Psykologiske undersgelser Misbrug Dagens program Indledning Misbrugsprofiler Psykologiske

Psykologiske undersøgelser Misbrug Dagens program Indledning Misbrugsprofiler Psykologiske undersøgelser af misbrugere generelt Oversigt over sygdomsbilleder Praktiske retningslinier for gennemførelse af psykologiske undersøgelser Erklæringssager Elementer af den neuropsykologiske undersøgelse Elementer af den personlighedspsykologiske undersøgelse Kvalitetsstyring Kombination af sygdomsbillede og misbrugsmønster 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 1

Psykologiske undersøgelser Misbrug Indledning Misbrug er et reaktionsmønster Sociale og økonomiske forhold omkring misbrug Føtalt alkoholsyndrom og nyfødte med abstinenssymptomer Definition af afhængighed 1. Afhængighed er den tvangsprægede, ukontrollerede brug af vanedannende stoffer 2. En afhængig person er et menneske, der vanemæssigt bruger og har en ukontrolleret længsel efter et stof 3. Afhængighed er en tilstand af periodisk eller kronisk forgiftning, der fremkaldes gennem gentaget indtag af stoffer de være sig naturlige eller syntetiske 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 2

Psykologiske undersøgelser Misbrug Indledning (fortsat 1) Misbrug : Når forbruget tydeligt kan knyttes til gentagne mønstre af socialt uacceptabel adfærd/skader på andre (afstedkommer sociale problemer) Afhængighed er et fysisk og psykisk syndrom, som kan udvikles over tid Unge danskere hører til de mest rusmiddelforbrugende unge i Europa Der dør 3 stofmisbrugere om dagen i Danmark Der findes ca 300000 alkoholoverforbrugende danskere Motionister kan deles i tre grupper De sunde, de tvangsprægede og de afhængige ( Reinhard Stelter 2005) De netafhængige, herunder pornografisøgere er kendetegnet ved: Angst, stress, PTSD, affektive forstyrrelser, spiseforstyrrelser og anden afhængighed Svage sociale evner, ensomhed og isolation 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 3

Psykologiske undersøgelser Misbrug Indledning (fortsat 2) Oversigt over omkostninger ved alkohol Kilde: New Scientist Tallene stammer fra Center for Disease Control 19928 amerikanere døde I 2002 af den direkte virkning af alkohol, inklusiv forgiftning og lever/hjertesygdomme WHO anslår, at der findes 2 milliarder alkoholmisbrugere på verdensplan 185 millioner misbrugere af diverse stoffer 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 4

Psykologiske undersøgelser Misbrugsklientel Psykotiske misbrugere Organiske psykoser Skizofreni Bipolare sindslidelser Misbrugere med personlighedsforstyrrelser Cluster A Cluster B Cluster C Hjerneskadede misbrugere Organisk opløsningsmiddelsyndrom Normale misbrugere Kriseramte, PTSD, Stress 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 5

Psykologiske undersøgelser Misbrug Grundlæggende for diagnosticering • ICD-10 systemet og DSM-IV systemet • Fem faktor modellen ( FFM) • Diagnosticeringsmetoder • Brug af kvalitetsstyring og herunder checklister • Etik 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 6

Psykologiske undersøgelser Misbrug Praktiske retningslinier for gennemførelse af psykologiske undersøgelser Klarhed omkring formålet med undersøgelsen Orientering til klienten De fysiske rammer Tidsrammer Betydningen af det diagnostiske interview og relationen mellem klient og undersøger 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 7

Psykologiske undersøgelser Misbrug Erklæringssager Revalideringssager Førtidspensionssager Erstatningssager 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 8

Personlighedsteori En driftsmodel Præstationsdrift Fra rugbrød til Storebæltsbro Spirituelle drifter Libidinøse drifter Kærlighed Omsorg Social kontakt Ego Selvopholdelsesdrift (biologiske og psykologiske aspekter) Religion Etik Vision Drøm, fantasi Erkendelsesdrifter Nysgerrighed Behov for viden og Færdigheder Kreativitet 2/28/2021 Birgitte Brun ©Copyright 2006 9

Psykologiske undersøgelser Misbrug Elementer af den neuropsykologiske undersøgelse Basisbatteri anbefales Særlige instrumenter til afdækning af misbrugsmønstret skal supplere det diagnostiske basisbatteri Kognitive funktioner (intelligens) Indlæring/hukommelse dvs sproglig og ikkesproglig Planlægning (eksekutive funktioner ) Simultankapacitet/omstillingsevne Visuo -spatial funktion Arbejdsholdning/metoder 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 10

Psykologiske undersøgelser Misbrug Elementer af personlighedspsykologiske undersøgelser Afdækning af psykoseproblematik /personlighedsforstyrrelser Projektive prøver ( J Rotters sætningsfuldendelsestest, Rorschachprøven, Associationsprøven) Strukturerede prøver: MCMI-III (gennemgås ved PN)- NEO-PI-R, PAI, Hare Pscychopathy Checklist Depressionsskalaerog Angstskalaer (gennemgås ved NR) 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 11

Psykologiske undersøgelser Misbrug Styrende principper for den diagnostiske psykologiske undersøgelse Brug af basisprogrammer Kvalitetetsstyring Checklister 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 12

Intelligensundersøgelser Intelligensforskning Alfred Binet 1857 -1911 Centrale aspekter af intelligensen er dømmekraft dvs. sund fornuft, praktisk sans, initiativ, evnen til at tilpasse sig livsomstændigheder. Binet lagde vægt på perceptionsevne, forestillingsevne, hukommelse, fantasi, opmærksomhed og suggestibilitet. Formålet med en intelligenstest var at klassificere ikke at måle. Intelligensprøver belyser kun et udsnit af alle de individuelle intelligente former for adfærd, man finder hos mennesker. Binet understregede behovet for også at bruge kvalitative metoder til vurdering af intelligens. Binet arbejdede ikke med et intelligenskvotientbegreb, og han tog afstand fra begrebet. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 13

Intelligensundersøgelser Praktisk intelligens Nogle forskere anfører, at praktisk intelligens er relativt uafhængig af psykometrisk intelligens. Fremragende færdigheder i skakspil og musikalsk udfoldelse på højt niveau, beror på systematisk og langvarig træning siden barndommen. Nyere undersøgelser tyder på, at hjernen udvikler sig i takt med en differentieret færdighedsudvikling livet igennem. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 14

Intelligensundersøgelser Howard Gardners intelligensdefinition Intelligens er en evne eller et sæt af evner, som sætter et menneske i stand til at løse et problem eller fremstille et produkt, som er værdsat inden for en eller flere kulturelle sammenhænge. Vurderinger af eksempelvis arbejdstempo kommer ikke ind i Gardners definition. Gardner arbejder med multiple intelligenssystemer. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 15

Personlighedsteori Howard Gardner's multiple intelligenssystem Intelligensen opdeles i 8 forskellige kompetencer. • Sproglig kompetence. • Logisk-matematisk kompetence. • Rumlig/spatial kompetence. • Musikalsk kompetence. • Kropslig-kinæstetisk kompetence. • Interpersonlig kompetence. • Intrapersonlig kompetence. • Æstetisk kompetence. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 16

Intelligensundersøgelser Behov for udvikling af vurderingsredskaber ved undersøgelse af mennesker med en for undersøgeren fremmed etnisk baggrund • Samtalebilleder med social interaktion. • Landskabsbilleder. • Geografiske kort. • Litteratur: Myter, sagn, skrevet på det oprindelige sprog og oversat til dansk. • Musikindslag (folkemusik- dans- sang). • Psykotekniske prøver/udfordringer, der er kulturelt meningsfulde. • Muligvis inddragelse af Witkin Embedded Figures Test. • Brug af patientens/klientens egne produkter eksempelvis tegninger. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 17

Hjerneskadeproblematik Definition på en hjerneskade. Ved en hjerneskade skal her forstås en fysiologisk-anatomisk betinget nedsættelse af enkelte eller flere af hjernens funktioner. En beskadigelse kan være mere eller mindre permanent. Funktionen kan reetableres eller forbedres ved nyindlæring, idet andre dele af hjernen overtager funktionen. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 18

Psykologisk undersøgelsesmetodik Hjernelidelser Progredierende hjernesygdomme (eksempler) • Altzheimers syge • Kardiovaskulære lidelser (multiinfarkt-demens) • Chorea Huntington • Aids-encefalopati Meget alvorlige ”stationære” hjernelidelser (eksempler): • Svære anoksiskader ( følger efter apopleksi, hjertestop, svære kranietraumer • Wernicke- Korsakow sygdom (amnestisk syndrom ved svær alkoholisme) Ikke progredierende hjerneskader (lette til moderate, eksempler) • Alkoholskader hos afholdende personer • Toksisk encefalopati • Lettere kranietraumer Medfødte eller tidligt erhvervede hjerneskader (eksempel) • Downs syndrom • Føtalt alkoholsyndrom 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 19

Hjerneskadeproblematik Funktionsanalyse Hvordan ytrer hjerneskaderne sig? Motoriske-reflektoriske- energimæssige funktioner. Instinktive- intuitive funktioner. Følelsesmæssige- karakterologiske- sociale reaktioner og funktioner. Intellektuelle funktioner, sproglige, rumlige, musikalske etc. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 20

Hjerneskadeproblematik Funktionsanalyse A. Svækkelse af kognitive funktioner 1. Svækket hukommelse 2. Svækkelse af andre kognitive funktioner som eksempelvis ved afasi. 3. Abstraktionsevne 4. Dømmekraft 5. Tænkning 6. Planlægning Symptom 1 og 2 skal være til stede i en grad, der interfererer med normale daglige aktiviteter. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 21

Hjerneskadeproblematik Funktionsanalyse Hukommelse over for verbalt og non-verbalt materiale • Genkendelse, reproduktion og genfremkaldelse (retrieval-funktion) • Visuospatial analyse • Konstruktiv tænkning og praksis • Abstraktion, logisk tænkning samt problemløsning • Personlighedsfunktion • Karakterstruktur • Affektforvaltning • Indlevelsesevne m. m. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 22

Hjerneskadeproblematik Sygdomsbillede Afasier Det dominerende venstre hemisfære syndrom. De væsentligste symptomer er: • Impressive sprogforstyrrelser auditivt eller ved læsning • Centrale sproglige bearbejdningsforstyrrelser. • Ekspressive forstyrrelser mundtligt eller skriftligt. • Taleforstyrrelser (dysartri) • Emotionel ændring (depressive reaktioner, katastrofereaktioner) • Anosognosi (Wernickes afasi) og neglect forekommer • Ofte agnosier og apraksier 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 23

Hjerneskadeproblematik Sygdomsbillede Patienter med højresidig hjerneskade vil typisk udvikle: • Lammelser i venstre side af kroppen. • Rum- og retningsforstyrrelser. • Tendens til at overse eller glemme den lammede kropshalvdel (neglect af kroppen). • Manglende sygdomserkendelse (neglect af sygdommen). • Balanceproblemer. • Problemer med kreativitet, musikalitet og følelsesfortolkning. ’ • Nedsat syn mod venstre side (hemianopsi). 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 24

Hjerneskadeproblematik Analyse af funktionssvækkelse Spatiale forstyrrelser. Stedsans (brug af kompas- kort – indre forestillingsbilleder. Rumsans – proportioner, størrelsesforhold (indkøb af kød). Mekanisk snilde (kombineret med finmotoriske forstyrrelser). Billedlig erindring svagere. Visualisering sværere. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 25

Hjerneskadeproblematik Personlighedsændringer ved hjerneskader Det er sandsynligt, at basale personlighedstræk forstærkes i tilslutning til en intellektuel reduktionsproblematik. En af vanskelighederne beror på, at vi ikke med sikkerhed kan forudse, hvilke træk der bliver de dominerende, og hvilke der dæmpes ned. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 26

Personlighedsteori. Kognitiv stil: Patientens kognitive funktionsmåde afslører sig i flere led: 1. Hvordan patienten opfatter (perciperer) begivenheder. 2. Hvorledes patienten koncentrerer sin opmærksomhed. 3. Hvorledes patienten bearbejder informationer. 3. 1 Hvorledes patienten organiserer sine tanker. 3. 2. Hvorledes patienten meddeler sine reaktioner og tanker til andre. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 27

Personlighedsteori. Interpersonlig adfærd Patientens være- og handlemåde over for andre mennesker. Data kan fortolkes forskelligt: 3. Ud fra den virkning, tilsigtet eller utilsigtet, adfærden har på andre. 4. Ud fra de bagvedliggende intentioner/holdninger/motiver 5. Ud fra de metoder, patienten anvender for at medinddrage andre i sin tilfredsstillelse af egne behov 6. Ud fra den måde, hvorpå han klarer interpersonelle spændinger og konflikter 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 28

Personlighedsteori. Kommunikationsstilarter Den tænksomme (intellektualiserende stil. ) Saglig, objektiv, men samtidig med tendens til det omstændelige. Tendens til at udtrykke sig med forbehold (på den ene side og på den anden side). Den neutrale stil. Nøgtern, saglig, korte sætninger, enkel og undertiden lidt fattig udtryksform. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 29

Psykologisk undersøgelsesmetodik. Det narrative univers drejer sig om, at den historie vi fortæller på et givet tidspunkt er farvet af vor sindsstemning og af nogle basale grundholdninger. Eksempelvis er depression ofte forbundet med vrede, og vreden farver vor måde at opfatte verden på og vore relationer til andre mennesker. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 30

Psykologisk undersøgelsesmetodik. Det narrative univers. Flere muligheder: Troværdige meddelelser med mange udeladelser. Troværdigt, men med forekomst af tvivlsomme informationer og selvmodsigelser. Utroværdigt- fantastiske informationer. (overdrivelser) Utroværdigt- præsentation af et konfliktfrit univers. (underdrivelser). 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 31

Psykologisk undersøgelsesmetodik. 1. Anamnese. Opvækst, dispositioner og psykiske traumer Nuværende familiesituation og øvrige sociale relationer Skole og uddannelse Arbejdsanamnese Økonomi og bolig Præmorbid personlighed og præmorbidt kognitivt funktionsniveau Misbrug- tidligere og aktuelt 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 32

Psykologisk undersøgelsesmetodik. 2. Anamnese. Kriminalitet Somatiske forhold- kranietraumer- eksponering Sygdomsforløb- herunder forhold angående sygdomsdebut, observerede symptomer, indtryk af tilstanden, tidligere indlæggelser, behandlingstiltag og diagnoser 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 33

Psykologisk undersøgelsesmetodik. 3. Anamnese. Tidligere psykologisk undersøgelse eller samtaleterapi Aktuel indlæggelse og sygdomstilstand, herunder indlæggelsestidspunkt, symptomer, diagnose og indtryk Aktuel medicinering Øvrige behandlingstiltag, støtteforanstaltninger og beskæftigelse under den aktuelle indlæggelse Aktuel behandlingsplan Begrundelse for aktuel henvisning til psykologisk undersøgelse Andet. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 34

Relationen mellem behandler og patient Modtagerfølelser ( Martin Johansen (1980): Et deskriptivt forsøg Psyke & Logos; nr. 2 (p 213 -225) Behandlerens refleksioner, når man føler sig angrebet: • Find ud af, hvad der rører sig i patienten, og hvad der rører sig i dig selv • Prøv at få kontakt med dine egne følelser og tænk dig derefter om, før du handler • Hvis din mimik og dit kropssprog ikke er i kontakt med det, du siger, bliver det kroppens sprog, der slår igennem • Vær bevidst om udtryk som ”jeg”, ”vi” og ”man” samt ”du” • Betydningen af rolleidentitet og rolledifferentiering • Professionel håndtering af splitting handler meget om, hvordan vi håndterer modtagerfølelser 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 35

Psykologisk undersøgelsesmetodik Funktionsanalyse · Intellektuel funktion · Kreativitet · Psykosocial kompetence · Affektforvaltning · Forsvarsstil · Potentiel eller reel psykopatologi 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 36

Psykologisk undersøgelsesmetodik. Diagnostiske kriterier for Aspergers Forstyrrelse Fra DSM-IV. Kvalitative forstyrrelser i socialt samspil, som viser sig ved mindst to af følgende: 1. Udtalt forringet evne til at bruge varieret nonverbal adfærd så som øjenkontakt, ansigtsudtryk, kropsholdning og gestus som et led i det sociale samspil. 2. Er ikke i stand til at etablere venskaber med jævnaldrende, svarende til udviklingsniveauet. 3. Manglende lyst til at dele glæde, interesser eller aktiviteter med andre mennesker. (Delagtiggør f. eks. ikke andre mennesker i ting af interesse for personen ved at vise det eller pege på det). 4. Manglende social eller følelsesmæssig gensidighed. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 37

Tænkningens organisation. Tænkemåder. Eva Basch-Kahre: Patterns of Thinking. Int. J. Psycho. Anal. 1985, 66, 456 og frem. Emotionel sensomotorisk tænkning: Oplevelse af tidlige sensoriske indtryk, motoriske og spatiale oplevelser og stærke følelser. Primær procestænkning. Ingen tid og rum: Fortætning, forskydning, overdeterminering, pars pro toto. Operationel tænkning: Årsag-virkning oplevelse. Abstraktion- forståelse for matematiske og tekniske problemer. Sekundær-proces tænkning: Sproget for bevidst og førbevidst tænkning. Kendetegnet ved logiske begreber omkring tid og rum, samt verbalisering. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 38

Tænkningens organisation. Personlighedsteori. Sekundær-proces tænkning (Eva Basch-Kahre): Freud definerede sekundær-proces tænkning som sproget for bevidst og førbevidst tænkning. Det er kendetegnet ved logiske begreber omkring tid og rum og ved verbalisering. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 39

Psykosebegrebet. Modeller for psykoser Til enhver psykotisk tilstand hører vrangforestillinger og en virkelighedsopfattelse, der er klart afvigende. Der kan indgå hallucinationer, konfusion og /eller adfærdsforstyrrelser. Dynamisk sårbarhedsmodel Genetisk sårbarhed: fx et særligt følelsesmæssigt skrøbeligt eller ”tyndhudet” menneske. Neuronal udviklingsforstyrrelse. Uudviklet evne til at sætte ord på følelser. Nedsat opmærksomhed og hukommelse. Lav stimulusbarriere. Psykologisk sårbarhed. Forstyrrelser i opvæksten/negative objektrelationer. Skader i selvudviklingen. Traumatiske oplevelser. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 40

Psykoseforståelse Oversigt over symptomatologi ved skizofreni • 1. Autisme dvs. indadvendthed, tilbagetrækning og mangel på interesse for ydre stimuli. • 2. Associationsforstyrrelser. eller ”inkohærens”. Tankerne følger associationskæder, som er vanskelige at begribe for en udenforstående. Der kan indtræffe de voldsomme spring i tankegangen. • 3. Ambivalens. I akutte handlingssituationer kan patienten rammes af en tvivlrådighed, som kan virke helt lammende. • 4. Affektive forstyrrelser. De følelsesmæssige udtryk, som man normalt ville forvente i en given situation, optræder ikke eller afviger stærkt fra det normale. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 41

Personlighedsteorier. The Big 5 og personlighedsforstyrrelser Henrik Skovdahl. Postulat 1. Individualitet. Alle voksne kan karakteriseres ved deres differentierede status på en serie personlighedstræk, som har indflydelse på tanke-, følelses- og adfærdsmønstre. Universalitet Individuelle forskelle Sammenhæng mellem disse træk og tanker, følelser og adfærd. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 42

Personlighedsteori The Big Five og personlighedsforstyrrelser Henrik Skovdahl. Postulat 2: Oprindelse. Personlighedstræk er endogene basale tendenser. Personlighedens arvelighed Grundlæggende personlighedstræk har en betydelig arvelig komponent Minnesotaundersøglesen Dansk tvillingeundersøgelse med NEO-PI-R Personlighed og psykobiologi Personlighedsændring og SSRI Empirisk personlighedspsykologi og radikal behaviourisme. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 43

Personlighedsteori The Big 5 og personlighedsforstyrrelser. Konceptuel sammenhæng mellem DSM-IV og Fem Faktor Modellen velkendt F. eks. Høj C og kompulsiv personlighedsforstyrrelse. Sammenhæng mellem ICD 10. Personlighedsforstyrrelser og Fem Faktor Modellen mindre velundersøgt. Faktoranalyse mellem Big Five faktorer og skalaer til vurdering af personlighedsforstyrrelser (Widiger et al. 1994). N = 581 Principal komponent analyse, varimax rotation Faktorladninger > 33 medtaget. (udarbejdet af Henrik Skovdahl). 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 44

Personlighedsteori Personlighedsprøver NEO-PI-R Er baseret på Fem faktor modellen 240 spørgsmål De fem faktorer: Neuroticisme (Neuroticism) Extraversion (Extroversion) Åbenhed (Openness) Venlighed (Agreeableness) Samvittighedsfuldhed (Conscientiousness) 6 facetter inden for hver faktor findes både i en selv-rating og en observatør-rating (360 graders) 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 45

Psykologisk undersøgelsesmetodik Strukturerede personlighedsprøver Personality Assessment Inventory (1) Personality Assessment Inventory (PAI) omfatter 344 spørgsmål Et omfattende diagnosticerings- og screeningsinstrument, der diagnosticerer • Personlighedsforstyrrelser • Psykiske lidelser Opgørelsen af PAI sker i relation til 22 skalaer, der er fordelt på følgende fire områder: • Kliniske • Behandling • Validitet • Interpersonel 11 skalaer 5 skalaer 4 skalaer 2 skalaer PAI giver således behandlingsmæssige forslag 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 46

Psykologisk undersøgelsesmetodik Strukturerede personlighedsprøver Personality Assessment Inventory (2) Opgørelsesskalaer i PAI: Kliniske skalaer 1. Angst 2. Angstrelaterede forstyrrelser 3. Depression 4. Mani 5. Paranoia 6. Skizofreni 7. Borderline 8. Antisocial 9. Alkohol 10. Stofmisbrug 11. Somatiske klager 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 47

Psykologisk undersøgelsesmetodik Strukturerede personlighedsprøver Personality Assessment Inventory (3) Opgørelsesskalaer i PAI (fortsat 1): Behandlingsskalaer 1. Aggression 2. Selvmordstanker – planer 3. Stress 4. Modstand 5. Afvisning 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 48

Psykologisk undersøgelsesmetodik Strukturerede personlighedsprøver Personality Assessment Inventory (4) Opgørelsesskalaer i PAI (fortsat 2): Valideringsskalaer 1. Inkonsistens 2. Afvigelse 3. Positivt indtryk 4. Negativt indtryk Interpersonlige skalaer 1. Dominans 2. Varme 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 49

Psykologisk undersøgelsesmetodik Den psykologiske undersøgelsesrapport Feed-back på den psykologiske undersøgelse ifølge Stephen Finn • Samtalen formes som en dialog med plads til spørgsmål fra den undersøgte • Niveau 1. informationer. – Bekræftelse på klientens selvopfattelse. –konsensus-søgning • Niveau 2. Forsøg på omformning af klientens opfattelse af egne vanskeligheder • Niveau 3. Formidling af informationer, der står i kontrast til klientens selvopfattelse. Formuleres som hypoteser fra undersøgerens side 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 50

Psykologisk undersøgelsesmetodik Den psykologiske erklæring (1) I en erklæring bør der foretages en klar skelnen mellem oplysninger og vurderinger A. Opgavens art B. Oplysning om undersøgelsens tilrettelæggelse og forløb C. Indhentede udtalelser, der vedlægges erklæringen D. Kort beskrivelse af barnets og forældrenes nuværende situation og barnets kontakt med hver af dem E. Forældrenes oplysninger om sig selv, om ægteskabet, om deres nuværende samlivsforhold, boligforhold, arbejdsforhold m. m. Brug af sprog, der ligger nær faderens og moderens, gerne med deres egne vendinger og udtryk 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 51

Psykologisk undersøgelsesmetodik Den psykologiske erklæring (2) F. Forældrenes beskrivelse af barnets udvikling og personlighed og deres forståelse for dets specielle psyke G. Beskrivelse af observationerne af barnet, samt barnet og forældrene H. Vurdering af forældrenes egnethed som opdragere af barnet og en vurdering af deres holdning til samværet og samarbejdet herom I. En vurdering af barnets tilknytning til hver af forældrene og til eventuelle søskende J. En sammenfattende vurdering, som giver retten en psykolog-faglig belysning af sagen, herunder eventuelt vejledende bemærkninger om, hvad der kan tjene barnet bedst. Vær opmærksom på, at det er dommeren der træffer afgørelsen 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 52

Psykologisk undersøgelsesmetodik Den psykologiske erklæring • Opdraggiver, opgavens art, mandat • Oplysning om undersøgelsen tilrettelæggelse og forløb • Indhentede udtalelser, der vedlægges erklæringen • Kort beskrivelse af barnets og forældrenes nuværende situation og barnets kontakt med hver af dem • Forældrenes oplysninger om sig selv og ægteskabet 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 53

Kliniske psykologydelser Kvalitetsstyring • Centrale elementer i en kvalitetshåndbogs generelle del • Hvem er vi? • Hvilke ydelser leverer vi? • Hvilke kvalitetskrav har vi for ydelserne? • Hvorledes leverer vi ydelserne? • Hvordan kontrollerer vi, at ydelserne er i overensstemmelse med de opstillede krav? • Hvilke regler skal der opstilles for at kunne udføre korrigerende handling? 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 54

Psykologisk undersøgelsesmetodik Den psykologiske undersøgelsesrapport Positiv checkliste (1) • Findes de relevante identificerende informationer (fulde navn, adresse, cpr. ) på undersøgelsestidspunktet? • Er der angivet datoer for undersøgelsesdage og rapportlevering? • Er der sammenhæng i rapporten? Hvilke begivenheder eller adfærdsmønstre er vigtige? For hvem er de vigtige og af hvilke grunde? • Vil læsere i årene der kommer kunne forstå rapporten? Kan man se i hvilken sammenhæng og under hvilke omstændigheder, undersøgelsen blev gennemført? Kan man ud fra undersøgelsen se, hvor der findes andre relevante rapporter/journaler? 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 55

Psykologisk undersøgelsesmetodik Den psykologiske undersøgelsesrapport Positiv checkliste (2) • Findes der baggrundsoplysninger, som undersøgeren har taget hensyn til? F. eks. familiesituation, medikamentel behandling, udviklingshistorie? • Kan man se, hvem der er kommet med baggrundsoplysningerne? • Fremgår det klart, hvad undersøgelsesrapporten bygger på? Herunder hører anvendte prøver, dokumenter, der er blevet gennemlæst, iagttagelser eksempelvis i et klasseværelse eller på en sengeafdeling, samtaler med klienten, vurdering af miljø og samtaler med familien. 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 56

Psykologisk undersøgelsesmetodik Den psykologiske undersøgelsesrapport Positiv checkliste (3) • Hjælper rapportens opbygning læseren med at finde frem til vigtige informationer uden at skulle lede længe? • Angiver overskrifterne tydeligt arten af hver sektions indhold? 2/28/2021 ©Copyright Birgitte Brun 2006 57