Omsorgssvigt Overgreb Destruktive processer som skal forebygges V

Omsorgssvigt – Overgreb Destruktive processer som skal forebygges V. Kari Killén • Fysiske overgreb • Følelsesmæssig overgreb • Psykiske overgreb • Seksuelle overgreb

Følelsesmæssig omsorgssvigt • Manglende evne til at blive involveret positivt følelsesmæssigt i barnet. • Der er ingen som ser barnet. • Det har ikke nogen samspil at deltage i. (Omsorgssvigt I kap. 2, 4 og 6)

Forskellige aspekter af omsorgssvigt • • Den følelsesmæssige Den ernæringsmæssige Den materielle Den sociale Den medicinske Den uddannelsesmæssige Forældrene overlader barnet til sig selv (Omsorgssvigt I kap. 2, 4 og 6)

Psykiske overgreb • En kronisk holdning hos omsorgsgiveren, som er ødelæggende for eller forhindre udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. (Omsorgssvigt I kap. 2, 4 og 6)

Psykiske overgrebs processer og følelsesmæssig omsorgssvigt • Barnet tillægges egenskaber - afvisning - invadering • Barnet udsættes for rusmidler • Barnet udsættes for voldelige samliv • Barnet udsættes forældrenes psykiske lidelser • Barnet udsættes for ubearbejdede skilsmisseprocesser. (Omsorgssvigt I kap. 2 og kap. 6)

Forældre i overgrebssituationer: Specielt i forhold til aggression • Kulturel rodfæstet tro på, at korporlig afstraffelse er en "korrekt" og passende afstraffelsesmetode • Kontinuerlig fuld af diffus ydre aggression mod alle • Overkontrolleret i forhold til aggression. Stærk tro på korporlig afstraffelse • Indadrettet aggression hos den deprimerede der pludselig afreagerer. (Omsorgssvigt I kap. 6 og 7)

Traumer PTSD • Traumesymptomer svarende til PTSD, men omfatter en række andre symptomer. De omfattende følelsesmæssige, adfærds-, kognitive-, og/eller fysiske problemer. • Følelsesmæssige symptomer: 1. 2. 3. 4. 5. 6. • Adfærds traumesymptomer: 1. 2. • Frygt – generel angst Depressive forstyrrelser Vrede Overfølsom adfærd Manglende regulering af følelser Neurologiske forandringer Undgåelse af situationer, mennesker og steder Dissociation Kognitive traumesymptomer: 1. 2. Forvrængede tanker om sig selv, overgreb og andre forvrængninger kan generaliseres (Omsorgssvigt I kap. 8)

Omsorgssvigtsprocessen • Forældres stærke negative og irrationelle engagement i barnet - en forvrænget opfattelse af barnet spiller en central rolle • Forældres manglende evne til at engagerer sig positivt følelsesmæssigt i barnet • Forældres adfærd og livsstil skaber en omsorgssituation hvor barnet lever med kronisk bekymring (Omsorgssvigt I kap. 2, 6 og 6)

Interaktions model Kari Killén Konsekvenser Barnets tilpasning og overlevelsesstrategier Forældre Familiens Socioøkonimiske situation Vækst udvikling Barnet Forvrænget udvikling Barnets opfattelse af sig selv og omverden Forældres samliv Socialt netværk Samfundets socialøkonomiske Forhold og kulturelle normer

Overlevelsesstrategier hos børn • Overdreven tilpasning – Aktiv-ydende ”Superkid” – Omsorgsgiver – Passiv indadvendt ”Fortabt” • Udadreagerende – – Aggressiv Destruktiv Urolig Klovnen (omsorgssvigt I, kap. 5)

Signaler på omsorgssvigt • • Udviklingsforsinkelse Depression Afhængighedsproblemer Kontaktforstyrrelser Aggressionsforstyrrelser Angstproblemer – fobier Koncentrationsproblemer (indlæreringsproblemer) • Skyld/skam følelse • Lav selvfølelse • Somatiske reaktioner

Adfærdsmæssige indikationer på seksuelle overgreb forsættes • Angst – med. Undersøgelse • Alvorlige søvnforstyrrelser – angst, phobler • Depression • Hysteriske anfald • Suicidale tanker, trusler, forsøg • Selvdestruktiv adfærd • Stof, alkoholmisbrug • Vedholdende flugtforsøg • flirtende opførsel misbruger barn

Forældres overlevelsesstrategier • • • Bagatellisering Benægtelser Rationalisering Aggression, truende adfærd Projicering Tilbagetrækning Passiv behagende holdning Manipulering Skjule

Træk hos forældre som kan føre til overgreb • En forvrænget opfattelse af barnet – barnet tillægges egenskaber • Forventninger om at barnet skal dække deres følelsesmæssige behov • Høje krav til mestring • Manglende evne til at engagerer sig positivt følelsesmæssigt i barnet • Manglende empati • Manglende frustrations tolerance

Forudsigelige forældre og forældre-barn faktorer i barnets udvikling • Forældrefunktionerne • Forældrenes tilknytningserfaringer, strategier og mønstre • Forældrenes indre arbejdsmodel af barnet • Forældrenes mentaliseringsevne • Barnets medfødte udrustning • Forældre-barn samspil (omsorgssvig I, kap. 4, 5, 6, 7, 14, 15 og 17)

Forældre funktioner • Realistisk opfattelse af barnet • Realistiske forventninger om de behov er barn kan dække • Realistiske forventninger til barnets mestring • Positiv engagement i barnet • Empati med barnet • Prioritering af barnets behov • Undlader at afreagere på barnet (Omsorgssvigt I, kap. 7)

Tilknytningsforankrede forskningsmetoder, der kan anvendes klinisk i den modificerede form Adult Attachment Interview (AAI), et seminstruktureret kvalitativt forskningsinterview om forældrenes tilknytningserfaringer og strategier, modificeret for klinisk praksis (Killén 2009, 2010 og dansk udg. 2010 og 2011) Care Index (CI) er observations og analyse værktøj af forældre og børns samspil, anvendt i klinisk praksis (Pat Crittenden 2001, Killén 2009 og 2010 og dansk udg. 2010 og 2011) Internal Working model of the Child (IWMC) er seminstruktureret interview om forældres indre arbejdsmodel af barnet, modificeret for klinisk praksis (Zeanah 2007, Killén 2009 og 2010 og dansk udg. 2010 og 2011) Insight assessment (IA) et undersøgelsesværktøj bestående af 2 elementer, videooptagelser og interview med udgangspunkt i videooptagelserne (Slade 2005, Killén 2009 og 2010, dansk udg. 2010 og 2011) (Omsorgssvigt I, kap. 14 og 17, Omsorgssvigt II kap. 3, 8 og 9)

John Bowlby´s 2 hovedhypoteser • Alle børn tilknytter sig til sine omsorgspersoner. Men de knytter sig på forskellige måder. Nogen udvikler tryg tilknytning, andre utryg tilknytning. • Parallelt med udviklingen af tilknytningsmønstre, udvikler vi ”indre arbejdsmodeller” for hvordan vi skal være forældre, hvordan børn skal være børn og hvordan forholdet mellem forældre og børn skal være (Omsorgssvigt I kap. 5, Bowlby 1988)

Tilknytningsteori integrerer 5 teorier 1. 2. 3. 4. 5. Etologi Psykodynamisk teori Systemisk teori Kognitiv teori Teori om personlighedsudvikling Der arbejders intens på at integrerer hjerneforskning og traumeforskning (Omsorgssvigt I kap. 4 og Omsorgssvigt II kap. 3)

Tilknytningsmønstre I udgangspunktet 3: 1 Tryg tilknytning (B) 2 Utryg tilknytning, undvigende (A) 3 Utryg tilknytning, ambivalent (C) I risiko – omsorgssvigtende, differentieres videre 4 Et blandet mønster (A/C) 5 Disorienteret – Disorganiseret (D) (Omsorgssvigt I, kap. 5)

Pre-School Attachment Pattern A B C Insecure Attechment Defended patterns Secure Attachment Insecure Attechment Coercive patterns D Disoriented. Disorganized (Main) A/C A 1– 2 Defended B 1– 2 Reserved C 1– 2 Threatening Disarming A 3 Compulsive Caregiving B 3 Comfortable C 3– 4 Agressive Helpless A 4 Compulsive Compliant B 4 Reactive C 5– 6 Punitive Seductive D (Crittenden) Defended And Coercive Disoriented Disorganized

Tilknytningsmønstre A B C Utryg tilknytning Undgående Hæmmet Sikker tilknytning Utryg tilknytning Ambivalent Manøvrerende D Disorganiseret tilknytning (Main) A/C D (Crittenden) A 1– 2 Hæmmet B 1– 2 Reserveret C 1– 2 Truende Afvæbnende A 3 Tvangspræget omsorgsgivning B 3 Veltilpas C 3– 4 Aggressiv Hjælpeløs A 4 Tvangspræget underkastelse B 4 Reaktiv C 5– 6 Straffende Forførende Hæmmet Manøvrerende Disorganiseret

Tilknytningsforstyrrelser • Barnets udforskning er farlig og provokerende • Barnet udforskning er hæmmet og klæbende • Barnet er ekstremt lydig og underdanig • Omvendt rollefordeling

Børn uden tilknytning Howe Zeanah Hæmmet Følelsesmæssig tilbagetrækning Uhæmmet Socialt udiskriminerende

Care-index Patricia Crittenden Samspilsadfærd Voksenadfærd • Sensitiv/tilgængelig/responderende • Kontrollerende/invaderende/styrende • Passiv/utilgængelig/uresponderende Børneadfærd • • Samarbejdende Vanskelig Passiv Bestræber sig på at tilpasse sig (Omsorgssvigt I, kap. 7)

Fokus i kodning 1. 2 -3 mdr. , fysiologisk synkroniseret og den voksnes evne til at berolige barnet 2. 3 -9 mdr. , turtagning og gensidig glæde 3. 9 -15 mdr. , fælles glædesfyldt leg 4. 15 -24 mdr. , objektbaseret leg 5. Mundtlig og gensidig kommunikation af planer og forskellige ønsker

Care Index Patricia Crittenden Modificeret for klinisk praksis af Kari Killén Følgende adfærdselementer vurderes 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Ansigtsudtryk Stemme Kropsholdning og bevægelse Følelsesudtryk, atmosfære Turtagning Kontrol – invadering Valg af aktiviteter

Adult Attachment Interview Modificeret til klinisk brug • Orientering om personens familiesituation i barndommen • Forholdet tilknytningspersoner • Hændelser hvor børn ofte føler sig utrygge • Potentielt farlige oplevelser • Tabs oplevelser • Måden barndomsoplevelser kan have påvirket deres personlighed, og deres forhold til forældrene i dag (Omsorgssvigt I og Omsorgssvigt II kap. 8)

International Working Modell of the Child Interviewet handler om udviklingshistorien fra undfangelsen og frem til det tidspunkt interviewet finder sted og omfatter følgende temaer (Zeanah, Benoit, Barton 1996) 1. Svangerskabet fra undfangelsen og frem til fødselen 2. Beskrivelsen af barnet fra fødsel og frem til interviewet 3. Forholdet til barnet i dag 4. Forholdet til barnet fremover (Omsorgssvigt I kap, 15 og Omsorgssvigt II kap. 8)

IWMCI vurderingsdimensioner 1. 2. 3. 4. 5. 6. Rigdom og nuancer i opfattelsen Åbenhed i forandring Intensitet i involvering Sammenhæng i beskrivelsen Accept Sensitivitet i forhold til barnets følelser og behov 7. Forældres subjektive opfattelse af barnet som nemt – vanskeligt 8. Frygt for barnets tryghed 9. Den følelsesmæssige kvalitet i historierne – glæde – vrede – skyld – ligegyldighed

Internal Working Model of the Child • Afbalanceret opfattelse • Forvrænget opfattelse • Manglende opfattelse

Insight Assessment (IA) (Slade 2005) Et semistruktureret interview – gennemføres på grundlag af filmoptagelse af forældre-barn. En metode til at undersøge forældrenes indsigt i barnet, deres mentaliseringsevne og deres reflekterende funktion To trin 1. Forældre-barn dyaden observeres i fire situationer som grundlag for samtalen. Dette kan være forskellige situationer i løbet af dagen, pleje, leg og spisesituationer. Det optages. 2. Samtaler med forældrene om deres opfattelse af barnets tanker og følelser, så vel som deres egne tanker og følelser med udgangspunkt i udvalgte dele af optagelserne. (Omsorgssvigt I, kap. 15 og Omsorgssvigt II kap. 7 og 8)

Insight Assessment (IA) • Hvad tror du barnet følte eller tænkte? • Var denne adfærd typisk for dit barn? • Hvad følte du da du så det? • Overraskede adfærden dig? Bekymrede den dig? Gjorde den dig glad? Slutningen på interwievet • Barnets mest udtalte karaktertræk • Hvad gør mest indtryk på dig når det gælder barnet som person (Omsorgssvigt II, kap. 8 og 9)

Samarbejde med forældre på bekymringsstadiet • Åbenhed om bekymring - Generelt - Specifikt Måder at forholde sig til forældrenes kommunikation: • • • Acceptere forældrenes forsvar Gå med forældrenes forsvar Gå bagom forældrenes forsvar Information Fastholde autoritet (Omsorgssvigt I)

Parallelle processer Et af de mest virkningsfulde elementer i behandling • På hvilken måde bliver jeg berørt af forældrene • Hvordan bidrager forældrenes tilknytningsmønster, indre arbejdsmodeller og forventning til parallelle processer? – Hvordan forventer de at blive mødt – Hvad fremhæver vi i forhold til mødre med A, C eller D mønstre • Vi fremhæver i relationen til forældrene det vi ønsker de skal udvikle i forhold til barnet – Se barnet – Have realistiske forventninger – Udvikle empati med barnet • Omsorgselementer må stå centralt og stå i forhold til vores forståelse af forældrenes forventning • Spejling • Tolkning af følelser og behov

Gennemgang af videooptagelser Forskellige samspilssekvenser vælges ud på grundlag af care-index 1 2 3 4 5 6 Spørgsmål som stimulerer mor til at se barnet, de signaler det giver, ansigtsudtryk, sprog, kropssprog. Hvordan har barnet det? Undre sig sammen med mor. Stimulerer indlevelsen med barnet. Hvad tænker/føler barnet? Hvordan kan mor se det (afspille udvalgte dele af båndet flere gange)? Overrasker barnets adfærd hende, bekymre det hende, glæder det hende? Er dette en adfærd som karakteriserer barnet? (kan hun finde nogle situationer som eksemplificerer det? ) Hvis mor ikke ser det, hvad ser vi?

Gennemgang af videooptagelser 7. 8. Hvordan oplevede og reagerede mor Har mor oplevet lignede situationer selv da hun var barn 9. Når der tidligere har været gennemført en tilknytningsrelateret undersøgelse, stimuleres mor til at se forbindelserne, forbindelserne med mors tilknytningserfaringer og hendes indre arbejdsmodel, arbejdsmodel af barnet. 10. Mor bekræftes når hun er i stand til at se, reflektere og leve sig ind i barnets oplevelse, og mor får støtte i situationen, hvor hun er i stand til at se sig selv, fx egen mindre hensigtsmæssig adfærd som passiv eller invaderende. (Omsorgssvigt II kap. 7, 8 og 9)

Omsorgssvigtet barns behov • Tryg tilknytning udenfor familien • Bearbejdning af oplevelsen af omsorgssvigt • Kontinuitet • Mulighed for at påvirke sine omgivelser • Mestring (Omsorgssvigt I kap. 5 og 16 og Omsorgssvigt II kap. 12 og 14)

Arbejd med relationen forældre - barn • Hjælpe mor til at holde barnet i sin bevidsthed, forstå barnet – arbejd mentalisering (tænker følelser og følelse om at tænke) – – – Stimulerer mor til at se barnet Stimulerer mor til at tolke barnet signaler Undre sig sammen med mor om barnets adfærd Snakke på vegne af barnet, formidle barnets oplevelse Opmuntre mor til at responderer med udgangspunkt i denne forståelse – Bevidstgøre mor om de følelser barnet rører ved i hende – Dele vores generelle erfaringer og kundskaber – Parallelle processer, holde mor i vores bevidsthed • Opleve sammenhængen mellem egne erfaringer som barn/ung i forhold til forældrene og egen forældrefunktion – Udforske mors opfattelse i forhold til egne forældre – Formidle forståelse og støtte – holde fast – Reflektere over hvordan denne opfattelse udspiller sig i forhold til barnet • Hjælpe mor til at engagerer sig i barnet – Parallelle processer (måden vi engagerer os i mor) – Holde fast i situation hvor hun lykkes

Sensitivt Forældre-barn samspil • Forældre ser barnet, er sensitiv, responderer og tilpasser sig barnets rytme • De danser til den samme musik • Gensidig glæde og eller begejstring • Barnet responderer. Tager initiativ og imiterer • Barnet kan give udtryk for ubehag og behag, modifiserer eller bekræfter forældrene • Når forældre er usensitive vil de ændre sig når barnet ”siger fra” • Begge samarbejder og forhandler • Barnet protesterer på forhandlinger fra forældrenes side som det ikke syntes om og forældrene trøster

Samspil i risiko situationer • Forældrene opfatter barnets signaler dårligt • Forældrene reagere upassende på barnet signaler • Barnet er misfornøjet, klynker og protesterer • Forældrene forsøger stærkt og styre og kontrollere samspillet, afbryder på forstyrende måder • Forældrene modifiserer sin adfærd • Forældre og barn kan af og til glæde sig over samspillet

Samspil i omsorgssvigtssituationer (forsømmelse) - Få af barnets signaler registreres - Forældrene giver lidt eller ingen respons - Ingen gensidighed - Forældrene tager lidt initiativ - Barnet tager heller ikke intiativ - Barnet resignerer og sender få signaler - De forstærker hinandens passivitet - Barnet har ikke noget samspil at indgå i

Metoden i brug af tilknytnings samtaler Samtaler baseret på videoerne følges op med samtaler om mors tidlige tilknytnings erfaringer og den mulige måde de influerer på forældrenes forældrestil. Samtalerne indledes med spørgeskema eller projektivt materiale inspireret af tilknytningsteori. Fiktive biografier om ”earned security” Men hvert møde havde sit specielle forkus. 1. møde Adskillelser tidligt i livet og den mulige indflydelse disse kan have haft for deres forældrestil. Indledende spørgsmål om mors svangerskab og hendes følelser de første dage og uger. Mødrene spørges om deres følelser når de var væk fra barnet og hvordan de troede barnet oplevede det. Anvendelsen af billeder fra Separation Anxiety Test (Hansburg 1980). Dette for at frembringe samtale om mors adskillelse som ung og inviterer til en samtale om deres forhold til forældrene på dette tidspunkt. 2. møde Fokuserer på de følelser som forældrene associerer til i forbindelse med deres forældrestil. Et kort spørgeskema (udvalgte emner fra Parental Bonding Instrument, Parker, Tupling og Brown, 1979) og drøftelse af svarene med mor. Følelsesmæssige reaktioner som besvarelserne udløser drøftes

Moderen støttes, hvis hun havde erkendt, at negative erfaringer har påvirket hendes forældrestil. Spørgeskemaet med spørgsmål om barnet anvendes. Hvordan mor opfatter barnets humør (følelsesmæssige tilstand), hvor nemt hun kunne trøste hende/ham, eller hvis barnet kunne lide at blive taget op. Moderen spørges om hun syntes at barnet er lige som hendes selv, om hun reflekterer over sin egen barndom når hun tænker på sig selv som forældre, f. eks. om hun skulle trøste barnet eller ej. Mors egne erfaringer knyttes sammen med deres erfaringer som mødre. 3. møde Der blev forkuseret på løsrivningsprocessen de gennemgik med deres forældre. De diskuterer mødrenes livshistorie ved hjælp af konstruerede fiktive tilknytnings biografier. I biografierne reflekterer personerne over deres barndomsoplevelser og hvordan disse havde påvirket deres personlighed og forældrestil. Dette for at udløse minder om turbulente barndomsår og for at stimulerer mødrene til at reflektere over hvordan erfaringer i forhold til deres egne forældre kunne påvirke deres egen forældrestil. 4. møde Sammenhængen mellem ”at være barn af mine forældre” og ”at være forældre til mit barn” har gjort mere eksplicit. De anvendte en metode, som har været udviklet i STEEP projektet (Erickson et al 1992), hvor de lagde en række udsagn som de kan have hørt fra deres forældre, positive og negative, videre til at snakke om hvordan moderens forhold til forældrene er i dag.

Samspil forudsiger adfærdsforstyrrelser bedre end det totale antal organiske og psyko-sociale risikofaktorer Langtidsstudie af de første otte år (Esser, Scheven, Petrova, Lauch & Schmidt 1989)

Funktioner/formål i arbejdet med barnet • At reducere barnets indre kaos – dele smerten • At gøre livet mere forståeligt • At gøre livet mere forudsigeligt • At hjælpe barnet at forstå foranstaltninger • At reducerer barnets oplevelse af ansvar og skyld • At synliggøre barnet • Sikre barnets ”living experiences” • Sorg – erkendelse • At hjælpe barnet at mestre

STS Secondary Stess Disorder STS= En naturlig konsekvens af adfærd og følelser af, at kende til en traumatisk begivenhed som en betydelig anden oplevelse STSD er et syndrom af symptomer næsten identisk med PTSD Primary Traumatic Stress Disorder Post Traumatic Stress Disorder

Samarbejdsprocesser • Tværfaglige processer • Netværksprocesser • Terapeutiske og pædagogiske processer

Parallelle processer Et af de mest virkningsfulde elementer i behandling 1 På hvilken måde bliver jeg berørt af forældrene 2 Hvordan bidrager forældrenes tilknytningsmønstre, indre arbejdsmodeller og forventninger til parallelle processer? - Hvordan forventer de at blive mødt - Hvad ligger vi vægt på i forhold til mødre med A, C eller D mønster 3 Vi vedlægger i relationen til forældrene det vi ønsker de skal udvikle i forhold til barnet - Se barnet - Ha´ realistiske forventninger - Udvikle empati med barnet 4 Omsorgselementer må stå centralt og stå i forhold til vores forståelse af forældrense forventninger 5 Spejling 6 Tolkning af følelser og behov

1 2 3 4 5 6 7 Elementer i psykosocial behandling De forskellige elementer som indgår i psykosocial behandling – behandling af psykosocialt belastede forældre -barn relation. Relationsbehandling i forhold til forældrene a) Imødekommenhed, anderkendelse, opmuntring (stigende selvværd) b) Omsorg, trøst, forståelse (grundlag for parallelle processer) Begge ovenstående former bidrager til at internalisere en god relation Reduktion af stress - barnerelateret stress - andet relateret stress - materielt stress Styrkning af de praktiske forældrefunktioner i forhold til - mad - hygiejne - tøj - legetøj Styrkning af de følelsesmæssige og kognitive forældrefunktioner opfattelse, registrering, fortolkning, pædagogiske oplæg – gruppe – individuelt, forventninger, reflektering – metalisering, empati, parallelle processer, frustrationstolerance, stress håndtering, engagement og positivitet Anden problemløsning -relationelle – samliv – netværk – socioøkonomiske problemer Krisebehandling – arbejd med indre arbejdsmodeller og traumer, forsøg på at knytte forældres barndoms- ungdoms følelser og minder i forhold til barn og hjælper

LAMBERMOG (1991) Sammenligner 2 typer forældrelæringsprogram - Et baseret på video - Er baseret på skrevet materiale om sensitiv forældrefunktion Begge testet i to populationer: Lille netværk – stort netværk - Pre-post undersøgelse

Universal forebyggelse v/ Kari Killén • Øge barnets evne til at erkende og acceptere de følelser de har • Gøre livet mere forståeligt • Reducerer barnets oplevelser af ansvar og skyld • Synliggøre barnet • Erkende barnets rettigheder – retten til at være tryg • Styrke barnets evne til at mestre

Funktioner/mål i arbejdet med børn • At reducerer barnets indre kaos – dele smerten • At gøre livet mere forståeligt • At gøre livet mere forudsigeligt • At hjælpe barnet at forstå foranstaltninger • At reducerer barnets oplevelse af ansvar og skyld • At synliggøre barnet • Sikre barnets ”living experiences” • Sorg – erkendelse • At hjælpe barnet at mestre

Universalt og selektivt forbyggende arbejde v Kari Killén Brug af historier om omsorgssvigt for barnet - Stimulere indlevelses med barnet/børnene i historien få frem hvordan gruppen oplever barnet/børnene i historien har det snakke igennem barnet i historien - Generalisere og almindeliggøre Vi kender andre som oplever tilsvarende Barnet kender andre - Tag sig af forældrene i historien forældrene ville gerne være bedre forældre - Formidle barnets rettigheder ingen har lov til at såre nogen ingen har lov til at slå nogen - Alle børn har ret til at være trygge Gå udenfor historien

Hjælpemidler i arbejdet med barnet • Anvendelse af bøger om børn i omsorgssvigtsituationer • Anvendelse af barnets historier om omsorgssituationer • Anvendelse af dyr • Anvendelse af dukker • Anvendelse af tegninger • Rollespil

To niveauer i samarbejdet Det instrumentelle niveau Det følelsesmæssige niveau

Samarbejde på forhånd • Drøfte samarbejde principielt • Forventede problemer • Understrege betydningen af den enkeltes rolle og bidrag • Ujævne status • Afklare roller på principielt grundlag

Arbejde med omsorgssvigt • Tværministerielle processer • Netværks processer • Terapeutiske processer

Målsætninger • At samle deltagernes observationer • At foretage en helhedsvurdering af familiens psyko-sociale situation og barnets omsorgssituation • At vurdere om barnet fortsat bør tages vare på af forældrene, eller om andre bør have omsorgen for det.

Målsætninger (forts. ) • Løbende gensidig information om behandling • Løbende justering af planen • Afklaring af uundgåelige problemer i behandlingsarbejdet

Målsætninger (forts. ) • At udarbejde en handlingsplan og behandlingsplan • At foretage en ansvarsfordeling

Mødrenes karakter • Variationer med hensyn til faglig grundighed, referencerammer og observationernes relevans • Manglende observationer af interaktionen forældre/barn • Usikkerhed med hensyn til enkeltvariablers relevans • Manglende integreret referenceramme • Lidt stringens • Fokus på bevis funktion • Barnets perspektiv mangler

Adfærdsindikationer på seksuelle overgreb • Angst – med. undersøgelse • Alvorlige søvnforstyrrelser – angst, forbier • Depression • Hysteriske anfald • Suicidale tanker, trusler, forsøg • Selvdestruktiv adfærd • Stoffer, alkoholmisbrug • Vedholdende flugtforsøg • Flintende adfærd overgriber/barn