rhushistorier Ole Togeby Nordisk Institut Aarhus Universitet http

Århushistorier Ole Togeby Nordisk Institut Aarhus Universitet http: //www. oletogeby. dk/ 1 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Genrer og tekstarter §I. 2 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Hvilken genre er denne tekst? 3 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

I. Tekstarter og genrer § Tekstarter (genrer) er typer af handlinger § der i typer af situationer § udføres ved hjælp af typer af sproglige former. 4 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Samfundet som et fully interlocking puslespil af handlinger 5 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Samfundet som en kinesisk æske af situationer 6 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Genrens lov* § Tekstarter er som klodser der skal puttes i en puttekasse. § Tekstens former skal passe til dens funktioner i samfundet, § eller: § Man må ikke blande tekstarterne 7 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Virkelige historier Jeg har skrevet i en litterær form, men til grund for det jeg skriver, ligger virkelige historier som jeg har oplevet, eller som jeg har fået fortalt af dem der var med. Når jeg skriver hvad personerne tænker eller føler, er det baseret på det de har fortalt mig at de tænkte eller følte i den situation der bliver skildret. § Jeg er blevet spurgt af læsere: Hvordan kan du vide hvad der foregår inde i hovederne på de forskellige familiemedlemmer? § Jeg er selvsagt ingen alvidende forfatter, så når jeg beskriver indre dialog eller tankegang, er det fordi de har fortalt mig om hvad de tænkte. § § Åsne Seierstad har i bogen Boghandleren i Kabul i forordet AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 8 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Boghandleren i Kabul § § § Forældrene samtykkede inden timen var gået. De kunne godt lide både Sultan Khan, pengene og hans position. Sonya sad og græd på loftet. Da mysteriet omkring frierens identitet var opklaret, og forældrene havde bestemt sig for at acceptere frierens tilbud, kom hendes onkel op til hende. – Det er onkel Sultan der er frieren, sagde han. – Samtykker du? Ikke en lyd kom over Sonyas læber, hun sad med tårer i øjnene og hovedet bøjet, skjult bag det lange sjal. – Dine forældre har godkendt frieren, sagde onklen. – Dette er din eneste mulighed for at sige hvad du ønsker. Hun sad som en sten, forfærdelig bange og lammet. Hun vidste at hun ikke ville have manden, men hun vidste også at hun måtte følge forældrenes ønske. Hun ville stige flere trin opad i det afghanske samfund som Sultans kone. Den høje brudepris ville løse mange af familiens problemer. De penge forældrene fik, ville hjælpe brødrene til at købe gode koner. Sonya tav. Og dermed var hendes skæbne beseglet: At tie er at samtykke. Aftalen blev indgået, bryllupsdatoen sat. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 9 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Boghandleren i Kabul § § § Forældrene samtykkede inden timen var gået. De kunne godt lide både Sultan Khan, pengene og hans position. Sonya sad og græd på loftet. Da mysteriet omkring frierens identitet var opklaret, og forældrene havde bestemt sig for at acceptere frierens tilbud, kom hendes onkel op til hende. – Det er onkel Sultan der er frieren, sagde han. – Samtykker du? Ikke en lyd kom over Sonyas læber, hun sad med tårer i øjnene og hovedet bøjet, skjult bag det lange sjal. – Dine forældre har godkendt frieren, sagde onklen. – Dette er din eneste mulighed for at sige hvad du ønsker. Hun sad som en sten, forfærdelig bange og lammet. Hun vidste at hun ikke ville have manden, men hun vidste også at hun måtte følge forældrenes ønske. Hun ville stige flere trin opad i det afghanske samfund som Sultans kone. Den høje brudepris ville løse mange af familiens problemer. De penge forældrene fik, ville hjælpe brødrene til at købe gode koner. Sonya tav. Og dermed var hendes skæbne beseglet: At tie er at samtykke. Aftalen blev indgået, bryllupsdatoen sat. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 10 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Boghandleren i Kabul § § Denne anden kone, Suraia Rais, anlagde i 2008 sag an mod Åsne Seirstad og hendes forlag for krænkelse af privatlivets fred fordi det ikke var sandt at “Hun vidste at hun ikke ville have manden, men hun vidste også at hun måtte følge forældrenes ønske. ” Retten afviste flere andre anklagepunkter, men gav Suraia Rais medhold i følgende: § Åsne Seierstad blev dømt til at betale 125. 000 NOK i erstatning. § Man må ikke blande tekstarter! AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut § § § Som nevnt må imidlertid Seierstad anses for ikke å ha oppfylt forutsetningen om å ha handlet i god tro for å gjengi/gi riktige og nøyaktige opplysninger om Rais sine tanker og følelser. . . . forfattere og andre historieskrivere som pretenderer å publisere sanne fremstillinger ut fra et allvitende fortellerperspektiv, må sørge for at opplysninger om lett identifiserbare personers innerste tanker om personlige og følsomme temaer, har solid forankring. Retten finner videre vilkårene for oppreisning etter skadeerstatningsloven § 3_6, oppfylt. § 11 Dom afsagt 23. 07. 2010 i Oslo tingrett. Saksnr. : 08 -085721 TVI-OTIR/04 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Tekst 1 12 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Tekst 2 13 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Tekst 3 14 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Typer af ytringer 15 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Tekster med dominerende sider 16 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Talehandlinger 17 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Diskurstekster 18 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Fag- og skønlitterære værker 19 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

20 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Århushistorier: talehandlinger, diskurstekster eller værker? 21 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Århushistorier er værker bestemt ved kvalitet. § Århushistorier er typisk en kortere beretning, eller blot vits, som regel formet som en gåde, om århusianske tosserier § – altså en blanding af tossehistorie, vits og gåde. § En beretninger er en tekst der skal have en begyndelse, en midte der fremstiller episoder med konkrete (fiktive eller virkelige) personer, og en slutning. § En vits skal have en morsom pointe som forklarer en uventet, men logisk mulig og nødvendig sammenhæng som modtagerne ikke kunne gennemskue. § En gåde er at fortælleren stiller et spørgsmål som tilhørerne ikke kan svare på, og derefter kommer med løsningen på gåden, som skal fremstå med en eller anden form for overbevisende selvfølgelighed. 22 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Hvad en århushistorie skal indeholde: § En århushistorie skal indeholde: § en århusianer: p § Situationen: s § Handlingen: h § målet: m § virkningen: v § tosseriet: t § Huller (IIIb) § To forretningsmænd var på vej til møde. Da de er nær Århus, får de øje på en mand som først graver huller og derefter dækker dem til. Yderst mærkværdigt. . . så de spørger manden: § – Hvad laver du? § – Jo, vi planter da træer, men min makker er desværre syg i dag 23 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Dansk Stil? § Tekster med karakteristiske, traditionsrige, velprøvede, meningsfulde kombinationer af fremstillingsformer: § Litterær artikel. : Analyse, fortolkning, perspektivering, dokumentation § Kronik: Redegørelse, diskussion, argumentation § Essay: Afsøgning, undersøgelse, refleksion. 24 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Dansk Stil? § Tekster med karakteristiske, traditionsrige, velprøvede, meningsfulde kombinationer af fremstillingsformer: § Litterær artikel. : Analyse, fortolkning, perspektivering, dokumentation § Kronik: Redegørelse, diskussion, argumentation § Essay: Afsøgning, undersøgelse, refleksion. 25 Hvilken ytringstype hører de danske stile til, talehandlinger, diskurstekster eller værker? Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Susan Mose: Ligheder og forskelle Litterær artikel Kronik Essay Fremstillingsformer Analyse Fortolkning Perspektivering Dokumentation Redegørelse Diskussion Argumentation Afsøgning Undersøgelse Refleksion ”Stof” En eller flere tekster Problemstilling eller emne Emne eller begreb Formulering Skriv en litterær artikel om <tekst(er)> Skriv en kronik om <problemstilling> Skriv et essay om a) <emne> el. b) <hvor du …> Fokus/bevægelse Tekstfokus Emnet behandles mod afsluttethed Emnet behandles mod åbning Ideel afsender ”den danskfagligt velfunderede og alment orienterede eksaminand” Intenderet modtager Linjetal ved citater Under- og mellemrubrikker Noteapparat ”den litterært og almenkulturelt interesserede læser” (+), ”muligt”: ønskeligt - - (+) brug evt. ((+)) brug helst ikke - - - 26 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Teksttype Den litterære artikel Kronikken Essayet Frem-stillingsformer At analysere, fortolke og perspektivere At redegøre for og diskutere At undersøge og reflektere Fra et brev til dansklærerne fra fagkonsulenten 2006 Besvarelsen, som fik 12, er skrevet af Thøger Seidenfaden, og blev bragt som en kronik i Politiken 21. juni 2008 27 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Plot og pointe §II. 28 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Hvorfor er denne historie morsom? 29 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Et plot (i Ødipus) består (ifølge Aristoteles) af: § Omslag, peripeti, for helten fra lykke til ulykke eller omvendt. § Omerkendelse, anagnorisis, hos helten § Vildfarelse, hamartia, som helten har levet i. § Publikum kan ved identifikation lide med personerne. Tilskuerne kan også selv opleve anagnorisis, omerkendelse, revision af alt hva de tidligere har troet § Hamartia er et ord der i det ny testamente oversættes til ‘synd’. Det har Aristoteles ganske givet ikke ment med det, snarere vildfarelse. 31 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Tilhørernes hamartia Læseprocessen i tekster uden omslag Læseprocessen i tekster med omslag 32 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Tossehistorier § Tossehistorier er beretninger med anagnorisis, generkendelse, men kun for tilhørerne § Ingen peripeti, omslag, for helten opdager ikke problemet 33 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

En vits er en kamp om one-up-man-ship § En vits er ikke altid en gåde: § Flyve til Argentina § – Det var en tosse der ringede til lufthavnen og spurgte: § – Hvor lang tid tager det at flyve til Argentina? § – Et øjeblik! § – Mange tak, sagde tossen og lagde røret. 34 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Lokkedue, blindgyde og limpind § En gåde er ikke en beretning, men en leg mellem fortæller og tilhørere; fortælleren stiller et spørgsmål der er formet således at det lokker tilhørerne til at tænke i en bestemt retning præget af deres egen sunde fornuft og fordomme. Dette er imidlertid en blindgyde. § 4 ben § – Hvad er det der har fire ben, men som ikke kan gå? § – ? § Men sagen er altid ækvivok; den kan opfattes på to forskellige måder, og løsningen ligger i den i en anden mentale dimension, hvor den så også er ikke blot mulig, men også nødvendig og ikke til at slippe væk fra – som en limpind § – En seng. 35 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Lokkeduer § En limpind som med et citat fra ODS er: . . . pinde, besmurte med (fugle)lim, som anbringes rundt omkring i buske, saaledes at smaafugle (hidlokkede af lokkefugle i bur) kan sætte sig derpaa og blive hængende fast. Så for vittighedernes vedkommende er der ikke tvivl om at vildfarelsen ikke er en synd, men det at hoppe på en limpind der er sat op af fortælleren. 36 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Forudsættelser og underforståelser §III. 39 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Hvorfor er disse morsomme? ii. a. Ishockeyholdet Hvorfor har Århus ikke et ishockeyhold? – De druknede under sommertræningen v. b. På motorvejen En århusianer kører på motorvejen E 45 med sin kone; pludselig lyder det i radioen: – “På E- 45 er der nord for Skanderborg en spøgelsesbilist der kører i det forkerte spor. ” Så siger århusianeren til sin kone: – “Det gør de da alle sammen. . . ” 40 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Forudsættelse § Et kendt eksempel på forudsættelser er følgende spørgsmål: § Hvornår er De holdt op med at tæve Deres kone? , hvor Deres kone forudsætter at ‘modtageren er gift’, holdt op med forudsætter at ‘modtageren har gjort det’, og Hvornår forudsætter at ‘modtageren er holdt op’; det eneste sagte i denne sætning er således ‘Modtageren bedes oplyse tidpunktet’. § I dette tilfælde kan man godt forestille sig at det faktisk ikke ér givet for modtageren, det som afsenderen signalerer at han skal tage for givet, nemlig at han er holdt op, at han har tævet konen og at han har en kone. I så faldt kan det kaldes § § § pådutning eller møveri. 41 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Forudsættelse § På vej ind i en restaurant i København siger den ene gæst til den anden: § Tjeneren er jyde, men velsoigneret § Det forudsætter således § ‘at der er modsætning mellem at være jyde og at være velsoigneret’. 42 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Forudsættelse § Den kvinde, der blev fundet i Fredericia centrum sent fredag aften, er nu identificeret. Hun er en 28 -årig tysker, der kommer fra en institution i Hamborg. Den retarderede kvinde blev fundet i en rundkørsel ved Norgesgade ved 23 -tiden fredag aften, men hun har intet sprog. § Politiken 8. 4. 2003 I side 6. 43 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Forudsættelser og underforståelser § Forudsættelser § konventionelle, § knyttet til sætningens leksikalske ord: semantik § Hvis kontroversielle: pådutning 44 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Underforståelse § En bilist står og roder i motoren på sin bil med løftet kølerhjælm. En forbipasserende kommer derhen og der udspiller sig følgende samtale: § A: - Jeg er løbet tør for benzin § B: - Der er en tank henne om hjørnet. 45 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Underforståelse § Sandheden af underforståelser kan - i modsætningen til sandheden af det forudsatte - normalt annulleres af afsenderen ved benægtelse efter at de er kommunikeret. B kan sagtens sige: § B: - Der er en tank henne om hjørnet. Men jeg er bange for at den ikke har åbent. 46 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Underforståelser § Ved nægtelser, fx § Rektor var ikke fuld i dag, 31. august 2009 47 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Underfortsåelse § Tjeneren er jyde, men velsoigneret § forudsat at der er modsætning mellem ‘at være jyde’ og ‘at være velsoigneret’, § men det er underforstået at ‘derfor kan vi godt spise på denne restaurant’, § Den der havde sagt: § Tjeneren er velsoigneret, men jyde § havde været en endnu større københavnerchauvinist, og konklusionen havde været: ‘derfor kan vi ikke spise på denne restaurant’. 48 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Underforståelse § Underforståelser er altid involveret i et ræsonnement, enten som præmis eller som konklusion. To universitetslærere møder hinanden på gangen: § A: - Hvor skal du hen? § B: - Til institutmøde? § A: - Jamen mødet er jo kun for de forskningsaktive. 49 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Underforståelse § Den første tand kommer i munden. § Denne lasagne er forkogt. Den skal ikke koges i 20 minutter i letsaltet vand. § Eksaminanden kommer ind til eksamensbordet, får sit spørgsmål, og siger så til eksaminatoren mens censoren sidder og hører på det: § Det spørgsmål har vi ikke aftalt at jeg skulle have 50 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Underforståelser Hvad forestiller dette? En reklame for Estée Lauder creme i Alt for Damerne Nr. 16, 2004 51 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Underforståelser § Billedet er: § En fremstilling af noget der er omtalt i teksten, § Billede må være relevant fordi det har metonymisk relation til noget omtalt i teksten. § Underforstået argument: § Hvis du bruger Day Weare Plus, bliver du lige så smuk! 52 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Tolkningen er i betragterens øjne 53 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Underforståelse § Hvordan bliver det relevant at sideordne de to sætninger: § Du klarer dig bedst alene § Og slankekure virker hver gang 54 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Gæt selv! 55 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Tolkningen er i betragterens øjne § Hvad er forskellen på en tissemand og en nullermand? § Hvis man tisser på en nullermand, bliver den mindre. … § Hvad er forskellen på en tissemand og en nullermand (og det er ikke den samme gåde som før)? § Nullermanden kommer af sig selv. … 56 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Sandhed og relevans § Da jeg forleden kom hjem fra en tur til Island, havde jeg 4 flasker akvavit med. Da tolderen i lufthavden spurgte hvad jeg havde i min rygsæk, svarede jeg: § Jeg har to flasker spiritus. 57 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Underforståelse § En underforståelse er det budskab som modtagerne ved ræsonnement må og skal uddrage af informationerne i det sagte på baggrund af det løfte om relevans for modtagerne i situationen som afsenderen har givet ved at ytre sætningen. 58 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Forudsættelser og underforståelser § Forudsættelser § konventionelle, § knyttet til sætningens leksikalske ord: semantik § Hvis kontroversielle: pådutning § Underforståelser § retoriske, § knyttet til ytringen af sætningen: pragmatik § Hvis kontroversielle: at føre bag lyset 59 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Iskockeyholdet ii. a. Ishockeyholdet Hvorfor har Århus ikke et ishockeyhold? – De druknede under sommertræningen Pointen er alternativ rationalitet Her er det forudsat at de også trænede om sommeren (S) Her er det underforstået at de trænede på den samme sø som om vinteren (H): Og at de ikke kunne gå på vandet (V) I alt 9 smileyer: Er det spektakulært? 60 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Sociale funktioner §V. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 83 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Tosseriet i en århushistorie § En århushistorie skal indeholde: § en århusianer: p § Situationen: s § Handlingen: h § målet: m § virkningen: v § tosseriet: t § Huller (IIIb) § To forretningsmænd var på vej til møde. Da de er nær Århus, får de øje på en mand som først graver huller og derefter dækker dem til. Yderst mærkværdigt. . . så de spørger manden: § – Hvad laver du? § – Jo, vi planter da træer, men min makker er desværre syg i dag 84 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Hvad er tosseriet i § iv. b. Når man nærmer sig Århus § Hvordan kan man se, at man nærmer sig Århus? § – Jo, så bliver pigerne grimmere end køerne! § Århusianere er uværdige 85 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Hvad er tosseriet i § ix. b. Århusianske tagrender § Hvorfor ligger der lort oppe i århusianernes tagrender? § – Fordi at de er så højrøvede. . . § Blottelse af et tabuemne 86 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Hvad er tosseriet i § viii. a. På restaurant i undertrøje § En århusianer der er kommet ind på en fin restaurant i undertrøje bliver stoppet af tjeneren. _ De må ikke være herinde uden at have jakkesæt på! § – Det forstår jeg ikke, siger manden. Der står jo "No smoking" på skiltet der. § Ordspil 87 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Hvad er tosseriet i § vi. b. Århusiansk malkning § Ved du hvor mange århusianere der skal til for at malke en ko? § – Tyve. To til at holde i patterne og atten til at løfte koen op og ned. Århusiansk malkning § Alternativ rationalitet (molbohistorie) 88 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Hvad er tosseriet i § iv. a. Rundkørsler § Ved du hvad der står på skiltene ved en århusiansk rundkørsel ? § – Max tre omgange ! § Alternative værdier. 89 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Typer af pointer § Alle vittigheder skal have en pointe, et pludseligt omslag fra det prototypiske og forventelige til det uventede og alternative. Pointer kan være af forskellig type: § § § Århusianeres uværdighed: ; blottelse af tabuer: ; ordspil: , alternativ rationalitet: ; alternative værdier: . 90 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Smileyer 91 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Hvad er funktionen af århushistorier? § § § århusianeres uværdighed: ; blottelse af tabuer: ; ordspil: ; alternativ rationalitet: ; alternative værdier: . 92 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Alternative værdier § § 100 zloty til middagsmad Da russerne havde indtaget byen Khelm (under Anden Verdenskrig), kom en russisk soldat cyklende på en af byens gader. Ved et af husene så han en gammel jøde som stod med sit bedesjal om skuldrene og bad til Gud. Soldaten stod af cyklen og spurgte den gamle: — Hvad laver du? — Jeg beder til Gud. — Og hvad beder du om? — Jeg beder Gud sende mig 100 zloty til at købe middagsmad for. — Du er dum sagde soldaten. Der findes ingen Gud. Nu vil jeg give dig 50 zloty, og så skal du vide at du har fået pengene ikke af Gud, men af en russisk soldat. Så gav han ham de 50 zloty, satte sig på cyklen og kørte videre. Jøden stak pengene i lommen og fortsatte sine bønner: —Herre min Gud! Tak for din gave. Men hvis du vil sende penge til mig en anden gang, så gør det ikke gennem en russisk soldat. Han stjæler halvdelen. 93 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Alternative værdier § iv. a. Rundkørsler § Ved du hvad der står på skiltene ved en århusiansk rundkørsel ? § – Max tre omgange ! § Rehabilitering og værdirevolution 94 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Alternativ rationalitet § vi. b. Århusiansk malkning § Ved du hvor mange århusianere der skal til for at malke en ko? § – Tyve. To til at holde i patterne og atten til at løfte koen op og ned. § vi. a. Pærer § Ved du hvor mange mennesker der skal til at skrue en pære i i Århus? § – 101. En til at holde pæren og 100 til at dreje huset rundt. § Hamartiasyndebukke 95 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Ordspilsgåder x. b. En-kronen Hvorfor er Århusianerne begyndt at komme 1_ kroner i kondomerne? Så kan de altid ringe hjem, hvis de ikke kan komme! v. a. Hastighedsbegrænsing Ved du, hvorfor at århusianerne er holdt op med at tage til Ålborg efter at hastighedsbegænsningen blev indført? – Der er jo 120 km til Ålborg, og man må kun køre 110. Sfinxstyrke 96 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Tabuvittigheder § viii. b. Sennep § Hvorfor har århusianerne altid sennep og remoulade med på toilettet? § – Fordi de ikke kan lide pølser uden sennep og remoulade. . . § x. b. Århusianske tagrender 3 ((( 15/37 § Hvorfor ligger der lort oppe i århusianernes tagrender? § – Fordi at de er så højrøvede. . . § Ventilfunktion 97 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Håne-vittighederne iv. b. Når man nærmer sig Århus 1 ( 6/56 Hvordan kan man se, at man nærmer sig Århus? – Jo, så bliver pigerne grimmere end køerne! vii. a. Skrivemaskinen. En århusianer kom for retten for tyveri. Dommeren siger: § – Du har stjålet en skrivemaskine. § – Nå, for Søren, var det en skrivemaskine. Jeg troede det var et kasseapparat. § § § Karnøfle de aparte-vittigheder 98 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Typer af pointer § § § Hån af århusianere Blottelse af tabuer Ordspil Alternativ rationalitet Alternative værdier § § § Karnøfle de aparte Ventilfunktion Sfinxstyrke Hamartiasyndebukke Rehabilitering og revolution 99 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

§ § § Litteratur: Aristoteles (ca. 330 fvt. ) 2004: Poetikken, oversat og udgivet af Niels Henningsen, København: DET lille FORLAG Simon Uffe Borchmann 2005: Funktionel tekstteori og fiktivt fortællende tekster med refleksiv funktion, København: Roskilde Universitetsforlag. Aleksandrowicz, Bronislaw (udg. ) 1973: Jødisk humor fra Polen og Rusland, København. Derrida, Jacques 1986: "La loi du genre" , oversat til dansk i Johansen, J. D. og M. L. Klujeff 2009: Genre, Århus: Aarhus Universitetsforlag. Freud, Sigmund (1906) 1979: Der Witz und seine Beziehung zum Unbewussten, Frankfurt am Main. Bjerregaard, Povl 2006: Børn og Vitser, Århus: Klim. Koestler, Arthur 1964: The Act of Creation, London. Mayerowitz, Jan 1971: Der echte jüdische Witz, Berlin. Sofokles (ca. 440 fvt. ) : Kong Ødipus, oversat af Thor Lange, København: Kleins Forlag Ole Togeby 2009: “Kan århushistorier få sure smileyer? ” i Simon Borchmann m. fl. (red) Århushistorier. Fra bjerget til byen - 4. Århus: Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet Togeby, Ole 1984: "Vittigheder", Mål & Mæle 10 -1, 1984, side 8 -20. Togeby, Ole 1986: “Jødisk Vid" i Helen Krag og Margit Warburg (red): Der var engang _ amol iz geven. Jødisk kultur og historie i det gamle Østeuropa, København: Gyldendeal, side 171 -92. Togeby, Ole 1986: "Virkeligheden i flugten" i Mål & Mæle 11, 2 side 5 -12. Togeby, Ole 1996: "Politisk korrekthed i USA" i Mål & Mæle, 19. 2, side 5 -10. Zijderveld, A. 1976: Humor und Gesellschaft. Eine Soziologie des Humors und des Lachens, Graz. § § http: //www. 123 jokes. dk/kategori/aarhushistorier/20 http: //www. 1 dot. dk/jokes. asp? Kat=%C 5 rhushistorier http: //www. gakgak. dk/jokes_category. php? cat_id=71 http: //www. oletogeby. dk/ § § § § 100 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

101 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

Sider af tekster 122 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010

123 Ole Togeby: Århushistorier (HH) 2010