OLKB februar 2003 elearning ny pdagogik nye undervisningsml

OL/KB februar 2003 elearning ny pædagogik nye undervisningsmål nye lærere nye elever

© Ole Lauridsen 2003 program 1. 2. 3. 4. 5. Hvad er elearning (ikke)? Undervisning og teknologi – et strejftog Hvorfor IT i undervisningen? Hvorfor metodeskift? Og hvilket? Hvad er det at lære i dag? Og hvad kræver den nye forståelse af lærende og lærere? 6. Inddragelse af elearning - implementering af IT · · læringsstile praktisk eksempel (causeri)

© Ole Lauridsen 2003 hvad er elearning? Webbaserede eller webstøttede læringsforløb • webbaseret

© Ole Lauridsen 2003 hvad er elearning? Begge typer af elearning kendetegnes (i den skandinaviske forståelse) ved • fokus på den enkelte lærende • fleksibilitet – dvs. just-in-place/just-in-time Elevens læreproces er bestemmende – ikke undervisnings-stedets Den lærende kan gå til og fra på infrastruktur eller lærerens et hvilket som helst sted og et personlige behov for at få overblik og hvilket som helst tidspunkt skabe sig sammenhæng

© Ole Lauridsen 2003 hvad er elearning? • elearning – ikke eteaching •

© Ole Lauridsen 2003 læring : undervisning LÆRING: Den proces, som medfører optagelse af ny viden, og som dermed ændrer den lærendes adfærd og hans/hendes forståelse af sin omverden LÆRING: Den enkeltes indlæringsproces er i centrum UNDERVISNING: Formidlingen, underviseren og stoffet er i centrum

© Ole Lauridsen 2003 undervisning T SO A V ES I V OF

© Ole Lauridsen 2003 hvad er webbasering og webstøtte? helt Faget/uddannelsen forankres helt eller delvis i en portal – fx hjemmeside, hvor den lærende kan webbasering vælge den webstøtte information og de værktøjer, underviseren/de(n) lærende har lagt hvor der kan kommunikeres frem, og hvor der kan kommunikeres – fx administrativt systemvirtuel klasse som Campus. Net med adgang til hjemmeside som ovf.

© Ole Lauridsen 2003 hvad er webbasering og webstøtte? Webbasering/Webstøtte er ideelt set ikke blot brug af websted til lagring af undervisningsmaterialer + konferencesystem, men det at bruge en personaliseret, en dynamisk platform.

© Ole Lauridsen 2003 hvad er elearning ikke? • Brug af CDrom- eller netbaserede undervisningsprogrammer sætten strøm • Brug af Power. Point-præsentationer til undervisningen • Brug af databaser • Informationssøgning på nettet

© Ole Lauridsen 2003 ”strøm til undervisningen” er TEL: technology enhanced learning TELL: technology enhanced language learning g CAL: computer assisted learning nin r a e l CALL: computer assisted language learning e f a l e d e r væ n CBT: computer based training ka CBS: computer based studying

© Ole Lauridsen 2003 undervisning og teknologi Imagine a technology that instantly connects teachers to resources around the world, that allows teachers to reach parents on a moment's notice, that helps teachers reach out to the community and even helps bring the community into the classroom. Imagine a time when virtually all professionals have such terminals in their work spaces, and virtually all homes - even those of the poorest citizens - are connected to the net work. Imagine the day when all teachers in the state of California have that crown of 1880 s technology, the telephone, in their classrooms.

© Ole Lauridsen 2003 undervisning og teknologi motion picture “The …………… is destined to revolutionize our educational system and (. . . ) in a few years it will supplant largely, if not entirely, the use of textbooks. " Thomas Edison 1922

© Ole Lauridsen 2003 undervisning og teknologi “The time may come when a.

© Ole Lauridsen 2003 undervisning og teknologi den audiovisuelle metode sproglaboratoriet

© Ole Lauridsen 2003 hvorfor så overhovedet IT? • Tiden kræver et metodeskift i undervisningen på alle niveauer, og kun IT kan bære dette skifte igennem • IT er ’pervasive’, gennemtrænger alle samfundsområder, er eller bliver en del af alles hverdag, hvorfor også læringsområdet må blive ”ramt” • IT må betragtes som den fjerde kulturfærdighed vsa. læsning, skrivning og regning

© Ole Lauridsen 2003 - og hvorfor så metodeskift? kap. 1 • Et metodeskift betinges af overgangen til informationssamfundet, vidensamfundet, netværkssamfundet, det hyperkomplekse samfund - læringssamfundet • For at fungere skal vi kunne omstille os og være fleksible • Omstillingsevnen kan kun fremelskes over tid

© Ole Lauridsen 2003 - og hvorfor så metodeskift? kap. 1 • Omstillingsevnen skal udbygges løbende, skal vedligeholdes, skal være en del af vores livsproces • Alle færdigheder skal tilegnes i netop det perspektiv • Uddannelsesinstitutionerne bliver arnestedet for udvikling af læringspotentiale

© Ole Lauridsen 2003 - og hvorfor så metodeskift? kap. 1 • Med overgangen fra elitære institutioner til masseinstitutioner skal gymnasiet og de videregående uddannelser ramme et meget bredere og anderledes udsnit af ungdommen • Uddannelserne skal forberede eleven til at agere i samfundet

© Ole Lauridsen 2003 - og hvorfor så metodeskift? kap. 2 Psykologisk og pædagogisk forskning har erkendt, at tabula rasa-modellen og behaviorismen har spillet fallit Rubins vase Poggendorf-illusionen Zölner-illusionen

© Ole Lauridsen 2003 - og hvorfor så metodeskift? kap. 2 Fra 80’erne tager den dybdepsykologiske og den konstruktivistiske skole over n e s • dybdepsykologien (den psykodynamiske tilgang) y l a n a o k fokuserer påpde emotionelle processer i læringen, y s g o d som de udspringer af den psyko-seksuelle udvikling reu F ) 0 8 -19 6 på den intellektuelle 9 • konstruktivismen fokuserer 8 1 ( t e g udvikling; aktivitet skaber kognitive mønstre a Pibarnets Jean

© Ole Lauridsen 2003 - og hvorfor så metodeskift? kap. 3 • Læringsbegrebet har fået også en social dimension i den pædagogiske forskning – ikke mindst i kølvandet på 68 • Læring er en proces, der sker i en større social kontekst/et større socialt samspil

© Ole Lauridsen 2003 konstruktivisme 1 • Menneskets evne til at lære er udviklet fylogenetisk under kampen for den stærkestes overlevelse • Den lærende konstruerer sin viden i en absolut individuel proces • Læring er en homeostatisk proces – dvs. den lærendes forsøg på at tilpasse sig omverdenen og dermed bevare sin indre balance

© Ole Lauridsen 2003 konstruktivisme 2 Det centrale redskab i tilpasningsprocessen er individuel knowledge management • Menneskets viden organiseres i kognitive skemaer, dvs. · bestemte individuelle mentale strukturer, som vi har skabt gennem vores erfaring · tolkningsgrundlag for nye oplevelser · reaktionsmåder/tankesæt/skeletter

© Ole Lauridsen 2003 konstruktivisme 3 Når mennesket adapterer sig til sin omverden, dvs. optager ny viden • indpasser det den nye viden til et eller flere eksisterende skemaer (assimilation) assimilation bekræftelse af viden: nå ja! • nedbryder gamle skemaer og bygger nye op, hvis den ny information ikke passer ind i eksisterende mønstre (akkommodation) akkommodation indoptag af ny viden: aha!

© Ole Lauridsen 2003 konstruktivisme 4 • Læringen finder sted i en ”balanceret spænding” (balanced tension) mellem assimilation og akkommodation • Hvis akkomodationen er fremherskende, imiterer vi, dvs. tilpasser os omverdenens konturer og begrænsninger • Hvis assimilationen er fremherskende, leger vi, dvs. agerer uden hensyntagen til omverdenens realiteter

© Ole Lauridsen 2003 konstruktivisme 5 • Al kognitiv vækst går – ligesom barnets intellektuelle udvikling – fra den konkrete sanselige betragtning til den abstrakte konceptualisering • Bevægelsen konkret > abstrakt og aktiv > reflektiv afhænger af et stadigt samspil mellem assimilation og akkomodation • Bevægelsen sker successivt i trin der altid implicerer det foregående og altid fører frem til et nyt højere kognitivt niveau

© Ole Lauridsen 2003 - og med en psykodynamisk vinkel 1 Piaget + den tese, at videnoptag er en drift i freudiansk forstand = psykodynamisk konstruktivisme Evnen til læring forstås som en medfødt egenskab af vital betydning for menneskets overlevelse; den initialiseres og opretholdes af og ved den ligeledes medfødte drift mod videnoptag Hans G. Furth

© Ole Lauridsen 2003 - og med en psykodynamisk vinkel 2 • Samtidig spiller den rent emotionelle side en afgørende rolle – motivation, investeret (psykisk) energi, interesser osv. • Og yderligere psykoanalytiske begreber så som overføring, forsvar osv. skal også indtænkes

© Ole Lauridsen 2003 - og med en social synsvinkel • Læring er en forudsætning for den enkeltes rolle og den enkeltes funktion i samfundet • Læreprocessen sker i en større social kontekst/et større socialt samspil

© Ole Lauridsen 2003 hvad er det at lære så i dag? 1 • ”at lære” er i dag ikke pensumreproduktion • ”at lære” er i dag en proces, der inddrager hele individet • ”at lære” implicerer i dag (ud over datasamling) personlig udvikling, kvalificering, socialisering – livslange processer • ”at lære” fokus fra færdigheder til kompetencer/funktioner og emotioner Kræver nye evalueringsformer – hjemmeopgaver, portfolio osv.

© Ole Lauridsen 2003 hvad er det at lære så i dag? 2 • ”at lære” er også at udvikle evnen til refleksion og metakognition – evnen til at standse op og gennemtænke sin læreproces, det at kunne forfølge sine re æ l t tanker og følelser a er e v • Vi går fra undervisning til læring – fra e l t a terperi og factseksercits til (en livslang) udviklings- og tilpasningsproces

© Ole Lauridsen 2003 hvad kræves der af den lærende? • Vilje og evne til selvstændighed i læreprocessen, til at træffe afgørelser om sig selv og til at få lov – autonomi • Vilje og evne til teamwork • Vilje og evne til omstilling • Selvindsigt – bl. a. iht. læringsstil*

© Ole Lauridsen 2003 hvad kræves der af underviseren? • Vilje og evne til at betragte sig selv som coach/facilitator osv. og til at stimulere læreprocessen • Vilje og evne til mere personlig kontakt med den lærende ! R O S S E F O R P CAVEAT • Vilje og evne til omstilling, herunder vilje og evne til inddragelse af IT • Selvindsigt – bl. a. iht. egen læringsstil

OL/KB februar 2003 Inddragelse af elearning - implementering af IT læringsstile

© Ole Lauridsen 2003 læringsstil: definition • It has yet to be precisely (or singularly) defined O’Connor • People rely on personally constructed filters to orient their relationships towards the world. These filters [depend on] age, experience, internal psychodynamics, maturity, cognition, physiology, biochemistry, and so on. Since no one [can switch endlessly] between all these filters, … each individual has a unique approach to perceive, understand, and plan his/her interactions. … Our personal way of selecting can be described as our style. O’Connor

© Ole Lauridsen 2003 læringsstil: definition • Kognitive stile angiver de måder hvorpå individet indoptager ny information i bred almindelighed, de måder han tænker og husker på, og de veje han generelt går i sin problemløsning • De kognitive stile har dermed afgørende indflydelse på individets holdninger, dets værdier og dets hele socialisering OL

© Ole Lauridsen 2003 læringsstil: definition • Læringsstile er måden at indoptage viden på i en uddannelsessammenhæng. - Der vil være meget store overlap mellem de to stiltyper idet undervisning i vidt omfang er integreret i dagliglivet og omvendt • Nu vi har bevæget os ind i læringssamfundet, kan der argumenteres for at distinktionen fuldstændig opgives OL

© Ole Lauridsen 2003 læringsstil: definition • Måden, man lærer på: den lærendes særlige styrker, strategier, taktikker lægmandsopfattelsen • Individual differences in cognitive approach and process of learning Curry • Perception and processing of new information Kolb; Mc. Carthy; m. fl. • The way in which each individual learner begins to concentrate on, process, absorb, and retain new and difficult information Dunn & Dunn

© Ole Lauridsen 2003 læringsstile • Læringsstile baseret på miljø • Læringsstile baseret på personligheds- tioner na i b typologi om k e g i l l • Læringsstile baseret på intelligenser ke s r fo i – t • Læringsstile baseret på sensorisk modalitet s fte o – r e • Læringsstile baseret på perception ell e d n e tå s • Læringsstile baseret på informationst l e k n e behandling

© Ole Lauridsen 2003 læringsstil: miljø • Eksterne stimuli • Lyd • Lys

© Ole Lauridsen 2003 læringsstil: multiple intelligenser Gardner Nyt intelligensbegreb – pluralistisk, kontekstuelt og distributivt mod tidligere psykometrisk og/eller hierarkisk bestemt 8 intelligensmoduler: • krop og bevægelse • rum • musik • sprog • logik • personligt indre • personlig omverden • tro/religion

© Ole Lauridsen 2003 læringsstil: personlighedstypologi Myer-Brigg (Jung*) • E for extraversion • I for introversion • T for thinking • F for feeling • S for sensing • N for intuition • J for judgment • P for perception 16 typer: ESTJ, INTP osv.

© Ole Lauridsen 2003 læringsstil: sensorisk modalitet French/Gilley/Cherry Print – man lærer ved at se trykt eller skrevet tekst Visuel – man lærer ved at se grafer og billeder Auditiv – man lærer ved at lytte Auditiv Interaktiv – man lærer ved at verbalisere Taktil – man lærer ved at røre/føle Taktil Kinestætisk – man lærer ved kropsbevægelse Olfaktorisk – man lærer ved at lugte og smage

© Ole Lauridsen 2003 læringsstil: perception (1) Gregoric/Butler SEKVENTIEL PARTIEL/HOLISTISK KONKRET K-S K–H

© Ole Lauridsen 2003 læringsstil: perception (2) Kolb divergers assimilators convergers accommodators

© Ole Lauridsen 2003 fælles for alle teorier • Alle individer har ganske bestemte præferencer · Ofte også individuelle forskelle alt efter stofområde • Læreprocessen bør i videst muligt omfang inddrage alle stile – dette udvikler individet og individets læringspotentiale

© Ole Lauridsen 2003 læringsstile: Kolb – det hyppigste valg i DK (Skandinavien) Perceptuelle stile Sensoriske modaliteter • Kolb • • sekventiel/holistisk • visuel måde • auditiv måde • taktil måde KOLB og THE 4 MAT SYSTEM Organisering Redskaber (IT) Filter (IT)

© Ole Lauridsen 2003 kolb < jungs personlighedstypologi Jung arbejdede med 8 typologiske grupper: • 2 attituder: introversion og extraversion. • subjektivisme 4 funktioner: objektivisme • tænkning, følelse - rationelle • intuition og sansning - irrationelle De 4 funktioner kan realiseres som enten introverte eller extraverte.

© Ole Lauridsen 2003 kolb < jungs personlighedstypologi extrovert Følelse Intuition introvert Sansning

Læ M r St eto er: im d M ul e: oti at ve io re n/ r D is ku ss io n Dynamicføler og Intuitive handler Learner AKTIVIST ACCOMMODATOR L M ære “F eto r: ød de Co se : ac ls h hj æ lp er ” Bearbejdning: : aktiv Indoptag: konkret r” se n Bearbejdning: reflekterende vi io er at nd rm “U nfo r: : I re de Læ eto M Aktiv Eksperimenteren © Ole Lauridsen 2003 g Bearbejdning Styret af studerende Konkret oplevelse in j tø kn rk rs æ fo /V d er lvu r: e re mm : S Læ edø de B eto M KOLB Perception Imaginative Learner føler og iagttager PRAGMATIKER DIVERGER ASSIMILATOR TEORETIKERREFLEKTOR CONVERGER og tænker Analytic. Common Sense/ Theoretical Practicalhandler Learner observerer Learner Indoptag: abstrakt Abstrakt konceptualisering Perception Styret af lærer Bearbejdning Reflekterende iagttagelse

4 MAT® Konkret oplevelse R R WHY? WHAT IF? Aktiv eksperimenteren © Ole Lauridsen 2003 L R prøve selv og føle selv, lære andre eller sig selv konkrete eksempler, forståelige anvendelser problemløsning, forudsigelse klassifikation, erkendelse af relationer, sammenligninger HOW? WHAT? L L Abstrakt konceptualisering L R Reflekterende iagttagelse

© Ole Lauridsen 2003 hjernehalvdelene Synsretning Venstre halvdel: Højre halvdel: digitalt analyserende, “vestlig” analogt helhedsopfattende, “østlig” • sprog • tal • logiske sekvenser • refleksion osv. • rum • farver • rytme • intuition osv. Kognitiv enhed

Konkret oplevelse 4 MAT® © Ole Lauridsen 2003 R/L + sens. mod. IT og de WHAT IF? HOW? løse webøvelser, lave netsøgning, bruge IT-hjælpemidler R/L + sens. mod. tekstkorpora, konkordanspgr. , chat WHY? WHAT? powerpoint, interaktive websider, videoconferencing R/L + sens. mod. Abstrakt konceptualisering Reflekterende iagttagelse o oc 4 kvadranter ns es d sk eli ri ng v (C ni a ng m Aktiv eksperimenteren ( p M us ar N ki et n) ) lave webøvelser & websites, kommunikere R/L + sens. mod.

© Ole Lauridsen 2003 idealet læringsloop

© Ole Lauridsen 2003 Kolb’s model: problemer • En hypotese snarere end en underbygget teori • Der findes kun meget få deciderede videnskabelige undersøgelser af modellens praktiske anvendelse – ingen eksperimentel forskning • Modellen rammer kun ganske få af de elementer der indgår i læreprocessen • Brugt som model til undervisningsorganisering tvinger den elever til at benytte læringsstile der ikke er kompatible med deres egne - dette medfører frustration, svigt og aggression

© Ole Lauridsen 2003 Dunn og Dunns model er mere eller mindre identisk med hjernens læringssystemer – den indbefatter alle centrale læringssystemer: Dunn og Dunn’s model Hjernens centrale læresystemer: Fysisk Emotionel Social Fysisk Kognitiv Kolb kun delvis

© Ole Lauridsen 2003 Dunn og Dunn modellen: fordele • En velfunderet teori • Talrige evalueringer og undersøgelser; enorme mængder af eksperimentel forskning • Tager hensyn til alle hjernens centrale læringssystemer • Tvinger ikke eleverne ind i læringsstile der er dem fremmede

© Ole Lauridsen 2003 læringsstile: problemer • Den definitoriske usikkerhed • Diagnosticering inden

© Ole Lauridsen 2003 Praktisk eksempel: BA 1 sem. Tysk kommunikation og samfund • Alle studerende testes mhp. læringsstil (Building Excellence) og sprogniveau (Dia. Lang) – følges op af korte personlige samtaler • Der undervises ud fra alle sociale aspekter. Kun lidt lærerstyring – meget par- og teamarbejde (også Tandem og Mail. Praktikum) • Miljømæssige, fysiologiske, psykologiske og emotionelle faktorer tilgodeses løbende i videst muligt omfang • Opgaver i proces og rettes individuelt – ingen holdgennemgang • Elektronisk kommunikation, dokumentdeling og diskussion (i studieperioder) via Campus. Net