstillelsen er derfor uvedkommende for landmandens landbrugsbedrift under virksomhedsordningen. Yderligere kan det bemærkes, at det er nødvendigt, at landmanden anses for at have over-ført et yderligere beløb til privatøkonomien, hvis det ikke skal være muligt at omgå værns-reglen. Beskatningen efter værnsreglen sker på baggrund af det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedens størrelse. Er sikkerhedens størrelse mindre end gælden på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen, er det ikke hensigten, at beløbet opgøres på baggrund af gældens kursværdi, fordi dette vil forhindre optagelse af privat gæld, hvor der ikke er stillet sikkerhed. Det er dog nødvendigt, at selvstændige ikke kan stille et virksomhedspant, som ved sikkerhedsstillelsen har lav eller ingen værdi, til sikkerhed for privat gæld og så efterfølgende tilføre værdier til virksomheden, således at der vil være stillet fuld sikkerhed for den private gæld. Det er derfor nødvendigt at lade tilførsler af værdier til virksomheden være forbundet med skattemæssige konsekvenser, hvis det ikke skal være muligt at omgå værnsreglen, som skal sikre, at de selvstændige ikke stiller virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld med henblik på at finansiere privatforbrug med lavt beskattede midler. I forhold til afståelse af erhvervsaktiver, som er omfattet af f. eks. et virksomhedspant, så har det ingen skattemæssige konsekvenser i forhold til den foreslåede værnsregel, hvorefter den selvstændige anses for at have overført et beløb til privatøkonomien, hvis virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat gæld. På et tidspunkt har den selvstændige kunnet finansiere privatforbrug med lavt beskattede midler ved at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for den private gæld, og dette forhold ændres der ikke ved, fordi den selvstændige på et senere tidspunkt mindsker værdien af virksomhedspantet. Det skal dog bemærkes, at det beløb, der anses for overført til den selvstændige, er maksimeret til gældens størrelse. Side 91 17. september 2021

Forårets love Fra Skatteudvalget, alm. del (SAU) Spørgsmål SAU 362 Hvordan og hvornår opgøres tilførelsen af værdier i et virksomhedspant i forhold til debitorer og varelager? Svar Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, fastslår, at opgørelsen af beløbet efter bestemmelsen skal ske på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. I bemærkningerne til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, jf. ændringsforslag (ændringsforslag nr. 2 i Skatteudvalgets betænkning), som blev stillet i forbindelse med Folketingets behandling af L 200 (folketingssamling 20132014), fremgår det endvidere, at sikkerhedsstillelsens størrelse fastlægges som aktivernes handelsværdi, og at det sker på det tidspunkt, hvor aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Dermed vil værdien af de tilførte aktiver skulle opgøres til handelsværdien på det tidspunkt, hvor aktiverne indgår i virksomheden og derved omfattes af virksomhedspantet. Side 92 17. september 2021

Forårets love Fra Skatteudvalget, alm. del (SAU) Spørgsmål SAU 249 Vil ministeren oplyse, hvordan reglerne i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, skal fortolkes, når der er stillet sikkerhed med virksomhedspant, hvor andre kreditorer også har pant i de pågældende aktiver med fortrinsstilling til fyldestgørelse i aktivet? Svar Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, at det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse anses for overført til den skattepligtige, hvis virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat gæld. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. ændringsforslag nr. 12, som blev stillet i forbindelse med Folketingets behandling af L 200 (folketingssamling 20132014), fremgår det, at sikkerhedsstillelsens størrelse fastlægges som aktivernes handelsværdi, og at det sker på det tidspunkt, hvor aktiverne stilles til sikkerhed for den private gæld, hvilket fx vil være på tidspunktet for tinglysning. (Fortsættes) Side 93 17. september 2021

Forårets love Fra Skatteudvalget, alm. del (SAU) Virksomhedspant omtales i tinglysningslovens § 47 C. Kontanter er ikke omfattet af virksomhedspant. Hvis et aktiv betales med kontanter, så stiger pantets værdi altså. Kan repareres ved, at gælden – og ikke sikkerhedsstillelsen – er det mindste beløb. Side 94 17. september 2021

Forårets love Fra Skatteudvalget, alm. del (SAU) Ved vurderingen af værdien af sikkerhedsstillelsen skal andre kreditorers panterettigheder tages i betragtning. Det indebærer, at en sikkerhedsstillelse over for en kreditor i form af et virksomhedspant som udgangspunkt ikke vil have en værdi, hvis andre kreditorer har fortrinsstilling til at søge sig fyldestgjort i alle aktiverne forud for kreditoren med virksomhedspantet, og sidstnævnte derfor ikke kan opnå dækning for sit krav ved virksomhedspantet. Side 95 17. september 2021

Forårets love Fra Skatteudvalget, alm. del (SAU) Spørgsmål SAU 247 Vil ministeren oplyse, om personlig kautionsstillelse skal anses som sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6? Svar Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, at ”Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk. 7 -9. …” Det er udgangspunktet, at det forhold, at der er stillet en personlig kaution, i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen. (Fortsættes) Side 96 17. september 2021

Forårets love Fra Skatteudvalget, alm. del (SAU) Det er dog opfattelsen, at ud fra en konkret vurdering vil en kaution i særlige tilfælde kunne indebære, at virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Dette følger af en fortolkning virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, som den er gengivet oven for, og formålet med lovgivningen, som er at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen. Der kan således være tale om et arrangement i et pengeinstitut, der har en karakter, hvor der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto eller lignende. Fx kan kreditten være opnået ved at stille krydsende kautioner. I sådan en situation vil kautionerne kunne anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse, hvis der ikke er stillet særskilt privat sikkerhed for den gæld, der kautioneres for. ………………………… Kan man –ud over forandres gæld – kautionere for egen gæld? Side 97 17. september 2021

Forårets love Fra Skatteudvalget, alm. del (SAU) Spørgsmål SAU 361 Vil sikkerhedsstillelse med kommanditaktier i et partnerselskab (P/S) blive anset som sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6? Svar Det er opfattelsen, at sikkerhedsstillelse med kommanditaktier i et partnerselskab (P/S) skal anses for en sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. Kommanditaktier i et partnerselskab er ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven og derfor heller ikke omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, hvorefter aktier m. v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven ikke kan indgå i virksomhedsordningen. At kommanditaktionærernes kapitalandele er betegnet som (kommandit)aktier ændrer ikke på, at de skattemæssigt ikke behandles som aktier. Skatteretligt er et partnerselskab ikke et selvstændigt skattesubjekt (selskabet er transparent), hvilket betyder, at partnerselskabet ikke beskattes, men at beskatningen sker hos deltagerne. Side 98 17. september 2021

Forårets love Fra Skatteudvalget, alm. del (SAU) At den skattepligtige stiller sine kommanditaktier til sikkerhed for privat gæld, indebærer således, at de underliggende aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, hvilket udløser beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. Side 99 17. september 2021

Forårets love Fra Skatteudvalget, alm. del (SAU) Spørgsmål SAU 360 Vil et udlæg fra pantefogeden i f. eks. debitorer efter den 10/6 -2014, hos en person, der er i virksomhedsordningen, anses som en sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10 stk. 6? Svar Det er opfattelsen, at pantefogedens udlæg ikke anses som en sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. Pantefogeden kan foretage udlæg for offentligretlige krav, hvis kravet i lovgivningen er tillagt udpantningsret. Udlæg ved pantefogeden sker derfor som et led i en tvungen fyldestgørelse af kreditor (det offentlige). Og derfor adskiller udlæg sig grundlæggende fra viljesbestemte panterettigheder (kontraktpant), der er stiftet ved aftale mellem to parter, nemlig pantsætteren og panthaveren. Side 100 17. september 2021

Forårets love Fra Skatteudvalget, alm. del (SAU) Formålet med ændringerne i virksomhedsskatteloven, herunder lovens § 10, stk. 6, er at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen, hvor fx virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat gæld frem for at hæve virksomhedens midler til finansiering af privatforbruget. Sammenholdes formålet og anvendelsen af ordet ”stilles” i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, er det opfattelsen, at den skattepligtige skal foretage en aktiv og frivillig handling, før bestemmelsen finder anvendelse. Henset til at udlæg sker som led i en tvungen fyldestgørelse af kreditor (det offentlige), er det opfattelsen, at udlæg, som foretages af pantefogeden, ikke udløser beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. Side 101 17. september 2021

Forårets love Fra ”Spørgsmål og svar” Spørgsmål 33 Kan ministeren bekræfte følgende eksempler? Eksempel 1 En selvstændigt erhvervsdrivende indtrådte i 2005 i virksomhedsordningen. I samme år købte vedkommende en fast ejendom til privat benyttelse. Ejendommen blev finansieret dels med et lån på 600. 000 kr. i et pengeinstitut, dels med et afdragsfrit realkreditlån på 2. 400. 0000 kr. I forbindelse med lånet i pengeinstituttet underskrev den selvstændige de almindelige forretningsbetingelser, der bl. a. gav pengeinstituttet modregningsadgang. I 2015 indestår der 600. 000 kr. på en virksomhedskonto. Lånet på 600. 000 kr. er uændret. Da der ikke er stillet privat sikkerhed for lånet beskattes virksomhedsejeren i 2015 af 600. 000 kr. Er det efter ministerens opfattelse rimeligt, at denne person beskattes? Side 102 17. september 2021

Forårets love Fra ”Spørgsmål og svar” Eksempel 2 En person stiftede i 2005 et selskab med en kapital på 600. 000 kr. I samme år købte vedkommende en fast ejendom til privat benyttelse. Ejendommen blev finansieret dels med et lån på 600. 000 kr. i et pengeinstitut, dels med et afdragsfrit realkreditlån på 2. 400. 0000 kr. I forbindelse med lånet i pengeinstituttet stillede personen anparterne i selskabet til sikkerhed for lånet på 600. 000 kr. I 2015 indestår der 600. 000 kr. på en konto i selskabet som eneste aktiv. Lånet på 600. 000 kr. er uændret. Personen beskattes ikke i 2015 af denne sikkerhedsstillelse på 600. 000 kr. Er det efter ministerens opfattelse rimeligt, at denne person ikke beskattes? Side 103 17. september 2021

Forårets love Fra ”Spørgsmål og svar” Svar Udgangspunktet er, at det forhold, at et pengeinstitut har en generel modregningsadgang, ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Som det fremgår af høringsskemaet vil en generel modregningsadgang dog under særlige omstændigheder kunne anses for at være en sikkerhedsstillelse. Forudsættes det i eksempel 1, at arrangementet med pengeinstituttet har en sådan karakter, at der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for at optage lånet og indeståendet på virksomhedens driftskonto, vil en sådan modregningsadgang anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse. Under denne forudsætning er det i overensstemmelse med lovforslagets formål, at personen i situationen beskattes, fordi vedkommende har finansieret en del af den private ejendom med lavt beskattede midler. Dette vurderes rimeligt. Side 104 17. september 2021

Forårets love Fra ”Spørgsmål og svar” Situationerne i de to eksempler kan ikke sammenlignes. Dette skyldes valg af organisationsform. Der er fordele og ulemper ved at vælge den ene organisationsform frem for den anden. F. eks. giver virksomhedsordningen mulighed for at overføre underskud til modregning i lønindkomst – herunder også hos en evt. ægtefælle – eller modregne underskud i tidligere års opsparede overskud. Disse muligheder eksisterer ikke, hvis virksomheden drives som aktie- eller anpartsselskab. Der findes ingen aktier mellem den selvstændige og virksomhedsordningen, sådan som der er mellem hovedaktionæren og dennes selskab. En hovedaktionær har valget mellem at sælge aktierne eller aktiverne i sit selskab. Denne mulighed har en selvstændig i virksomhedsordningen ikke. Fordele og ulemper hænger således som sagt sammen med organisationsform og de to situationer kan derfor ikke sidestilles. Det er derfor min opfattelse, at det er rimeligt, at personen i eksempel 2 ikke beskattes Side 105 17. september 2021

Forårets love 2. At stille aktiver i virksomheden til sikkerhed for privat gæld Bemærk meget væsentligt: Et beløb svarende til ”hævningen” skal: • • tillægges virksomhedens indkomst og anses for hævet af den skattepligtige uden om den almindelige hæverækkefølge Det fremgår fx. af spørgsmål nr. 787 af 9/9 2014 (alm. del) samt af betænkningens bemærkninger til nr. 2. Reelt: Virker altid med beskatning til følge. Side 106 17. september 2021

Forårets love Eksempel med sikkerhedsstillelse (uden overgangsregler) Overskud 1. 000 Kapitalafkast 0 Hævet 220 Sikkerhed stillet VS% 78 22% Personlig indkomst Virksomhedsindkomst Opsparing Hidtil 0 1000 780 Fremover 78 1000 780 Side 107 17. september 2021

Forårets love 2. At stille aktiver i virksomheden til sikkerhed for privat gæld 0 0 1000 -220 1000 780 x 100/78 = Opsparing 780 1000 VS skat 220 0 ”Hævningen” skal altid ende her – også fx. i en underskudssituation 78 1078 -298 1078 780 x 100/78 = Opsparing 780 1000 VS skat 220 Side 108 17. september 2021

Forårets love 2. At stille aktiver i virksomheden til sikkerhed for privat gæld Spørgsmål 36 (”Spørgsmål og svar”) Det anføres flere steder i høringsskemaet, at det vil blive præciseret, at når en sikkerhedsstillelse anses for overført, sker det udenfor den almindelige hæverækkefølge ved, at et tilsvarende beløb tillægges virksomhedsoverskuddet, som anses for hævet af den skattepligtige. I lovforslaget lægges der alene op til, at et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen anses for overført til den skattepligtige, jf. § 5. Vil ministeren redegøre for, hvorfor der i ændringsforslaget lægges op til en direkte beskatning fremfor en hævning i hæverækkefølgen? Svar Formålet med lovforslaget er blandt andet at forhindre, at selvstændige kan opnå utilsigtede skattemæssige fordele ved at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld. Der er tale om en værnsregel, som principielt skal forhindre, at sikkerhedsstillelse for privat gæld fremover vil være en relevant mulighed. Som bebudet i høringsskemaet vil det derfor ved ændringsforslaget blive præciseret, at et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen for privat gæld anses for at være overført til den selvstændige. Det sker ved, at beløbet tillægges virksomhedens indkomst og anses for hævet af den skattepligtige uden om den almindelige hæverækkefølge. Der vil derfor alene være tale om bogholderimæssige posteringer. Hvis der følger kontante beløb med, anses disse for at være hævet i hæverækkefølgen. Side 109 17. september 2021

Forårets love 2. At stille aktiver i virksomheden til sikkerhed for privat gæld Hovedregel: • Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (§ 10, stk. 6) Undtagelser: 1. Sikkerhedsstillelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition (§ 10, stk. 7) 2. Sikkerhed for gæld i blandede benyttede ejendomme (§ 10, stk. 8) 3. Afløsning med samme beløb eller mindre – i perioden 11/6 2014 til 31/12 2017 - af sikkerhedsstillelse pr. 10/6 2014 (§ 10, stk. 9) 4. Omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 Side 110 17. september 2021

Forårets love Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (§ 10, stk. 6) » § 10, stk. 6. Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk. 7 -9. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. Fortolkning jf. , betænkningens bemærkninger til nr. 2: • • Hævningen sker uden for den almindelige hæverækkefølge. Beløbet (hævningen) tillægges virksomhedens indkomst, og anses for hævet af den skattepligtige. Hævning i form af kontanter er i sig selv en hævning Gælden kan være egen eller andres gæld Side 111 17. september 2021

Forårets love Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (§ 10, stk. 6) Hævningen svarer til den laveste værdi af: • gældens kursværdi og • sikkerhedsstillelsens størrelse • Gældens kursværdi = gældens kursværdi • Sikkerhedsstillelsens størrelse = aktivernes handelsværdi Tidspunkt for værdifastsættelse af: • gældens kursværdi • aktivernes handelsværdi = det tidspunkt, hvor aktiverne stilles til sikkerhed Side 112 17. september 2021

Forårets love Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (§ 10, stk. 6) Eksempel: Kroner Privat gæld, kursværdi 1 mio. kr. 2 mio. kr. Sikkerhed 2 mio. kr. 1 mio. kr. Hævet 1 mio. kr. Det er uden betydning, hvis sikkerheden efterfølgende stiger i værdi – men ikke hvis der stilles mere sikkerhed. Gælder dog ikke ved flydende ”virksomhedspant m. v. Side 113 17. september 2021

Forårets love Fra ”Spørgsmål og svar” Spørgsmål 29 Vil ministeren oplyse, om der er andre steder i skattelovgivningen, hvor en sikkerhedsstillelse udløser beskatning? Svar Der kan henvises til bestemmelsen om aktionærlån i ligningslovens § 16 E. Af denne bestemmelse fremgår det, at hvis et selskab m. v. stiller sikkerhed eller midler til rådighed for en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over selskabet, vil dette blive behandlet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalings-pligt, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, 3. punktum. Dette indebærer f. eks. , at hvis et selskab stiller midler til sikkerhed for en hovedaktionær, vil dette udløse beskatning af aktionæren. En sikkerhedsstillelse i koncernforhold vil også efter omstændighederne kunne udløse beskatning efter bestemmelsen i ligningslovens § 2, hvis sikkerhedsstillelsen må anses for at være en transaktion, der ikke er sket på armslængdevilkår. Side 114 17. september 2021

Forårets love Fra ”Spørgsmål og svar” Spørgsmål 30 Vil ministeren nærmere redegøre for, hvordan sikkerhedsstillelser skal selvangives? Svar Det fremgår af lovforslaget, at der vil blive oprettet et selvangivelsesfelt til at selvangive sikkerhedsstillelse. Den nærmere udformning af feltet udestår. ………………………………………………. NB! Pr. 1/2 2015 forventes det, at beløbet ikke skal indgå i virksomhedens overskud, men selvangives i felt 207 eller 250 Side 115 17. september 2021

Forårets love Fra ”Spørgsmål og svar” Spørgsmål 53 Kan ministeren bekræfte, at det alene er ved fornyet sikkerhedsstillelse efter juni 2014, at der vil ske beskatning ved sikkerhedsstillelse, og at dette ikke vil ske for sikkerhedsstillelse inden juni 2014? Svar Det kan bekræftes, at det alene er sikkerhedsstillelser, som stilles fra og med den 11. juni 2014, der vil blive beskattet som en hævning. NB! Man har en negativ indskudskonto, som man reparerer ved at tage prioritetsgæld ud af ordningen = et indskud i 2013. Gælden er sikret ved et ejerpantebrev i huset i virksomhedsordningen. Nu er der så sikkerhed for gæld! Er sikkerhedsstillelsen ”gammel” eller ”ny”? Side 116 17. september 2021

Forårets love Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (§ 10, stk. 6) Udskiftning af en sikkerhedsstillelse med en anden sikkerhedsstillelse: • • anses for at udgøre en ny sikkerhedsstillelse, der udløser beskatning efter den foreslåede bestemmelse. Se dog overgangsregel i § 10, stk. 9 om afløsning af sikkerhed stillet før 10/6 2014 Eksempel: Der vil ske beskatning i en situation, hvor den skattepligtige tilbagekalder en sikkerhedsstillelse for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, for så at stille en tilsvarende sikkerhed for den samme gæld umiddelbart efter. Side 117 17. september 2021

Forårets love Fra ”Bilag 3” Endeligt foreslås det, at tilbagebeta- Indfries et privat lån, hvor aktiver Side 118 17. september 2021

Forårets love Fra ”Spørgsmål og svar” Spørgsmål 37 Kan ministeren bekræfte, at det af et kommende ændringsforslag vil fremgå, at den sikkerhedsstillelse, der i et givent indkomstår skal anses for hævet, kan posteres på mellemregningskontoen ultimo indkomståret på samme måde, som det er tilfældet med privat brug af virksomhedens bil? Svar Indgrebet i virksomhedsordningen skal forhindre, at selvstændigt erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen til at finansiere privatforbrug med lavt beskattede midler. Som det også fremgår af svaret på spørgsmål 13, ses der ikke at være grundlag for, at selvstændige får mulighed for at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld uden for virksomhedsordningen. . Der er derfor tale om en værnsregel, der fremadrettet skal sikre, at dette ikke sker. Situationen kan således ikke sammenlignes med beskatningen i forbindelse med privat brug af virksomhedens bil. Hvis der fremadrettet stilles sikkerhed i virksomhedens aktiver for privat gæld, vil et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen derfor anses for overført til den skattepligtige med beskatning til følge. Side 119 17. september 2021

Forårets love Fra ”Spørgsmål og svar” Spørgsmål 47 I ændringsforslaget anføres et eksempel med en trækningsret på 1 mio. kr. og et største faktisk træk på 400. 000 kr. Det ønskes afklaret, om "det største træk" er set hen over hele indkomståret. Det ønskes ligeledes afklaret, om der ved beskatningen af de 400. 000 kr. kan ske modregning af et positivt indestående på mellemregningskontoen på samme måde, som det er tilfældet med privat brug af virksomhedens bil? Svar Det kan bekræftes, at ”det største træk” skal ses henover hele indkomståret. Lovforslaget har blandt andet til formål at hindre, at selvstændige kan opnå finansiering af privat forbrug ved at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld. Dette formål ville ikke kunne opfyldes fuldt ud, hvis målingen alene skete ultimo indkomståret. Det skyldes, at gælden ultimo indkomståret ikke nødvendigvis afspejler de faktiske hævninger i løbet af året. For så vidt angår spørgsmålet om bogføring på mellemregningskontoen henvises til svaret på spørgsmål 37 Side 120 17. september 2021

Forårets love Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (§ 10, stk. 6) Eksempel (træk på kassekredit): Virksomhedens aktiver er stille til sikkerhed for en privat kassekredit d. 10/6 2014 eller tidligere. D. 10/6 2014 er der trukket 300. 000 kr. på kassekreditten. Der ses på det største samlede træk på kassekreditten – over 300. 000 kr. 1 2 3 Træk 10/6 14 - 300. 000 Indsat 11/6 14 + 100. 000 Hævet 12/6 14 - 100. 000 - 150. 000 - 80. 000 Træk 12/6 14 - 300. 000 - 350. 000 280. 000 Ej skat efter § 10, stk. 6 Skat af 50. 000 Ej skat, træk < 300. 000 Side 121 17. september 2021

Forårets love Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (§ 10, stk. 6) I øvrigt om kassekreditter: • • Hvis sikkerhedsstillelsen (når den stilles) er større end trækket på kassekreditten – så vil yderligere træk på kassekreditten være en skattepligtig hævning Hvis trækket på kassekreditten er større end sikkerhedsstillelsen (når den stilles) – så vil yderligere træk på kassekreditten ikke være en skattepligtig hævning Side 122 17. september 2021

Forårets love Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (§ 10, stk. 6) Spørgsmål SAU 363 – og kassekreditter Hvordan opgøres det højeste træk på gæld privat, hvor der er stillet sikkerhed med aktiver i virksomhedsordningen, når der er flere gældsposter, f. eks. to kassekreditter eller kassekredit, billån og boliglån? Svar ( i uddrag) Eksempelvis kan den skattepligtige have stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for to private kassekreditter, som hver har en kreditfacilitet på 1 mio. kr. Virksomhedens aktiver er opgjort til 3 mio. kr. Primo indkomståret hæver den skattepligtige 0, 4 mio. kr. på kassekredit 1 for efterfølgende samme indkomstår (medio) at indsætte 0, 2 mio. kr. Den skattepligtige vælger dernæst ultimo indkomstår. at hæve 0, 1 mio kr. på kassekredit 2. I løbet af indkomståret har den størst udvisende saldo været på -0, 4 mio. kr. på kassekredit 1 og - 0, 1 mio. kr. på kassekredit 2. Det opgjorte beløb, jf. ovenstående eksempel, som skal beskattes efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, bliver derfor 0, 5 mio. kr. Side 123 17. september 2021

Forårets love Fra ”Spørgsmål og svar” – om aktier og sikkerhedsstillelse Spørgsmål 42 I et tidligere spørgsmål til ministeren blev der ønsket svar på, om en investering i aktier - der jo ikke kan være i virksomhedsordningen - hvor der stilles sikkerhed for gælden til investeringen, vil blive omfattet af reglerne om sikkerhedsstillelse, når der er tale om klart erhvervsmæssige aktier. Af svaret fremgår, at sikkerhedsstillelsen skal tjene et forretningsmæssigt formål for den selvstændiges virksomhed under virksomhedsordningen. Vil skatteministeren be- eller afkræfte om dette betyder, at en svineproducent, der ud over personligt drevet landbrug også har investeret i aktier i et udenlandsk selskab med svineproduktion (der er ikke samhandel mellem de to erhvervsvirksomheder), bliver ramt af reglerne om sikkerhedsstillelse? Ministeren bedes desuden nærmere redegøre for, hvad der forstås ved sædvanlig forretningsmæssig disposition, gerne via eksempler. Svar Jeg kan bekræfte, at svineproducenten under de i eksemplet anførte forudsætninger vil blive omfattet af reglerne om sikkerhedsstillelse. Svineproducenten vil derfor anses for at have overført et beløb til privatøkonomien med beskatning til følge. Begrundelsen herfor er, at sikkerhedsstillelsen ikke er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, fordi der ikke er samhandel mellem de to erhvervsvirksomheder. Netop derfor kan sikkerhedsstillelsen ikke siges at udspringe af en anden forretningsmæssig disposition mellem svineproducenten og det udenlandske selskab med svineproduktion. Det afstedkommer derfor ikke et forretningsmæssigt behov at stille sikkerhed for et lån, der er optaget med henblik på finansiering til et køb af aktierne i det udenlandske selskab. Købet af aktierne er ikke knyttet til den driftsmæssige interesse for virksomheden under virksomhedsordningen, men udspringer af ejerens øvrige interesser og er udtryk for en formuemæssig placering af private midler, uanset at købet af aktierne er finansieret ved optagelse af et lån. Sikkerhedsstillelsen er derfor uvedkommende for den selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed under virksomhedsordningen. I forhold til hvad der forstås ved en sædvanlig forretningsmæssig disposition, skal jeg desuden henvise til svaret på spørgsmål 34. Side 124 17. september 2021

Forårets love 1. Sikkerhedsstillelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition (stk. 7) Hovedregel: • Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (stk. 6) Undtagelser: 1. Sikkerhedsstillelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition (stk. 7) 2. Sikkerhed for gæld i blandede benyttede ejendomme (stk. 8) 3. Afløsning med samme beløb eller mindre – i perioden 11/6 2014 til 31/12 2017 - af sikkerhedsstillelse pr. 10/6 2014 (stk. 9) 4. Omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 Side 125 17. september 2021

Forårets love 1. Sikkerhedsstillelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition (stk. 7) Stk. 7. Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Fortolkning jf. , betænkningens bemærkninger til nr. 2: Dispositionen (sikkerhedsstillelsen) skal tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen. Ved vurderingen kan der bl. a. lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtige virksomhed under virksomhedsordningen og låntager, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse. Alt efter de konkrete omstændigheder kan det tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen, at den skattepligtige stiller aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for tredjemands gæld. Side 126 17. september 2021

Forårets love 1. Sikkerhedsstillelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition (stk. 7) Eksempelvis kan der være tale om, at en leverandør grundet manglende likviditet ikke kan udføre en ordre for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige stiller sikkerhed over for leverandørens pengeinstitut, så leverandøren får adgang til den nødvendige kapital til at udføre ordren. Det vil dog altid være en konkret vurdering. I øvrigt: Det er næppe et forretningsmæssigt formål, hvis den skattepligtige stiller sikkerhed for egen gæld. Side 127 17. september 2021

Forårets love Fra ”Spørgsmål og svar” Spørgsmål 34 Ministeriet anfører flere steder i høringsskemaet, at der vil blive stillet ændringsforslag til lovforslaget, hvorefter det vil være muligt at stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Vil ministeren redegøre nærmere for, hvad der forstås ved sædvanlig forretningsmæssig disposition? Svar Efter ændringsforslaget tillades det, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, vil vurderingen af, om sikkerhedsstillelsen sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, bero på en konkret vurdering. Uddybende kan det oplyses, at den konkrete vurdering sker ved en test bestående af to elementer, hvor sikkerhedsstillelsen skal leve op til begge elementer før den undtages hovedreglen. For det første skal der være tale om, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Dette indebærer, at det altid vil være et krav, at behovet for sikkerhedsstillelse udspringer af en anden forretningsmæssig disposition mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand. Sikkerhedsstillelsen kan herved siges at være af sekundær betydning og må derfor ikke være det bærende element i transaktionen mellem parterne. Ved vurderingen kan der eksempelvis lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse. For det andet skal dispositionen i form af sikkerhedsstillelsen tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen. Dette indebærer, at sikkerhedsstillelsen f. eks. skal være foretaget på armslængdevilkår, og at modydelsen for sikkerhedsstillelsen skal afspejle den risiko, som den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen påtager sig ved at stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for eksempelvis tredjemands gæld. Der behøver ikke være tale om en særskilt modydelse, idet modydelsen kan være integreret i parternes samlede udvekslinger. Side 128 17. september 2021

Forårets love Fra Skatteudvalget, alm. del (SAU) Spørgsmål SAU 248 Vil ministeren oplyse, om en sikkerhed, som en far stiller over for sønnens kreditorer i et generationsskifte, hvor sønnen f. eks. overtager en del af farens landbrugsvirksomhed, skal anses som sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, hvis det lægges til grund, at faren fortsat benytter virksomhedsordningen efter deloverdragelsen til sønnen? Svar Det vil bero på en konkret vurdering, hvilket også fremgår af mit svar på spørgsmål 34, som blev stillet i forbindelse med Folketingets behandling af L 200 (folketingssamling 2013 -2014). At der er tale om sikkerhedsstillelse i forbindelse med generationsskifte, er i sig selv ikke tilstrækkeligt til, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7, og derved undtages fra hovedreglen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. (Fortsættes) Side 129 17. september 2021

Forårets love Fra Skatteudvalget, alm. del (SAU) Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 34, jf. ovenfor, lægges der ved vurderingen vægt på, om sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, og om dispositionen i form af sikkerhedsstillelsen tjener et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen Side 130 17. september 2021

Forårets love 2. Sikkerhed for gæld i blandede benyttede ejendomme (stk. 8) Hovedregel: • Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (stk. 6) Undtagelser: 1. Sikkerhedsstillelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition (stk. 7) 2. Sikkerhed for gæld i blandede benyttede ejendomme (stk. 8) 3. Afløsning med samme beløb eller mindre – i perioden 11/6 2014 til 31/12 2017 - af sikkerhedsstillelse pr. 10/6 2014 (stk. 9) 4. Omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 Side 131 17. september 2021

Forårets love 2. Sikkerhed for gæld i blandede benyttede ejendomme (stk. 8) Stk. 8. Stk. 6 finder ikke anvendelse for gæld med pant i ejendomme omfattet af § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt. , i det omfang gælden ikke overstiger ejendomsværdien med tillæg af udgifter til forbedringer, som er foretaget efter fastsættelsen af ejendomsværdien, eller den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skattepligtige. Vurderingen efter 1. pkt. foretages på det tidspunkt, hvor der gives pant i ejendommen. ………………. § 1, stk. 3. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. 2. pkt. Dog indgår i virksomheden erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom. 3. pkt. Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6 -8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere. ………………… Side 132 17. september 2021

Forårets love 2. Sikkerhed for gæld i blandede benyttede ejendomme (stk. 8) § 4. Ejendomsværdiskatten (nr. 6 -8) omfatter: 6) En lejlighed, som en eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren anmoder om en vurdering efter vurderingslovens § 33 A af den beboede lejlighed senest ved indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor kravene i 1. pkt. er opfyldt i forhold til den pågældende ejer. Det er endvidere en betingelse, at ejeren senest den 1. oktober i det år, hvor vurderingen foreligger, giver told- og skatteforvaltningen meddelelse om, at den beboede lejlighed skal være omfattet af denne lov. Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende indkomstår som senere indkomstår. Tilsvarende gælder for ejendomme erhvervet i indkomståret 1999 eller i tidligere indkomstår, hvis ejeren har ladet ejendommen overgå til standardiseret lejeværdiberegning, jf. ligningslovens § 15 C, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997. Side 133 17. september 2021

Forårets love 2. Sikkerhed for gæld i blandede benyttede ejendomme (stk. 8) 7) Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af ejerne. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er foretaget en vurdering efter vurderingslovens § 33 A. 1. pkt. finder kun anvendelse for det antal lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår denne lejlighed ikke længere i det antal af lejligheder, for hvilke 1. pkt. finder anvendelse. 8) Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er foretaget en vurdering efter Side 134 17. september 2021 vurderingslovens § 33 A.

Forårets love 2. Sikkerhed for gæld i blandede benyttede ejendomme (stk. 8) Fortolkning jf. , betænkningens bemærkninger til nr. 2: • • Denne undtagelse indebærer, at skattepligtige kan stille aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for privat gæld svarende til værdien af den del af en blandet benyttet ejendom, der tjener til bolig for den skattepligtige (ejeren). Den private gæld, der stilles sikkerhed for, må ikke overstige værdien af den private bolig, der tjener til bolig for den skattepligtige Eksempel: • Vurdering hele landbruget 4 mio. kr. - heraf stuehus 1 mio. kr. • Hele landbruget kan stilles til sikkerhed for privat gæld i stuehuset. • Gælden må dog ikke overstige værdien af stuehuset • Gæld 1, 5 mio. kr. og værdi af stuehus 1 mio. kr. – så hævning 0, 5 mio. kr. Side 135 17. september 2021

Forårets love 2. Sikkerhed for gæld i blandede benyttede ejendomme (stk. 8) Spørgsmål SAU 262 Vil ministeren ud fra følgende forudsætninger – en ejendom er købt i 1984, og anskaffelsessummen for stuehuset udgjorde ifølge skødet 500. 000 kr. I 2002 nedrives stuehuset, og der bygges et nyt, hvor de kontante udgifter til opførelse udgør 2. 200. 000 kr. – oplyse, om stuehusets anskaffelsessum i relation til undtagelsesbestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 8, kan opgøres til 2. 200. 000 kr. ? Svar Det kan bekræftes, at den kontante anskaffelsessum udgør 2. 200. 000 kr. svarende til de kontante udgifter til opførelsen af det nye stuehus. ………………………. . Burde det være 2. 700. 000? Side 136 17. september 2021

Forårets love 3. Afløsning med samme beløb eller mindre – i perioden 11/6 2014 til 31/12 2017 - af sikkerhedsstillelse pr. 10/6 2014 (§ 10, stk. 9) Hovedregel: • Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (§ 10, stk. 6) Undtagelser: 1. Sikkerhedsstillelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition (§ 10, stk. 7) 2. Sikkerhed for gæld i blandede benyttede ejendomme (§ 10, stk. 8) 3. Afløsning med samme beløb eller mindre – i perioden 11/6 2014 til 31/12 2017 - af sikkerhedsstillelse pr. 10/6 2014 (§ 10, stk. 9) 4. Omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 Side 137 17. september 2021

Forårets love 3. Afløsning med samme beløb eller mindre – i perioden 11/6 2014 til 31/12 2017 - af sikkerhedsstillelse pr. 10/6 2014 (§ 10, stk. 9) § 10, Stk. 9: Stk. 6 finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse, der etableres fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, i det omfang sikkerhedsstillelsen afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, og beløbsmæssigt ikke overstiger denne. Den beløbsmæssige værdi af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, opgøres pr. 10. juni 2014 som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse. « Fortolkning jf. , betænkningens bemærkninger til nr. 2: Skal medvirke til at smidiggøre afviklingen af eksisterende sikkerhedsstillelser og give mulighed for, at den skattepligtige f. eks. kan skifte pengeinstitut med henblik på at opnå forbedrede vilkår. Den foreslåede overgangsbestemmelse indebærer, at værdien af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, fastfryses, og at den skattepligtige frit kan stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat eller anden gæld inden for denne beløbsmæssige værdi. Side 138 17. september 2021

Forårets love 3. Afløsning med samme beløb eller mindre – i perioden 11/6 2014 til 31/12 2017 - af sikkerhedsstillelse pr. 10/6 2014 (§ 10, stk. 9) Eksempel: Værdi pr. 10/6 2014 Sikkerhedsstillelse før 11/6 2014 1 mio. kr. 3 mio. kr. Gældens kursværdi 2 mio. kr. 1, 7 mio. kr. Fremtidig sikkerhedsstillelse 1 mio. kr. 1, 7 mio. kr. Side 139 17. september 2021

Forårets love 4. Omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 Hovedregel: • Sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning (§ 10, stk. 6) Undtagelser: 1. Sikkerhedsstillelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition (§ 10, stk. 7) 2. Sikkerhed for gæld i blandede benyttede ejendomme (§ 10, stk. 8) 3. Afløsning med samme beløb eller mindre – i perioden 11/6 2014 til 31/12 2017 - af sikkerhedsstillelse pr. 10/6 2014 (§ 10, stk. 9) 4. Omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 Side 140 17. september 2021

Forårets love 4. Omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 Spørgsmål SAU 258 Finder ministeren det rimeligt, at SKAT har en meget restriktiv holdning med hensyn til mulighederne for at foretage omgørelse af sikkerhedsstillelser, der er sket i perioden, hvor lovforslag nr. L 200 om forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven og kildeskatteloven endnu ikke var endeligt vedtaget? Svar Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT: ”Formålet med lovforslag L 200 er at hindre utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskattelovens bestemmelser, herunder i form af at den skattepligtige ved at stille virksomhedsaktiver til sikkerhed for privat gæld har undgået hævninger i virksomhedsordningen, således at indkomsten i virksomheden alene har været undergivet en foreløbig virksomhedsbeskatning i stedet for beskatning som personlig indkomst. (Fortsættes) Side 141 17. september 2021

Forårets love 4. Omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 Etableres en sådan sikkerhedsstillelse, er udgangspunktet efter SKATs opfattelse, at dispositionen i overvejende grad har været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter, hvorefter betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt. Der vil dog også forekomme situationer, hvor hovedhensynet med sikkerhedsstillelsen ikke har været at spare eller udskyde skatter, og hvor det måske tillige har været uklart, om dispositionen ville blive betragtet som en sikkerhedsstillelse for privat gæld i lovens forstand. I sådanne tilfælde og lignende situationer er det SKATs opfattelse, at et ønske om omgørelse bør imødekommes, forudsat de øvrige betingelser for omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt. ” Se i øvrigt Spørgsmål SAU 54 om udskiftning af lån og sikkerheder. Side 142 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Spørgsmål 584 Kan ministeren bekræfte, at formålet med indførelsen af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, var at forhindre, at der alene skete beskatning med den foreløbige virksomheds-skat, når skatteyder ved at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld reelt kunne bruge virksomhedens overskud til privatforbrug, og at det ikke er nødvendigt for at opfylde dette formål, at der som udtrykt under behandlingen af lovforslag nr. L 200 (2013 -14) vil ske en selvstændig ekstra beskatning af en sikkerhedsstillelse? Side 143 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Svar på spørgsmål 584 Formålet med indførelsen af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, er at forhindre, at selvstændigt erhvervsdrivende kan opnå utilsigtede skattemæssige fordele ved at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld. Indgrebet blev under folketingsbehandlingen målrettet til alene at omfatte sikkerhedsstillelse for gæld, der udspringer af den selvstændigt erhvervsdrivendes private interesser. Det således ikke hensigten med ordningen, at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld uden for virksomhedsord-ningen, hvilket bl. a. fremgår af den tidligere skatteministers svar på spørgsmål 13, som blev stillet i forbindelse med Folketingets behandling af L 200 (folketingssamling 2013 - 2014). Som det endvidere fremgår af mit svar på bl. a. spørgsmål 36, som blev stillet i forbindelse med Folketingets behandling af L 200 (folketingssamling 2013 -2014), er der tale om en værnsregel, som principielt skal forhindre, at der foretages sikkerhedsstillelse for privat gæld, idet en sådan sikkerhedsstillelse ikke har driftsmæssig relevans for virksomheden. Formålet med virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, er derfor ikke kun at beskatte det foreløbige opsparede overskud, når virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat gæld. Side 144 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Spørgsmål 585 Kan ministeren bekræfte, at en selvstændig erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen, kan stille virksomhedsaktiverne til sikkerhed for privat gæld uden skattemæssige konsekvenser? Svar Det kan bekræftes, at bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, om sikkerhedsstillelse alene finder anvendelse, hvis den skattepligtige har valgt at blive beskattet efter reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I (virksomhedsordningen). Side 145 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Spørgsmål 586 Kan ministeren bekræfte, at det af virksomhedsskattelovens § 6, stk. 1, fremgår, at virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, og kan ministeren oplyse, hvor det af skattelovgivningens almindelige regler fremgår, at en persons sikkerhedsstillelse for personens egen gæld udgør en skattepligtig indkomst, når virksomhedsordningen anvendes, men ikke når virksomhedsordningen ikke anvendes? Side 146 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Svar på spørgsmål 586 Det kan bekræftes, at det af virksomhedsskattelovens § 6, stk. 1, fremgår, at virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, at stilles aktiver til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige. Som tilkendegivet i forbindelse med lovforslagets behandling, herunder også mit svar på SAU alm. del spørgsmål 787 (folketingssamling 2013 -2014), er det fortsat opfattelsen, at retsvirkningen af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, er, at beløb anses for overført til den skattepligtige, hvorved beløbet tillægges virksomhedens indkomst og anses for hævet af den skattepligtige uden om den almindelige hæverækkefølge. Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, om sikkerhedsstillelse er baseret på en allerede eksisterende systematik i virksomhedsordningen, hvorefter beløb, der anses for overført til den skattepligtige, kommer til beskatning. Side 147 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 787, jf. ovenfor, er virksomhedsskatteloven en ældre og forholdsvis kompliceret lov, hvorfor jeg tilkendegav, at Skatteministeriet ville overveje, om der med fordel kunne ske lovmæssige præciseringer af virksomhedsskatteloven. På den baggrund agter jeg i næste folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der præciserer virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. Side 148 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Spørgsmål 587 Ministeren har til SAU alm. del, spørgsmål 247 svaret: "Det er dog opfattelsen, at ud fra en konkret vurdering vil en kaution i særlige tilfælde kunne indebære, at virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. " Ministeren har videre til samme spørgsmål 247 svaret: "Fx kan kreditten være opnået ved at stille krydsende kautioner. I sådan en situation vil kautionerne kunne anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse, hvis der ikke er stillet særskilt privat sikkerhed for den gæld, der kautioneres for. " Kan ministeren ved et eksempel nærmere forklare, hvilken situation der tænkes på, hvis der tages udgangspunkt i, at A er selvstændig erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen og A har gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen? Side 149 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Svar på spørgsmål 587 En situation med krydsende kautioner, som der henvises til i mit svar på spørgsmål 247, kan være følgende eksempel. To selvstændigt erhvervsdrivende (A og B) driver hver deres virksomhed og anvender virksomhedsordningen. Begge ønsker at begrænse hævningerne af virksomhedens overskud ved i stedet at optage privat gæld til finansiering af det løbende privatforbrug. Deres respektive pengeinstitutter stiller dog krav om, at der skal stilles sikkerhed for den private gæld. A og B aftaler derfor indbyrdes, at de hver især stiller indestående på driftskontoen i hver deres respektive virksomheder, til sikkerhed for den andens private gæld. Sikkerhedsstillelsen sker ved kaution, hvorved A kautionerer for B’s private gæld og omvendt. Som det også fremgår af mit svar på SAU alm. del spørgsmål 247, er det opfattelsen, at der herved kan være tale om et arrangement, der har en sådan karakter, at der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto, som er muliggjort ved at stille krydsende kautioner. Side 150 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Spørgsmål 588 Ministeren har til SAU alm. del, spørgsmål 256 svaret: "Opgørelsen af bagatelgrænsen efter § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal alene ske for indkomståret 2014, henholdsvis indkomståret 2015, hvis indkomståret 2015 er påbegyndt den 11. juni 2014. " Ifølge § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 finder bl. a. virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, ikke anvendelse, hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger 500. 000 kr. Vil ministeren oplyse, hvordan bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2014 udgør 600. 000 kr. , sikkerhedsstillelserne pr. 10. juni 2014 udgør 0 kr. , og hvor indskudskontoen ultimo 2014/primo 2015 udgør -400. 000 kr. ? Der er ingen bevægelser på indskudskontoen i 2015, så indskudskontoen ultimo 2015 udgør fortsat -400. 000 kr. Kan der ske opsparing af overskud i 2015, når den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret (2015) ikke overstiger 500. 000 kr. ? Side 151 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Svar på spørgsmål 588 Det følger af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, at der ikke kan spares op i virksomhedsordningen, hvis betingelserne for beregning af rentekorrektion efter virksomheds-skattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt. , er opfyldt. Dette indebærer i det konkrete eksempel, at der som udgangspunkt ikke kan spares op i virksomhedsordningen, da saldoen på ind-skudskontoen er negativ. Bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 blev indført som en overgangsregel. Bagatelgrænsen indebærer, at selvstændigt erhvervsdrivende fortsat kan spare op i virksomhedsordningen, selv om betingelserne herfor i udgangspunktet ikke er op-fyldt, hvis indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger 500. 000 kr. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at der er tale om en overgangsregel, og det fremgår endvidere, at den kun finder anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, der ved lovforslagets fremsættelse er indtrådt i virksomhedsordningen og derfor anvender ordningen ved lovforslagets fremsættelse. Selvstændigt erhvervsdrivende, der efterfølgende indtræder i virksomhedsordningen, vil derfor ikke være omfattet af reglen i § 3, stk. 6. . Side 152 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Endvidere er det i høringsskemaet side 22 anført i en kommentar til Danske Advokaters bemærkninger til L 200, at bagatelgrænsen ikke er en bundgrænse, hvor selvstændigt erhvervsdrivende fremadrettet kan indskyde privat gæld i virksomhedsordningen op til 500. 000 kr. uden skattemæssige konsekvenser. Det er derfor opfattelsen, at bagatelgrænsen kun skal opgøres af selvstændigt erhvervsdrivende i det indkomstår, hvori den 11. juni 2014 indgår, og hvor virksomhedsordningen er tilvalgt, hvilket vil sige indkomståret 2014, henholdsvis indkomståret 2015, hvis dette indkomstår var påbegyndt den 11. juni 2014. Dette fremgår også af mit svar på SAU alm. del spørgsmål 256. Side 3 af 3 Med henvisning til ovenstående finder bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, derfor ikke anvendelse i det konkrete eksempel, allerede fordi den numeriske værdi af den negative saldo på ind-skudskontoen primo indkomståret 2014 overstiger 500. 000 kr. Det forudsættes herved, at indkomståret 2014 er det indkomstår, hvori det skal vurderes, om bagatelgrænsen er overskredet. Med henvisning til ovenstående finder bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, derfor ikke anvendelse i det konkrete eksempel, allerede fordi den numeriske værdi af den negative saldo på ind -skudskontoen primo indkomståret 2014 overstiger 500. 000 kr. Det forudsættes herved, at indkomståret 2014 er det indkomstår, hvori det skal vurderes, om bagatelgrænsen er overskredet. Side 153 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Svaret på det stillede spørgsmål er derfor, at der ikke kan ske opsparing af indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014, fordi indskudskontoen primo 2014 er negativ med 600. 000 kr. Det vil først være muligt for den skattepligtige igen at spare op i virksomhedsordningen, når indskudskontoen er nul eller positiv såvel primo som ultimo indkomståret. Side 154 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Spørgsmål 589 Vil ministeren oplyse, hvordan bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2015 udgør -600. 000 kr. , sikkerhedsstillelserne pr. 10. juni 2014 udgør 0 kr. , og hvor indskudskontoen ultimo 2015 udgør -400. 000 kr. ? Der er ingen bevægelser på indskudskontoen i 2016, så indskudskontoen ultimo 2016 udgør fortsat 400. 000 kr. Kan der ske opsparing af overskud i 2016? Svar Det forudsættes i eksemplet, at indkomståret 2015 er påbegyndt den 11. juni 2014. Svaret på det stillede spørgsmål er, at der ikke kan ske opsparing af indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014, fordi indskudskontoen primo indkomståret 2015 er negativ med 600. 000 kr. Der henvises supplerende til svaret på SAU alm. del spørgsmål 588. Det vil først være muligt for den skattepligtige igen at spare op i virksomhedsordningen, når indskudskontoen er nul eller positiv såvel primo som ultimo indkomståret. Side 155 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Spørgsmål 590 I svaret på SAU alm. del, spørgsmål 258 anfører ministeren, at der kun i særlige tilfælde vil blive tilladt omgørelse i forbindelse med, at aktiver i virksomhedsordningen stilles som sikkerhed for gæld uden for virksomhedsordningen. Ifølge lov nr. 992 af 16. september 2014 beskattes de virksomhedsejere, som ikke har forøget deres sikkerhedsstillelse i perioden fra fremsættelse af lovforslag (2013 -14) nr. L 200 den 11. juni 2014 og indtil vedtagelsen den 9. september 2014, men i denne periode uden for virksomhedsordningen har optaget nye lån eller trukket på kreditter omfattet af sikkerhedsstillelsen, når de nye lån eller hævningerne ligger inden for værdien af sikkerhedsstillelsen. Disse virksomhedsejere har forud for offentliggørelsen af ændringsforslaget i begyndelsen af september 2014 ikke vidst, at de nye lån eller hævningerne ville medføre beskatning, og bliver således ramt af den ændrede formulering af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, med tilbagevirkende kraft. Et eksempel herpå er følgende: Side 156 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Eksempel: Den 10. juni 2014 er aktiver i virksomhedsordningen med en værdi på 700. 000 kr. stillet til sikkerhed for en kassekredit uden for virksomhedsordningen. Den 10. juni 2014 er der trukket 350. 000 kr. på kassekreditten. Fra den 11. juni 2014 til primo september 2014 trækkes der yderligere 200. 000 kr. Ifølge lovforslag nr. L 200 fra den 11. juni 2014 og aftalen i Vækstpakke 2014 om forøgelse af bagatelgrænsen til 500. 000 kr. skal hævningerne på 200. 000 kr. ikke beskattes. Ifølge lov nr. 992 af 16. september 2014 er hævningerne på 200. 000 kr. overført til den skattepligtige efter virksomhedsordningens § 10, stk. 6. Side 157 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Mener ministeren, at dette er rimeligt, når skatteyderen først ved offentliggørelsen af ændringsforslaget i begyndelsen af september 2014 kunne vide, at hævningen medførte beskatning af 200. 000 kr. ? Skatteyderen bliver således ramt med tilbagevirkende kraft, og kunne have disponeret anderledes, hvis konsekvenserne var kendte, da hævningerne skete. Indskudskontoen er negativ med 50. 000 kr. såvel primo som ultimo 2014. Agter ministeren at fremsætte et ændringslovforslag, så disse erhvervsdrivende ikke bliver fanget af den ændrede formulering af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, med tilbagevirkende kraft? Hvis ministeren ikke agter at fremsætte et ændringslovforslag, kan disse skatteydere, der uden for virksomhedsordningen har optaget nye lån eller hævet på kreditter i perioden 11. juni 2014 - 9. september 2014 så forvente at kunne få tilladelse til omgørelse i henhold til skatteforvaltningsloven? Vil ministeren oplyse, hvordan bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2015 udgør -600. 000 kr. , sikkerhedsstillelserne pr. 10. juni 2014 udgør 0 kr. , og hvor indskudskontoen ultimo 2015 udgør -400. 000 kr. ? Der er ingen bevægelser på ind-skudskontoen i 2016, så indskudskontoen ultimo 2016 udgør fortsat -400. 000 kr. Kan der ske opsparing af overskud i 2016? Side 158 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Svar Jeg kan bekræfte, at de skattemæssige konsekvenser i det anførte eksempel er som beskrevet. Det bemærkes dog, at det ikke har været hensigten, at selvstændigt erhvervsdrivende, der har disponeret i henhold til det fremsatte lovforslag af 11. juni 2014, skulle Side 3 af 3 beskattes på baggrund af ændringsforslaget, som først blev oversendt til Folketingets Skatteudvalg den 8. september 2014. På den baggrund agter jeg i næste folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der adresserer den i eksemplet anførte problemstilling vedrørende sikkerhedsstillelser i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014. Side 159 17. september 2021

Forårets love Virksomhedsordningen – spørgsmål fra april Spørgsmål 591 Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del, spørgsmål 250 bekræfte, at hvis det private aktiv, hvori der er stillet sikkerhed, ikke har en tilstrækkelig høj reel værdi, så er det alene den del af gælden, der overstiger den reelle værdi på det private aktiv, som eksempelvis bliver omfattet af et virksomhedspant, og dermed bliver en ny sikkerhedsstillelse til beskatning? Svar Det kan bekræftes. Hvis det private aktiv, der særskilt er stillet til sikkerhed, ikke har en tilstrækkelig høj eller reel værdi, så er det alene den del af gælden, der overstiger værdien på det private aktiv, der anses at være stillet sikkerhed for, og som dermed udløser beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. Side 160 17. september 2021

Forårets styresignaler Anders Lützhøft

Forårets love Forårets styresignaler SKM 2015. 295. SKAT Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende opgørelse af tonnage-indkomsten - styresignal 06 -05 -15 Tonnageskat Styresignal SKM 2015. 287. SKAT Midlertidig toldfri indførsel af transportmidler fra tredjelande - ændring af EU-arbejdstageres private brug af disse transportmidler i EU styresignal 29 -04 -15 Særlige procedurer Styresignal SKM 2015. 270. SKAT Fastlæggelse af praksis vedrørende muligheden for at succedere i ikke fratrukne, faktisk afholdte istandsættelsesudgifter til en fredet bygning. De afholdte udgifter anses som et aktiv omfattet af succession styresignal 21 -04 -15 Fradrag og afskrivninger Styresignal SKM 2015. 256. SKAT Den registreringsafgiftspligtige værdi af nye køretøjer, der udtages som demo-biler - styresignal 15 -04 -15 Generelt om punktafgifter + Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift Styresignal Side 162 17. september 2021

Forårets love Forårets styresignaler SKM 2015. 244. SKAT Genoptagelse - registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 8 konsekvensen af manglende aflevering af nummerplader efter udløb af leasingkontrakt - styresignal 14 -04 -15 Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift Styresignal SKM 2015. 160. SKAT Styresignal om negative renter 27 -02 -15 Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten Styresignal SKM 2015. 133. SKAT Rettelse af satsen for miljøbidrag i den juridiske vejledning - styresignal 17 -02 -15 Miljøafgifter Styresignal SKM 2015. 120. SKAT Ændring af retningslinjer for beregning af forsikringsvirksomheders delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1 styresignal 13 -02 -15 Fradrag Styresignal SKM 2015. 119. SKAT Retningslinjer for beregning af pengeinstitutters og realkreditinstitutters delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1 styresignal 13 -02 -15 Fradrag Styresignal Side 163 17. september 2021

Forårets love Forårets styresignaler SKM 2015. 96. SKAT Styresignal i forbindelse med ophævelse af formueskattekursen 05 -02 -15 Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder Styresignal SKM 2015. 54. SKATs behandling af anmeldelser om overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen, herunder anonyme anmeldelser 22 -01 -15 Politikker og retningslinier Styresignal Side 164 17. september 2021

Forårets bekendtgørelser Anders Lützhøft

Forårets love Forårets bekendtgørelser Nr Titel Underskriftdato 499 Bekendtgørelse om kildeskat 27 -03 -2015 325 Bekendtgørelse om sambeskatning af selskaber m. v. 24 -03 -2015 181 Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien 23 -02 -2015 147 Bekendtgørelse om digital kommunikation på Skatteministeriets område 04 -02 -2015 111 Bekendtgørelse om momskompensation til velgørende foreninger m. v. 02 -02 -2015 4 Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig (Gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg) 08 -01 -2015 3 Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland 08 -01 -2015 Side 166 17. september 2021