Peter Nedergaard Berger Luckmann Den samfundsskabte virkelighed Disposition

Peter Nedergaard: Berger & Luckmann: Den samfundsskabte virkelighed Disposition 1)Hvad er videnssociologi? 2)Tre grundforståelser af virkelighed og viden 3)Videnssociologiens baggrund 4)Karl Mannhenim 5)Berger & Luckmann: Hverdagens betydning 6)Berger & Luckmann: Sprogets betydning

Videnssociologiens påstande og definitioner Påstand: • Virkeligheden er samfundsskabt • Videnssociologien analyserer de processer, hvorunder denne skabelse finder sted Virkelighed = Kvalitet ved fænomener, som vi erkender som eksisterende uafhængigt af vor egen vilje Viden = overbevisning om, at fænomener besidder specifikke karakteristika, som vi kender noget til

Tre grundforståelser af virkelighed og viden I 1) Dagligdagens forståelse: • Normalt ubesværet forståelse heraf med mindre, et problem trænger sig på • Social relativitet er normalt uproblematisk • Den sociale relativitet udfordres først, hvis der ikke opstår et problem

Tre grundforståelser af virkelighed og viden II 2) Sociologiens forståelse: • Overvejelser om grunden til, at mennesker i forskellige samfund tager forskellige virkeligheder for givet • Sociologien tager disse samfund som udgangspunkt for analysen • Undersøger begrebernes sociale relativitet • Forsøger at give forklaringer herpå

Tre grundforståelser af virkelighed og viden III 3) Filosofiens forståelse: • Tager ingen samfund for givet • En absolut analyse af grundlaget for viden og virkelighed • Undersøger begrebers sociale relativitet med henblik på, hvad der er sandt med hensyn til virkelighed og viden

Videnssociologien som sociologi 1. En del af den sociologiske forskning 2. Beskæftiger sig med analyse af den samfundsskabte virkelighed 3. Forholdet mellem den menneskelige tanke og den sociale kontekst, hvori den opstår 4. I hvor høj grad er tankegangen determineret af samfundet?

Opfinderen: Max Scheler 1. 1920’ernes Tyskland 2. Relationen mellem menneskelig tanke og den sociale kontekst 3. Empirisk: en enorm ophobning af historiske studier i Tyskland fra 1800 -tallet og frem 4. Den historiske skole

Videnssociologiens teoretiske baggrund I 1) Marxismen: • Sociale væren determinerer menneskenes bevidsthed • Unge Marx (først ud i 1932) – ældre Marx – senere marxister • Ideologi = ideer som våben for sociale interesser • Falsk bevidsthed = tanken er fremmedgjort for den tænkendes sociale væren • Unterbau – Überbau • Visse marxister: økonomisk struktur determinerer helt bevidstheden • Unge Marx: dialektik – ideer kan ændre sociale struktur

Videnssociologiens teoretiske baggrund II 2) Nietzsche: • Den menneskelige tanke som instrument i kampen for overlevelse 3) Historicismen: • Relativiteten i alle syn på menneskelige begivenheder • Hegels historiefilosofi • Historisk situation kan kun forstås på sine egne betingelser

Schelers videnssociologi 1. Mål om at overskride relativiteten i de specifikke historiske samfunds determinans af tænkningen 2. Hvilke generelle mønstre gør der sig gældende i denne determinans 3. Realfaktorer regulerer betingelserne, hvor under visse idealfaktorer kan opstå i historien, men er uden indflydelse på disses indhold 4. Virkeligheden er kun i et vist omfang samfundsskabt 5. ”Tysk idealisme”

Karl Mannheims videnssociologi I 1. Blev mere udbredt end Scheler. Udgav på engelsk 2. Kom efter 1933 til Storbritannien, hvor han underviste og forskede 3. Marxismen spiller en større rolle for ham end for Scheler 4. Optaget af ideologifænomemer = al idébetinget tænkning. 5. Ikke kun modstanderens tænkning som hos Marx

Karl Mannheims videnssociologi II 1. ”Relationisme” og ikke ”relativisme” 2. = viden er altid kun viden fra en vis position 3. Ideologiernes påvirkninger kan ikke udryddes 4. Men de kan indskrænkes gennem systematiske analyser af så mange som muligt af de forskellige socialt fastlagte synspunkter

Karl Mannheims videnssociologi III 1. Hvilken gruppe kan overskride sin egen snævre position bedst? 2. = ”socialt fritsvævende intelligent” 3. = mellemlag relativt uafhængigt af klasseinteresser

Berger & Luckmann – kritik af hidtidig videnssociologi: 1. Har næsten udelukkende været rettet mod ideernes sfære, dvs. mod teoretisk tænkning 2. Det er for snævert 3. Videnssociologien må beskæftige sig med alt det, der i samfundet går for at være viden 4. Ikke at overdrive den teoretiske tænknings betydning i samfundet 5. Det er commonsense-viden snarere end ideer, at videnssociologien skal fokusere på

Berger & Luckmann – byggestene i deres videnssociologi: 1. Alfred Schutz: koncentrere sig om strukturen i hverdagens commonsense-verden 2. Unge Karl Marx: dialektik mellem samfund og ideer 3. Durkheim: samfundet som en objektiviseret størrelse 4. Weber: konstitueres gennem subjektive betydninger

Berger & Luckmann – hverdagens betydning I: 1. Dagliglivet er den mest betydningsfulde, fordi den skaber en sammenhængende verden 2. Viden i hverdagen = objektiveringer af subjektive processer og meninger 3. Hermed bliver den intersubjektive commonsenseverden opbygget 4. Analyse af den subjektive oplevelse af dagliglivet 5. Sund fornuft = adskillige før- og halvvidenskabelige fortolkninger af hverdagens virkelighed

Berger & Luckmann – hverdagens betydning II: 1. Hverdagens virkelighed = virkeligheden par excellence 2. En intersubjektiv verden, jeg deler med andre 3. Danner skarpt skel mellem hverdagen og de andre virkeligheder 4. Hverdagsvirkeligheden søger at integrere den problematiske sektor i det, som i forvejen er uproblematisk

Berger & Luckmann – sproget i hverdagen I: 1. Giver de nødvendige obtiviseringer 2. Giver den nødvendige orden 3. Giver hverdagslivet mening 4. Liver samordnet med samfundets 5. Sproget har rod i hverdagen 6. Selv når det bruges om erfaringer fra såkaldt lukkede betydningsområder (Gud = far)

Berger & Luckmann – sproget i hverdagen II: 1. Hverdagens virkelighed er kun mulig i kraft af objektiviseringer 2. Tegndannelsen = menneskets frembringelse af tegn = et særlig vigtigt tilfælde af objektivisering 3. Sproget = et system over vokale tegn er samfundets vigtigste tegnsystem 4. Skyldes menneskets evne til at udtrykke sig vokalt i et fælles sprog 5. Sproget er blevet endnu vigtigere, fordi det er blevet et objektivt tilgængeligt opbevaringssted for de enorme akkumuleringer af erfaringer

Berger & Luckmann – sproget i hverdagen III: 1. Sproget stammer fra og refererer til hverdagen fyldt med pragmatiske motiver 2. Rodfæstet i commensense-virkelighed 3. Sproget tvinger mig ind i dets mønstre 4. Forsyner mig med færdiglavede muligheder for en stadig objektivering af min voksende erfaring

Berger & Luckmann – når sproget overskrider hverdagen: 1. Sproget kan også hjælpe med at overskride hverdagen her og nu 2. Bygge bro mellem forskellige af hverdagens zoner 3. Kan referere til lukkede betydningsområder (fxreligion) 4. Sproget kan konstruere fantastiske bygningsværker – fx religion, kunst, videnskab 5. Akkumulere historiske refaringer 6. Giver fælles adgang til det sociale videnslager 7. Dermed hjælpe med at løse nye problemer