Psyken og Fysisk Aktivitet Fysisk inaktivitet Hvert r

Psyken og Fysisk Aktivitet

Fysisk inaktivitet • Hvert år er 4. 500 dødsfald relateret til fysisk inaktivitet. Det svarer til 7 -8% af alle dødsfald.

Fysisk inaktivitet – tab i middellevetid • Fysisk inaktivitet er relateret til et tab i danskernes middellevetid på 9 -10 måneder for både mænd og kvinder.

Fysisk inaktivitet • Fysisk inaktive dør 5 -6 år tidligere end fysisk aktive.

Fysisk inaktivitet • Fysisk inaktive kan forvente 8 -10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive.

Fysisk inaktivitet • Hvert år er 100. 000 hospitals-indlæggelser relateret til fysisk inaktivitet.

Fysisk inaktivitet • 2, 6 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge • 3, 1 mio. ekstra fraværsdage • 1. 200 tilfælde af førtidspension

Fysisk inaktivitet • Merforbrug i Sundhedsvæsenet: 3. 109 mio. kr. årligt • Besparelse pga. tidlig død: 226 mio. kr. • Netto: 2. 883 mio. kr.

73. 743 raske kvinder Hvad betyder det at gå? – risiko for hjertesygdom? Manson et al, N Engl J Med. 2002 Sep 5; 347(10): 716 -25

68. 497 raske kvinder 6 års opfølgning- risiko for diabetes Hu et al JAMA. 2003; 289: 1785 -1791 Ser på fjernsyn 0 -1 2 -5 6 -20 21 -40 >40 timer/uge

Reduceret risiko for død af alle årsager ved at bruge cyklen som transportmiddel i forhold til ikke at bruge cyklen

Fysisk aktivitet i fritiden – mindst 2 gange om ugen Lancet Neurology, October 2005

Sammenfald af sygdomme Hjertesygdom Højt blodtryk Type 2 diabetes Depression Demens Brystkræft Tarmkræft

Fysisk aktivitet som forebyggelse Hjertesygdom Højt blodtryk Type 2 diabetes Depression Demens Brystkræft Tarmkræft

Fysisk aktivitet som behandling Hjertesygdom Højt blodtryk Type 2 diabetes Depression Demens Brystkræft Tarmkræft

Mangel på motion er en risikofaktor for dårligt humør og depression.

Akut fysisk aktivitet og humør Yeung RR 1996 Personer, der træner regelmæssigt, opnår akut glæde / bedre humor / mindre dårligt humør ved fysisk aktivitet af kendt varighed og intensitet.

Akut fysisk aktivitet og humør Yeung RR 1996 Mere intens fysisk aktivitet, end man er vant til, har en tendens til at give modsat effekt

Akut fysisk aktivitet og humør Yeung RR 1996 Over tid er der en tendens til, at den fysiske aktivitet, der initialt gav dårligt humør, giver godt humør

Tværsnitsundersøgelser, der sammenligner grupper af raske personer, der er regelmæssigt fysisk aktive med grupper af personer, der ikke er.

Regelmæssig fysisk træning, fitness og humør (Thirlaway & Benton, 1992) • Det er den regelmæssige træning og konditionsniveauet, der er af betydning for sindsstemningen. • Personer med meget god kondition, som ikke er fysisk aktive, har lav sindsstemning.

Angstsymptomer på adrenalininfusion er mindre hos personer i god kondition Zijderweld et al, 1992

Fysiske stresssymptomer på mentalt stress er måske påvirkelige af regelmæssig træning. Rogers et al 1996; Cleroux et al 1985 Mentalt stress BT

Fysiske stresssymptomer på mentalt stress er måske påvirkelige af regelmæssig træning. Rogers et al 1996; Cleroux et al 1985 Konflikttest BT

Fysiske stresssymptomer på mentalt stress er måske påvirkelige af regelmæssig træning. Rogers et al 1996; Cleroux et al 1985 Konflikttest Adrenalin

Associationen mellem fysisk aktivitet og humør • Uafhængig af fitness • Mild fysisk træning har gavnlig effekt på angst, men påvirker ikke VO 2 max.

Fysisk aktivitet og humøret • Fysisk aktivitet kan føles ubehagelig, men kan også være associeret med lykkefølelse, især ved længerevarende træning. • Fysisk træning har antidepressive og anxiolytiske effekter. • Fysisk træning reducerer følsomheden over for mentalt stress.

Mekanismer ?

Mulige mekanismer Vi ved ikke, hvorfor fysisk træning har en positiv effekt på depressionen – men der er formentlig flere virkningsmekanismer.

Mulige mekanismer I den vestlige verden anses det for sundt at være fysisk aktiv, og den depressive person, der motionerer, kan forvente positiv feedback fra omverdenen og social kontakt. I vor kultur regner vi det for normalt og sundt at dyrke motion, hvorved en ringslutning kan opstå: den der motionerer, føler sig normal.

Mulige mekanismer Hvis man er fysisk aktiv ved relativt høj intensitet, er det svært samtidig at tænke/spekulere meget, og den fysiske aktivitet kan benyttes som afledning af triste tanker.

Mulige mekanismer Depressive personer lider ofte af træthed og uoverkommeligheds-følelse, hvilket kan medføre fysisk inaktivitet og tab af kondition og dermed øget træthed. Fysisk aktivitet øger konditionen og muskelstyrken og dermed det fysiske velvære.

Mulige mekanismer Nogle depressive lider af angst med følelse af indre uro. Under fysisk aktivitet stiger pulsen, og man sveder. At opleve disse fysiologiske ændringer i forbindelse med normal fysisk udfoldelse kan tænkes at give den depressive/angste person den vigtige erfaring, at det ikke er farligt at have høj puls.

Mekanismer ? Adrenalin Noradrenalin Betaendorfin Cortisol Serotonin BDNF

Adrenalinniveauet stiger markant ved akut fysisk aktivitet, men der sker ikke en egentlig adaptation til træning, og det er vanskeligt at afgøre om det basale adrenalinniveau er påvirkelig af regelmæssig træning.

Adrenalinniveauet stiger markant ved akut fysisk aktivitet. Træning øger individets kapacitet til at producere adrenalin på et givet stimulus. Kjaer M, 1985

Noradrenalin øges akut ved arbejde.

Noradrenalinniveauet i hjernen falder ved intenst arbejde, men mindre efter regelmæssig træning.

Noradrenalinniveauet i hjernen kunne være en mediator.

Noradrenalinniveauet i hjernen kunne være en mediator.

Cortisol stiger ved langvarig fysisk aktivitet – hvileværdier er måske lavere hos trænede end utrænede.

Depression og cortisol Brown ES, 2004 Rev Neurosci. 1999; 10(2): 117 -39. • Øget cortisolsekretion er fundet hos personer med depression (og demens) – højt cortisolniveau synes at kunne skade hippocampus. • Langvarig effekt af fysisk træning på psykiske symptomer kan inkludere et lavere cortisolniveau.

Betaendorfiner

Betaendorfiner ”Joggers high”?

? Adrenalin Noradrenalin Betaendorfin Cortisol Serotonin BDNF

Depression - hyppighed Omkring 500. 000 danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv – og man regner med, at 6% af befolkningen aktuelt går rundt med en depression. Endnu flere oplever mildere former for depression.

Depression - definition Depression, i henhold til WHO’s definition på en depression der kræver behandling, indebærer at symptomerne skal være til stede hver dag eller næsten hver dag hele dagen gennem mindst 14 dage.

Depression - definition Mindst to af følgende symptomer: · · · Følelse af nedtrykthed Markant nedsat lyst/interesser Reduceret energi/svær træthed

Depression - definition Samt mindst to af følgende: • • Nedsat selvtillid eller selvfølelse Selvbebrejdelser Svær skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Tænke- og koncentrationsbesvær Svær indre uro eller modsat: hæmning Søvnforstyrrelser Betydningsfulde ændringer i vægt eller appetit.

Inddeling af depression efter sværhedsgrad · Mild depression: Opfylder man to af de første kriterier og to af de næste, har man en mild depression. · Moderat depression: Til en moderat depression hører mindst fire af symptomerne fra den anden gruppe. · Svær depression. En svær depression har alle tre symptomer fra første gruppe og fem af symptomerne fra sidste gruppe.

Skuespilleren Birthe Neumann … jeg husker den første dag, hvor jeg får udgangstilladelse. Det er en meget, meget varm dag. Jeg går op ad Nordre Fasanvej, og så er det, at jeg hører musik. På denne stillestående varme sommersøndag eftermiddag, hører jeg pludselig, at nogen spiller ”Rock Around The Clock Tonight: One, two three o`clock, four o`clock rock…. ”.

Jeg går efter musikken. Gennem et vindue ser jeg så dette hold af kvinder, der danser til musikken. Klædt i pink, gul, koboltblå – i virkeligheden meget stærkere farver end jeg kunne tåle. Men jeg var draget. Det var kvinder på min alder eller yngre eller ældre, som dyrkede aerobics for fuld udblæsning. Og så var det, jeg vidste, at det var det, jeg skulle.

Så du begynder at gå i fitness-center?

Ja, jeg dyrker hård konditionstræning i form af aerobics. Ikke 1 time ad gangen, men to timer i træk. Hver dag. Og ofte både formiddag og eftermiddag.

Og hvad sker der – forsvinder depressionen og tvangstankerne, mens du laver aerobics?

Nej, slet ikke. Jeg kan have de forfærdeligste tanker, mens jeg hopper rundt. Det er bagefter, det sker. Når jeg rigtigt har svedt og bagefter står under bruseren og senere smører min krop ind i lotion, så er det, at jeg får denne utrolige følelse af velvære. Desværre varer denne følelse ikke ved særlig længe. Men det er dette ”kick” af velvære og nydelse, som jeg stræber efter.

”Joggers high” !!

”Joggers high” opleves ved langvarig hård fysisk aktivitet – man bliver efterhånden tilvænnet således, at der skal mere og mere til for at opleve eufori.

Man kan opleve glæde og velvære ved at være fysisk aktiv også af moderat intensitet.

Motion som forebyggelse af depression – få data

Regelmæssig fysisk træning – raske risiko for senere depression • Harvard alumni (10. 201 mandlige studerende), 2327 -års follow-up • Depressionsraten var lavere blandt de fysisk aktive end blandt de fysisk inaktive.

Regelmæssig fysisk træning – ældre med mild eller svær depression Mobily, 1996 2. 084 ældre med depressive symptomer. Daglige gåture var associeret med færre depressive symptomer 3 år efter.

Motion som behandling af depression

sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet ns C ev ide en I ng sk B Be A ns ide ev en ed te ra de Mo æ St Positiv effekt af træning på: rk ev ide vid ns en s Depression D

Depression Lawlor DA; BMJ 2001 Meta-analyse: 14 studier

? Adrenalin Noradrenalin Betaendorfin Cortisol Serotonin BDNF

Fysisk aktive børn, har en bedre stress-tærskel. Kirkendall (1986)

Flere studier viser, at børn, der regelmæssigt deltager i idrætsaktiviteter eller regelmæssig motion, har bedre koncentrationsevne og hukommelse.

Hvis boglige lektioner erstattes af idrætstimer, har det ingen forringende effekt på børnenes boglige præstationer (Strong 2005).

En svensk afhandling fra 2003 beskriver resultater fra Bunkeflo-projektet ved Malmø, hvor børnene i 1. -3. klasse fik en idræt/motoriklektion hver skoledag.

Resultaterne stammer fra målinger på 251 børn, hvor to tredjedele gennemførte interventionen, og den sidste tredjedel fungerede som kontrolbørn, der ikke havde ekstra idræt/motorik.

Resultaterne viste, at børn i interventionsgruppen efter tre år med ekstra idræt havde klart bedre motorik end kontrolgruppen.

• Efter to år havde de en bedre koncentrations-evne. • Skolepræstationer forbedredes i svensk og matematik i forhold til kontrolgruppen.

JA Stress Angst Humør Koncentration

Søren Kierkegaard holdt af at gå. Det kommer til udtryk i et brev fra 1847 til hans svigerinde Henriette: ”Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine bedste tanker til og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den. ”

Slide-showet bygger på en litteraturgennemgang, der er nedskrevet i følgende publikationer: • Fysisk Aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, udgivet af Sundhedsstyrelsen • Recept på motion - motion som forebyggelse af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck • Motion på recept – motion som behandling af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck • Graviditet og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck • Børn og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

• • Udarbejdelse af slides: Bente Klarlund Pedersen Fotograf: Ernst Tobisch Fotograf: Reimar Juul (Grand Old Masters) Sponsorering: Tryg. Fonden aktivsundhed. dk