Organic RDD 5 Det nye kologiske forsknings udviklings

  • Slides: 71
Download presentation
Organic RDD 5 Det nye økologiske forsknings-, udviklings- og demonstrationssprogram 1

Organic RDD 5 Det nye økologiske forsknings-, udviklings- og demonstrationssprogram 1

Program 10: 00 – 10: 15 – 10: 45 – 11: 15 – 11:

Program 10: 00 – 10: 15 – 10: 45 – 11: 15 – 11: 45 – 12: 30 – 13: 15 – 15: 00 Velkomst og præsentation af Organic RDD 5‐ programmet Gennemgang af opslag med fokus på temaerne for Organic RDD 5 samt de særlige kriterier og særlig projekttype Gennemgang af ansøgningsskemaet med eksempler på udfyldelse af skemaerne Gode eksempler på projekter fra Organic RDD samt eksempler på forretningsplaner fra projekter med forskningsindhold Spørgsmål og svar Frokost og networking Mulighed for sparring på projektidéer (kræver tilmelding på forhånd) 2

Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Vores hovedformål: At bidrage til

Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Vores hovedformål: At bidrage til at videreudvikle en markedsdrevet og konkurencedygtig dansk økologisektor gennem forskning og udvikling

ICROFS’ fokusområder 1. Forberedelse og implementering af det nationale forsknings‐ og udviklingsprogram (Organic RDD)

ICROFS’ fokusområder 1. Forberedelse og implementering af det nationale forsknings‐ og udviklingsprogram (Organic RDD) 2. Initiering, koordinering og udførelse af forsknings‐ og udviklingsprojekter (ekstern finansiering) 3. Kommunikation, formidling og uddannelse 4. Udvikling af sektoren på baggrund af debat, vidensynteser og networking

ICROFS og Organic RDD 5 GUDP, Miljø‐ og Fødevareministeriet, giver ICROFS mandat til at

ICROFS og Organic RDD 5 GUDP, Miljø‐ og Fødevareministeriet, giver ICROFS mandat til at koordinere de nationale forskningsprogrammer Organic RDD: • Formulere program • Indstille til GUDP‐bestyrelsen vedr. bevilling • Følge fremdriften i projekterne hermed understøtte at resultaterne realiseres

ICROFS og Organic RDD 5 ICROFS følger fremdriften i projekterne: • ICROFS deltager i

ICROFS og Organic RDD 5 ICROFS følger fremdriften i projekterne: • ICROFS deltager i 1‐ 2 projektmøder om året • ICROFS modtager referat af projektmøder • Milepæle og leveringer i særskilt excelark • Kommunikationsplan • Publikationer i Organic Eprints • Årligt statusmøde alle RDD projekter mfl. (9. april 2019) • Statusrapporter årlig (bestyrelse gransker) • Slutrapport (bestyrelse gransker)

ICROFS og Organic RDD 5 I får: • En hjemmeside • En folder om

ICROFS og Organic RDD 5 I får: • En hjemmeside • En folder om projektet • Hjælp til formidling af resultater • Vejledning i afrapportering • Synergi med andre projekter • Evt. indlæg på økokongres • Hjælp til møder, workshops, konferencer En rigtig god oplevelse

ICROFS Jakob Sehested Centerleder Lise Andreasen Deep Frontier, bestyrelse, Organic RDD Janne Krabsen Sekretær

ICROFS Jakob Sehested Centerleder Lise Andreasen Deep Frontier, bestyrelse, Organic RDD Janne Krabsen Sekretær Helene Uller‐ Kristensen Kommunikation Ivana Trkulja Core Organic Merete Studnitz Organic RDD, OKNET Eco. Feed, EURAKNOS Ilse Rasmussen Organic Eprints, Organic RDD

Organic RDD 5 • • 30 mio. kr. afsat på Forskningsreserven (‐ 0, 5

Organic RDD 5 • • 30 mio. kr. afsat på Forskningsreserven (‐ 0, 5 mio. kr. ) ICROFS’ bestyrelse foreslået temaer GUDP‐bestyrelsen godkendt opslag Ansøgningsfrist 21. 5. kl. 12: 00! 9

Baggrund og formål • at bidrage til at videreudvikle en markedsdrevet og konkurrencedygtig dansk

Baggrund og formål • at bidrage til at videreudvikle en markedsdrevet og konkurrencedygtig dansk økologisektor for dermed at understøtte fortsat vækst for dansk økologi • med udgangspunkt i det økologiske idégrundlag samt de økologiske principper og problemstillinger • forskning af høj kvalitet, der understøtter udvikling af nye løsninger og tilpasninger i produktionen • der kan rykke hele den danske økologisektor mod stadig større bæredygtighed, øget produktivitet og bedre økonomi • udvikling og udbredelse af økologisk jordbrug og fødevaresystemer i Danmark som instrumenter til opnåelse af vigtige samfundsmæssige mål vedrørende miljø, klima, natur, dyrevelfærd og landdistriktsudvikling 10

Forskningen skal • Være praksisnær, så der sikres kort vej fra ny viden og

Forskningen skal • Være praksisnær, så der sikres kort vej fra ny viden og til implementering i praksis • Prioriteres i tæt samarbejde med erhvervet • Være af høj international kvalitet • Formidles effektivt til brugerne og • Via videnopbygning understøtte økologiens udvikling i retning af at levere samfundsgoder. 11

Temaer • Klima og miljø • Recirkulering og næringsstofforsyning 12

Temaer • Klima og miljø • Recirkulering og næringsstofforsyning 12

Klima og miljø • • Øget ressourceeffektivitet Mindre klimabelastning Økosystemtjenester (f. eks. C‐binding) Biologisk

Klima og miljø • • Øget ressourceeffektivitet Mindre klimabelastning Økosystemtjenester (f. eks. C‐binding) Biologisk mangfoldighed Husdyrholdets miljø‐ og klimaaftryk Bioraffinering/biogas Bæredygtighedsværktøjer M. m. m. 13

Recirkulering og næringsstofforsyning • • • Optimal næringsstofudnyttelse Præcis næringsstofstyring Recirkulering inkl. risikovurdering Cirkulær

Recirkulering og næringsstofforsyning • • • Optimal næringsstofudnyttelse Præcis næringsstofstyring Recirkulering inkl. risikovurdering Cirkulær bioøkonomi Grøngødning Reststrømme Ressourceoptimerede fødevarer Flerårige afgrøder – bioraffinering/biogas M. m. m. 14

Kriterier 1 Troværdighed ift. økologiske principper 6 Formidling og brugerinddragelse 2 Økologiens bidrag til

Kriterier 1 Troværdighed ift. økologiske principper 6 Formidling og brugerinddragelse 2 Økologiens bidrag til samfundsgoder 5 Videre økonomisk effekt 3 Robuste systemer 4 Provenu 16

Tre grønne kriterier 1. Troværdighed – set fra forbrugernes synspunkt 2. Samfundsgoder – set

Tre grønne kriterier 1. Troværdighed – set fra forbrugernes synspunkt 2. Samfundsgoder – set fra samfundets synspunkt (mere langsigtet) 3. Robusthed – set fra producentens synspunkt 17

To økonomiske kriterier 4. Provenu – for projektdeltagerne (efter 1‐ 3 år, evt. senere)

To økonomiske kriterier 4. Provenu – for projektdeltagerne (efter 1‐ 3 år, evt. senere) 5. Videre økonomisk effekt – for interessenter (udbredelse) og/eller samfundet (opskalering) Penge sparet = penge tjent! 18

Kriterie vedr. formidling og brugerinddragelse 6. Formidling og brugerinddragelse – helst brugere inddraget allerede

Kriterie vedr. formidling og brugerinddragelse 6. Formidling og brugerinddragelse – helst brugere inddraget allerede i projektplanlægning og formidling integreret del af projektet – Formidling via ICROFS i projektforløbet 19

Kriterier • Ikke krav om effekt på alle kriterier • Alle skal have effekt

Kriterier • Ikke krav om effekt på alle kriterier • Alle skal have effekt på mindst ét grønt kriterie • Alle undtagen type 2 skal have effekt på mindst ét økonomisk kriterie • Alle skal have effekt på kriterie 6 vedr. formidling og brugerinddragelse 20

Projekttyper Forskningsindhold væsentligt! • Type 1 – med forretningsplan – Mindst 1 grønt, 1

Projekttyper Forskningsindhold væsentligt! • Type 1 – med forretningsplan – Mindst 1 grønt, 1 økonomisk og kriterie 6 • Type 2 – samfundsgoder – uden forretningsplan – Mindst 1 grønt (1 eller 2) samt kriterie 6 – Gerne også kriterie 3 samt økonomiske 21

Særlige krav • Økologiske betingelser – udelukkende anvendes metoder, som er forenelige med økologiske

Særlige krav • Økologiske betingelser – udelukkende anvendes metoder, som er forenelige med økologiske principper og regler • http: //icrofs. dk/om‐icrofs/hvad‐er‐oekologisk‐jordbrug/de‐ oekologiske‐principper/ – Aktiviteter i projekterne forventes således at foregå ifølge gældende regler for økologisk jordbrug og på forsøgsmarker, planter, dyr o. a. materiale af økologisk oprindelse – Afvigelser beskrives og forklares i ansøgningen! 22

Gennemgang af ansøgningsskema • • • Alle skemaer udfyldes på engelsk! Skema E SKAL

Gennemgang af ansøgningsskema • • • Alle skemaer udfyldes på engelsk! Skema E SKAL udfyldes! Tidligst startdato 1. 1. 20 Max. 4 år Max. 6 mio. kr. (min. 250. 000 kr. ) Type 2: max 5, 9 mio. kr. (20 % af 29, 5 mio. kr. ) 23

Skema A • A 1 – A 20 – se vejledning 24

Skema A • A 1 – A 20 – se vejledning 24

A 21. Projektets baggrund, formål og arbejdspakker Forhold til temaer Fokus på værdikæden Arbejdspakker

A 21. Projektets baggrund, formål og arbejdspakker Forhold til temaer Fokus på værdikæden Arbejdspakker Formål, aktiviteter, milepæle, leveringer (skal også fremgå af Skema B) • Bilag op til 4 sider • • 25

A 22. Projektets nyhedsværdi • Projektets nyhedværdi • Hvordan adskiller output sig fra lignende

A 22. Projektets nyhedsværdi • Projektets nyhedværdi • Hvordan adskiller output sig fra lignende produkter? 26

A 23. Projektets konkrete effekter inden for grøn bæredygtighed • Primær grøn effekt: –

A 23. Projektets konkrete effekter inden for grøn bæredygtighed • Primær grøn effekt: – Beskrives – Kun den primære kvantificeres i skema • Andre grønne effekter: – Beskrives kun 27

A 23. Projektets konkrete effekter inden for grøn bæredygtighed Beskrivelse i tekstform: • Det

A 23. Projektets konkrete effekter inden for grøn bæredygtighed Beskrivelse i tekstform: • Det nuværende niveau for den pågældende parameter • Den forventede effekt som opnås ved projektet • Realistisk udbredelse for de relevante parametre, samt hvornår den forventes opnået • Beregningsgrundlaget for parametrene i effektskema 1 (kun primær effekt) 28

A 23. Specific project impact within green sustainability Primary effect: Nu‐ værende niveau Forventet

A 23. Specific project impact within green sustainability Primary effect: Nu‐ værende niveau Forventet effekt – The mortality in the production is expected to be reduced by 5% (in absolute terms). Present mortality: 25%. The project is expected to Udbredelse enable the organic rabbit production in Denmark to rise from 784 t meat/y to 4, 000 t meat/y, thus increasing the production 5‐fold. The Bereg‐ nutrient surplus of nitrogen (N) will thus be reduced by 5% * 4, 000 t/y nings‐ * 56 kg N/t (Kaninbekendtgørelsen, MFVM, 2016) = 11, 200 kg N/y. grundlag – The nutrient surplus of phosphorus (P) will be reduced by 4, 000 t/y * 4. 9 kg P/t (Kaninbekendtgørelsen, MFVM, 2016) * 5 % = 980 kg P/y. 29

A 23. Specific project impact within green sustainability Credibility: – focussing on improved health

A 23. Specific project impact within green sustainability Credibility: – focussing on improved health and welfare of the farmed animals – reducing incidence of diseases – improving welfare all adds to improved and more robust farming conditions and rabbit well‐being – reduced mortality foreseen (5 % of total) will increase the output from the input (or reduce the input needed). 30

A 23. Specific project impact within green sustainability Contribution to public goods: – Organic

A 23. Specific project impact within green sustainability Contribution to public goods: – Organic use 0. 8 k. Wh/kg meat less than conventional farms – Converting 3, 220 t meat/y (from 784 t/y to 4, 000 t/y) to organic farming reduces energy use by 3, 220 t/y * 0. 8 k. Wh/kg = 2, 576, 000 k. Wh equalling 2, 576, 000 k. Wh * 213 g CO 2‐equivalents/k. Wh = 548, 668 kg CO 2‐eq – limited use of antibiotics in organic rabbit farming, it is not possible to quantify the results of a foreseen reduced need for treatment. 31

A 23. Specific project impact within green sustainability Resilient systems: – developing new and

A 23. Specific project impact within green sustainability Resilient systems: – developing new and improved ways of preventing specific as well as general diseases – the project will contribute to the further development of resilient farming systems. – Disease prevention by alternative means, can be trendsetting for the future development. – Resilient systems as well as robust operations keeping rearing conditions and feed quality optimal and stable are especially important for rabbits. 32

A 23. Skema 1 Effektskema 1 – Grøn bæredygtighed Parameter Effekt (husk enhed) Udbredel-

A 23. Skema 1 Effektskema 1 – Grøn bæredygtighed Parameter Effekt (husk enhed) Udbredel- Total Forventes se (husk effekt opnået år enhed) (effekt x udbredelse) Kildehenvisning Begrænset påvirkning af miljøet fra næringsstoffer (N og P), pesticider og klimagasser Kvælstof (N) Fosfor (P) Pesticider Klima gasser (CO 2 -ækv. ) 33

Impact form 1 – Green sustainability Parameter Impact (indicate unit) Limited impact on the

Impact form 1 – Green sustainability Parameter Impact (indicate unit) Limited impact on the environment from nutrients (N and P), pesticides and greenhouse gases Nitrogen (N) 56 kg N/t meat Phosphorus 4, 9 kg P/t (P) meat Disseminati on (indicate unit) Total impact (impact x disseminati on) 5 % of 11, 200 t 4000 t N/year meat /year Expected Source year of reference achievement 2025 MFVM 2016 5 % of 980 t 4000 t P/year meat /year 2025 MFVM 2016 Pesticides Greenhouse gases (CO 2 eq. ) 34

A 23. Specific project impact within green sustainability (type 2 eksempel) Primær effekt: ‐

A 23. Specific project impact within green sustainability (type 2 eksempel) Primær effekt: ‐ ‐ Projektet forventes at bidrage til en øget biodiversitet i form af flere træer og buske i det dyrkede landskab. Projektet undersøger specifikt artsdiversiteten af insekter, fugle og små pattedyr i form af både nytte‐ og skadegørere. Nuværende niveau: Antal arter i økologisk hhv. konventionelt landbrug: Insekter: 47/29; fugle: 39/21; små pattedyr: 17/13. Forventet effekt: Antal arter i de tre integrationsformer øges til: Insekter: 55/50/47; fugle: 50/45/40; små pattedyr: 21/20/19. Med støtte fra offentlige midler forventes effekten at kunne øges til at omfatte 80% af alle økologiske arealer = 196. 000 ha (i 2017 var der 245. 000 hektar, Landbrugsstyrelsen 2018). 35

A 23. Specific project impact within green sustainability Troværdighed: – øgede antal træer og

A 23. Specific project impact within green sustainability Troværdighed: – øgede antal træer og buske forventes at have en positiv virkning på kvælstofoverskud • (kvantificeres ikke i projektet). – mere diverse dyrkningsformer giver mulighed for optimering af fødevaresystemet og – potentielt en bedre ressourceudnyttelse (fx i skovlandbrugssystemer med flere forskellige afgrøder). 36

A 23. Specific project impact within green sustainability Samfundsgoder: – effekten forventes at brede

A 23. Specific project impact within green sustainability Samfundsgoder: – effekten forventes at brede sig til de konventionelle arealer – det er estimeret at 30% af arealerne umiddelbart ville kunne integrere træer og buske i en af de tre dyrkningsformer. – Kulstofbindingen øges på økologiske bedrifter i tre forskellige integrationsformer af træer og buske, ikke estimeret. 37

A 23. Specific project impact within green sustainability Robuste systemer: – træer og buske

A 23. Specific project impact within green sustainability Robuste systemer: – træer og buske høstes der også et udbytte fra, – spredning i den indtægtsgivende virksomhed – reduktion af den risiko, der kan være forbundet med dyrkning af en eller få afgrøder • (kvantificeres ikke i projektet). 38

A 23. Skema 2 Effektskema 2 – Grøn bæredygtighed Parameter Kort beskrivelse Troværdighed i

A 23. Skema 2 Effektskema 2 – Grøn bæredygtighed Parameter Kort beskrivelse Troværdighed i forhold til økologiske principper Økologiens bidrag til samfundsgoder Robuste systemer 39

A 23. Skema 2 40

A 23. Skema 2 40

Effektskema 2 – Grøn bæredygtighed Parameter Kort beskrivelse Troværdighed i forhold til økologiske principper

Effektskema 2 – Grøn bæredygtighed Parameter Kort beskrivelse Troværdighed i forhold til økologiske principper Økologiens bidrag til samfundsgoder Effekt i forhold til samfundsgoder i form af øget biodiversitet forventes positiv i forhold til både den botaniske mangfoldighed i landskabet (integration af træer og buske) såvel som mangfoldigheden af dyrearter hvor effekten vil blive undersøgt mht. til insekter, fugle og små pattedyr – både i forhold til nytte‐ og skadevoldere. Robuste systemer 41

A 24. Effekter vedr. økonomisk bæredygtighed • Provenu – projektdeltagerne. – Afkast = nettoindtjening

A 24. Effekter vedr. økonomisk bæredygtighed • Provenu – projektdeltagerne. – Afkast = nettoindtjening – ikke omsætning – År 1‐ 3 efter projektets afslutning • Videre økonomisk effekt – ikke projektdeltagerne – Fuld udbredelse – hvornår? – Evt. samfundsøkonomisk effekt i tekst 42

A 24. Effekter vedr. økonomisk bæredygtighed Beskrivelse i tekstform: • Det nuværende niveau for

A 24. Effekter vedr. økonomisk bæredygtighed Beskrivelse i tekstform: • Det nuværende niveau for den pågældende parameter • Den forventede effekt som opnås ved projektet • Realistisk udbredelse for den/de relevante parametre. – Udbredelsen skal være på baggrund af projektets output. 43

A 24. Effekter vedr. økonomisk bæredygtighed Project proceeds: – prices are 8 DKK/kg higher

A 24. Effekter vedr. økonomisk bæredygtighed Project proceeds: – prices are 8 DKK/kg higher of organic than conventional rabbits. Production costs are approx. 4 DKK/kg higher. (Both Kanin. Statisik, MFVM 2016). Rabbit farmer Ninkaninus , who at present sells 100. 000 kg rabbit meat is expected to earn 4 DKK/kg extra rabbit meat. Mortality is decreased by 5% without further expenses, which will result in DKK 20. 000/year in year 3. – Rabbit feed machinery producer Carrot will sell machinery for the new process at DKK 100. 000. Cost of production willl be DKK 50. 000, so he will earn DKK 50. 000 for each sold set. – He expects to sell one set year one and two sets year three after the end of the project. 44

A 24. ‐ Provenu Effektskema - Projektets provenu Provenu i kroner (indtjening fratrukket omkostninger)

A 24. ‐ Provenu Effektskema - Projektets provenu Provenu i kroner (indtjening fratrukket omkostninger) Projektdeltager År 1 4000 Farmer Ninkaninus År 2 År 3 Sum Kildehenvisning 120000 36000 MFVM 2016 Machinery producer Carrot 50000 100000 200000 This application 45

A 24. Effekter vedr. økonomisk bæredygtighed Further financial effect: – The introduction of 20%

A 24. Effekter vedr. økonomisk bæredygtighed Further financial effect: – The introduction of 20% grass‐clover in the rotation can increase the N‐supply from 50 kg NH 4‐N/ha per cash crop up to 127 kg NH 4‐N/ha per cash crop. – Yields will increase app. 12‐ 15 kg/kg NH 4‐N. – increase from 50 to 127 kg NH 4‐N/ha will increase grain yield by 1. 2 t/ha, representing a value of 2, 760 DKK/ha – With at least 50, 000 ha of organic land with low N supply (Økologistatistik, Landbrugsstyrelsen 2018) the optimized organic fertilizers could generate additional crop yield worth 138 mill. DKK. 46

A 24. – videre økonomisk effekt Effektskema – Projektets videre økonomiske effekt Videre økonomisk

A 24. – videre økonomisk effekt Effektskema – Projektets videre økonomiske effekt Videre økonomisk effekt for Effekt (husk enhed) Udbredelse Total effekt Forventet Kildehen(husk (effekt x implemen- visning enhed) udbredelse) teret år Organic arable farmers (fra 2760 kr/ha 50000 ha 138 mio kr 2025 Lbst 2018 gødningseksempel) 47

A 25. Projektets organisering og ledelse • Styregruppe? • Kompetencer • Sammenhæng og synergi

A 25. Projektets organisering og ledelse • Styregruppe? • Kompetencer • Sammenhæng og synergi mellem arbejdspakker og deltagere – Også i skema B, Gantt‐diagram 48

A 26. – A 27. • A 26. Projektets sammenhæng med andre projekter •

A 26. – A 27. • A 26. Projektets sammenhæng med andre projekter • A 27. Projektets forventede samarbejde – Virksomheder, institutioner, projekter som IKKE deltager i projektet – Nationalt & internationalt 49

A 28. Kommunikationsplan • Op til 50. 000 kr. til kommunikation • Se kriterie

A 28. Kommunikationsplan • Op til 50. 000 kr. til kommunikation • Se kriterie 6 – Forankring ift målgruppen/slutbrugerne – Primær målgruppe: • Hvem har interesse i projektets idé og resultater? • Hvordan er de primære målgrupper udpeget? • Hvordan inddrages repræsentanter for målgruppen i løbet af projektet? 50

A 28. Kommunikationsplan • Inddrage, kommunikere med og formidle til – Beslutningstagere med fokus

A 28. Kommunikationsplan • Inddrage, kommunikere med og formidle til – Beslutningstagere med fokus på udfordringer og løsninger – Faglige miljøer med fokus på mål, metode og resultater – Brugere, forbrugere, samfund som helhed 51

A 28. Kommunikationsplan • Synliggøre projektets indsats og resultater – Videnskabelige publikationer – Inspirationskilde

A 28. Kommunikationsplan • Synliggøre projektets indsats og resultater – Videnskabelige publikationer – Inspirationskilde – Hvordan kommer resultaterne ud at arbejde? 52

Videnskabelige artikler Klummer Artikler til dagspressen Pressemeddelelser Temadage Podcast Video Guidelines Seminarer Markvandringer Faktaark

Videnskabelige artikler Klummer Artikler til dagspressen Pressemeddelelser Temadage Podcast Video Guidelines Seminarer Markvandringer Faktaark Webinar Håndbøger

A 28. Kommunikationsplan • Formidling via ICROFS – Dansk: ICROFS NYT, klummer, artikler mm.

A 28. Kommunikationsplan • Formidling via ICROFS – Dansk: ICROFS NYT, klummer, artikler mm. – Engelsk: ICROFS NEWS (artikler) – Formidling af projektets resultater ved projektafslutning (websiteopdatering, artikel/pressemeddelelse, folder) • Statusmøder årligt – Projektleder – 1‐ 2 projektdeltagere 54

A 29. – A 35. Forretningsplan • Én forretningsplan pr. output/ indtjeningsmulighed/virksomhed • A

A 29. – A 35. Forretningsplan • Én forretningsplan pr. output/ indtjeningsmulighed/virksomhed • A 30 – hvilken projektdeltager er forretningsplanen for • A 31 – hvad er output? – Produkt, model eller viden – Hvem er ansvarlig? – Evt. beskyttelse (patent el. lign. ) 55

A 32. Markedet og kunder Hvem er aftager? Hvor stort er det samlede marked?

A 32. Markedet og kunder Hvem er aftager? Hvor stort er det samlede marked? Hvor stor en del af markedet forventes? Kan output produceres så det kan imødekomme efterspørgsel • Markedet om 3‐ 5 år • • 56

A 33. Forretningsgrundlag • Økonomisk potentiale ift. vækst, beskæftigelse, eksport, værdi for kunde/brugere •

A 33. Forretningsgrundlag • Økonomisk potentiale ift. vækst, beskæftigelse, eksport, værdi for kunde/brugere • Egen produktion eller outsourcing 57

A 34. Forretningsmodel • • • Hvor og hvordan genereres omsætning? Hvad er salgsmålene

A 34. Forretningsmodel • • • Hvor og hvordan genereres omsætning? Hvad er salgsmålene og hvordan opnås de? Hvordan er prissætningen? Hvordan kan forretningsmodellen opskaleres? Hvordan vil producenten imødekomme efterspørgslen? 58

A 35. Risikoanalyse • Hvilke risici ift. udvikling og hvilke tiltag for at tage

A 35. Risikoanalyse • Hvilke risici ift. udvikling og hvilke tiltag for at tage højde for disse? • Hvilke konkurrenter? • Indtrængningsbarrierer? 59

Skema B • Se vejledning – Tilskudssatser afhænger af aktivitetstype, virksomhedsform og om det

Skema B • Se vejledning – Tilskudssatser afhænger af aktivitetstype, virksomhedsform og om det er et samarbejdsprojekt – OH – op til 30% af løn for private, 44% af alle udgifter forskningsinstitutioner – Proportionalitet • Gælder ikke universiteter 60

Gantt‐diagram • Grafisk fremstilling (skal også kunne læses i skema A 21) af –

Gantt‐diagram • Grafisk fremstilling (skal også kunne læses i skema A 21) af – Arbejdspakker – Tidsplan – Milepæle og leveringer – Leveringstyper – Budget og timetal (ikke i A 21) 61

62

62

Skema C & D • Se vejledning 63

Skema C & D • Se vejledning 63

Skema E • E 1 – E 5 – se vejledning • E 6

Skema E • E 1 – E 5 – se vejledning • E 6 – kort beskrivelse af forskningsdelen af projektet – Mål – Forventede resultater – Forventede effekter af forskningsdelen 64

E 7. Beskrivelse af forskningsdelen • E 7 a – hvorfor er forskningen nødvendig

E 7. Beskrivelse af forskningsdelen • E 7 a – hvorfor er forskningen nødvendig for at nå projektets mål • E 7 b – problem og hypotese • E 7 c – baggrund og ‘state of the art’ 65

E 7. Beskrivelse af forskningsdelen • • • E 7 d – metoder og

E 7. Beskrivelse af forskningsdelen • • • E 7 d – metoder og analyser samt forsøgsdesign Gentagelser Behandlinger Sammenhæng med arbejdspakker Beskrivelse af arbejdspakker Liste med milepæle og leveringer (det er IKKE nok at henvise til Gantt‐diagram) 66

E 7. Beskrivelse af forskningsdelen • E 7 e – Risici i forskningsdelen og

E 7. Beskrivelse af forskningsdelen • E 7 e – Risici i forskningsdelen og plan for at imødegå dem • E 7 f – videnskabelige kvalifikationer af deltagerne i forskningsdelen • Fordeling af arbejdsopgaver mellem projektdeltagerne i forskningsdelen 67

E 8 – CV’er • Vedhæft CV’er for deltagerne i forskningsdelen OGSÅ selvom de

E 8 – CV’er • Vedhæft CV’er for deltagerne i forskningsdelen OGSÅ selvom de er vedhæftet skema A 68

Gode eksempler på projekter http: //icrofs. dk/forskning/dansk-forskning/ 69

Gode eksempler på projekter http: //icrofs. dk/forskning/dansk-forskning/ 69

Forskning Rådgivning Row. Crop Maskin‐ producent Landbrug 70

Forskning Rådgivning Row. Crop Maskin‐ producent Landbrug 70

71

71

https: //www. youtube. com/watch? v =cr. YLv 3 AO 4 WU&feature=youtu. be 72

https: //www. youtube. com/watch? v =cr. YLv 3 AO 4 WU&feature=youtu. be 72