Referat Impact mling og ESGinvesteringer 9 Oktober 2017

Referat Impact måling og ESG-investeringer 9. Oktober 2017 Bemærk: Hvis du vil være med i en studiekreds for at arbejde videre med mødets emne, så kontakt Jens Prebensen. Vi mødes ca. 4 gange på et år og afslutter evt. med en studietur. Referent: Linda Thyme

Referatets opbygning Del 1: Fact baseret ESG som business driver for impact investeringer • Stephen Hart Head of Office European Investment Bank Denmark • Joachim Kattrup Redaktør Økonomisk Ugebrev Ledelse Del 2: Measuring the immeasurable • Søren Larsen Head of SRI Nykredit • Palle Ellemann Client Manager and Lead Emerging Market Engagement GES Investment Services Fællesdiskussioner fremgår løbende

Del 1, EIB Stephen Hart Head of Office European Investment Bank Denmark • Den Europæiske Investeringsbank (EIB) • Størrelse: o Verdens største udlåner og låntager. Efter volumen større end verdensbanken m. m. • Klimabank: o Udråbt til at være klimabanken, fordi det er den aktør, der låner mest ud til klimaprojekter og har mest ambitiøse mål. o Bruger mange penge på klimatilpasnings-projekter (climate change mitigation) • EU: o Tæt samarbejde med EU-kommissionen. o EU-taktaten siger, at der skal investeres i sunde projekter o Som EU-organ er EIB bundet af ånden i de direktiver, der er lavet i EU. (Direktiver er ikke love, men retsakter, der fastsætter mål, som EU-landene skal leve op til)

Del 1, EIB Stephen Hart Head of Office European Investment Bank Denmark • Udvikling i EIB’s investeringsprioriteringer: o 10 år siden: Man tog ikke højde for ”bløde” faktorer som impact measurement. Jobbet var at skaffe penge til projekter. o Parisaftalen (2015) førte til: § Klimastrategi, som beskriver, hvordan EIB skal agere som én af verdens største spillere. § Definition af ordet ”climate action”. Climate actions defineres fra sektor til sektor. Selvom noget er godt, er det ikke nødvendigvis defineret som climate action! • Konventioner og klimaeffekter: Det er ikke let at vurdere, hvad klimaeffekten af X reelt er. Konventionerne kan ikke dække alle tænkelige effekter.

Del 1, EIB Stephen Hart Head of Office European Investment Bank Denmark • Green bonds: genkendelighed er nødvendigt. Green bonds skal ligne noget, investorerne kender i forvejen, og er derfor nærmest identiske. • Impact-måling: EIB og andre aktører havde vidt forskellige måder at måle impact på. • Der går politik i klima-rapportering, bl. a. blandt de store IFI’er. Hvordan opstiller man bedst tabeller?

Del 1, EIB Stephen Hart Head of Office European Investment Bank Denmark • Impact-investeringer: o Return og impacts smeltes sammen, så der opstår et positivt lock-in. Kapitalfonde søger skalérbare modeller, hvor der virkelig er et lock-in. Når profitten så går op, kommer det samfundet til gode på punkter, som rækker ud over den økonomiske. o Man gør meget for at lave fælles indikatorer. o Impact investing giver somme tider mindre afkast, men der er ofte donorer og lignende til at tage potentielle stød, så investoren ikke rammes så hårdt. • Fonde vs. impact-investorer: Begge har til mål er at gavne samfundet, men impact-investorer forventer at få deres penge igen. • Reel forandring: Investeringernes positive og negative må vejes op mod hinanden. Overser man de negative effekter, opnår man ikke en ærlig ”theory of change”.

Del 1, EIB Stephen Hart Head of Office European Investment Bank Denmark • Problematisk at ensrette indikatorer: o Det er nærliggende at lave en ensretning, som lægger sig op af SDG’erne, MEN: Det kræver meget arbejde at lave det ordentligt, enkelt og transparent. o Det er ikke nødvendigvis formålstjenligt, hvis alle skal rette ind efter fælles indikatorer; Det kan være samfundsgavnligt, når nogle virksomheder fokuserer anderledes end flertallet. o Fordi der er forskellige formål, forsøger man at lave en proces, hvor den enkelte virksomhed kan gøre, hvad der er bedst for netop den, så mulighederne ikke forvrides. o Eksempel med green bonds: Laver man en for striks europæisk standard for green bonds, dræber man mulighederne for en lang række små virksomheder.

Del 1, ØUL Joachim Kattrup Redaktør Økonomisk Ugebrev Ledelse • Joachims journalistiske tilgang til ESG-data: Formålet er at afdække virksomhederne. Hvor bæredygtige er de? ESG-pointene måles og sammenlignes, bl. a. ud fra observationer og ratings fra databaser. • Den blinde plet: Man kan ikke iagttage derfra hvor man selv står. Nogle ting tager man for givet – og man skal altid være bevidst, når det kommer til ESG. Der er blinde pletter, som man ikke kan se, når man kigger på verden og bæredygtigbed. Bruger du ét sæt ESG-data/én vurderingsmetode, så prøv somme tider at flytte blikket! • Ugennemsigtige tal: Journalisterne har ofte ikke adgang til, hvordan virksomhederne kommer frem til deres tal. Oplyses ikke altid og kan være forretningshemmeligheder.

Del 1, ØUL Joachim Kattrup Redaktør Økonomisk Ugebrev Ledelse • ESG og CSR • Der er røre omkring selve begrebet ESG. • Begrebet CSR går nedad, ESG går opad. • CSR-begrebet er dog mest brugt endnu. • Om ESG-ratings • Internationale rating agencies bruger data til at rate virksomhederne. • Ratings kan skabe sammenlignelighed af virksomhedernes performance, så man kan lave en slags ”teknisk bæredygtighedsanalyse” • ESG-scoren er vigtigere for investorerne end for toplederne.

Del 1, ØUL Joachim Kattrup Redaktør Økonomisk Ugebrev Ledelse • Om ESG-datamarkedet: o o Både store, mindre og nye spillere leverer non-financial data Uhomogent marked; ratings kan omfatte alt fra miljø til medicinadgang Aktørerne forsøger på forskellig vis at positionere sig. Der foregår en konsolidering, hvor nogle agenter opkøber andre – fx er Trucost lige blevet opkøbt. • Eksempler på aktører: o Trucost kigger meget på klima/miljø. o CISR – Global Initiative for Sustainable Ratings. (oplyser bl. a. antal kvinder I bestyrelsen, adgang til medicin…) o e. Revalue o Insight 360 • Fremtiden • Forsøg på at udvide data-markedet med bæredygtighedsbetragtninger.

Del 1, ØUL Joachim Kattrup Redaktør Økonomisk Ugebrev Ledelse Diskussion: • Sammenligneligheden af data er problematisk. • Konstatering: Nogle databureauer bruger forkerte data. Datakvalitet er en udfordring. Svar: men ratings kan være gode som pejlemærker. • Synspunkt: Udfordringen er ikke adgangen til data, men evnen til at kunne håndtere dem. Svar: Der sker forbedringer. Fx forsøger CSR hub at lave et gennemsnit for markedets data. • De virksomheder, der procentvist går hurtigst frem på rating-listerne, er ikke nødvendigvis dem, der klarer sig bedst; det kan være svært at opnå høj procentmæssig fremgang, hvis man allerede performer godt. • Investeringssynspunkt: det kan være en fordel at investere i virksomheder, der ikke ligger højt rated endnu. • Ratings kan være med til at udfordre virksomhederne: ”Det kan godt være, at du er god, men de andre er bedre” • Nogle virksomheder har større udfordringer end andre: Novozymes kan bedre score point for bæredygtighed end Carlsberg – hvordan gør man øl bæredygtigt?

Del 2, Nykredit Søren Larsen Head of SRI Nykredit • Forskellen på etisk investering og ESG-investering o Etisk investering: kunden har en politisk/følelsesmæssig holdning, som investoren fører ud i livet o ESG-investering: investoren forsøger at finde ud af, hvad ”materialiteten” ved virksomheden er, udover det klassisk finansielle – og det er dét, man forsøger at kortlægge via databaser. • Hvordan man vurderer ESG, afhænger af sektor. Det giver f. eks. ikke mening at sammenligne Mærsk og Novo ud fra samme parametre.

Del 2, Nykredit Søren Larsen Head of SRI Nykredit ESG • Sector Focus • Relative Measurements • Defined by meteriality • Exponential/big data Impact • Global focus • Absolute measurements • Intent? • Additionality? Om ”intent” vs. ”additionality”: Nyt ko-foder gør, at køerne producerer mere mælk – og som bonus producerer de mindre methan! Man gør dermed positiv forskel, selvom det ikke var intentionelt. Begrebet additionality er en udfordring ift. green bonds.

Del 2, Nykredit Søren Larsen Head of SRI Nykredit • ESG og impact • ESG leverer til bundlinjen, men kan også blive tydeligere på: Hvad er impact’en? Dvs. ikke bare ”impact investments”, men ”impact of investments” • Udfordring • At forklare på 5 -10 minutter, hvad man får ud af ESG – hvad impact’en er. Det tog lang tid at forklare økologi, det her kan tage længere! Men det har et kæmpe potentiale for at gøre en forskel.

Del 2, Nykredit Søren Larsen Head of SRI Nykredit Uafklarede problematikker og spørgsmål: • I Kina vil oprettelsen af en ny affaldsforbrænding tælle positivt, fordi man udnytter affaldet i stedet for at bruge kul-energi. I DK vil en ny affaldsforbrænding næppe vække opsigt længere. ”Hvornår går tiltag fra at være signifikante til ubemærkelsesværdige? ” • Unilever har bæredygtighedsproblemer, men gør en oprigtig indsats for at forbedre sig. De er ikke i mål, men de har bevægelse – og dét flytter meget mere end Peter Beyer chokolade. Hvad er så bedst? Og hvad gør man som impact investor? • Og hvis Vestas’ underleverandør klarer sig godt i ESG-målinger, skal Vestas så have credit for det, eller er det kun underleverandøren? Vi kommer hurtigt ud i ”double counting” eller måske endda ”tripple counting”. Hvornår stopper noget med at være troværdigt?

Del 2, Nykredit Søren Larsen Head of SRI Nykredit Diskussion • SDG’erne er internationale mål. DK bør tage stilling til målene og til hvilke sektorer, der var ansvarlige for at leve op hvad. • Problematik: Selvom de danske husstande er blevet mere energieffektive de sidste 20 år, har vi det samme el-forbrug. Ofte sparer vi ét sted, men opsætter forbruget et andet sted. • Data kan være svære at bedømme. Eksempel: hvornår er medarbejderomsætningen for høj? For høj medarbejderomsætning er negativt, men der skal også være et vist flow i medarbejderstaben.

Del 2, GES Palle Ellemann Client Manager and Lead Emerging Market Engagement GES Investment Services Impact: • Relativt nyt, at investorerne interesserer sig for det. • Hvordan kan vi måle det? • Forskellige opfattelser af, hvad impact er definitions-problemstillinger. • Stor kompleksitet investorerne trækkes rundt fx i medierne, fordi kompleksiteten er svær at forklare.

Del 2, GES Palle Ellemann Client Manager and Lead Emerging Market Engagement GES Investment Services Problemstillinger: • Ens metodiske valg påvirker analysen. Eksempel: Hvis en virksomhed klarer sig godt ift. grøn bæredygtighed, men performer dårligt på social bæredygtighed, hvordan håndterer man det så i analysen? Hvordan kan vi trække den negative sociale indvirkning fra den positive grønne indvirkning? • Landene opgør statistikker forskelligt, hvilket påvirker dataene. Eksempel: Mexicansk telecon-firma indberettede 11 døde på et år – men de døde i trafikken på vej til arbejde! Pga. reglerne for indberetning af arbejdsulykker i Mexico tæller dette negativt i firmaets statistik.

Del 2, GES Palle Ellemann Client Manager and Lead Emerging Market Engagement GES Investment Services Husk risikoområderne! Fokuser gerne på SDG’erne, men: o Det er ikke nok at fokusere på 3 gode felter og negligere potentielle risikoområder. o Der giver lige så positiv impact at afdække en risiko, som ikke har været dækket før. Det illustrerer en positiv udvikling, selvom det måske ikke kommer med i ”best in class”-indekset. o Hvilke risikofaktorer skal virksomhederne undgå, for at investoren undgår at tabe penge?

Del 2, GES Palle Ellemann Client Manager and Lead Emerging Market Engagement GES Investment Services Investering i forandrings-potentiale: • Hvis man investerer i de bedst ratede selskaber, får man sandsynligvis ”mere af det samme”. Hvad med at investere i forandring? Dem, der har potentiale til at ændre sig? – Så bliver det pludselig interessant at måle, hvordan virksomhederne responderer på forandringer. Det kan man kun måle kvalitativt, og ikke læse ud fra tal i en rapport.

Del 2, GES Palle Ellemann Client Manager and Lead Emerging Market Engagement GES Investment Services Diskussion vedr. verdensmål 8 om bæredygtigt forbrug: • Kan man i ESG tage højde for, at firmaer overproducerer? Eksempel: Når tøjfiraer ”overproducerer” (så vi kan overforbruge), havner spildet hos forbrugeren og ikke hos tøjfirmaet. Kan man tage højde for dette i ESG? • Bud på svar: Vi på afkoble økonomisk vækst fra klimapåvirkning, fx ved at o bruge færre ressourcer pr. produceret enhed (spørgsmålet er, om det er nok) o Skabe nye forretningsmodeller (deleøkonomi, cirkulær økonomi).

Kommende arrangementer • 25. oktober Responsible Energy DONG/Ørsted • 13. november Big Data og fremtidens muligheder Vilvorde Kursuscenter • 4. december CSR: Strategy, Communication, Governance Vilvorde Kursuscenter