Professionel og social kapital i de gymnasiale uddannelser

Professionel og social kapital i de gymnasiale uddannelser. Modul III. Skolernes kerneopgave Arbejdsseminar Sinatur Hotel Storebælt, 3 -4 -2017 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult www. task-consult. dk

Det, som det hele handler om: Kerneopgaven

Én kerneopgave! • ”Hvis kerneopgaven rent faktisk skal give en retning for organisationen, så er det nødvendigt at have én og kun én kerneopgave. Flere kerneopgaver betyder, at der ikke er tale om én organisation, men om flere - og at kursen er sat i flere retninger på samme tid” ”Kend din kerneopgave”. 2012.

Den levende kerneopgave ”Kerneopgaven lever i hver enkelt handling i organisationen. Enhver handling i organisationen skal direkte eller indirekte udfolde og udtrykke organisationens kerneopgave. Kerneopgaven er pejlemærket, som alle handlinger i organisationen skal understøtte og kunne føres tilbage til. Kerneopgaven er med andre ord organisationens motor”. ”Kend din kerneopgave”, 2012.

Kerneydelse og kerneopgave Kerneydelsen Kerneopgaven (Undervisning m. v. ) (Læring) Hvad skal skolens ansatte yde? Omfang, indhold og metoder. Hvad skal eleverne lære? Viden, kunnen, dannelse.

Læringens fire søjler • Tilegne sig kundskaber (learning to know) • Opnå færdigheder (learning to do) • Udvikle sin personlighed (learning to be) • Lære at leve i fællesskab (learning to live together) Delors rapporten, 1996. ”Learning: The treasure within”.

Den forsvundne kerneopgave. Brikker til et puslespil PIRLS, 2012 EVA, 2012 OECD, 2011 Lise Tingleff Nielsen, 2012

Mysteriet om den forsvundne kerneopgave • Danske skoleledere har bundrekord med hensyn til ”tid brugt på kerneydelsen” (PIRLS) • Danske skoler bruger relativt flest penge på løn til ansatte, der ikke underviser (OECD) • Lærerteams snakker ikke om kvaliteten i undervisningen, men om trivsel (phd) • Fælles Mål er usynlige. Man taler om, hvad man laver, men ikke om hvad man lærer (EVA)

Hvad bruger man tiden til? • » De bruger en stor del af tiden på at rose hinanden og hygge sig. Hvis de skal arbejde mere med elevernes læreprocesser, er de nødt til at kigge kritisk på deres egen og kollegaernes undervisning. Det strider mod den hyggelige familiekultur, « siger Lise Tingleff Nielsen. Phd afhandling. 2012.

Lederskabets stjernebillede: Fokus på rammerne eller kerneopgaven? Rammerne Kerneopgaven Chr Nissen, 2011

Kerneopgaven: Kvalitet og produktivitet

Hvad er kvalitet? • Tre sider af kvalitet: • Organisatorisk kvalitet. Effektiv organisering uden flaskehalse og med optimal udnyttelse af kompetencer. • Faglig kvalitet. Kvalitet ud fra anerkendte faglige kriterier. • Oplevet kvalitet. Brugernes og og de ansattes oplevelse og vurdering af ydelsernes kvalitet.

De fire kvalitetskriterier for gymnasiet • Nu bliver det mere klart for gymnasierne, hvad Undervisningsministeriet holder øje med for at vurdere, om skolerne lever op ministeriets forventninger om udvikling og kvalitet. • Sagt meget enkelt handler det om: 1. Frafald. 2. Karakterer. 3. Overgangen til videregående uddannelser. 4. Løfteevnen. • Det nye tilsyn skal ikke føre til nye top og flop-lister over gymnasierne præstationer. Ministeriet oplyser, at resultaterne af tilsynet ikke bliver offentliggjort. Gl. 14 -5 -2014.

Hvad virker godt i undervisning? • Lærernes undervisningshandlinger er den faktor, der i størst udstrækning forklarer elevernes fremgang i læring og er vigtigere end fx klassesstørrelse eller niveauspredning. • ”What teachers do, matters. Not what they think they do”. • Hattie, 2009. Cornelius-White & Harbaugh, 2009. Nordenbo m. fl. 2008.

Professionel kapital indebærer metodeansvarlighed Metodefrihed Metodetvang Metodeansvarlighed er baseret på professionel dømmekraft, der udvikles på grundlag af både erfaringer og forskning.

Beslutningskapital er baseret på lærernes metodeansvarlighed og dømmekraft Beslutningskapital Skole Metodeansvarlighed Gruppe Professionel dømmekraft Person

En god spiral på skolen Oplevet kvalitet Professionel kapital Professionelle læringsfællesskaber Beslutnings kapital Klare kriterier for kvalitet Engagement og trivsel

Fordele ved en stærk evalueringskultur • Eleven og forældrene får at vide, hvor barnet står • Læreren får klarhed over, hvor de enkelte elever og klassen står • Skolelederen får overblik over, hvordan kvaliteten er i undervisningen, og om man når de faglige mål • Samfundet får indsigt i, ”hvad vi får for pengene”

Social kapital og skolekarakterer En undersøgelse af 88 amerikanske skoler (2. 167 lærere, 5. 130 forældre og 88 ledere) Elevernes sociale baggrund 0, 31 Karakterer i mundtlig engelsk Lærernes erfaring ) (0, 16 0, 4 6 Karakterer i matematik 40 Skolernes sociale kapital Leana & Pil. Organization Science 2006; 17: 353 -366. 0, 30

Social kapital og skolekarakterer i Københavnske folkeskoler Skolens sociale kapital 2010: Karakter gennemsnit 2010 -2012: Højt Middel Lavt Antal skoler Thörnfeldt, 2014. Lav Middel Høj Antal skoler 7% 53% 40% 15 36% 21% 43% 14 53% 27% 20% 15 15 15 14 44

Produktivitet

Vi har brug for mere tid! • En arbejdsplads har én kerneopgave • Kerneopgaven indeholder et formål, som handler om borgeren • Alle handlinger skal vurderes ud fra, om de medvirker til løsning af kerneopgaven • Alle ønsker sig ”mere tid”. Alt kan gøres bedre. Det centrale spørgsmål er, om tiden kunne have været brugt bedre.

Manglende fokus på kerneopgaven? • ”Da jeg kom til Niels Brock, udbetalte vi løn for 110. 000 mandetimer, der gik til alt muligt andet end undervisning. 110. 000 timer! Det var jo en ekstrem overflod, og det var bydende nødvendigt at effektivisere” • Anya Eskildsen, som blev kaldt ”konen med leen”, da hun reddede Niels Brock fra konkurs. • Politiken, 10 -7 -2016

Titler på et gymnasium • • Rektor Vicerektor(er) Uddannelsesledere Studiecenterleder Studievejleder Læsevejleder Boginspektør Elevkoordinator • • Administrationsinspektør Pedel Servicemedarbejder(e) Teknisk serviceleder IT-medarbejder Administrativ medarbejder Kontorleder Økonomiansvarlig/chef

Produktivitet? (Ledelse, adm, vejledere, pedel, specialfunktioner) Timer 35% (Finland, Canada og OECD gennemsnit: 14 -21%) ”Alt det andet” (25%) Forberedelse? (20%) Undervisningen (30% (34%) af 65% = 20%) Personer

Produktivitet i skolen – en alternativ model (Ledelse, adm, vejledere, pedel, specialfunktioner) Timer 20% (Finland, Canada og OECD gennemsnit: 14 -21%) ”Alt det andet” (20%) Forberedelse (30%) Undervisningen Undervisning (34%) (30%) Personer

Kerneydelsen forsvinder • Opgaver, der går forud forberedelse: - Skole-hjem samtaler Elevsamtaler Årsplaner Elevplaner Planlægning af Bruxelles lejrskole Team møder Lærermøder Ad hoc møder Karsten Bräuner. Folkeskolelærer Politikens kronik: ”Forberedelsen forsvandt” 20 -10 -2014

Giver høj produktivitet stress? • Mange tror, at høj produktivitet er ensbetydende med at ”løbe hurtigt” eller at have stress • Men det hænger mere sammen med at - At lave tingene rigtigt første gang - At undgå overflødige procedurer - At koordinere arbejdet godt - At bruge videndeling og genbrug - At undgå spildtid

Et arbejde med stolthed og mening • ”Mit mål er at gøre min elever så dygtige som overhovedet muligt indenfor mine fag. Jeg underviser altid et niveau højere, end jeg skal, og opnår derfor stolte elever, der får meget høje karakterer. De vokser også samtidigt med opgaven på det personlige plan og får større selvtillid. Så jeg slår to fluer med et smæk. Jeg elsker, når vi som skole sammen har bragt en mønsterbryder videre. Det giver mit arbejde en højere mening, og jeg føler, at vi gør en forskel : )” (Citat fra undersøgelsen)

Hilsen til rektorerne fra ministeren • ”Uanset hvilket område man arbejder inden for, så er det altid muligt at effektivisere og bruge pengene bedre. Det gælder også for gymnasierne. Jeg mener ikke, at det behøver at gå ud over kvaliteten. Der er nogle dygtige rektorer derude, og det er deres ansvar at prioritere kerneopgaven. Jeg siger ikke, at det er en nem opgave at være rektor. Men det er heller ikke let at være hospitalsdirektør”. Merete Riisager. GL, 24 -1 -2017.

Og nu til jeres resultater

Professionel kapital og oplevet kvalitet

Oplevet kvalitet og job tilfredshed

Kriterier for kvalitet og job tilfredshed

Beslutningskapital og kriterier for kvalitet

Ledelseskvalitet og kriterier for kvalitet

Konklusion • I den offentlige sektor hersker der stor usikkerhed omkring både kerneopgaven og kvalitet. • Når man ikke ved, hvad kerneopgaven går ud på – og hvornår den er løst tilfredsstillende, så kan ”det ene være lige så godt som det andet” • Arbejdsglæde udspringer af at være stolt over at have udført et godt stykke arbejde. Det kræver, at man ved hvad kerneopgaven og kvalitet er.

Husk, at vi vokser med (kerne)opgaven…. .