Retorik Henriette Lungholt www lungholtkommunikation dk Efterr 2010

Retorik Henriette Lungholt www. lungholtkommunikation. dk Efterår 2010

Hvad er retorik? n Læren om hensigtsmæssig tale, veltalenhed, talekunst (Stammer fra det græske ord, rhetorike/rhetor: taler) n ”Retorik er læren om overbevisende kommunikation” n (Gabrielsen og Christiansen, Talens magt, s. 11, 2009) n Før: en praktisk disciplin – nu: et kandidatfag (genopstod i 1958 under navnet Laboratoriet for Metrik og Foredragslære på KU) n

Citater n ”Det er ikke bare retorik, jeg mener det sørme alvorligt” n ”Det var mere retorik end indhold” n ”Saddam Husseins ondskabsfulde retorik” n ”If you can’t join them – beat them”

Retorikkens fader (384 -322 f. kr. , græsk filosof og videnskabsmand) ” Så længe vi ikke kan klare os uden sprog, n kan vi heller ikke klare os uden retorik” n

Talegenrer Retorik skal lære mennesker at begå sig i mundtlige situationer n I den klassiske retorik arbejder man med tre talegenrer: 1. Den juridiske tale – retssalen (fortid) Den rådgivende tale – den politiske tale (fremtid) Festtalen – lejlighedstalen (nutid) 2. 3. De tre talegenrer er universelle, men i dag har vi mange flere genrer: oplæg, prædiken, oplæsning m. m. En gerne: En teksttype, der fungerer som en form med visse regler

Den retoriske situation n Den retoriske pentagon – verdens første kommunikationsmodel

Persuasio n Persuasio = Det overbevisende; det, der gør, at andre tilslutter sig det, der bliver sagt n Du kan være persuasiv = Du kan være overbevisende i situationen. Hvor persuasiv du er, afhænger af dit ethos før, under og efter du har talt og af dine argumenter. n En tekst kan være persuasiv i forskellige grader = Den kan vise, bevise eller overbevise

De tre appelformer Persuasios fremtrædelsesformer n Logos: Saglig, objektiv, kendsgerninger, behersket og afdæmpet optræden, neutrale ord, vores akademiske måde at tænke på n Ethos: Tillid, troværdighed, vis interesse og respekt for tilhørerne n Pathos: Engageret, værdiladede ord, levende kropssprog, appellere tilhørernes følelser, brug eksempler tilhørerne kender

Ethos n Ethos er den appelform, der hører til talerens/afsenderens personlige troværdighed n Ethos er (egentlig) ikke noget afsenderen har, men noget der dannes i hovedet på modtageren n Tror man ikke på manden, tror man ikke på ordet

Ethos’ faser iflg. Mc. Croskey Initial Ethos – lige før og når du taler n Derived Ethos – mens du er på scenen n Terminal Ethos – summen af de to n

Ethos og identitet n Celebrity-endorsement n - ethoslån

Tillid og/eller troværdighed? Ethos-appel?

n Hvad kan I bruge retorik til i jeres hverdag? n Og kan I bruge det til noget? n Sum med sidemanden

De fem forarbejdningfaser 1. 2. 3. 4. 5. Inventio (at samle og stof og finde på) Dispositio (at ordne stoffet/forme-fasen) Elocutio (at vælge sprog og stil/formulerefasen) Memoria (huske-fasen) Actio (at fremføre talen)

Retorikkens fem discipliner/ forarbejdningsfaser Inventio Hvad skal der siges? Orientering Udvælgelse Fordybning Topisk erkendemåde (Topos) Mindmap Brainstorm Dispositio Ordner materiale Hvad passer til Udvælgelse og stoffet, formålet struktur og kommunikationssitua-tionen? Lineær Cirkulær Elocutio Sproglig form Quintilians klassiske dyder Afsenderbudskabmodtager Sprog, form og billeder Memoria Indprenter Hukommelse Punktmanuskript Egen metode Actio Fremfører Stemmestyrke/højde Kropssprog Tempo og frasering

Allerførst skulle man finde ud af, om… Vil man oplyse/informere (docere) – logos n Påvirke/bevæge (movere) –pathos n Underholde (delectare) ethos n n Lave en analyse en situationen – den retoriske situation

Inventio n Inventio er den ide-genererende fase, hvor man finder sine argumenter og indsamler viden om sit emne. n Research – grundlaget for al god formidling n Også tænke på målgruppen – hvad ved de om emnet i forvejen n Hvad er relevant i forhold til budskabet?

Inventio: Idé-genererings-metoder Stikord Tekststykker Ustruktureret brainstorming tænkeskrivning Struktureret disposition, mindmap kladde, udkast Eva Heltberg og Christian Kock: Skrivehåndbogen, Frydenlund 1997

Inventio Topik n Kernen er at stille de gode spørgsmål n Topik kommer af det græske ord for sted (ental: topos – flertal: topei) – man skal tænke ud fra sagens mange steder/muligheder n Hv-spørgsmål – finde stof til belysning af emnet n Det er topos’er, som kan bruges til hjælpelister for, hvad vi skal undersøge - ikke hvad vi skal tage med i en fremstilling n (i fht. målgruppen; hvad skal man slå på. Ledelse – økonomi, medarbejdere – tid)

Dispositio - formefasen n n Fordeler og sammensætter stof Tre hensyn: Hvad der passer til stoffet § til formålet § til kommunikationssituationen (herunder forudsætninger for modtageren) n Disponering forskellig alt efter afsender – modtager (eks. vittighed, opskrift, eventyr, artikel etc. )

Formefasen: Talens anatomi Disposition Stating the facts Argumentation Finale Intro 1 2 3 4 5

Dispositio: Formefasen n Tænk primært i fiske-formen: indledning, krop og afslutning. Hvor indledning og afslutning gerne må bide sig selv i halen/hænge sammen n Eksperimentere med formen – det er noget, der er forbeholdt trænede talere. Hellere leve op til forventningerne end skuffe dem.

Husk! n Det, folk primært husker, er indledning og afslutning. Meget af tale-kroppen transporteres over i langtidshukommelsen som en fornemmelse mere end som klart erindrede facts, n Aldrig(!) mere end 5 led/emner/ting du vil berøre. Ved nr. 6 brækker rummeligheden i korttidshukommelsen over.

Spørgsmål til dispositio n Har de vigtigste dele fået passende vægt? n Er inddelingen logisk og meningsfuld? n Er begyndelse og slutning hensigtsmæssige? n Har jeg fået argumenteret for min egen sag og modpartens?

Elocutio n At vælge sprog og stil i forhold til målgruppen n Emnet, tilhørerne og situationen, der bestemmer stil, appelformer og sprogbrug

Elocutio: Quintillian: De klassiske taledyder Aptum – passende ordvalg n Puritas – renhed – korrekt/fejlfrit n Perspicuitas – gennemskuelighed, klart n Ornatus – udsmykning og pynt, smukt n Evidentia – anskueliggørelse, bevis, eksempler n

Elocutio: Ornatus og Evidentia n n Ornatus: Udsmykning og pynt Hvis sproget er korrekt og klart, er det tit kedeligt. n Der skal pynt til: Metaforer, billeder, redundans, tretrinsraket (Ich bin ein Berliner), claptrap (eks. Mr. Gorbatjov, tear down this wall), Obama ”Yes we can” n Evidentia: Anskuelighed De billeder, taleren forsøger at skabe n

Memoria n n Mnemosyne: Erindringens gudinde og musernes moder Mnemoteknik De gamle grækere: Skabe voldsomme, uvante og chokerende billeder Psykologer etc: Mentalt danne dig et konkret fantasibillede med tilknytning til det, du skal huske n Eksempel: Niels Fuglsang: mand med nissehue og fugle på hovedet n Det man kan læse på 8 minutter, tager ca. 11 minutter mundtligt n Metaforer, rim, lignelser, sammenligninger er også eksempler på hukommelsesteknikker

Actio n n n Kunsten at fremføre talen Stemmestyrke – vejrtrækning Stemmehøjde Artikulation Tempo og frasering Kropssprog/øjenkontakt – kig på næseryggen n n Når en skandinav klør sig i hovedet, tænker han sig om, i Japan er det et udtryk for vrede. At sætte hænderne i siden er for indoneserne fornærmende, fordi det udtrykker hovmodighed og arrogance

Actio med hjælpemidler Manus n Power point n Stikord n Små kort n

En pædagogisk oversigt, tak til Linda Greve

Gode taler n http: //www. whitehouse. gov/blog/inauguraladdress/ http: //www. americanrhetoric. com/speeches/mlki haveadream. htmhttp: //www. americanrhetoric. co m/speeches/jfkberliner. html http: //www. youtube. com/watch? v=x. K 30 k 2 WTx. Y 0 (Ronald Reagan)

Litteratur af nyere dato n n n Gabrielsen, Jonas og Christiansen, Tanja Juul: Talens magt (2009), Samfundslitteratur Jørgensen, Charlotte og Villadsen, Lisa (red. ): Retorik – teori og praksis (2009), Samfundslitteratur Greve, Linda: Den gode præsentation (2010), Samfundslitteratur