Praktikvejledertrf Realkompetencevurdering og individuelle uddannelsesplaner SOSU og PAU

  • Slides: 15
Download presentation
Praktikvejledertræf Realkompetencevurdering og individuelle uddannelsesplaner SOSU og PAU Efteråret 2015

Praktikvejledertræf Realkompetencevurdering og individuelle uddannelsesplaner SOSU og PAU Efteråret 2015

Realkompetencevurdering • At få vurderet sine realkompetencer, betyder at få kortlagt den viden som

Realkompetencevurdering • At få vurderet sine realkompetencer, betyder at få kortlagt den viden som man har uanset hvor den er erhvervet. • Formelt – kompetencer der er erhvervet ved offentlig uddannelse på en uddannelsesinstitution, og der er udstedt eksamenspapirer, uddannelsesbeviser ol. • Uformelt – kompetencer, der er erhvervet ved tilfældig og ustruktureret læring, som finder sted i alle livets forhold. • Ikke-formelt – kompetencer, der er erhvervet i et organiseret læringsmiljø, eks. Et kursusforløb på en arbejdsplads, hvor der ikke er udstedt beviser.

Individuelle uddannelsesplaner • En individuel uddannelsesplan, er en plan over den enkeltes uddannelsesforløb. •

Individuelle uddannelsesplaner • En individuel uddannelsesplan, er en plan over den enkeltes uddannelsesforløb. • Ifølge erhvervsuddannelsesloven § 66 y står der, ”uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens kompetencer…. . således at elevens uddannelse bliver så kort som muligt”

Pilot projekt i Hjørring Fra august 2014 og frem til januar 2016 Baggrund var:

Pilot projekt i Hjørring Fra august 2014 og frem til januar 2016 Baggrund var: viden om, at reformen ville komme og, at der ville være fokus på de voksne og deres realkompetencer. Projektet: I projektet blev der arbejdet med metoder til at afdække realkompetencer samt med tilrettelæggelse af den undervisning som de individuelle uddannelsesplaner kaldte på.

Erfaringer fra RKV projektet i Hjørring highlights • Metoderne til afdækning af kompetencerne var

Erfaringer fra RKV projektet i Hjørring highlights • Metoderne til afdækning af kompetencerne var for ressourcetung, både i forhold til RKV men også i forhold til den administrative opgave. • Eleverne var meget bevidste om deres eget uddannelsesforløb • Essentielt at have god planlægning og afvikling af undervisning i læringscenteret • Fra underviser til vejleder og sparringspartner • Udfordring at eleverne slutter på forskellige tidspunkter

RKV i forhold til GF 2 elever • Sadlede om set i lyset af

RKV i forhold til GF 2 elever • Sadlede om set i lyset af RKV projektet i Hjørring • Fra 5 dage med RKV i et klasselokale, med dialog, situationsspil og afprøvning af praktiske kompetencer. • Til en digital multiple choice test til GF 2 Pau og GF 2 SOSU

Fremadrette – hvad kommer der til at ske på GF 2? • GF 2

Fremadrette – hvad kommer der til at ske på GF 2? • GF 2 testene skal justeres • Tidsrammen skal evalueres

RKV på hovedforløbene Erfaringerne fra GF 2 og RKV projektet i Hjørring har været

RKV på hovedforløbene Erfaringerne fra GF 2 og RKV projektet i Hjørring har været beslutningsgrundlaget for at arbejde videre med en digital løsning også i forhold til hovedforløbene. Metoden er: en digital test der afholdes på skolen i et bestemt tidsrum Årsagen til dette er: • objektiv vurdering – alle bliver udsat for det samme. • administrativt er det en metoder, der er til at håndtere.

Ulemperne ved den digitale løsning • Det kan ikke undgås at nogle elever gætter

Ulemperne ved den digitale løsning • Det kan ikke undgås at nogle elever gætter sig til svar. • Det er vanskeligt at formulere de gode spørgsmål og de gode forkerte svar, særligt når det gælde at skulle afdække færdigheder og kompetencer • Ved, at de kommende elever skal møde op på skolen og deltage i testen, har vi mulighed for mundtligt at gøre opmærksom på følgende: - det ikke er et spørgsmål om at have flest rigtige svar - det er et spørgsmål om at få det billede der er så tæt på virkeligheden som muligt • Så derfor ”svar med den viden du har og lad dig ikke forstyrre af, at der er flere spørgsmål du ikke kan besvare”

Den individuelle uddannelsesplan • På baggrund af testen og på baggrund af viden om

Den individuelle uddannelsesplan • På baggrund af testen og på baggrund af viden om hvad den enkelte har arbejdet med i praksis, udarbejdes uddannelsesplanen. • Testresultatet viser: • Dels hvor mange dage den enkelte skal afkortes med • Og dels hvilke mål der er godskrevet og hvilket mål der ikke er godskrevet for • PASS har lavet en ”omregningstabel” der meget præcist sige hvad der giver afkortning i praktikken

Afkortning for praktikdelen PAU Det er et krav at ansøger kan dokumentere erfaring inden

Afkortning for praktikdelen PAU Det er et krav at ansøger kan dokumentere erfaring inden for minimum et af de følgende arbejdsområder: - Dagplejen - Daginstitutioner - Skoleområdet, inkl. SFO - Ungdoms- og fritidsklubber - Dag- og botilbud for mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse Det er et krav, at ansøger har erfaring fra mindst en af følgende jobfunktioner: - pædagogmedhjælper - kommunal dagplejer - omsorgsmedhjælper - ikke-uddannet klubmedarbejder - legepladsmedarbejder og kan dokumentere - selvstændigt at have tilrettelagt pædagogiske opgaver - selvstændigt at have løst pædagogiske opgaver - at have indgået i et pædagogisk team Erhvervserfaringen medregnes, hvis erfaringen er erhvervet inden for de seneste 4 år før uddannelsens start.

Afkortning for praktikdelen - SSH Elever, der har minimum 2 års relevant erhvervserfaring, kan

Afkortning for praktikdelen - SSH Elever, der har minimum 2 års relevant erhvervserfaring, kan få godskrevet grundforløbet og praktikuddannelsen på trin 1. Det er et krav, at ansøger kan dokumentere erhvervserfaring fra begge nedenstående arbejdsområder: - hjemmeplejen - plejecentre Det er et krav, at ansøger kan dokumentere erfaring med følgende jobfunktioner: - Skal have erfaring fra flere vagtlag med hovedvægt på dagvagt - Skal have væsentlig arbejdserfaring med pleje- og omsorgsopgaver - Skal i sine arbejdsfunktioner have indgået i team - Skal i sine arbejdsfunktioner have indgået i faglig sparring. Erhvervserfaringen medregnes, hvis erfaringen er erhvervet inden for de seneste 4 år før uddannelsens start.

EUD og EUV elever Erhvervserfaring der giver grundlag for godskrivning for alle elever Relevant

EUD og EUV elever Erhvervserfaring der giver grundlag for godskrivning for alle elever Relevant erhvervserfaring Afkortning for euv (skoleuger) Varighed Afkortning for euv (praktik måneder) For trin 1: Det er et krav, at ansøger kan dokumentere erhververfaring med nedenstående jobfunktioner: - skal have erfaring fra flere vagtlag med hovedvægt på dagvagt, - skal have væsentlig arbejdserfaring med pleje- og omsorgsopgaver, - skal i sine arbejdsfunktioner have indgået i team, og - skal i sine arbejdsfunktioner have indgået i faglig sparring, på nedenstående jobområder: Hjemmeplejen 6 -12 måneder - 3 Hjemmeplejen 13 måneder - 6 Plejecenter 6 -12 måneder - 3 Plejecenter 13 måneder - 6

Afkortning for praktikdelen - SSA Elever, der har minimum 2 års relevant erhvervserfaring, kan

Afkortning for praktikdelen - SSA Elever, der har minimum 2 års relevant erhvervserfaring, kan få godskrevet praktikuddannelsen på trin 2. Det er et krav, at ansøger udover kravene til erhvervserfaring for trin 1 kan dokumentere erhvervserfaring af mindst ½ års varighed fra hvert af de tre nedenstående arbejdsområder: - Det primærkommunale område - Det somatiske område - Det psykiatriske område Det er et krav, at ansøger udover kravene til erhvervserfaring for trin 1 kan dokumentere erfaring med følgende jobfunktioner: - Skal have erfaring fra flere vagtlag med hovedvægt på dagvagt - Skal have arbejdserfaring med selvstændigt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, grundlæggende sygepleje, afbrydelse af smitteveje, dokumentation af sygepleje, rehabiliterende indsatser samt anvendelse af velfærdsteknologi Erhvervserfaringen medregnes, hvis erfaringen er erhvervet inden for de seneste 4 år før uddannelsens start.

Forandringer i rollen som praktikvejleder? Store forandringer som erhvervsskolereformen, har en afsmittende effekt på

Forandringer i rollen som praktikvejleder? Store forandringer som erhvervsskolereformen, har en afsmittende effekt på Jer som praktikvejleder. Konsekvenserne er: At eleverne ikke nødvendigvis har den samme længde på deres praktik. At eleverne ikke nødvendigvis har den samme længde på deres skoleforløb Som vejleder, vil det derfor i mange tilfælde være slut med, at kunne lave fælles opstart og fælles undervisning mv. Vejlederen skal finde sin vej i at hold styr på, hvor den enkelte elever er i sit uddannelsesforløb.