Pdagoger og brn leger sammen alle sammen Stig
Pædagoger og børn leger sammen – alle sammen Stig Broström Konference 10. juni 2014 0 -6 årige børns institutions- og hverdagsliv – i en flerfaglig videnskabelig belysning og dialog Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Hvad er leg? 95 definitioner Legen er indre motiveret (motivet ligger i legen) Legen suspenderer virkeligheden (fiktion) Legen er præget af selvbestemmelse Leg er kommunikation Leg er en kreativ genspejling af virkeligheden; konstruktion af mening Webster’s New Dictionary, World, 1972; Levy, 1978; Lillemyr, 1990; Vygotsky, 1982; Leontjev, 1977; Elkonin, 1080; Zaporozhets; Bateson, 1971; Bruner, 1990
Legetyper Callios beskriver legens væsen og opstiller fire legetyper: Caillois, 1958; Rasmussen, 1992; Sandseter, 2010 • • • Kamp og konkurrence Vovestykke, risiko Kaos-leg, vildskab og bevægelse Sammenfattes i Risikofyldt leg • Imitation – social dramatisk leg, rolleleg
Risikofyldt leg Definition • Risikofyldt leg rummer spændende og udfordrende former for fysisk leg og involverer usikkerhed og risiko for fysisk skade • Store højder • Hurtig fart • Farlige redskaber • Farlige episoder • Voldsom kropslig udfoldelse • At forsvinde og blive væk Sandseter, 2010
Risikofyldt leg I vuggestuen • Både kropslig aktivitet alene og sammen med andre børn • Fysiske bevægelser, rytmiske gentagelser • Tumle, kravle, hoppe, løbe efter hinanden • Vilde lege • Gerne med høj lyd
Yderligere legetyper • Genstandsrettet leg - konstruktionsleg • Rolle i handling (imitation) • Rolle leg, social fantasileg (identifikation) • Regelleg • Rammeleg • Rollespil
Genstandsrettet leg - Undren, nysgerrighed - Undersøge genstandes funktioner og form - Nyder gentagelse - Sortere - Manipulere, bygge - Opdager at være årsag til handling - Den voksne stiller genstande til rådighed - Skaber fælles opmærksomhed - Leger borte-tit (Valsener/Vos, co-construction)
Genstandsrettet leg • Fortsat fokus på konkrete objekter, men opmærksom på hvad de kan bruges til og hvilken betydning de har • Små børn leger ved siden af hinanden (brug for flere ens genstande, fx flere kaffekander) • De voksne skal støtte barnets intention
Genstandsrettet leg • Børn leger hele tiden • Eksperimenterer, kaster en genstand, lytter, kaster • Leger med vand og dyr • Leg ved måltidet Singer, 2013 • Trommer ved bordet, slår skeen på glasset, ”laver musik” Singer, 2013 • ”Gruppeglæde”, en 2årig banker på en sofa, fire børn følger op Løkken, 2000
Konstruktionsleg • Genstandsrettet leg fører til konstruktionsleg • Fra modellervoks, puslespil, Lego-arbejde og til store anlægsarbejder på legepladsen
Rolle-i-handling (før-rolleleg) • Efterligner hvad de voksne gør: putter dukken i seng, laver mad, rører rundt i kaffen, køre bil, går på arbejde, • Imitation, ikke identifikation • Konstruerer små narrative forløb, fortællinger
Rolle-i-handling (før-rolleleg) Typisk ”lave mad” – Barnet hælder kaffe i koppen, vand i gryden – Den voksne smager på kaffen, siger ahh eller måske ohh har du sukker til kaffen? Eller spørger om maden snart er færdig, om den er varm osv – Den voksne styrker barnets oplevelse af meningsfulde handlinger – Den voksne bringer nye dimensioner ind
Rolleleg • Vælger legetema • Fordeler roller • Definerer situationen indenfor hvilken rollerne realiseres – fælles bevidsthed om den imaginære legesituation (kontekst) • Udtænker legehandlinger (planlægger i datid), der realiseres ved hjælp af roller og genstande (tekst) • Formulerer et plot ⇨ Elkonin, 1988; Bateson, 1972; Sutton-Smith, 1986
Plot Markova & Zaporozhetz, 1983 – i Elkonin, 1988 Plottet defineres som refleksionen over bestemte handlinger, begivenheder og relationer fra det omgivende liv og virksomhed, som børnene udtrykker i leg Leg er et narrativt forløb: • Begyndelse – midte – slutning • Harmoni – uro – ny harmoni • Elementer: Personer, sted, roller, handlinger
Rolleleg • Rollen; identifikation • Gengiver relationerne mellem rollerne • Små børn udfolder hele legehandlingen, større børn forkorter handlingerne med sproget • Går ind og ud af rollen • Begynder at forstå reglerne bag rollerne Elkonin, 1988; Bateson, 1972 Rasmussen, 1992 (social fantasileg)
Regelleg Disse lege er kendetegnet af, at det ikke mere er rollerne og situationen, der er fastlagt, men reglerne og opgaven Legens motiv ligger stadig i processen, men legeprocessen er bestemt af opgaven Ved ettagfat fx gælder det ikke blot om at løbe hurtigt, men også om ikke at blive fanget Leontjev, 1977
Rollespil Kombination af rolleleg og regelleg, følelser og kognition • • • Roller Regler Plot Spillets ramme Spilleder (game master) Rollespil i folkeskolen, 2009 af Felicia Bech Mortensen og Morten Lykke
Rammeleg – æstetisk leg og play world • • Børn og pædagoger skaffer sig fælles oplevelser Disse danner grundlag for beslutning af et legetema Børn og pædagoger planlægger legen sammen Udvikler og konstruerer et legemiljø, konteksten, rammen • Børnene og pædagogerne leger sammen over tid • Rammelegen er mere målrettet og organiseret end rollelegen • Ikke kun ”lege for at lege”, men lege noget bestemt; motivet bevæger sig mere i retningen af legens resultat Rammeleg: Stig Broström, 1992; 1995 Æstetisk leg: Gunilla Lindqvist, Högskolan i Karlstad, 1995 Play World: Baumer, Ferholt & Lecusay UCLA, San Diego, 2005
Begrebet ramme • En fælles ramme, en imaginær legesituation, konteksten Elkonin, 1980; Sutton-Smith, 1986 • En psykologisk ramme der inkluderer og ekskluderer: hvad der er med i legen og hvad der ikke hører til Bateson, 1972
Broström, 1995 Begrebet ramme • En fælles ramme, en imaginær legesituation, konteksten • En psykologisk ramme der inkluderer og Rammeleg ekskluderer: hvad der er med i legen og hvad der ikke hører til Bateson, 1972; Leontjev, 1977
Rammeleg
Leg og virkelighed • Der er altid en spænding mellem leg og virkelighed • Vigtigt at markere grænsen mellem legeverden og den virkelige verden • Selv småbørn har bevidsthed herom • De er klar over at de bare leger hund og mor • De kan (nu og da) både være på legens inderside og yderside Ariel, 2092 • En 3 årig kan sige ”nu vil jeg være mig selv”
Gode legemiljøer • Afskærme legemiljøer for ikke at aflede koncentration og opmærksomhed • Indrette store rum til bevægelsesleg, løse materialer og faldunderlag • Lave borde til genstandsrettet leg • Materialer og møbler til rolleleg, køkken, hus med dør • Genstande og legetøj opstillet indbydende
Pædagogens støtte til børns rolleleg • Inspirerer og motiverer til et fælles tema skaffe næring til legen • Påtage sig en rolle – fokus på de mellemmenneskelige relationer Launer 1968 • Involverer sig følelsesmæssigt • Får dialoger til at opstå • Bidrager til en dramatisk spænding • Hjælper med at skabe et plot • Holder legen i gang, finder på nyt hvis den er ved at gå i stå Pentti Hakkarainen m. fl. 2013
Dialogisk læsning og leg • Første oplæsning foregår uden afbrydelser • Anden og tredje oplæsning – dialog om indhold, ord, børnene genfortæller / læser • Herefter lege og tegne Whitehurst, 1992; Whitehurst m. fl. , 1994; Baumer m. fl. , 2005; Broström, 2010
Dialogisk læsning med børn • Ordforrådet øges • De kommunikative og narrative færdigheder øges • Evne til samtale om litteratur Whitehurst et al. 1988, Whitehurst et al 1994 • Fonologisk opmærksomhed, at kunne skifte fokus fra hvad et ord betyder til hvordan det lyder Whitehurst, Epstein et al. 1994 • Sociale kompetencer Mary Fonden
Mary Fondens Læse. Leg. Mary Fondens pilotprojekt viser, at dialogisk læsning gør børnene dygtige til at kommunikere – og det er i sidste ende afgørende for at kunne blive et aktivt medlem af børnegruppen og få anerkendelse, hvilket ligger i tråd med Mary Fondens grundtanke om, at alle har ret til at høre til. de Lopez & Clasen (2012) Følgeforskning i tilknytning til implementering af Læse. Leg
Dialogisk læsning med børn Forskning viser, at børns kommunikative færdigheder og evne til at producere komplekse sætninger styrkes, når oplæsningen efterfølges af: • Børns rolleleg, voksnes fællesleg med børn • Genfortælling og egen historiefortælling • Æstetisk-narrativ virksomhed som fx at tegne, male og lege fx rammeleg Broström, 1995; æstetisk leg Gunilla Lindqvist 1995; , scripted play / play world Andersen, 2005 og Baumer, Ferholt & Lecusay, 2005
Narrativ virksomhed • At lege, tegne og fortælle osv. er at konstruere, at fremdrage noget, og overse andet – og skabe et plot • Vi husker og forstår først noget, når vi har fortalt det – gengivet det narrativt • Narrative ytringer skaber mening dvs. læring og identitetsskabelse Tre narrative mønstre: Begyndelse, midte, afslutning Balance, uro, ny balance Fortællingens elementer (personer, handling, mål, scene osv. ) Bruner, 1999; Broström, Jensen de Lopez & Løntoft, 2012; Broström, 2012
Leg bidrager til (læring og) udvikling – nye strukturer • Overvindelse af egocentricitet • Fra billed- til begrebsmæssig tænkning • Fra umiddelbar handlen til bevidst handlen, dvs. fra: handling, sprog, tænkning til tænkning, sprog, handling • Fantasi • Social kompetence • Selvstændighed • Kommunikationskompetence • Kropsbeherskelse Elkonin, 1988; Broström, 1995; Knutsdotter, 2009
- Slides: 31