Reproduktion Indhold i reproduktion Opstart af kvier Brunstobservationer

Reproduktion

Indhold i reproduktion § Opstart af kvier § Brunstobservationer § Inseminering § Cyster § Drægtighed § Goldperiode § Kælvning § Sygdomme

OPSTART AF KVIER

Koens liv

Brunstobservation hos kvier Første brunst hos kvier: § Store racer: § 300 kg (9 -11 måneder) § Start inseminering ved 14 -15 måneder § Jersey § 200 kg (9 -11 måneder) § Start inseminering ved 12 -13 måneder Kvier, der skal insemineres, bør gå sammen (stimulerer brunsttegn og letter observationen)

BRUNST

Brunstcyklus hos kvæg Cyklus længde – 21 dage (men variation: 18 -24 dage)

Forbrunst - hormoner § Der udskilles FSH (follikel stimulerende hormon) fra hypofysen. Det får folliklerne (forstadie til æg) i æggestokken til at vokse. § Folliklerne danner østrogen (kvindelige kønshormon), som sendes ud i blodet. § Østrogen får hundyret til at vise de første brunsttegn, dvs. forbrunstens tegn. § Hvilke tegn er det typisk?

Stående brunst - hormoner § Herefter producerer hypofysen LH (luteiniserende hormon), som får folliklen til at briste = ægløsning. § Østrogen-indholdet i blodet falder lidt, men hundyret laver stadig brunsttegn.

Efterbrunst - hormoner § Det gule legeme dannes i æggestokkene, der hvor ægget har siddet, som en slags arvæv. Det gule legeme danner progesteron, der er drægtigheds-hormonet. § Progesteron stopper udskillelsen af FSH og gør børslimhinden gør sig klar til at modtage det befrugtede æg.

Hvileperioden § Nu er der en tid, hvor børvæggen er klar til at modtage det/de befrugtede æg. § Hvis ikke der kommer befrugtede æg og sætter sig fast, udskiller børvæggen prostaglandin. § Prostaglandin nedbryder det gule legeme i æggestokken. Dermed stopper progesteron-udskillelsen og FSH starter på ny. (altså hvis der ikke er sket en befrugtning)

Corpus luteum Follikel Ca. 3 dage gammelt

Observationer § § § Dyr, der springer Slim (efter malkning) Ændret adfærd Manglende mælkenedlægning Brøler Opmærksom Både tegnene og intensiteten kan det være meget forskellig fra ko til ko !! Sørg for: § Lys i stalden minimum 16 timer/døgn § Skridsikker gulvbelægning

Hvornår viser køer brunst?

Observationer § Tag dig tid! § Minimum 3 gange om dagen § Morgen § Middag § Aften § Vælg de rigtige tidspunkter § Men ha’ øje for det hele tiden § Ikke kun ved fodring! 70% af opspringene sker mellem kl. 18. 00 og 06. 00 og de fleste mellem kl. 22. og 04.

Opgave

Hvilke hjælpemidler har I kendskab til?

Hjælpemidler Dine egne noter og observationer Farvepatron /kridt Progesteronmålinger 3 ugers brunstkalender Styringslister fra fx dyreregistering/ Bovi. Soft Aktivitetsmålere som Heatime/Sense. Time® Rumin. Act® § So – ko tavle § Andet? § § §

Reprodagsliste køer Reprodagsliste Kvier

INSEMINERING

Inseminering Ægløsning sker 5 -20 timer efter brunstens start…

Inseminering

Inseminering

Inseminering OK

Inseminering § Ca. 90% befrugtet § 20 -30% tidlig embryon død § § Fejl i celledeling Miljø i børen Æggets tilstand Koens sundhed § 5 -7% aborterer fra 6 uger til kælvning § Ca. 55% af insemineringerne resulterer i drægtighed

Uorden i brunstcyklus skyldes ofte cyster Hvis modnede follikler ikke bliver tilbagedannet indenfor 40 dage, viser det sig som cyster (fx luteincyster el. follikelcyster) § Cyster er over 25 mm, oftest 30 -40 mm eller større § Kan udsende hormoner, fx østrogen og progesteron § Nogle cyste-køer bliver ”brummer”, dvs. de konstant viser brunsttegn som opspring. § Årsag til cystedannelse: høj ydelse og negativ energibalance (højtydende omsætter for hurtigt hormoner til at lave tilstrækkelige signaler til brunstcyklus) § § og vitamin- og mineralmangel, fx beta-caroten. Derudover sygdomme som børbetændelse, mælkefeber og tilbageholdt efterbyrd. Og subklinisk børbetændelse… Gens. 1, 1 %, men nogle besætninger på 3%, som skal behandles Afklares ved forundersøgelse, fx scanning eller håndprøve. Behandling med fx progesteronspiral og injektioner med andre hormoner.

Corpus luteum cyste

DRÆGTIGHED

Ved drægtighed § Er ægget befrugtet, starter celledelingen allerede, mens ægget glider ned igennem æggelederne (fx løbet af ca. 5 dage for kvæg) § Nu befinder ægget sit i børhornet, og består af 8 -16 celler. I ca. 2 uger flyder ægget rundt i børhornet, mens cellerne fortsætter deres deling. § Ved 2 -3 uger efter befrugtning består embryonet af 64 -128 celler, og nu skal det vokse sig fast i børslimhinden. § Det gule legeme fortsætter med at danne progesteron gennem hele drægtigheden.

Drægtighedstiden § Når ægget/æggene har sat sig fast i børslimhinden, begynder dannelsen af moderkage. § Foster og moder udvikler hver deres halvdel af moderkagen: Skarnet som afgår ved fødslen, er fostrets del af moderkagen, hvor moderens tilbagedannes inde i børen, hvilket kan give anledning til flåd. § Der udvikles to lag fosterhinder omkring fostret. I det yderste lag vokser blodkar fra navlestrengen ud.

Drægtighedstiden § Fostrets hjerte begynder tidligt at slå og pumper blodet rundt. Tidligt bliver de øvrige organer også dannet, og derefter bliver krop og lemmer ”færdiggjort”. § I sidste tredjedel af drægtigheden sker primært vækst. § Der er tæt kontakt mellem fosterblodkar og moderblodkar, for at fostret kan optage næringsstoffer fra moderens blod. De store antistoffer kan dog ikke passere den overgang pga. de mange lag.

Fosterudvikling

Drægtighedskontrol § Inseminøren/dyrlægen kan via rektal-undersøgelse allerede 35 -42 dage (56 uger) efter seneste inseminering mærkes asymmetri af børhornenes vægt. § Mælkeprøve: Fra 28 dage efter inseminering og igen 75 dage efter inseminering (RYK)(PAG niveau måles) § Ultralydsscanning gennem endetarm (cyste-tjek, tvillinger, levedygtighed gerne 180 pulsslag, kønsbestemmelse efter 60 -90 dage) § Senere kan man ved at mærke på foster og/eller børknuder afgøre ca. alder på fosteret. § Før afgoldning bør man mærke foster udvendigt.

Drægtighedskontrol Hvad Hvornår Hvordan Manglende brunst Efter 21 dage Ingen brunsttegn Kvæg: muligt på 21. dag, bedst efter 6 uger. Indvendig scanning Scanning Rektalundersøgelse Evt. mælkeprøve eller blodprøve Føle udvendig Ved 5 -6 uger (mellem 35 -42 dage er bedst) Sidst i drægtighed, fx kort før afgoldning. - Føler vægt/symmetri. - Laver gardinprøve. - Føler karunkelknuders eller fosters str. (kvæg) Måle progesteronindholdet i mælken/blodet Mærke med hånd i siden.

§Ca. 31 - 32 dage §Ca. 34 - 35 dage

Udvikling § 37 dage § 60 dage § 105 dage

§Ca. 4 -5 måneder

Drægtighed Hvorfor bliver koen IKKE drægtig? § Korrekt insemineringstidspunkt? § Sygdom efter kælvning, før inseminering, i tidlig drægtighed? § Fodring? § Stress? § Andet?

GOLDPERIODE

Goldperiode Ø Længde? Ø Hvorfor? Ø Afgoldning Ø Hvordan og hvorfor? Ø Mellem goldperiode Ø Hvordan og hvorfor? Ø Optrapning Ø Hvordan og hvorfor?

Styring af goldperioden eller…?

Goldperiodens længde

Afgoldning Fodring? Faste rutiner? Goldbehandling? Nedmalkning? Fire forsøgsbehandlinger (de sidste 7 dage før afgoldning), som hver inddrager 15 højtydende køer: 1. Uændret foderniveau + uændret malkning 2. Uændret foderniveau + nedmalkning 3. Nedfodring + uændret malkning 4. Nedfodring + nedmalkning

KÆLVNING

Fødslens faser og tegn § Opblokning § Uddrivning § Efterbyrd

Kælvning § Fostret afgør hvornår fødslen går i gang ved at udskille cortisol fra binyrene, som ophæver blokaden mod prostaglandin. § Når prostaglandin igen udskilles, nedbrydes det gule legeme og progesteron stopper. § Dermed giver børslimhinden slip, og foster, fosterhinder og forreste del af moderkagen udstødes. § Æggestokkene og moderkage danner hormonet relaxin, som får børhalsen til at slappe af, så den kan åbne sig. (opblokning) § Moderkagen danner østrogen, som gør børen påvirkelig for oxytocin, der udskilles fra hypofysen. Det får børen til at trække sig sammen, dvs. veerne starter. (uddrivning)

Fødselshjælp § Afklaring af behov § Hvor langt er hundyret i forløbet? § Er vandet gået? (fx vandkalv) § Hvordan er hundyrets tilstand? § Veer? Alm. adfærd? Andet? § Er der fortsat udvikling i forløbet? § Hygiejne § Spand med vand og sæbe § Rene redskaber (tov, kæder, fødselshjælper m. m. ) § Handsker, creme osv. § Afkommets placering § Hvad er først? Forben, bagben, hale, næse/tunge? § Hvordan vender evt. biklove? Dvs. ryg eller mave op ad? § Vender afkommet på tværs eller andre komplikationer?

Nykælveren er særlig sårbar !

Koen efter kælvning § Børen trækker sig sammen til halv størrelse straks efter kælvning §Ca. 30 dage efter kælvning har børen normalstørrelse §Koens immunforsvar bekæmper normalt de bakterier, der uundgåeligt trænger ind i børen §Ca. 3 -4 uger efter kælvning er børen steril igen §Ca. 40 dage efter kælvning har 90% genoptaget cyklus

§Koen efter kælvning Normalt udflåd (udflåd efterkælvning): § dag 1: vandigt § dag 1 til 2: mere slimet konsistens, rødbrunt § dag 4: gråhvidt til glasagtig farve Mulig infektion: § Unormal lugt, konsistensen forbliver vandig, mængden af flådet er forøget.

Næste brunst § 70 -80 % af alle køer er i normal cyklus 40 dage efter kælvning (aktive æggestokke) § Køer, der ikke kommer i brunst efter kælvning er pga. : § Mælkefeber § Ketose § Tilbageholdt efterbryd § Børbetændelse § Andre sygdomme

Godt immunforsvar er vigtigt

Løbedrejning

Opgave om sygdomme § Vælg en af nedenstående sygdomme § § § Mælkefeber Ketose Tilbageholdt efterbryd Børbetændelse Andre reproduktionssygdomme § Lav et fakta-ark om denne sygdom, som efterfølgende udleveres til de andre elever. Find opgaven og fakta-arket på sri’s undervisers mappe.

Afkom § § Sikring af frie luftveje og blodcirkulation ved fødsel God hygiejne og sikring af råmælk Korrekt fodring og pasning af afkom Evt. behandlinger såsom navlestreng, afhorning, evt. kastrationer, fravænning osv.

Kviens fodring

Succes i reproduktionen Reproduktionsmål (hvad måler vi på og hvad ønsker vi? ) Det er muligt med enkle, men svære faktorer: - den hormonelle styring er i orden - at kønsorganerne er OK - at æg- og sædkvaliteten er OK - at brunsten observeres Samt - at hundyrene løbes på det rigtige tidspunkt og rigtig teknik - at dyrene fodres og passes korrekt - at han og hun ”passer sammen”, så afkom har de bedst mulige arveanlæg