Peter Nedergaard EUs landbrugspolitik Den 13 august 2014

Peter Nedergaard: EU’s landbrugspolitik • Den 13. august 2014 • Dagsorden: • 1) Nøglebegreber • 2) Karakteristik af EU-landbruget og EU’s landbrugspolitik • 3) Beslutningsprocessen i EU’s landbrugspolitik • 4) Reformerne af EU’s landbrugspolitik • 5) Forklaringer på udgifterne til EU’s 1 landbrugspolitik

Nøglebegreber • Elasticitet: Lav efterspørgsselselasticitet = efterspørgslen efter en vare er relativt uelastisk, da den efterspurgte mængde ikke skifter meget ved prisændringer • Selvforsyningsgrad: Selvforsyningsgraden er over 100, når den indenlandske produktion overgår efterspørgslen. En lille indenlandsk overproduktion kan få drastiske prisændringer til følge på grund af lav 2 efterspørgsselselasticitet

”Forskellen mellem landbrugsvarer og industrivarer er, at forbruget af landbrugsvarer begrænses af mavens størrelse. Det gør forbruget af industrivarer ikke. ” Adam Smith 3

Nøglebegreber • Eksternalitet: En eksternalitet opstår, når en beslutning forårsager fordele (sundhed) og ulemper (forurening) for tredjepersoner. • Kapitalisering: Består i, at størrelsen af jordværdierne er tæt sammenknyttet med indkomsten, som kan genereres fra jordbesiddelsen. • Politisk asymmetri: Det faktum, at velorganiserede interesser opnår mere politisk magt end ikkeorganiserede interesser. 4

Landbrugssektorens karakteristika • Landbrugsproduktionen er mere ustabil end produktionen på andre markeder: Årsager: A) lav efterspørgsselselasticitet kombineret med skiftende udbud. B) vejrliget og sygdomme bidrager selvstændigt til fluktuationerne. • Strukturudvikling: større og større landbrug • Beskæftigelse/BNP: Landbrugets faldende andel 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 BNP 12 8 6 4 3 2 2 Beskæfti gelse 30 21 13 10 7 4 4 5

Målsætningerne for EU’s landbrugspolitik ifølge Rom-traktaten • A) Forøge landbrugets produktivitet • B) Sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard • C) Stabilisere markederne • D) Sikre forrimelige priser syningerne • E) Sikre forbrugerne • • Indre modsigelser: 1): b) versus e) 2): c) versus d) 3): a) versus c) 6

Grundprincipper og traditionelle instrumenter • 1) fælles marked = fjernelsen af barrierer • 2) fællesskabspræference = EU prioritet • 3) finansiel solidaritet = omkostningsfordeling • • Traditionelle, tidlige instrumenter: A) opkøb af overskudsproduktion B) importkvoter og –afgifter C) eksportsubsidier (restitutioner) 7

Indbyggede problemer i landbrugsproduktionen: Willard Cochranes trædemålleteori • Indkomstproblemer i landbrugssektoren • Prisstøtte • Mere efterspørgsel efter landbrugsjord, dvs. kapitalisering af prisstøtten • Højere priser på landbrugsejendomme • Indkomstproblemer i landbrugssektoren • 8

Landmanden i trædemøllen? 9

Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik • • Den beslutningsmæssige jerntrekant: 1) Ministerrådet, 2) Kommissionsembedsmænd og 3) Landbrugsinteresser på EU-niveau. • Ad 1) Ministerrådet: • - landbrugsministre ofte fra partier, som støttes af landmænd, • - landbrugsministre har deres egen forberedelseskomité (ikke via Coreper): SCA = Special 10 Committee of Agriculture – øget sektorisering

Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik • Ad 2) Kommissionen: • - landbrugsinteresserne er i et vist omfang beskyttet af Kommissionen • - kommissæren for landbrug er altid kommet fra en medlemsstat, hvori landbruget er vigtigt • - DG Landbrug er magtfuld og den største DG i Kommissionen • - DG Landbrug har tætte netværk med landbrugsorganisationerne 11

Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik • Ad 3) Landbrugsorganisationerne: på både nationalt niveau og på EU-niveau med betydelige ressourcer • 1) + 2) + 3): Indbyggede interesser i at forsvare status quo vedrørende EU’s landbrugspolitik 12

Landbrugets interesseorganisering i EU 13

Undermineringen af landbrugs-jern-trekanten • 1) Den økonomiske og strukturelle udvikling i EU har mindsket landbrugsinteressernes indflydelse: • - færre og større landbrug • - faldende andel af BNP • 2) Nyt eksternt pres på EU’s landbrugspolitik for at blive reformeret - VIGTIGST: • - landbrugsprotektionismen og – subsidierne blev en del af GATT/WTO-forhandlingerne • 3) Udvidelsen i 2004 med 10 nye medlemsstater (inklusive Polen) (Fischler-reformen) – NOGEN BETYDNING 14

Problemer i EU’s landbrugspolitik • Efter 1973: • Produktionen op med 2 % p. a. • Forbruget op med 0, 3 % p. a. • En FOR stor succes. Overproduktion. Oplagring: “smørbjerge”. “Vinsøer”. • Teknologiintensiv produktion • Trussel mod fx grundvandsressourcerne • Store producenter støttes mest: 20%-80% fordeling • Ingen forbedring i almindelige landmænds indkomster • Handelskonflikter og pressede verdensmarkedespriser 15

Smørbjerge 16

Stigende reformpres fra 1980’erne og 1990’erne • 1) Fra miljøgrupper og forbrugergrupper (pesticider, gødningsstoffer, landskab, ”kogalskab”). • 2) Fra lande udenfor EU under de internationale handelsforhandlinger, fordi landbruget kom med i GATT/WTO-forhandlingerne om en friere verdenshandel. • 3) Fra finansministrene for at reducere EU’s budgetudlæg til området. • 4) Fra nye sydlige medlemsstater med vigtige 17 landbrugssektorer.

1984: Kvoter på mælkeproduktionen • 1) Mælkekvoter på individuelt gårdniveau • 2) Initiativet reducerede budgetomkostningerne, fordi man reducerede overproduktionen (mælkepulver) • 3) Lettede EU’s eksterne handelsrelationer, fordi eksporten blev reduceret • 4) Priserne blev opretholdt på et højt niveau • 5) Kvoterne blev kapitaliseret = kvoteejerne bedrev rent-seeking 18

1992 -93 (Mac. Sharry): • Nedsættelse af kornprisen med 35 % • Landmændene kompenseres via arealpræmier (en slags direkte støtte) • Braklægningsordninger (set-aside) • Andre ordninger: naturgenopretning osv. 19

2003 -04 (Fischler): • Delvis afkobling af pristøtte fra produktion • Nedsættelse af de fleste politisk fastsatte produktpriser • Direkte indkomststøtte (single payments) • Overholdelse af mål vedrørende miljøet, kvalitet 20 for fødevarerne, dyrevelfærd og landskabspleje

Ny landbrugspolitik i EU • 1) Priserne på landbrugsvarerne i EU sættes i stigende grad på et frit marked • 2) Målrettet indsats mod markedsfejlene i EU’s landbrugspolitik: i) negative eksternaliteter (miljøet) og ii) informationsasymmetri (fødevarekvalitet) 21

Forklaringer på landbrugsreformerne • Internt pres – Lille betydning • Eksterns pres – WTO forhandlinger, USA og forestående udvidelse • Resultater • Ekstern liberalisering • Intern bureaukratisering 22

Asymmetri Forbrugere/ skatteydere Landmænd Liberalisering Beskyttelse 23

Landmændenes interesseorganisering • A) Forholdvis homogene præferencer • B) Antallet af landmænd (stemmemagt) • C) Selektive incitamenter • D) En elitegruppe med store individuelle ressourcer • • Bestemmer: Organisationsgraden og -slagkraften 24

Forklaringer i litteraturen på udviklingen af EU’s landbrugspolitik • Tre emner er vigtige: • 1) Størrelsen af landbrugsbudgettet • 2) Det relative fald i landbrugets andel af EU’s budget • 3) Hvorfor nogle medlemsstater er nettomodtagere og andre er nettotabere 25

Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Fire forklaringer • 1) Et forhandlingsspil • 2) Interessegruppernes magt • 3) Kommissionens strategiske adfærd • 4) Institutionelle regler 26

Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Ad 1): Et forhandlingsspil: • - hver enkelt regering laver en cost-benefit beregning over, hvor meget man er villig til at betale til/tage ud af EU’s budget • = hvor meget tror regeringen, at den vil vinde/tabe fra EU’s ikke budgetmæssige politikker (indre marked, ØMU) • Udvidelse af budgettet = taberne fra den økonomiske integration kræver budgetmæssig kompensation • Nedskæring på budgettet = den, som har størst fordele 27 af budgettet, kan købes via andre politikker

Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Empiri: • Jo mere en medlemsstat er nettoimportør fra resten af EU, jo mere modtager landet fra EU’s budget. • - Undtagelser: Irland og tidligere Danmark som trods eksportorientering i mange år modtog nettobidrag. • Forklaring: Regeringer med anti-europæiske borgere forlanger mere retur fra EU til gengæld for deltagelse i 28 integrationsprojektet

Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Ad 2): Interessegruppernes magt: • Logikken i rational choice-teorien • = grupper, der kan sikre koncentrerede og selektive fordele er bedre end grupper med diffuse interesser til at organisere indflydelsen i forhold til den politiske proces • = politisk asymmetri mellem velorganiserede landmænd og ikke- organiserede forbrugere 29

Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Ad 3): Kommissionens strategiske adfærd (bureaukratisk interessevaretagelse) • Strategisk adfærd fra Kommissionens side med henblik på at fremme dens institutionelle interesser: • Kommissionen kan anvende dens dagsordenssættende magt i forbindelse med EUbudgettet • Kommissionens interesser: • A) Fremme europæisk integration • B) Sikre opbakningen til den politiske forslag fra nøglemedlemsstater og indflydelsesrige grupper 30

Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik • Ad 4): Institutionelle regler: • - EU’s flerårige budgetramme (= finansielle overslag) besluttes med enstemmighed i Det Europæiske Råd • = alle må vinde - ellers veto = studehandler • - EU’s årlige budgetter besluttes med kvalificeret flertal = omfordeling fra et mindretal eller en svag gruppe – Der SKAL være balance 31

32