Retorik ITU 4 maj 2011 Retorik Gsteforelser Annette

Retorik – ITU 4. maj 2011 Retorik Gæsteforelæser: Annette Hoffskov Institut for Kommunikation og Ledelse Copenhagen Business School Studiet af overbevisende tekst og tale • • • Hvorfor er det interessant at beskæftige sig med? Hvad kan det bruges til? Hvordan argumenterer man overbevisende? Hvordan appellerer man til sine tilhørere? Hvordan sørger man for, at de forstår hvad man siger, bliver overbevist – og ikke falder i søvn?

Retorik – ITU 4. maj 2011 Overbevisning Vi ved hvornår vi bliver overbevist om noget / af nogen. Ikke altid hvorfor. • • • Taler (politiker, CEO, Onkel Ole) Artikler, debatindlæg, interviews Akademiske opgaver, eksamen Krisekommunikation Undervisning Reklamer

Retorik – ITU 4. maj 2011 Målet for dagens gæsteforelæsning 1. Forklare hvad retorik er (teori og redskab) 2. Formidle hvordan det kan bruges på kurset hér - Som både analyseredskab og produktionsredskab 3. Foreslå hvordan retorik kan bruges i hverdagen - På arbejdspladsen, på møder, i diskussioner Fokus på tre elementer fra retorikken: • Argumentation • Appelformer • Sproglige virkemidler

Retorik – ITU 4. maj 2011 Who am I to speak? • Hvem er jeg? • Hvad ved jeg om retorik? • Hvad interesserer jeg mig for?

oprindelse & definitioner Aristoteles’ Retorik (ca. 350 f K. ) Grundelementer: • • Overbevisning (persuasio) Det hele menneske Taletyper Forarbejdningsfaser Den klassiske struktur Appelformer Argumentation Stilfigurer Uden følelse kommer vi ingen vegne – uden fornuft aner vi ikke hvor vi ender (P. H. )

oprindelse & definitioner Taletyper – alle vil overbevise • Retstalen, den juridiske tale • Den politiske tale • Lejlighedstalen Informere? Tvivl!

Oprindelse & definitioner Hvordan overbeviser man? Summemøde to og to • Hvilke personer synes I er gode til at formidle/overbevise? • Hvilke virkemidler bruger en god taler/debattør/forelæser? • Hvad gør, at I bliver overbevist? De tre appelformer: Logos, pathos og ethos

oprindelse & definitioner De fem forarbejdningsfaser Alt det, vi gør for at overbevise 1. Inventio – at finde på 2. Dispositio – at strukturere 3. Elocutio – at vælge ord & stil 4. Memoria – at huske sin tale 5. Actio – at levere talen Varians, rytme, pauser Kropssprog, mimik Fokus Argumenter Eksempler Appelformer Situationen (Bitzer) Rækkefølge Partitio Metakommunikation Passende sprog Tone, ordvalg Stilfigurer Metaforer

argumentation (Nyhedsavisen 2/10 -07) Fordi! Det lille, men vigtige, ord • Når der er tvivl og man ønsker at overbevise, skal der være en påstand – og et fordi Et eksempel på et fordi: http: //www. youtube. com/watch? v=x. Wk. Z_St. Rj. U 0

argumentation Elementer i argumentation • • • Påstand = konklusion, hvornår den end nævnes Påstand er det, afsender ønsker modtagers tilslutning til Påstand såvel som belæg kan være implicit eller eksplicit Uden belæg er der kun et postulat, ikke et argument Der kan være flere belæg for samme påstand Hjemmel = ”adgangsbillet” fra belæg til påstand Et argument har ofte én dominerende appel Der er 7 argumenttyper, alt efter hjemmel og appelform Der er 4 argumentfaser: - Konstaterende, definerende, evaluerende, advokerende (Jørgensen & Onsbjerg: Praktisk Argumentation)

argumentation T-modellen Belæg Stephen Toulmin • The Uses of Argument (1958) • Argument- eller T-modellen • Grundmodellens 3 elementer: - Påstand, belæg, hjemmel Påstand (Styrkemarkør) (Gendrivelse) Hjemmel • Den udvidede models elementer i parentes: - Styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning (Rygdækning)

argumentation Hér går det galt Svært at overbevise hvis: • Der mangler belæg • Belægget accepteres ikke af modtager/modstander • Hjemmel accepteres ikke • Manglende tillid til afsender • Argumenttypen passer ikke… • Vigtige faser udelades Belæg Påstand (Styrkemarkør) (Gendrivelse) Hjemmel (Rygdækning)

argumentation Gendrivelse Når der er tvivl, er der også modargumenter • At overbevise handler om at fremføre egne argumenter (probatio) og gendrive modargumenter (refutatio) • Enten i to separate dele eller integreret • Modargumenter kan være reeller tænkte • Det kan være en idé at lave en gendrivelsesvaccine: - Italesætte væsentlige mod-argumenter med det samme - Eksplicitere eget standpunkt for at undgå misforståelser

appelformer Karakteristika ved de tre appelformer APPELFORM APPEL TIL Logos Fornuft Forstand Intellekt Pathos Spontane følelser Ethos Langvarige følelser FOKUS VIRKEMIDLER SPROG/STIL Budskab Fakta, tal Logik, beviser Statistik Neutral Afdæmpet Saglig Modtager Eksempler Historier Humor Emotionel Dramatisk Varieret Afsender Erfaring Autoritet Indlevelse Middel Malende Visionær NB: Afsenders ethos afgøres af modtageren

appelformer Quiz: Find en appelform Bee Patch folder, forside

appelformer Quiz: Find en appelform Folder fra Nordic Sugar: Om sukker & sundhed

appelformer Quiz: Steve Balmer, Microsoft Find en appelform http: //www. youtube. com/watch? v=wvsbo. PUjr. Gc

appelformer Ethosdyderne Ethos er hele tre ting på én gang: • Kompetence (phronesis) – jeg er klog; ved hvad jeg taler om • Dyd (areté) – jeg er menneskelig, I kan have tillid til mig • Velvilje (eunoia) – jeg tænker på alles ve og vel og ser alle sider af en sag Husk: Afsenders ethos vurderes af modtager. Afsender har ikke altid modtagernes tillid i forvejen, men kan prøve at skabe den i løbet af talen/teksten (Mc. Croskey: Initial ethos, derived ethos, terminal ethos)

appelformer En god tale skal på én gang kunne belære, behage og bevæge (Katrine Ravn Jørgensen) Appelformerne er svære at adskille Gode kommunikatører benytter alle tre: • • har fokus på både emne, egne kompetencer og tilhørere. vil overbevise om noget, er troværdig, har noget på hjerte. motiverer, skaber tillid, gør det komplekse forståeligt ved, at det hænger sammen: - en god historie vækker spontane følelser og understøtter ethos - taler til fornuften og understøtter ethos

Sproglig udformning Stilfigurer Kan man grine fagligt forsvarligt? (Leif Becker Jensen) Billedsprog 1. Gør teksten nemmere at huske for både afsender og modtager – et levn fra en ”mundtlig tid” (Walter J. Ong) 2. Skaber tillid, overbevisning – og klapsalver! (Max Atkinson) Billedsproget er en del af et memo-teknisk system, som har sin oprindelse i mundtlige kulturer. Folk, som ikke havde skriftsproget til deres rådighed, var tvunget til at leve efter devisen: Du ved kun det, som du kan huske. For at kunne huske bedre, blev ord ofte organiseret i grupper, nogle gange komplicerede grupper, f. eks. triader og antiteser. (Walter J Ong: Orality and Literacy, 1982 – oversat og omskrevet)

Sproglig udformning Stilfigurer Rim & rytme • Snip snap snude, slut med at tude • Den, der sætter D i ‘gjort’, han sku’ ha’ sin hale smurt • Ord er godt – rod er skidt • Når det regner på præsten, så drypper det på degnen Bee Patch folder, bagside

Sproglig udformning Stilfigurer Aliterationer Femten friske fiskefrikadeller Snip snap snude (Bee patch folder) Partisanens patos (Anders Ehlers Dam, Weekendavisen, 26. Okt 2007) Dealing with Dictators: Forty Years of Frustration (Richard Millet, CBS) Myrdet for en Mondeo (metro. Xpress 15. november 2007) Vi vælger velfærd (Socialdemokraterne, Folketingsvalget 2007) Community policies must tackle present problems in a practical way (Englands premierminister Margaret Thatcher, 20. sept. 1988) • Der er party i provinsen (Hej Matematik) • •

Sproglig udformning Stilfigurer Triader - Tretrinsraketter • • • Snip snap snude (Bee Patch folder) Jeg kom, jeg så, jeg sejrede (Julius Cæsar) Frihed, lighed og broderskab (Frankrig) Indlevelse, omsorg, tjenestepistol (Politiet) Empati, tolerance, udrykning (Politiet) Venlighed, service, anholdelse (Politiet)

Sproglig udformning Stilfigurer Antiteser • • Halv mand – helt menneske (René Nielsen, som mangler begge ben) A small step for one man – a giant step for mankind (Neil Armstrong) Dette er ikke enden, men begyndelsen (Martin Luther King) Det er ingen kunst at fordele velfærden – kunsten er at skabe den (De Konservatives valgkampagne, Folketingsvalget 2007)

Sproglig udformning Organisationsdiagram, IT Universitetet Stilfigurer Metaforer - Noget står for noget andet • Fortress Europe (M. Thatcher) • Lad os ikke slukke vores tørst efter frihed ved at drikke af bitterhedens bæger (Martin Luther King) • Total Eclipse of the Heart (Bonnie Tyler) • Landsdækkende protestbølge skaber dønninger dybt ind i regeringen (metro. Xpress 29. Sept. 2006)

Sproglig udformning Don’t tell it, show it Påstand: Rige mennesker lever længere Belæg: I de kommuner, hvor folks gennemsnitsindkomst er høj, er deres levealder tilsvarende høj Eksempel + redundans: På Nørrebro er den gennemsnitlige levetid 71 år – i Søllerød er den 81 år. Det er en forskel på 10 år… TI år! Sammenligning: I Søllerød er levetiden som i Sverige, på Nørrebro er levetiden som i Ukraine – et af Europas fattigste lande Konkretisering: Peter Larsen på Tagensvej får altså ti år mindre sammen med sin familie end Frederik Wilder på Vedbæk Strandvej

sproglig udformning Metakommunikation And now on to something completely different… Hjælp læseren, tilhørerne, mødedeltagerne, eksaminator… • Fortæl hvad du vil sige og i hvilken rækkefølge: - Jeg vil give jer tre gode grunde til at I skal købe denne software: 1, 2, 3 • Afslør hvorfor du vil fortælle (om) noget – motivér • Opsummér vigtige pointer • Lav metakommunikative ”broer” imellem afsnit/sætninger: - Som jeg nævnte før, Apropos sikkerhed, Et eksempel kunne være… • Afslut med at gentage vigtige pointer og forslag

alt-i-én Hjemmeøvelse Frivillig Find appelformer, metakommunikation argumenter og stilfigurer i denne mail om IT-sikkerhed til CBS-ansatte

gode råd 7 gode råd til taleren: • • Klargør hvad du ønsker at overbevise nogen om Overvej situationen, deltagerne, omstændighederne Find overbevisende belæg for dine påstande Anskueliggør med eksempler, sammenligninger, historier Skab en klar struktur, metakommunikér, opsummér Gør dit sprog levende og nemt at huske Brug kropssprog, mimik, pauser og varians for at skabe nærvær og kontakt interesserede – og undgå, at tilhørerne de falder i søvn…

gode råd 7 gode råd til mødedeltageren: • • Fat dig i korthed Præsentér først din konklusion (din hovedpåstand) Lav en gendrivelsesvaccine, hvis det er nødvendigt Lyt til og inddrag modstandernes argumenter Prøv at finde et fælles præmis; hvad er I enige om? Italesæt præmisser, som der synes at være uenighed om Vær konstruktiv og handlingsorienteret – hvad kan vi blive enige om; hvad gør vi nu?

litteraturforslag • Aristoteles (1996 [ca. 350 f K. ]). Retorik. Oversat af Thure Hastrup. København: Museum Tusculanums Forlag. • Jørgensen, Katrine Ravn (2003): Retorik – indføring i fagets grundbegreber. Samfundslitteratur. • Christiansen, Tanja Juul & Gabrielsen, Jonas (2009): Talens magt. Indføring i mundtlig retorik. Academica • Atkinson, Max (1984): Our Masters’ Voices. Roultedge • Grandjean Kommunikation (2000): Skrivgodt. dk. Sådan skriver du gode tekster til internettet. Frydenlund. • Bitzer, L. F. (1997 [1968]). Den retoriske situation. Oversat af Jens E. Kjeldsen. I: Rhetorica Scandinavica. Nr. 3, s. 9 -17. • Jørgensen, Charlotte & Onsberg, Merete (1987): Praktisk argumentation. Teknisk Forlag.

Retorik – ITU 4. maj 2011 Tak for i dag