Opdragelsesformer og familietyper Fra landbrugssamfundet Det industrialiserede samfund

Opdragelsesformer og familietyper Fra landbrugssamfundet Det industrialiserede samfund Det sen-moderne samfund Efter jeg har vist dig dette Power Point gennemgå det selv på egen Pc bagefter Du skal nærlæse det!

Udviklingen statistisk set – skilsmisser/vielser Antal vielser og skilsmisser pr. år Befolkningen fordelt på landog byområder 45000 5 40000 4. 5 35000 4 30000 3. 5 3 25000 Vielser 20000 Skilsmisser Byområder 2. 5 Landdistrikter 2 15000 1. 5 10000 1 5000 0. 5 0 0 1947 1952 1957 1962 1967 1972 1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007 1945 1950 1960 1970 1981 1990 2007

Hvad sker der omkring 1982? • Tjek tabel for skilsmisser og ægteskaber – er der en grund det du her ser?

Industri samfund • Kernefamilie • Vandring fra land til by • Faste normer og roller • Klassetilhørsforhold • Funktionstømte familier, nye familieformer • Ingen faste normer, hyppige rolleskift Senmoderne • ”Valgbiografier” samfund Familien 3 typer Landbrugs samfund • Tregenerationsfamilie • Landsbyfællesskaber • Faste normer og roller • Slægtstilhørsforhold

Rollefordeling og muligheder i de tre familietyper Landbrugssamfund – før industrialiseringen Senmoderne samfund - nutiden Varetog det hårdere landbrugsarbejde Familieoverhoved – især udadtil. Tjener pengene og ordner økonomien Arbejder og tjener penge, tager del i det huslige arbejde derhjemme. Mor Stod for det huslige arbejde og pasning af de mindste. Lettere landbrugsarbejde Hjemmegående husmor der klarer det huslige. Følelsesmæssig leder. Arbejder og tjener penge, stadig primært ansvarlig for det huslige og følelsesmæssig leder. Yngre børn Lærte allerede tidligt at hjælpe til i marken og på gården. Begrænset skolegang. Bliver passet hjemme af moderen. Skolegang for de lidt ældre. Går i institution og/eller skole – ofte mange aktiviteter udenfor hjemmet. Ældre børn Forventedes at arbejde på lige fod med de voksne. Blev evt. sendt ud at tjene. I arbejderfamilier sluttede skolegangen ofte her – middelklassebørn fortsat i skole Ungdomsuddannelse, mange aktiviteter udenfor hjemmet der ofte bruges som ”tankstation” Bedsteforældre Boede stadig på gården og hjalp til som alder og helbred tillod. Boede ikke sammen med familien, men dog ofte i nærheden og kunne hjælpe med f. eks. børnepasning Bor ikke sammen med familien og ofte langt væk – man ses relativt sjældent. Familieoverhoved, Far Familietyper og fordeling af roller Industri samfund – 1950’erne

SOCIALISERING/OPDRAGELSE OG DANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND

FAMILIEFORMER

Forsøg med pædagogiske metoder Anerkendende/autoritær/laissez-faire • https: //www. youtube. com/watch? v=7 kn. YHysb. Dlo Opgave: • I inddeles i grupper • I skal i gruppen koble opdragelsesformerne fra slide 6 og 7 på de 3 forsøg fra videoen. • Lave et skema og inddel børnene (gøres i hver af jeres logbøger)

Hvad er identitet? Tjek de 5 udsagn Hvad påvirker mest – synes du?

Det sen-moderne samfund – 37 familietyper!

Industri samfund Identiteten tildeles af omgivelserne Individet er underordnet slægten Normerne kommer fra lokalsamfundet Ære og skam • Identiteten hænger sammen med arbejde og samfundsklasse • Normerne indlæres i kernefamilien • Normerne internaliseres/optages • Individet skal selv konstruere sin identitet • Samfundsklasser og traditioner nedbrydes • Fælles normer forsvinder Senmoderne • Valgbiografier/til- og fravalg samfund • Individet har flere situationsbestemte identiteter Identitetsdannelsen i de tre samfundstyper Landbrugs samfund • •

Industri samfund Senmoderne samfund • Erik er søn af en fabriksarbejder og har lært at respektere håndens arbejde. I skolen har han siden 6. klasse gået i den praktisk orienterede mellemskole, og han tænker på at gå ud allerede efter 7. klasse. Han vil gerne i lære som tømrer, og håber at han en dag måske kan blive sin egen herre. Erik har en klar opfattelse af sig selv som en del af arbejderklassen, og vil stemme socialdemokratisk lige som sin far. Af sin mor har Erik lært hvordan man skal opføre sig, men det har altid været far der stak en flad hvis han ikke gjorde det. • Josefine ved ikke hvad hun vil med sit liv, men hun vil ikke være det samme som sin mor og far – det er vigtigt for hende at hun finder noget som hun virkelig gider. Hun regner med at skulle i gymnasiet efter 9. for det giver de fleste muligheder efterfølgende. Josefine bestemmer i høj grad selv hvad hun må og ikke må derhjemme, og hun kommer og går stort set som det passer hende. Hun interesserer sig ikke rigtig for politik og den slags, men der er jo også nogle år til det behøver at bekymre hende…. Eks. på Identitetsdannelsen læs selv ! Landbrugs samfund • Knud er familiens ældste søn og når hans far bliver for gammel til at drive den, skal han overtage gården, så den bliver i familien. Han går i kirke næsten hver søndag fordi det er det hans familie og omgivelserne forventer af ham. I den relativt korte skolegang han har haft, har han lært at respektere konge, kirke og andre autoriteter.

Gruppearbejde 1. Tal i gruppen om, hvilken familietype, I selv er opvokset i. Udveksle med hinanden omkring værdier og normer. Hvordan var en typisk hverdag i din familie? Hvert medlem fortæller i 3 min. Gør det overskueligt lave et skema og indsæt jeres observationer 2. Tal i gruppen omkring opdragelsesformer - hvad kan I genkende, og hvad er ukendt? Lave et skema om kendt og ukendt – udveksle med en anden gruppe