PROFESSIONSETIK I ORGANISATORISK PRAKSIS Jens Eistrup Videnscenterdag Profession

PROFESSIONSETIK I ORGANISATORISK PRAKSIS Jens Eistrup Videnscenterdag – Profession og uddannelse 9. 11. 2017

Baggrund Interesse for professionsetik motiveret af flere forhold: • Stigende bevidsthed i professioner om etik over det sidste 20 -25 år (Eistrup/Dalgaard 2014) • Kritik af systemiske rammer omkring professionelles arbejde → ‘etik under pres’. (Bauman 2000; Smith 2001; Wold mfl. 2015) • Kompleksitet i opgaveudførelsen som kilde til ‘etiske øjeblikke’ i velfærdsprofessioners praksis (Pedersen 2011). SÅ: professionsetik synes både at være under pres og vigtigere end nogensinde!

Spørgsmål • Hvordan påvirker den politisk-organisatoriske kontekst professionelle socialrådgiveres håndtering af etiske principper i praksis? • Hvad er forholdet mellem stigende organisatoriskstyringsmæssig kompleksitet og den professionelles etiks betydning i socialfaglig praksis? • Hvilken betydning tilskriver henholdsvis socialfaglige praktikere og deres ledelse etiske principper og etisk ansvar i en socialfaglig hverdagspraksis?

Teoretisk ramme (1) Etik i det moderne samfund: Etik i professionsteorien: Komplesitet i kontekst: Etik i socialt arbejdes praksis: Zygmunt Bauman K. E. Løgstrup Professionssociologi: • Funktionalistisk • Weberiansk • Governmentality Den offentlige forvaltnings sociologi (Åkerstrøm Andersen) “Etisk instans”

”Den etiske instans” • Professionsetik og lærebøger konstituerer en særlig ‘etisk instans’ hos professionsudøvere. • Denne indebærer et vidtgående ansvar for egne handlingers (dannende) virkninger på andre mennesker. • Anråbes både udefra og indefra – • indefra som professionelles egne værdikriterier for praksis • udefra som forventninger om, at professionelle forlener også vanskelige beslutninger med etisk legitimitet (”det etiske øjeblik” → der hvor hensyn afvejes og kompromisser indgås).

Teoretisk ramme (2) Politisk efterspørgsel Samfundsbetingelser Organization Ledelse - Delegation - Kompleksitetsreduction - Legitimitet “Etisk instans” - Adlyd! Vær selvstændig! Vær effektiv! Innovér! Skab resultater! - Løfte om ansvar - Krav til betingelser Praktiker Borgere • • Civile rettigheder Specifikke behov Profession • • Uddannelse Professionelle værdier

Arbejdshypoteser Mere komplekse krav til organisationer Stigende organisatorisk pres på professionelt etisk ansvar Mere modsætningsfyldte politiske krav til organisationer Forhøjet risiko for inkongruente forståelser af professionelt etisk ansvar

Feltarbejde og empiri: Feltarbejde på henh. Jobcenter i Danmark og en sundhedsklinik i Prince George, Canada. 3 dage hvert sted, kombination af observation og interviews. Foreløbige analyser Der kan skelnes mellem klassisk-universelle og kontekst-specifikke dilemmaer i socialt arbejde: • EX 1 på universelt dilemma i socialt arbejde: intervention vs. selvbestemmelse • EX 2 på universelt dilemma: at vinde borgers tillid uden at kunne være 100 % ærlig • EX 1 på kontekstspecifikt dilemma: høj grad af arbejdsdeling sår tvivl om rækkevidden af den enkeltes ansvar – mens borgere efterspørger et ansigt • EX 2 på kontekstspecifikt dilemma: tidsmæssig tvang til prioritering af nogle hensyn over andre (fx kontakt til virksomheder ↔ omhyggelighed i journaler)

Perspektiver for uddannelse og praksis: • Analysens foreløbige indsigter: • at betydningen af professionelles etiske ansvar formes af den organisatoriske kontekst • ‘Etisk ansvar’ italesættes både af de professionelle og af organisationen, men ikke altid på kongruente måder. • Hensigt at udvikle et undervisnings- og øvelsesmateriale som supplement til eksisterende tekster og grundbøger om professionsetik. • Bidrage til en forståelse af etik som også et organisatorisk begreb.

Questions, Comments, Answers….

Litteratur Andersen, Niels Åkerstrøm & Pors, Justine Grønbæk (2017), ”On the history of the form of administrative decison: how decisions begin to desire uncertainty”, in Management & Organizational history, Volume 12, Issue 2, p 119 -141. Bauman, Zygmunt (2000), Liquid modernity, Cambridge Polity Press. Bauman, Zygmunt (2016/1993), Postmoderne etik, Brabrand: Forlaget Reflect. Dalgaard, N. & Eistrup, J. (2014): Hvad med etikken? : om socialrådgiverprofessionens etiske diskussioner. I: Uden for Nummer Vol. 15, Nr. 28. s. 16 -27. http: //www. socialraadgiverne. dk/publikation/uden-for-nummer-28/ Johnson, Terry (1995), ‘Governmentality and the institutionalization of expertise”, in Johnson/Larkin/Saks (1995, red. ) Health professions and the state in Europe, Routledge Loegstrup, K. E. (1956), Den etiske fordring, Koebenhavn: Gyldendal. Pedersen, Ove Kaj (2011), Konkurrencestaten, Gyldendal. Smith, M 2011, 'Reading Bauman for Social Work' Ethics and Social Welfare , vol 5, no. 1, pp. 2 -17. 1080/17496535. 2011. 546175