Psykoedukation skizofreni Session 6 Kommunikation og samvr med

Psykoedukation skizofreni Session 6 – Kommunikation og samvær med den skizofreniramte Undervisere:

Dagen program • • • Spørgsmål fra sidst? Hvad er kommunikation? Samvær og samtale med mennesker med sindslidelse Hvad virker i samværet? Eget psykisk forsvar i samværet med en der han en psykisk sygdom

Hvad er kommunikation? • • Det verbale udtryk: Det nonverbal udtryk: Det man siger med ord Det der fortælles med kropsholdning, kropsbevægelser og mimik

Jeg. Den anden. Kommunikation? ? ? Jeg kender dig, så jeg tror ved hvad du har brug for Du kender mig, så du tror, du ved hvad jeg tænker og hvad jeg har brug for

Jeg. Den anden. Kommunikation Jeg vil gerne hjælpe Hvordan?

Hvad virker i kommunikationen • • • Undgå tankelæsning Tal for egen regning Respekter andres udsagn Undgå abstrakt tale og for mange detaljer Undgå ”dybe” diskussioner Hjælp hinanden med at forstå, hvad der bliver sagt Giv tydelig opmuntring, støtte og positive kommentarer Ved psykoser, undgå lange sætninger. Undgå overinvolvering Undgå høj grad af kritik Undgå ironi

Samvær og samtale med mennesker med skizofreni • • • Hvordan oplever i, som pårørende, at handlinger, tanker og følelser kan blive påvirket hos et menneske, der er ramt af skizofreni? Hvordan oplever i, at skizofreni kan påvirke kontakten til andre mennesker? Hvilke egenskaber hos den pårørende, kræves i samværet med et menneske med skizofreni?

Mulige forhindringer, for den skizofreni ramte der kan forringe kontakten Indre verden - ydre virkelighed Relationer og kommunikation mellem mennesker er præget af såvel • Bevidste valg – Rationelle (fornuftsmæssige) elementer samt • Ubevidste valg - irrationelle elementer Ved kontakt kan det betyde: • Kontaktvanskeligheder • Grænseproblemer • Psykisk underskud • Opfyldt af eget indre • Uberegnelige handlinger • Psykisk smerte

Hvad sker der med dig i kontakten med skizofreniramte • • • Du kan blive forstyrret i din selvopfattelse. Dine grænser bliver afprøvet. Dine forsvarsmekanismer aktiveres. Du mærker egen tvivl, egne sår og vrede. Ømme punker berøres Du kan føle dig krænket, misbrugt, eller manipuleret med

Eget psykisk forsvar i samværet med en der har en psykisk sygdom. Det er nemt at komme til ubevidst at påtage sig den andens følelser og reaktioner – projektiv identifikation – således at det kan opleves som ens egne. Det kan bedres ved at forsøge i så stor udstrækning som muligt, at blive opmærksom på de metoder den anden bruger (ubevidst), for at klare dagligdagens evt. problemer og udfordringer så som: • • • Generalisering: At alt og alle bliver skåret over én kam. Eks: Rødhårede er opfarende, ingen forstår mig, eller mennesker med skizofreni er farlige. Benægtelse: Det skete er ikke sket Projektion: Eks. : det er de andres skyld Splitting: Ond/god - sort/hvid – altid/aldrig – enten/eller – alle/ingen Distancering: Man er ikke følelsesmæssigt engageret Afvisning: Man afviser andre for ikke selv at mærke smerten og skuffelsen

Hvordan kan jeg som pårørende holde til det? • • Mærk dig selv og dine følelser. Stå ved dine oplevelser. Sig tydelig fra og til. Fortæl ærligt om jeres oplevelser til hinanden.

Hvad virker i samværet? Vær ærlig! • Tydelig og konkret tale – få ord • Ærlighed om sig selv i situationen. • Bevidsthed om situationen. • Afslappet og vågen holdning. • At sætte ord på handling. • Opmærksom på egne grænser og at markere dem. • Holde om – holde fast! • Være vedholdende. • Overholde aftaler.

Hvad virker i samværet? • Enighed om meningsfuld retning – fokusere på: Det vi kan være enige om og tale ud fra det. • Accept at forskellige indsatser. • Indlevelse / medfølelse. • Bevare det psykiske overskud (holde fast i sig selv). • Afspænding (trække vejret ned i maven, gå en tur, osv. ) • At yde en bevidst indsats (undgå afmagt og angst, fokuser på håb). • Brug ”Time out”

Næste gang Et sundt liv, KRAM - kost, rygning, alkohol, motion • • • Livskvalitet Mæthed og sult Sund kost Fysisk aktivitet Misbrug Psykiatriske og sociale rettigheder og tilbud • • • Psykiatriloven/patient rettigheder Økonomi/forsørgelse Beskæftigelse, Fritid, Bolig Støtteforanstaltninger Patient organisationer Psykiatrisk skadestue