PDA PATHOLOGICAL DEMAND AVOIDANCE Ekstrem kravafvisende adfrd V

PDA PATHOLOGICAL DEMAND AVOIDANCE -Ekstrem kravafvisende adfærd V/ specialpædagogiske konsulenter Ann Hornum & Mette Bang Autismecenter Nordbo Kilde: Psykologisk Ressourcecenter 10. 17 1

Program 19. 00 – 19. 30 Velkomst, praktisk info og præsentation 19. 30 – 20. 30 Hvad er PDA – Autismeprofilen. Autisme & PDA fællestræk 20. 30 – 20. 50 PAUSE 20. 50 – 21. 05 Angst og undgåelsesstrategier 21. 05 – 21. 45 Pædagogiske metoder, strategier, praksis og teori 21. 45 – 22. 00 spørgsmål, afrunding og TAK for i aften 2

Velkomst & Præsentation • Hvem er vi • Hvad ved vi om PDA • Hvem er I - Hvor kommer I fra, og hvad er jeres fokus? 3

PDA Pathological Demand Avoidance - Ekstrem Krav Afvisning • Har altid været der - Elisabeth Newson 2003. Psykolog Kirsten Callesen fra Psykologiske Ressourcecenter • Nyt og begrænset forskningsfelt - stigende antal - sort/hvid - de metoder vi kender virker ikke (altid) • Ikke en diagnose, men en adfærdsprofil - hvad kalder vi det? - ”det nye sorte” - ANGST er baggrunden 4

PDA • Fejl /sendiagnosticeret – Bedre på overfladen- mindre bekymring før 18 mdr. • Udvikler komorbiditet og belastningssymptomer • Skolevægring • Tager år at restituere • Påvirker hele familien • Over halvdelen er piger 5

Definition PDA Et angstdrevent behov for kontrol, hvilket udløser en tvangspræget undgåelse af krav og forventninger fra andre mennesker. 1. Ekstrem kravafvisning 2. Panikangst reaktioner 3. Temperament (Vrede mod andre og sig selv) 4. Kravafvisning imod simple hverdagsaktiviteter 5. Skolevægring 6. ASF-variant? Belastningsreaktion? Adfærdsprofil? 6

Kernesymptomer PDA • Passivitet gennem tidlig barndom • Ofte forsinket sprogudvikling som indhentes • Tvangspræget undgåelse af krav i almindelige hverdagssituationer • ”Gode” sociale kompetencer på overfladen • Humørsvingninger/dårlig følelsesregulering • Dygtig til rollespil og kopiadfærd i socialt samspil • Tvangspræget adfærd/rigiditet ift. mennesker • Sensorisk overload, kommunikationsvanskeligheder • Frygt/angst for usikkerhed • Lavt selvværd/oppustet selvværd/selvtillid (Fuck dig-Fuck mig) 7

ASF & PDA fællestræk Forstyrrelse af socialt samspil Forstyrrelse af social kommunikation (verbal og nonverbal) Forstyrrelse af social forestillingsevne 8

DEN AUTISTISKE TÆNKNING Særlige forudsætninger Interesser Sanser Primære og sekundære Theory of mind Mentaliseringsevne Eksekutive funktione Forestillingsevne Opmærksomhed & koncentration Rigiditet Sprog & Kommunikation Konkret tænkning detaljefokus 9

ASF & PDA lll Særlige forudsætninger/ Kompetencer - Social karakter (ex. Facebook mm. ) - Ønske om det sociale - Maskering af adfærd/kontekst afhængig Theory of mind - Gode sociale evner på overfladen - Dygtige til rollespil og kopi-adfærd - Fremstår social men mangler social forståelse - Usikkerhed: ”Hvad vil I mig? ” Forestillingsevne/Rigiditet - Mere vild fantasi, lyve, snyde og stjæle - Bedre forestillingsevne på overfladen - Frygt for usikkerhed - Tvangspræget adfærd/regiditet ift mennesker (statister) Sprog/Kommunikation - Mindre ekkolali eller forkert brug af personlige stedord - Mindre ”privat” sprogbrug - Bedre til det nonverbale sprog, normal øjenkontakt - Mere flydende sprog, flere høfligheder men dårligere forståelse. Sanser og motorik - Færre stereotype motoriske bevægelser - Mindre tå-gang - Mindre tvangspræget rutiner/adfærd - Sanseoverload Eksekutive funktioner - Humørsvnigninger (tænd/sluk) - Dårlig følelsesregulering - Impulsivitet/ADHD-lignende Opmærksomhed og koncentration -Impulsivitet -evt. ADHD/ADD? Konkret tænkning Detaljefokus - Ser ikke sammenhængen - Erfaringsoverførelse nedsat - Nedsat automatisering 10

ASF & PDA/Belastningsreaktion k PDA/Belastningsreaktion 11

Autisme – Stress - Belastning Autisme Mangel på: Struktur Forudsigelighed Genkendelighed Visualisering Mening Motivation kan føre til stress Stress fører til: Forvirring Uro Nervøsitet Rigiditet Manglende overblik Manglende overskud Manglende lyst Fysisk ubehag Belastning Længerevarende stress Kan føre til: Angst Depression Selvskadende adfærd Anden uhensigtsmæssig adfærd psykose Selvmordstanker -forsøg 12

Pause 13

Angst PDA: Et angstdrevet behov for kontrol, hvilket udløser en tvangspræget undgåelse af krav og forventninger fra andre mennesker. . del af følelsesmæssige beredskab. Er en naturlig Handler om at undgå et voldsomt ubehag. Kan være tanker, følelser, kroppen eller sanserne. Den irrationelle frygt kan mindske funktionsniveauet og være invaliderende • Man skal lære andre strategier for at overkomme det der er problemet. • • 14

PDA og Angst • Angsten bliver drevet af opfattelsen af krav/potentielle krav/at lave fejl/ikke at have kontrol. • ”Hvis der er andre der bestemmer, så taber jeg, og så mister jeg kontrollen” 15

Undgåelsesstrategier Studier har vist, at mennesker med autisme har en overaktiv Amygdala (som bearbejder alle følelser og sanse input) og reagere derfor oftere instinktivt med urinstinkter. 16

Undgåelsesstrategier • • • Vredesudbrud – nedsmeltninger – eksplosivt adfærd Lange monologer Ignorerer Vedholdende diskussioner/skænderier og gentagnede spørgsmål Trækker tiden/overspringshandlinger ”lige om lidt” ”Jeg er dårlig” ”jeg er træt” ”Jeg er stresset” Bruger undskyldninger eller trusler Ændre emnet, afbryder Løber væk Plager stædigt Hos nogle ekstrem adfærd (råber skældsord i alle tænkelige situationer, tager tøjet af, bliver udadreagerende, tisser, ringer 112, kommer med falske anklager) Isolation Skolevægring 17

Pædagogiske metoder strategier, praksis og teori • Alt det som plejer at virke, virker ikke eller? ? 18

Pædagogiske metoder strategier, praksis og teori • Samme metoder, ofte i anden form • Stil fremfor systemer som skal ændres vær´ innovativ/kreativ • Man skal elske et menneske med PDA endnu mere -Give me space -Be ready with a hug -Love me -Give me longer to process things -Dont´t judge me -Keep calm -Listen to what I´m saying 19

Lyn- kursus i Hjernekemi - som pædagogisk metode/forståelse Regulationsforstyrrelse - Kemisk ubalance i hjernens signalstoffer. Signalstoffer sikre, at impulser kommer fra en nerve til en anden. Signalstoffer: Dopamin – Serotonin - Endofin – Kortison Dopamin: (Hjernens belønningssystem) Pulsen op, glæde, koncentration, impulshæmmer og overblik (afhængighed!) Tilfør: Ex. Belønninger, interesser, info om interessen, musik, mad osv. Serotonin: (Hjernens balance i livet/stemningsleje) Veloplagt og PYT med det tanken, aggressions hæmmende, balancere amygdala (angsten, stress og depression i ave) Tilfør: Ex. Forudsigeligt miljø med tydelig/visuel struktur, forudsigelighed og (ensartethed). 20

Lyn- kursus i Hjernekemi - som pædagogisk metode/forståelse Regulationsforstyrrelse - Kemisk ubalance i hjernens signalstoffer. Signalstoffer sikre, at impulser kommer fra en nerve til en anden. Signalstoffer: Dopamin – Serotonin -Endofin – Kortison Endofin: (Hjernens Ahhaaaa- fornemmelse) Puls/åndedræt ned, sanserne slapper af, smertestillende, afspænding og ro i kroppen. Stabilt humør. Tilfør: Ex. Chokolade, massage, musik, sanseterapi, efter sport og sex. Non-stress Kortison: (flybrændstof +stress) Lidt vs meget = godt vs sammenbrud. Nedbrydes under søvnen. Undgå: Ex. Lægerevarende stress da nerveforbindelser dør, dårlig hukommelse. Kortisol udmatter systemet. 21

Se bag ved adfærden -To skridt foran PDA/Belastningsreaktion 22

BACK TO BASICS Særlige forudsætninger Interesser Sanser Primære og sekundære Theory of mind Mentaliseringsevne Eksekutive funktione Forestillingsevne Opmærksomhed & koncentration Rigiditet Sprog & Kommunikation Konkret tænkning detaljefokus 23

Relationer • • • Er en afgørende betydning Hvem kan barnet ”bruge” til hvad? Særinteresser/fælles 3. HUSK: Den ekstreme kravafvisende adfærd skyldes intens frygt for angst Strategierne, til at udgå angst, kan virke hensynsløse…. men bliver en måde at kontrollere miljøet og angsten på! Derfor: Undgå at tage det personligt! Sort/hvid tænkende – også på relationer Lad ikke gårdsdagens hændelser påvirke dig. Det hjælper hverken dig eller barnet. En dag af gangen, hver dag er en ny begyndelse 24

kommunikation • Brug en rolig/jævn stemmeføring • Hjælp med at finde en hensigtsmæssige måder at kommunikere på (sms, mails, kalender, kasser, tegne, film osv. • Skab en følelse af værdigfuldhed: ”Hvis der bare var en der kunne hjælpe mig…. ” ”Det ville være en stor hjælp hvis…” • Spil ”dum” : ”Nåååå det er sådan. . ” eller ”Kan du vise mig…” • Indirekte sprog. F. eks udfordringer/konkurrencer. ”Hvem får først…. . ” ”Kan du vise mig hvordan……” • Ro/anderkendelse: Undgå at rose dem direkte. • Forhandlinger: ”Vi kan aftale at…. . ” • Plant ideer – Sig´noget højt 25

At vælge sine kampe • • • At være flexibel i tilgangen – Er det en nedsmeltning værd? Grænser er vigtige og kan være nødvendige sikkerhedsmæssigt Giv valgmuligheder – giver følelse af kontrol Læg skinner ud: ”Når……. så……. . ” De 10 H´ bør altid være kendte også for barnet Balancen mellem det de magter/ressourcer/tolerance og krav Accepter, at nogle dage er angsten så intens at ALT føles som et umuligt krav – også selvom andre ikke ser det som et krav. Tilpas kravet 26

Særinteresser som kompetence • • Dyrk interesser – Fælles 3. Giver fornøjelse/nydelse/glæde/energi Blokere tanker (angsten) Følelsen af identitet og beskæftigelse 27

Nudging • Kærligt puf, manipulation af et godt hjerte, kvindelist. . • ”blid tilskyndelse til en bestemt ønskelig adfærd, men uden fratagelse af det frie valg”Den danske ordbog 28

Læringsstil og tilgang Afspændingsmetoder og motion Relationer Forsøg at opbygge selvforståelse og selvtillid (visuelle metoder) Dyr Tålmodighed og ro. – i stemmen og kroppen. Kvaliteten af relationen er afgørende Undgå ord som skal – ansvar – samarbejde Godt med anderledes og nye tiltag – ”at kunne trække en kanin op af hatten” • Drama og rollespil. Tal gennem dyr, rekvisitter eller 3. person. fjolletale. Synge eller nynne. • • • 29

Læringsstil og tilgang • Forventninger skjules når det er muligt • Så få grundlæggende regler om muligt • Tal med en anden når barnet/den unge lytter med på sidelinien • Giv (få) valgmuligheder • Et ”sikkert sted” til børn med udadreagerende adfærd • Fleksibel • Humor og fjollerier – gerne sort humor! • Ofte effektivt mede komplekst sprogbrug (præcist sprogbrug kan virke konfronterende) 30

afslutning Spørgsmål eller kommentarer Tak for denne gang Venlig h 31

Tak for i aften 32