Rammebetingelser for Grnlands erhvervsudvikling Kre Hendriksen Arctic Technology

Rammebetingelser for Grønlands erhvervsudvikling Kåre Hendriksen, Arctic Technology Centre Technical University of Denmark

I diskussionen sammenlignes Grønland med Island og Nordnorge En sammenligning, der ikke holder Fundamentalt forskellige rammebetingelser

En mikrostat • Med 56. 000 indbyggere er Grønland en mikrostat – selvom det geografisk er verdens største • Befolkningen er spredt ud på 73 byer og bygder med fra 20 til 17. 000 indbyggere

Eksistensgrundlag • Det primære indkomstgrundlag er havets levende ressourcer • Rejer og fisk bidrager med 90% af eksportindkomsten – Rejer 42% – Hellefisk 29% • Mere end halvdelen af bosteder har fiskeindhandling

Alle bosteder i Grønland har ø-drift • Ingen sammenhængende el-net etc. • Ingen mulighed for at bo et sted og dagligt arbejde et andet sted (pendle) • Stor import og begrænset eksport • Langt størstedelen af import går til de større byer • Begrænset samhandel mellem bosteder

500 Greenland’s trade balance in constant 1979 prices 0 Mm DKK -500 -1, 000 -1, 500 -2, 000 09 20 07 20 05 20 03 20 01 20 99 19 97 19 95 19 93 19 91 19 89 19 87 19 85 19 83 19 81 19 19 79 -2, 500

Ø-drift / markedsmekanismer • De enkelte bosteders marked er begrænset • Opstår naturlige monopoler • Markedets prisreguleringsmekanismer stort set ude af drift

Den evige snak • Siden 1950’erne har der været talt om råstofudvinding • G 50 planen (Grønlandskommissionen af 1948) forudsatte, at Grønlands økonomi blev selvbærende i løbet af et årti baseret på fisk og minedrift • Det er verdensmarkedspriserne, der har været afgørende for mineraludvindingen

1, 600 1, 400 Export of selected goods from 1982 to 2010 in constant 1979 prices 1, 200 800 Combined export Fish and shellfish and products hereof Ore and metal residue 600 Other exports 400 200 0 198 2 198 3 198 4 198 5 198 6 198 7 198 8 198 9 199 0 199 1 199 2 199 3 199 4 199 5 199 6 199 7 199 8 199 9 200 0 200 1 200 2 200 3 200 4 200 5 200 6 200 7 200 8 200 9 201 0 Mm kr. 1, 000

Diskussionen om bosætningsmønster • Bliver ofte hævdet, at bosætningsmønsteret er en barriere for erhvervsudvikling • Forskning viser, det er langt mere nuanceret

Ø-drift – krav om eksistensgrundlag

Erhvervspotentialer • Udnyttelse af havets levende ressourcer • Højere grad af lokal forarbejdning/forædling • Turisme • Mineraludvinding • Etc. Er geografisk spredt I et samlet bæredygtighedsperspektiv er det ofte mest effektivt at udnytte ressourcerne lokalt

Analyse af bygdernes socioøkonomi

180, 000 Udvalgte indkomstkilder by og bygd 18 til 63 år 160, 000 2008 140, 000 100, 000 80, 000 60, 000 40, 000 Indhandling + løn Offentlig forsyning Sociale ydelser Offentlig løn 20, 000 0 N an or N an tali k or by ta lik b Q aq ygd or Q aq toq or by to q by gd N ar sa N q ar sa by Ka q by ng gd a Ka at ng s aa iaq by ts ia q U pe byg d rn U a pe vi k rn av by ik by T Am as gd ii m as laq by sa lig by gd Kr. 120, 000

Dertil skal lægges subsistensøkonomien, som har meget forskellig betydning

Hellefisken • Over 60% fiskes indenskærs og forudsætter lokal indhandling • Langt størstedelen eksporteres uforsarbejdet

Hellefisken i Upernavik distrikt • I Upernavik distrikt bor 5% af Grønlands befolkning • 60% bor i de 9 bygder • Distriktet bidrager med 9% af Grønlands eksport – 12% hvis der regnes i verdensmarkedspriser

Innaarsuit har Grønlands højeste gennemsnitlige husstandsindkomst (bortset fra de to lufthavnsbygder)

00 03 _0 _x -1 00 03 _1 _x 00 -5 04 _5 _x 00 -1 0 05 _1 _x 000 15 05 _1 _x 500 20 05 _2 _x 000 30 05 _3 _x 000 40 05 _4 _x 00 050 06 _5 _x 00 010 07 0 _1 _x 00 00 -1 07 50 _ 15 _x 00 020 07 0 _2 00 -2 50 _x Antal indhandlere (fiskere) 140 60 40 20 134 120 60 Antal fiskere i Upernavik fordelt i indhandlingsintervaller i ton 2008 100 80 62 29 20 13 3 0 Indhandling i ton 4 4 5 4 1

Den manglende institutionelle støtte Erhvervspotentialerne udnyttes ikke pga. manglende eller utilstrækkelig infrastruktur • Havnen i Kangaamiut har ikke tilstrækkelig dybgang • Fiskefabrikkens frysekapacitet er for lille i Ikerasaarsuk, Qaanaaq … • Der er ikke tilstrækkelig vand til fiskeproduktion i Kangaatsiaq, Tasiusaq … • Transportinfrstrukturen ‘umuliggør’ turisme i Ittoqqortoormiit, Qaanaaq. . .

Sektorisering • Den grønlandske infrastruktur er splittet op i selvstændige virksomheder • Hver virksomhed skal give overskud • Derfor er virksomhederne nødt til at fokusere på kerneopgaver • Det tværgående samarbejde har gennem flere år været for dårligt • Nødvendige lokale kompetencer forsvinder

Sektorisering Det betyder at En række samfundsnødvendige opgaver bliver ikke løst eller bliver løst dårligt

Qaanaaq – vigtige opgaver for samfundet kan ikke løses F. eks. : Byen mangler en mekaniker - vinter 2015 • Først stod Royal Greenlands bil stille et par uger – fisken kunne ikke hentes og fiskerne kom på socialhjælp eller måtte betale en privat for transport • Så stod ambulancen i et par uger …

Opsplitningen / sektoriseringen Samarbejde og koordinering på tværs Qaasuitsup Kommunia INI Pilersuisoq Royal Greenland Tele Greenland Nukissiorfiit Air Greenland Mittarfeqarfiit Royal Arctic Line

Det er svært at forudse udviklingen i de naturgivne ressourcer • I 60’erne og 70’erne var Sydgrønland – Banankysten – rige på grund af torsken • Dengang var Upernavik distrikt fattig – men så begyndte I at fiske hellefisk Når det er svært at forudse, bliver man nødt til at planlægge fleksibelt

Meget stort investeringsbehov • Vigtigt at sikre fortsat udvikling i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat … • Men mindst lige så vigtigt at udvikle erhvervsgrundlaget, hvor potentialerne er • Ofte de mindre steder

Investeringsfond • Tendens til at fokusere på store projekter • Forudsætte et rimeligt og relativt hurtigt afkast • Den store udfordring er at udvikle en model, så fonden understøtter de lokale erhvervspotentialer

Investeringsfond • Nødvendigt at støtte en række mindre projekter • Tværsektorielle investeringer • Krav om tværsektorielt samarbejde • Mulighed for solidarisk hæftelse som i den almennyttige boligsekter i Danmark?

Qujanaq krhe@byg. dtu. dk