RELATIONSARBEJDET socialpdagogikkens faglige DNA SLkonference 6 Juni 2018

RELATIONSARBEJDET -socialpædagogikkens faglige DNA SL-konference 6. Juni 2018 Bent Madsen www. inklusionsakademiet. dk

OM AT KOMMUNIKERE SOCIALPÆDAGOGIK 1. EN SÆRLIG KOMMUNIKATIONS-OPGAVE • • Socialpædagogisk faglighed er ikke på forhånd bundet til en bestemt institutions-type, men defineres løbende i forhold til skiftende målgrupper og omverdenens forventninger Den brede offentlighed har ikke et alment kendskab til socialpædagogiske institutioner og målgrupper – derfor har socialpædagoger en særlig kommunikations-opgave 2. KOMMUNIKERE DEN VÆRDI FAGET SKABER FOR MENNESKER OG SAMFUND • • Resultater kan tælles – processer skal fortælles: læring og omsorg i et livsperspektiv for at kunne leve et meningsfuldt hverdagsliv Hvad er et samfund uden socialpædagogik? 3. KOMMUNIKERE KERNEOPGAVEN - IKKE BARE KERNEYDELSEN • • Kerneydelsen er en forhåndsaftalt levering af en defineret ydelse uafhængig af tid, sted og personer (standardiseret kvalitets-garanti på vidensportaler) Kerneopgaven defineres og løses i en forhandlet praksis mellem fagpersoner og brugere, hvor mål og metoder er afhængige af personer, relationer og social kontekst (proces-garanti uden resultat-garanti) www. inklusionsakademiet. dk bent. madsen@inklusionsakademiet. dk 2

To grundlæggende opgaver for socialpædagogikken Madsen, B. (2005; 2013) Socialpædagogikken bidrager til et samfund med større lighed og sammenhængskraft ‘Socialpædagogiske indsatser er rettet mod mennesker i udsatte positioner for at øge deres muligheder for deltagelse på de sociale arenaer, hvor livschancer fordeles’ Socialpædagoger udvikler menneskers livsduelighed, så de kan leve et meningsfuldt hverdagsliv ‘Socialpædagoger har det professionelle ansvar for at udvikle menneskers livskompetencer til at deltage i hverdagslivets forskellige fællesskaber, hvor personlige livsmål kan virkeliggøres sammen med andre. ’ www. inklusionsakademiet. dk bent. madsen@inklusionsakademiet. dk 3

RELATIONSARBEJDE -mellem normalitet og anderledeshed ‘Mennesker med autisme er for ærlige til at være høflige - normale mennesker er for høflige til at være ærlige’ Theo Peeters, Thorshavn, 17. sept. 2015 ‘Når alle er forskellige er ingen anderledes’ Egebakken – skole for børn med autisme www. inklusionsakademiet. dk bent. madsen@inklusionsakademiet. dk 4

SOCIALPÆDAGOGIK I INKLUSIONS-TID • De ‘særlige steder’ for samfundets udsatte grupper nedlægges. I stedet etableres inkluderende tilbud i almene institutioner. • Den enkelte profession må forhandle sit særlige faglige bidrag til løsning af inklusions-opgaven. Hvor er det bedste udviklings- og læringsrum for borgeren? Hvem er den rette profession? • Socialpædagogiske opgaver løses i samarbejde med andre professioner. Socialpædagogiske miljøer bliver mere multifaglige og de ‘rene socialpædagogiske stillinger’ forsvinder • Personbårne fagligheder er på vej til at få større betydning end professionsbårne: den enkelte fagpersons identitet kobles snarere til projekter og tværfaglige teams med fælles opgaver end til professionen. • Her melder begrebet ‘relationsarbejde’ sig som svaret på socialpædagogikkens kernefaglighed - i hård konkurrence med andre velfærdsprofessioner www. inklusionsakademiet. dk bent. madsen@inklusionsakademiet. dk 5

‘Når traditioner mister deres handlingsanvisende kraft; når institutioner mister deres troværdighed er mennesker henvist til mennesker i deres bestræbelser på at orientere sig i deres tilværelse – et vilkår, der øger betydningen af det professionelle relations-arbejde’ (Hans Thiersch, 2014) www. inklusionsakademiet. dk bent. madsen@inklusionsakademiet. dk 6

ET UDVIDET RELATIONS-ARBEJDE Socialpædagogisk relationsarbejde retter sig mod: • Den enkelte bruger (fra individ til person) • Brugerne som gruppe (rammesætte læresteder og væresteder) • De indbyrdes relationer mellem brugerne (fællesskab, konflikt og venskab) • Skabe relationer mellem brugernes sociale arenaer (lokalsamfund) • Samarbejdsrelationer med familier og pårørende • Samarbejdsrelationer i kollegiale teams • Tværprofessionelle samarbejdsrelationer Relationsarbejde: individuel udvikling gennem social indvikling www. inklusionsakademiet. dk bent. madsen@inklusionsakademiet. dk 7

FRA KONTAKT TIL RELATION KONTAKT (perception) Deltagerne træder frem for hinanden i roller, der er genkendelige (gensidige typificeringer) RELATION (gensidig indlevelse) Deltagerne træder frem for hinanden som personer, der har betydning for hinandens selvforståelser (den personlige involvering mellem tillid og risiko) www. inklusionsakademiet. dk bent. madsen@inklusionsakademiet. dk 8

En morgenstund på behandlingshjemmet (Bent Madsen m. fl. : Tæt på relationen. Munksgaard 1998) Bo er lige mødt på arbejde. Klokken er halv otte og han har været rundt for at sige god morgen til de syv børn, som bliver vækket på hver deres måde. Han sætter morgenmaden frem da han hører larm og råb ude fra gangen. Morgener plejer at være rolige, så han venter ikke det er noget alvorligt. Så ser han at Per er ved at rive håret af Camilla, mens han banker løs på hende. Bo vil stoppe konflikten og beslutter sig at handle med sindsro: ’Hov, har I to husket at børste tænder’ siger han. Per sparker ud efter pigen, som flygter ind på sit værelse. Imens råber Per truende ad Bo. Så tager Bo hårdt fat om Per og giver ham en holdetur: ’Nu tager jeg over for din skyld’, siger han. Og bærer Per under skrig og skrål ind på værelset. Imens beder han pigen bliver på sit værelse. Han tænker på, hvordan denne ballade påvirker de andre børn i køkkenet. Hvad med Camilla? Og hvordan skal han få denne situation afsluttet? Normalt bruger de ikke børnenes værelser til at løse konflikter. Han sætter Per på sengen, som kryber sammen i gråd. Han fortæller at han er bekymret for sin mor. Bo giver sig tid til at lytte, rejser sig op og retter på tøjet. Det får Per til at fare op igen. Bo bliver inde på værelset til Per er faldet til ro. Han beslutter sig for at afslutte situationen med en aftale: ’Nu går jeg ind til Camilla og taler med hende. Imens går du ud og spiser morgenmad. Så kan vi tale videre bagefter. ’ Bo går ind til Camilla og snakker situationen igennem. Da han går tilbage er Per ikke på sit værelse. Bo går ud i køkkenet – her er ingen børn. De er selv gået i skole denne morgen. Det viser sig at Per er hoppet ud ad vinduet og er taget hjem til sin mor. www. inklusionsakademiet. dk bent. madsen@inklusionsakademiet. dk 9

SOCIALPÆDAGOGISK PRAKSIS -det levede liv som professionel opgave • • • Relationen til pædagogen er borgerens livline til et kvalificeret hverdagsliv En kommunikativ praksis, der udøves gennem forskellige typer af relationer Pædagogen udfører et udvidet relations-arbejde – forbinder borgerens livsarenaer Pædagogen indtræder i et vidtgående ansvarsforhold – borgerens hele liv Socialpædagogisk praksis ligner hverdagslivet til forveksling, fordi læringskonteksten er borgerens hverdagsliv og hele tilværelse. Den professionelle opgave: at tilrettelægge hverdagslivet, så det lærte får umiddelbart brugsværdi for borgeren (levendegørelse af viden) En processuel praksis i et åbent udfalds-rum (udfaldet af mødet mellem socialpædagog og borger kan ikke forudsiges på tekniske og rationelle måder. Målet er i midlet (‘vi lærer af den vej vi går sammen’) Borgerens mål med sig selv En kompleks praksis med overskud af handlemuligheder for begge parter. Personlig udvikling skabes gennem indvikling i netværk og fællesskaber www. inklusionsakademiet. dk bent. madsen@inklusionsakademiet. dk 10

Bent Madsen (1996). I : ‘Vis mig dit klædeskab og jeg skal sige mig hvem din pædagog er. ’ SL – pjece

RELATIONSARBEJDE - EN SITUERET PRAKSIS • Pædagogen træffer sine handlingsvalg i dialog med den øjeblikkelige situation, hvor opgaven og pædagog-rollen skifter i forhold til de sociale dynamikker i gruppen. • Pædagogen er kontinuerligt tvunget til at vælge mellem to eller flere lige gyldige værdier, men hvor de ønskelige værdier ikke kan tilgodeses samtidigt i den øjeblikkelige situation. En situations-betinget forståelse af pædagogisk praksis betyder: • Enhver pædagogisk situation har overskud af handlemuligheder, som ikke kan overskues og afprøves i den øjeblikkelige situation • Valg af den konkrete handling er et fag-personligt valg • Gennem refleksion over handling ville det have været muligt at handle anderledes www. inklusionsakademiet. dk bent. madsen@inklusionsakademiet. dk 12

RELATIONS-TYPER -socialpædagogens roller Stedfortrædende Kompenserende Handler i den andens sted Advokatorisk handlen Komplementær handling Situations-perspektiv Indgribende Ledsagende Foregribende Parallel handling Bekræftende tilstedeværelse Fremtids-rettet handling Læring og kompetencer HVORNÅR ER INTERVENTIONEN FOR LIDT AF DET GODE OG HVORNÅR ER DEN FOR MEGET AF DET GODE? www. inklusionsakademiet. dk bent. madsen@inklusionsakademiet. dk 13

TIDSSTYRET HVERDAGSLIV I BOTILBUD Mie Engen (2015): Professionel praksis i botilbud for voksne med udviklingshæmning - om den daglige kamp for omsorg. Ph. D. -afhandling , Aalborg Universitet Socialpædagogen Marie fortæller om en morgen med Benjamin, hvor hun pressede ham for meget: ’Det var ærgerligt, for han havde ellers haft sådan en god morgen, og det blev en ubehagelig oplevelse for ham. Jeg ville have ham til at slukke fjernsynet for hurtigt, fordi han skulle nå bussen. Kort efter ’væltede’ han. Først ville han have billedet af bussen med i tasken, og senere opdagede jeg, at han havde puttet sit sengetøj derned. Jeg lod ham få billedet med, men insisterede på, at sengetøjet skulle blive hjemme. ’ Jeg spørger til, hvordan han reagerede: Marie: ’Han blev ophidset og råbte og slog mig nogle gange i ryggen på vej op til bussen. Når sådan noget sker, er det jo for det meste, fordi vi har gjort et eller andet galt – for det meste’. ‘I weekenderne, der har vi bare tid, og der er det så skønt for både beboerne og os, at vi har meget mere tid til at bade dem og sådan noget. At de virkelig får den omsorg optimalt (…) det ville være dejligt, hvis vi bare havde så meget tid, så vi kunne sende dem af sted, når de var klar. ’ www. inklusionsakademiet. dk bent. madsen@inklusionsakademiet. dk 14

TO FORESTILLINGER OM TID Andy Hargreaves, 2000 MONOKRON TID POLYKRON TID Styring af resurser (administration) Social praksis med mennesker (profession) Teknisk rationalitet (implementering) Praksis er liniære handlinger Procedurer, planer og resurser Tidsstyring af opgaven Spare tid (hurtighed) Lineær-tid Resultater skal tælles Værdirationalitet (integritet) Praksis er kompleks (situeret) Mennesker og relationer Ansvar for mennesker Vinde tid (langsomhed) Proces-tid Processer skal for-tælles www. inklusionsakademiet. dk bent. madsen@inklusionsakademiet. dk 15

SYSTEM-RELATIONER - PERSON-RELATIONER Mie Engen (2015): Professionel praksis i botilbud for voksne med udviklingshæmning - om den daglige kamp for omsorg. Ph. D. -afhandling , Aalborg Universitet • • • Personalesituationen er præget af omskiftelighed og udskiftelighed. Derfor bliver fleksibilitet og tilpasningsdygtighed lige så vigtigt et mål som stabilitet og rutiner. Beboernes manglende evne til at være fleksible opleves som en belastning i arbejdet. Hurtighed forøger beboernes handicaps. Den institutionelle organisering af omsorgen gør udskiftelighed til et bærende princip i omsorgsudøvelsen. Ingen stabile relationer. Socialpædagogerne beskriver beboernes behov for tryghed, forudsigelighed, genkendelighed, faste rammer og rytmer. Behovene kan imødekommes på to måder: Personafhængighed skabes ved: • Tillidsbaserede personlige relationer med personligt kendskab og fortrolighed • Reducerer behovet for regelstyring af situationer ved at bestemte personer bliver holdepunkter i beboernes tilværelse. Systemafhængighed skabes ved: • Faste rammer, kendte handlingsmønstre, tidsstrukturer og rutiner, så beboerne oplever at pædagogerne handler ensartet i samme situationer. • Reducerer beboernes præferencer for bestemte personer. www. inklusionsakademiet. dk bent. madsen@inklusionsakademiet. dk 16

PROFESSIONELLE RELATIONS-TYPER - læringsperspektiver i socialpædagogisk praksis EKSISTENTIELLE RELATIONER INSTRUMENTELLE RELATIONER AT VÆRE NOGEN AT LÆRE NOGET Brugeren lærer noget i alle sociale situationer – både tilsigtet og utilsigtet læring: Brugeren tilegner sig viden om samfundet og dets normer. Lærer at mestre hverdagslivets situationer Sig selv: Hvem er jeg? De andre: Lige som mig, forskellig fra mig Indhold: Det fælles tredje, mit bidrag til fællesskabet Situeret læring med skiftende relationer www. inklusionsakademiet. dk Målstyret læring (fx ADL) Relationen er midlet At kunne noget man ikke kunne før Kan måles og evalueres Formaliseret læring (videns- og normstyret) FAMILIÆRE RELATIONER AUTORITATIVE RELATIONER AT HØRE HJEMME AT BLIVE SAMFUNDSBORGER Hjemlighed – en indforstået kulturel værdi: nærhed, det lille fællesskab, overskuelighed, tætte relationer, samvær, hygge-ritualer. En soc. pæd. relation er et autoritets-forhold. Institutionel autoritet En ydre autoritet, lovgrundlag og inst. regler. Kontrol og sanktioner Privatiseret hjemlighed: hjemlighed et mål i sig selv. Personlig autoritet En indre autoritet: autencitet, troværdighed og vilje (ildsjælen) Professionaliseret hjemlighed: fortrolighed, tillid og nærvær er forudsætninger for læring bent. madsen@inklusionsakademiet. dk Professionel autoritet Skaber rum for andres myndiggørelse ved faglige kompetencer. 17

SOCIALOPÆDAGOGISKE VÆRE- OG LÆRESTEDER LÆRE-STED Kompetenceudvikling Aktivitetsfællesskaber INDIVID FÆLLESSKAB Identitetsudvikling Relationsfællesskaber VÆRE-STED www. inklusionsakademiet. dk bent. madsen@inklusionsakademiet. dk 18

SOCIALPÆDAGOGISK RELATIONSARBEJDE 10 punkter til faglig refleksion 1. Relationen er ikke en metode, men et pædagogisk vilkår (en ansvars-relation med vidtgående ansvar) 2. Du kan ikke vide, hvad du har sagt før den anden har svaret. Og du kender ikke din handling før den anden har responderet (en kommunikativ praksis, hvor modtageren bestemmer meningen i budskabet) 3. Du skal turde lade den anden beholde sin anderledeshed (modstå fristelsen til at typificere brugerne) 4. I det relationelle samspil er modspil lige så vigtigt som medspil (relationen må tåle uenighed) 5. Det er den andens mål med sig selv der er udgangspunktet for relationsarbejdet 6. Enhver relation er et møde om den verden man deler med hinanden (det fælles tredje) 7. Den socialpædagogiske relation er altid en dobbelt-relation: mødet med den anden i din rolle som professionel (ikke-ligestillede) og som medborger (lige værdige). Den etiske fordring i en magtrelation. 8. Relationen bliver først pædagogisk, når den professionelle bestræber sig på at ophæve afhængigheden 9. Pædagogen må gøre sig fortjent til sin autoritet – den tildeles af den anden (frivillig tilslutning) 10. Relationsarbejdet finder sted i en situeret praksis - faglig dømmekraft som en kernekompetence www. inklusionsakademiet. dk bent. madsen@inklusionsakademiet. dk 19