Reagensglasbrn Lavet af 3 MB Befrugtningen Der findes

Reagensglasbørn Lavet af 3. MB

Befrugtningen § Der findes to former for befrugtning 1. Hunnen lægger/frigiver mange æg uden for kroppen som hanner så kommer og befrugter, dette sker blandt andet ved fisk og laverestående organismer. 2. Hunnen danner færre æg og ved mange racer kun et pr cyklus. Her danner hunnen ægget inde i kroppen og hannen befrugter hende. Denne form for befrugtning sker hovedsageligt ved evolutionært højerestående arter og pattedyr Vi ser mest på pattedyrs befrugtning.

Sædcellen laver flere forskellige modninger på vej ind til ægget § Først hyperaktivere sædcellen, som begynder at bevæge sig mere kraftfuldt for at gennemtrænge forsvaret ved ægget. § En sædcelle som har hyperaktiveret kan lave en akrosomreaktion. § Ved en akrosom-reaktion slippes nogle enzymer fri fra sædcellehovedet som er nødvendige for at sædcellen kan gennemtrænge æggets lag.

Ægget For at der ikke skal komme ødelagte eller dårlige sædceller op til ægget er der forskellige lag som sædcellen skal passere før den kan befrugte ægget. § Det yderste lag på en ægcelle består af cumulus-celler, 50 lag cumulusceller kan findes i dette lag rundt om ægget. § Det næste lag kaldes zona pellucida, laget består af protein og kulhydrat. § Det sidste lag er som sagt cellemembranen. § Efter disse tre lag kommer ægcellens kerne

Befrugtning 1. Sædcellen kommer ind til ægcellen og begynder at hyperaktivere for at trænge igennem cumulus-laget. 2. Efter sædcellen er trængt igennem cumulus-laget kommer den til Zona Pellucida-laget, her ”aktiveres” sædcellens akrosom-enzymer så det kan trænge igennem Zona Pellucida-laget 3. Når den første sædcelle trænger igennem cellemembranen og ind til kernen på ægget lukker ægget af og gennem kemiske reaktioner gør det umuligt for andre sædceller at trænge ind til kernen. Selvom undtagelser sker. 4. Når dette sker dannes der en zygote

Zygoten og den ”endelige” befrugtning. § Når zygoten dannes udvikler sædcellen sig så den bliver lige så stor som ægget. Disse kaldes for prokerner, da de hver kun indeholder halvdelen af genetisk materiale som findes i de somatiske celler. § Disse prokerner holdes adskilt indtil zygoten deler sig første gang, først der fusionere arvematerialet så fosteret får det komplette sæt af 46 kromosomer (23 par), og da der går en dags tid før zygoten gør dette kan man sige at livet først opstår efter zygoten har delt sig. Fordi inden er det genetiske materiale stadig adskilt.

Produktion af sædceller To typer testikler § Type et Type to § Sædcellerne → kugleformet struktur modne →hoved langs kuglens periferi. § Under parring overføres hele kuglen til hunnen. § Sædceller → haletudse struktur. § Produktionen er i garnnøgleligende sædrør – hule ved puberteten § Dannet sædcellle- bitestiklen →modnes tranporteres gennem sædlederen til en lille poseagtig sædblære

Produktion af sædceller § Produktionen af sædcellerne ved pattedyret sker via meiose.

Produktion af sædceller § Udviklingen af sædceller kan inddeles i to hoved faser: § Spermatogenese: halveres mængden af arvemateriale. § Spermiogenes: her reduceres cytoplasma mængden og sædcellen får en hale

Produktion af sædceller § Menneskers celler består af 46 kromosomer. Undtagen sædceller og ægceller, som hver består af 23 kromosomer. § Et menneskes testikel indeholder 300 m sædrør → 100 mio. sædceller i døgnet, svarende til 1000 pr. sek.

Produktion af sædceller § Hoved: Arvematerialet +enzym § Mellemstykket: mitokondrier § Halen: Styrepind.

Produktion af sædceller § Testikler kan inddeles i to hovedtyper alt efter hvordan sædceller produceres

Produktion af sædceller § Findes ved nogle fiskearter § Sædceller produceres i kugleformede strukturer § Modning: sædcellerne ligger med hovederne mod kuglens periferi § Overføres hele til hunnen

Produktion af sædceller § Pattedyr og de fleste andre dyrearter – lange rørformede strukturer opsnoet som garnnøgler (ca. 300 m) § Rør bliver hule ved puberteten – modning af kønsceller kan begynde § Rørene betegnes herefter sædrør eller tubuli seminiferi

Udvikling § Forstadie mellemstadie moden § Bundet til støtteceller – Sertoli-celler – næring § Ca. ¾ af kønscellerne går til grunde – programmeret celledød eller apoptose § Hos et menneske tager processen ca. 74 dage

Udvikling § En mand producerer ca. 100 mio. sædceller per døgn, mere end 1000 per sekund

Udvikling af sædceller § Inddeles i to hovedfaser § Spermatogenese: mængden af arvemateriale halveres § Derefter spermiogenese: cytoplasmamængden reduceres og sædcellen får hale § Akrosomkappe dannes: enzym til at trænge igennem de lag, der omgiver ægget

Udvikling af sædceller § Anabolske steroider kan påvirke kvaliteten

Hvorfor produktion af kønsceller? § To grunde til produktion af kønsceller: § To køn = mulighed for blanding af arvemateriale § Nye unikke individer § En art kan tilpasse sig ændringer i miljøet • Kropsceller kan kun dele sig et x antal gange, hvorefter de dør » Nødvendigt at der kommer nye individer, så det hele kan fortsætte » Telomer-DNA

Produktion af ægceller § Kvindens æg bliver dannet ved meiose, mens hun er foster § I fostertilstanden: stort antal æg i æggestokkene § Op til to mio. æg ved fødsel • Stamcellerne • Deler sig via mitose. • Nogle specialiceres • Kønscellerne • Opstår via to celledelinger.

Produktion af ægceller § Æggene modnes og udvikles i puberteten og voksenlivet § (fra 11 -13 år) § Omkring 40. 000 æg tilbage § Stimulering af en øget koncentration af det overordnede kønshormon FSH • Når kvinden når klimakteriet er hun ikke længere frugtbar • (ca. 50 år)

Mitokondrierne § Mitokondrierne: omsætter glukose til ATP § C 6 H 12 O 6 6 O 2 6 CO 2 + 6 H 2 O + ATP § Mikroorganisme i symbiotisk samliv med cellerne § Sædcelle: 75 -100 kopier § Ægcelle: ca. 100. 000 kopier • Mitokondrierne nedarves kun for moderen • Idet kun er hovedet på sædcellen der trænger ind i ægget.

Kønsudvikling § Hankøn § § § § XY - kønskromosom Testikler Stor højde (skyldes ikke testosteron) Stor muskelmasse Dyb stemme Tiltrækkes af kvinder Aggressiv § Hunkøn § § § § XX - kønskromosom Æggestokke Bryster Lille højde Lille muskelmasse Lys stemme Tiltrækkes af mænd Omsorgsgivende

Hvorfor to køn? § Genetisk variation § Sikrer en variation i artens arvemateriale. § Ved miljøforandringer vil de bedst tilpassede arter overleve.

Kønskirtlernes udvikling § Hos mennesker og pattedyr udvikler to ens kønskromosomer (XXhomogametiske køn) til hunner, og to forskellige kønskromosomer (XY- heterogametiske) til hanner. § Hos mange krybdyrarter bestemmer omgivelsernes temperatur hvilket køn dyrene udvikler sig til. § Sociale forhold har også indflydelse på kønskirtlernes udvikling f. eks. Visse arter af koralrevsfisk lever i små flokke bestående af adskillige hunner og kun én han, når hannen dør, udvikler den dominerende hun sig til en han.

Sæd og ægvejenes udvikling § Tidligt i fosterudviklingen findes der i hver side af bughulen to kanaler Wolffske og Müllerske. § Bitestikler, sædstrenge, sædblærer og blærehalskirtel udvikles fra de Wolffske gange. § Livmoder og æggeledere udvikles fra de Müllerske gange. For at livmoderne hos kvinder bliver et hul- organ, må et stykke af de to Müllerske gange smelte sammen. § Tilstedeværelse af et enkelt gen på Y-kromosomet igangsætter udvikling af testikler og dermed produktion af testosteron. § Hos drengefostre udskilles fra nogle celler i testiklerne, kaldet Sertoli celler, et Müllerhæmmende stof (MIS), og det stof får de Müllerske gange til at gå til grunde, mens de Wolffske gange udvikler sig til sædveje.

Udvikling af de ydre kønsorganer og sekundære kønkarakterer § Udviklingen af de ydre kønsorganer i enten hunlig eller hanlig retning begynder i 7. -8. fosteruge. § Udover kønsorganerne adskiller kønnene sig fra hinanden, sker der sekundære kønskarakterer dvs. kropsbygning, hårvækst, brystudvikling mv. § Kvindelige og mandlige kønshormoner har afgørende betydning for de ydre kønsorganers og sekundære kønskarakterers udvikling, der er stor variation i hvor fremtrædende de ydre kønsorganer og sekundære kønskarakterer er hos de enkelte personer, dette kan dels skyldes variation i kønshormonniveauer på kritiske tidspunkter i fosterlivet og dels variation i de forskellige vævs følsomhed for de enkelte kønshormoner.

Faktorer der påvirker sædkvaliteten § § § Kunstig befrugtning § Blødersygdom § Cystisk fibrose § Stress § zink og folinsyre § Østrogen Søvnmangel, overforbrug af alkohol Tobaksrygning Betændelse i kønsorganerne anabole steroider temperatur omkring kønsdelene Zinkmangel Mangel på essentielle fedtsyrer Betakaroten, Selen, E-vitamin og C -vitamin Sund kost

Kønsforskelle § Hjernens udvikling starter et par uger inde i graviditeten. § Kønnet af hjernen vælges inden 3. måned. § Testosteron og østrogens effekt på hjernen. § Hjernehalvdelenes samarbejde § Pigerne Problemløsninger, stor sprogaktivitet og større fleksibilitet. § Drengene - problemløsninger i 2 års alder, kan ikke bruge begge halvdele samme tid, og er derfor mindre fleksible.

Homoseksuelle og deres brains § Kønsforskellene ses også ved homoseksuelle § Nervecellegruppe i hypotalamus. § Hetero-mænd og homo-kvinder Større § Hetero-kvinder og homo-mænd Mindre § Nucleus supraopticus kerne – celler § Transseksuelle-mænd og hetero-kvinder lille gruppe § Transseksuelle-kvinder og hetero-mænd stor gruppe § Disse celler dannes i fosterstadiet hvor man tager stilling til maskulinitet eller femininitet – dvs. ikke indvirkning af samfundet. § Homoseksualitet er derfor ”medfødt” (ifølge videnskabelige studier) § Enæggede tvillinger større frekvens af homoseksualitet

Transseksuelle § Mellem kønsudvikling på hjerneniveau og på kønskirtelog kropsniveau. § Mener de tilhører det modsatte køn. § Føler sig fanget. § Kønsskifteoperation § Ikke transvestitter

Homoseksualitet § Omgang med samme køn § Både mænd og kvinder § Bliver mere normalt § I 1970 erne en sygdom

Exhibitionisme § For det meste mænd § Viser deres kønsdele frem for fremmede § Blotter § Hyppigste pådømte seksuelle afvigelse § Lige hyppig i alle samfundslag

Fetichisme § Særligt tøj § Make-up § Håret § Særlige kropsdele § Fx. stuepige uniform, sygeplejerske kittel § Meget normalt

Pædofili § Omgang mellem børn og voksne § Seksuelle lavalder § Incest § Hyppigheden? ? § Børnehaver

Andre afvigelser § Saliromani § Urin, afføring og smuds § Zoofili § Omgang med dyr § Nekrofili § Omgang med lig

Risici ved graviditet § Fosteranlæg ved siden af livmoderen i § Livmoderhals, æggeleder bughulen osv. § Mænd har en bughule som kvinder § Vokser meget, det ødelægger vævet og organet § Fjernelse af moderkage giver Voldsomme blødninger § Intet taler for, at mænd kan blive mødre.

Genomisk imprinting § Starter ved fostertilstand § Ændre på barnets udvikling og fosterets vækst – er køns betinget § Forskellige gener bliver aktiveret fra fader og moder § Sikre barnet næringsbehov bliver opfyldt § Mindre belastning for moderen § Arver 2 alleler, 1 fra hver forældre, kun 1 føres videre med en genomisk imprinting

Udvikling af moderkage § Sammenhæng mellem genomisk implantning og udv. Af moderkagen § Moderkage: Bro mellem mor og barn § Normal befrugtning § Kerne fra sædcelle smelter sammen med kerne fra ægcelle

Anderledes befrugtning § 2 ægceller smelter sammen + fostervæv, - moderkage § For meget arvemateriale i ægcelle anderledes udv. § Skyldes fordobling af arvematerialet fra en ægceller to sædceller i ét æg § Kan ske for de højerestående dyr § Padder: Udvikle frø alligevel § Mus: udv. Moderkagevæv men intet foster § Mennesket: Moderkagelignende væv (tætsiddende blærer) § Sædcellen sætter gang i udv. Af moderkagen § Sikrer afhængighed af hannen

Hormoner og vækstfaktorer § Hormoner dannes i de hormonproducerende organer, de såkaldte endokrine kirtler § Herefter transporteres de til en eller flere organer, målorganerne § Hormoner til forplantningen dannes i hovedet, kønskirtler, binyrerne, skjoldbruskkirtelen eller moderkagen. § De to ting i hovedet er producerer hormoner hedder hypothalamus og hypofysen. ? § Produktion af fors? § Hypothalamus er en del af hjernen, hvor den foruden kønsdrift ogs indeholder kontrol for sult og søvn. § Hypothalamus og hypofysen danner små proteiner?

FSH og LH § Hormonerne i hypofysen hedder overordnet kønshormon FSH (det Follikel. Stimulerende-Hormon) stimulerer væksten i æggestokkene, også kaldet ægbærer eller follikler. De beskytter æggene § Derudover stimulerer de cellerne om ægget, der så producerer østrogener. § Andet overordnet kønshormon LH (Luteiniserende Hormon) stimulerer væksten af det gule legeme og produktionen af progesteron § FSH og LH stimulerer kvindens og mandens køns kirtler, der så producerer modne kønsceller og hormoner. Mængden af de producerede kønshormoner, påvirker produktionen af de overordnede kønshormoner, også kaldet for feedback. § Hvis produktionen af almindelige kønshormoner stiger og hæmmer de overordnede kønshormoner, hedder de negativt feedback. § Hvis produktionen af alm. kønshormoner stiger og der fremmer de overordnede kønshormoner, heder det positiv feedback. § Begge ting sker i menstruationen.

Mælkeproduktion § § Mælkeproduktionen stimuleres af hormonet Prolaktin kommer fra hypofyseforlappen. Prolaktin bevirker at ægudvikling ophører hos mange dyrearter. Kvinder menstruerer ofte ikke i adskillige måneder mens de ammer. § Udstilling af mælk fra brystkirtlerne stimuleres af hormonet oxytocin. § Kommer fra hypofysebaglappen. Virker på muskler i mælkegangenes vægge § Oxytocin stimulerer også kvindens veer under fødslen, og det er også det der får livmoderen til at trække sig sammen efter fødslen. § Når det nyfødte barn sutter på morens brystvorte stimuleres udskillelsen af oxytocin via nerveimpulser.

Mere om vækstfaktorer § Hormoner: virker på organer langt fra hvor de er produceret. (endokrin virkning) § Vækstfaktorer: virker på celler i nærheden af hvor de er produceret, eller på de celler hvori de er produceret. (autokrin virkning) § Vækstfaktorer og lignende stoffer har stor betydning under individets udvikling. § Benyttes som kommunikationsmiddel mellem cellerne. § Sikre samarbejde mellem cellerne i det dannede organ. § Der er et kompleks sammenspil mellem parakrine faktorer, hormoner og nervesystemet.

Hormoner hos primitive dyr § De enkelte hormoner og vækstfaktorer virker på samme måde hos forskellige dyrearter. § Opbygningen af hormoner og vækstfaktorer har vist stor lighed på tværs af dyrearter. § Hormoner der spiller centrale roller hos højtstående dyrearter, kan endog udøve hormonlignende virkninger hos encellede organismer. § Encellede organismer: ingen hormonreceptorer, udvikler receptor ved at æde overfladen når de kommer i kontakt med et hormon § Når receptor er udviklet, kan de enkeltcellede organismer blive ved med at besside dem i hundredevis af generationer. § Enkeltceller er i stand til at producerer og udskille hormoner. § Hormoner er et værktøj som encellede og flercellede organismer benytter sig af.