Peter Nedergaard Almen statskundskab 3 Demokrati II Beethams

Peter Nedergaard Almen statskundskab 3: Demokrati II: Beethams legitimitetsmodel og Levis statsmodel 1

Dagsorden 1. Beetham: Hvad er politisk legitimitet? 2. Beetham: Hvornår er magten legitim – smalt og bredt forstået? 3. Case: EU i et politisk legitimitetsperspektiv 4. Levi: Hvad er staten for en størrelse? 5. Levi: Statsform vs. Styreform 6. Statsteorier 7. Weber og staten 2

David Beetham – statskundskabsprofessor i Leeds (efterflugte Ralph Miliband) 3

Beethams mål og grundlæggende begreber Beethams mål: Finde ud af, hvad politisk legitimitet er, og hvordan analyserer vi den? Magt over: Politik involverer samfundsmæssige relationer, hvor mindst én af parterne forsøger at løse problemet ved at bruge magt over andre som sidste udvej enten direkte eller ved at ændre baggrunden for magtrelationen. Ressourcer: Magt handler om kontrol over fysiske tvangsmidler (tvangsmagt), materielle eksistens- og velfærdsmidler (økonomisk magt) samt fortolkningsmidler og 4 identitetsdannelse (kulturel magt).

Demokratiets legitimeringsprofessioner Juristerne: Eksperter, der fortolker og definerer legale regler ved at fokusere på legale konflikter mellem magtens instanser (lovgivende, dømmende, udøvende). At sige, at en person har erhvervet sin magt legalt og udøver den indenfor lovens herredømme, er den første betingelse for legitimitet. Politiske filosoffer: Er den legale magt er begrundelsesværdig, dvs. , lever den op til bestemte normative eller moralske principper, der kan forsvares rationelt. Spørgsmålet er her ikke, hvad loven foreskriver, men hvad den bør foreskrive. Hvad der er legitimt afgøres af, hvad der er moralsk forsvarligt. Socialforskere: Beskæftiger sig med legitimitet i en bestemt historisk kontekst. Socialforskere undersøger, om magthaverne og undersåtterne mener eller tror på, at magten udøves legitimt. 5

Beethams kritik: Problemer i Webers definition Weber sammenblander legalitet og legitimitetstro. Om magten udøves eller ikke-udøves i overensstemmelse med loven, har ikke noget at gøre med, hvad folk tror. Weber overser, at legitimitet også kan dreje sig om, at folk gennem deres handlinger accepterer den måde magten udøves på. Selv om man giver udtryk for mistro til de styrende, kan man godt samtidigt legitimere styret gennem sine handlinger. 6

Er den græske krisepolitik politisk legitim? 7

Beetham: Hvornår er magten legitim og illegitim? Magten er legitim hvis: Magten er ikke-legitim hvis: i) Hvis den udøves i Der er tale om regelbrud. overensstemmelse med lovregler. ii) Der er overensstemmelse mellem overbevisningerne hos de styrende og de styrede. Der er IKKE overensstemmelse mellem overbevisningerne hos de styrende og de styrede (legitimitetsunderkud). iii) Legitimiteten kommer til udtryk gennem eksplicit tilslutning til styret. Den eksplicitte tilslutning til styret trækkes tilbage (delegitimering). 8

Beetham: Politiske systemers legitimitet: Vurderingskriterier 1. Overensstemmelse med regler ? -Hvilke regler er relevante? (grundloven, sædvane, direktiver) -Bliver reglerne overholdt? 2. Hvordan begrundes reglerne? -Hvilken magtkilde? (tradition, folket, guddommelig magt, én Fører) -Er magthaverne ’passende’ (rationelle, lydhøre, ansvarlige, tillidsvækkende)? -Tjener reglerne borgernes interesser (imødekommer legitime krav om ligestilling velfærd m. v. )? 3. Er der synlige beviser på samtykke? -Hvilke ’beviser’ er relevante (religiøse, videnskabelige, filosofiske)? -Hvor stærkt er samtykket? 9

Er droneangreb politisk legitime? 10

EU i et legitimitetsperspektiv EU niveau: Dominans af ikke direkte folkevalgte Institutioner 1)Europa-Parlamentet: Eneste folkevalgte institution i EU a) Relativt svag i lovgivningsprocessen -Medlovgiver sammen med Rådet, begrænset magt over Kommissionen (”regeringen”). b) Valg til Europa-Parlamentet -De er andenrangs nationale valg. 11

EU i et legitimitetsperspektiv 2) Rådet: Tynd og fjern forbindelse til vælgerne -Ved overgang til kvalificeret flertal mister de kontrol. 3) Kommissionen -Ikke-valgt institution med stor indflydelse. 4) Uafhængig Domstol og European Central Bank + mange semi-uafhængige nævn og råd. 5) Konklusion: EU har problemer med den demokratiske legitimitet og forankring i ’We the people’. Traktaten: ’We the Head of States’. 12

Kommissionen 13

EU i et legitimitetsperspektiv 4) ’Udenrigsministerium’ (European External Action Service) mere eller mindre usynligt. Store aktører vil ofte hellere forhandle direkte med Merkel osv. 5) Uafhængig Domstol og European Central Bank + mange semi-uafhængige nævn og råd. 6) Konklusion: EU har problemer med den demokratiske legitimitet og forankring i ’We the people’. Traktaten: ’We the Head of States’. 14

Margaret Levi – professor i statskundskab, University of Washington, Seatle 15

Levi om staten 1. Staten er en sammensat helhed. 2. En god statsanalyse handler om at kunne skelne statens forskellige kendetegn fra hinanden. 3. Staten er også en abstraktion; nøglebeslutninger træffes af statsansatte og magthavere og ikke af staten som sådan. 16

Levi om staten 1. Staten påvirker nogle gange en situation (er agent). 2. Andre gange er den fokus for handlen (er et forum). 3. Staten er historisk og geografisk bundet. 17

Levi: en karakteristik af staten Staten er: Øden centrale identifikationsfigur for en befolkning, Øet komplekst apparat for centraliseret og institutionaliseret magtudøvelse, Øetablerer ejendomsrettigheder, Øregulerer samfundet indenfor et givent territorium, Ønyder formel anerkendelse som en suveræn stat i det internationale forum af stater. 18

Statens pas 19

Statsform – en karakteristik 1. Stater kan giver medlemmerne en fælles identitet. 2. Stater kan formes, men de er ikke på valg. 3. Det er kun deres regering, der vælges. 4. Regeringer styrer i og for staten. 20

Statsform vs. styreform 1. Spørgsmål om statsform må derfor adskilles fra spørgsmål om styreform. 2. Analyse af styreform handler for det meste om regeringsmagtens størrelse, organisering, policies, og regime type. 3. Fokus er på interaktionen blandt aktører med forskellige roller i relation til økonomiske, sociale og ideologiske kræfter. 4. Statsform betinger (bestemmer, begrænser og faciliterer) styreformen institutionelt såvel som normativt. 5. Statsformen = samfundets grundlæggende organisation. 21

Analyse af statsformen Analyse af statsform er historisk med fokus på: 1. demografiske forhold såvel som interne sociale kræfter og magtdynamikker indenfor et partikulært geografisk rum (bl. a. om man er stormagt eller småstat); 2. statens rolle i globaliseringen, f. eks. når det gælder handel, krig og kolonisering (bl. a. åben økonomi eller protektionisme); 3. statens forhold til virksomhederne, NGO’ere og klasser (bl. a. korporatisme eller pluralisme). 22

Statens vigtige rolle for økonomien: 1. Staten håndhæver kontrakter. 2. Staten sørger for offentlige goder. 3. Staten sørger for social forsikring. 4. Staten fremmer opbygning af social kapital, civilt medborgerskab og centrale demokratiske værdier om tolerance, frihed, lighed etc. 23

Lego er afhængig af staten 24

Statens vigtige rolle for demokratiet 1. Opretholdelse af demokratiet forudsætter simpel enighed omkring nationens sammensætning og statens grænser; 2. En stærk stat er en garant for demokrati på samme måde, som den er garant for kapitalisme. Et demokrati kan kun blive stabilt, hvor der eksisterer en stabil form for regelstyre. 25

Udfordringer for statsteorien • Er staten på vej ud som model for politisk organisering? • Mister den suverænitet? • Udgør den ikke længere en centraliseret enhed? • Er den bureaukratiske stat på retur? • Er den integrerende stat på vej ud? • Er statslig tvangsmagt på retræten? 26

Udfordringer for statsteorien • Bliver staten koloniseret af det private og civilsamfundet? • Ser vi enden på den store statsmagts æra? • Har staten mistet autonomi som central politisk institution? • Har staten mistet sin lederevne? • Har staten mistet kontrollen? • Har staten mistet sin identitetsskabende kraft? 27

Statsformens tre grænser: Statsformen er samfundets ’skelet’ og sætter den forskel mellem (1) individ og fællesskab, (2) person og marked samt (3) stat og omverden, som styreformen hviler på: (1) Hvem er ’jeg’, og hvad kan ’jeg’ disponere over? (grænsen mellem individ, nationalt fællesskab og stat). (2) Hvem er ’de andre’, og hvad må ’jeg’ afstå fra at råde over (grænsen mellem person og marked – mellem at besidde et gode og udveksle og cirkulere goder med en modpart). (3) Hvad er staten, og hvad kan den uindskrænket råde over? (grænsen mellem staten og andre stater, mellem det territorium ’vores’ stat suverænt kontrollerer og de andre suveræne stater). 28

Statens grænser og deres økonomiske betydning 29

DEN DANSKE (PARLAMENTARISKE) STYREFORM I princippet: Frie borgere, der i fællesskab suverænt bestemmer over staten, der kan tildele dem rettigheder: 1. Politiske rettigheder (retten til at vælge og retten til at blive valgt); 2. Politiske friheder (’statsborgerlige’ rettigheder som ytringsfrihed og organisationsfrihed, der garanterer individets egenart som borger). 30

Statsteori Tidlig statsteori (Hobbes, Locke, Rousseau etc. ): Fokus: Den sociale orden: Kan staten ophæve naturtilstanden? Er samarbejde omkring produktion af offentlige goder mulig uden en stat? Hviler staten på konsensus eller konflikt? 31

Statsteori Klassisk økonomi (Adam Smith Ricard, Hume, Bentham m. v. ): Fokus: Natvægterstaten. Staten på kontrakt og med fokus på begrænset offentlig service (”fyrtårne”). Staten som instrument for individuel frihed og økonomisk vækst (frihandel/ økonomisk frihed). 32

Statsteori Marxisme (Marx, Engels, Bernstein, Kautsky, Lenin m. v. ): Fokus: Den undertrykkende klassestat. Socialstaten. Og staten som medium for at realisere det klasseløse samfund. Reformisme eller revolution? 33

Keynsianisme Statsteori Fokus: Staten som udviklings- og moderniseringsinstitution. ”Social engeneering”. Moderne marxisme (Poulantzas, Althusser, Miliband m. v. ) Fokus: Den moderne klassestats styrings- og legitimationsproblemer. Ideologi. 34

Statsteori Rationalistiske statsteorier (North, Buchanan, Olson osv. ). Fokus: Staten som et sæt af sociale, økonomiske og politiske grupper, der stiller krav til staten og vil maksimere deres interesser. Rent-seeking. 35

Særinteresser 36

Statsteori Nyinstitutionalisme (Ostrom, North, Weingast) Fokus: 1. Hvordan er staten forudsætningen for økonomisk udvikling? 2. Institutionelle arrangementer for at producere offentlige goder uden en central stat og ofte udenfor de formelle institutioner. 37

Weber og staten Mange statsforskere har taget udgangspunkt i Weber, der definerede staten som: En tvangsbaseret form for politisk organisering, hvis administrative stab med succes værner påstanden om at staten nyder et monopol på den legitime brug af fysisk vold, når den skal påtvinge samfundet sin orden. 38

Hvad er problemet med Webers definition? Weber tager for givet: (1) at staten nyder et voldsmonopol samt (2) at statens brug af vold er legitim. Men (1) og (2) er et empirisk spørgsmål og ikke en del af statsdefinitionen. 39

Webers statsdefinition Webers definition indfanger ikke helt: 1. statens territorielle egenskaber samt 2. statens evne til at regulere med lovgivning og normer. 40

Forklaringsmodeller ENKLE KOMPLEKSE Forklarende Beskrivende Forudsigende Detaljerede Abstrakte Konkrete Generaliserende Specifikke Simplificerende Plausible (Rational choice, (Policy analyse, Neorealisme) konstruktivisme) Nyinstitutuionalisme 41