Ole Togeby rhushistorier April 2011 1 Ole Togeby

Ole Togeby: Århushistorier April 2011 1 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Genrer og tekstarter §I. 2 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Hvilken genre er denne tekst? 3 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Hvilken genre er denne tekst? 4 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

I. Tekstarter og genrer § § § Tekstarter (genrer) er typer af tekster hvormed afsendere i typer af situationer ved hjælp af typer af sproglige fremstillinger om typer af emner udfører typer af sociale handlinger 5 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Genrens lov* § Tekstarter er som klodser der skal puttes i en puttekasse. § Tekstens former skal passe til dens funktioner i samfundet, § eller: § Man må ikke blande tekstarterne 6 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Virkelige historier Jeg har skrevet i en litterær form, men til grund for det jeg skriver, ligger virkelige historier som jeg har oplevet, eller som jeg har fået fortalt af dem der var med. Når jeg skriver hvad personerne tænker eller føler, er det baseret på det de har fortalt mig at de tænkte eller følte i den situation der bliver skildret. § Jeg er blevet spurgt af læsere: Hvordan kan du vide hvad der foregår inde i hovederne på de forskellige familiemedlemmer? § Jeg er selvsagt ingen alvidende forfatter, så når jeg beskriver indre dialog eller tankegang, er det fordi de har fortalt mig om hvad de tænkte. § § Åsne Seierstad har i bogen Boghandleren i Kabul i forordet AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 7 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Boghandleren i Kabul § § § Forældrene samtykkede inden timen var gået. De kunne godt lide både Sultan Khan, pengene og hans position. Sonya sad og græd på loftet. Da mysteriet omkring frierens identitet var opklaret, og forældrene havde bestemt sig for at acceptere frierens tilbud, kom hendes onkel op til hende. – Det er onkel Sultan der er frieren, sagde han. – Samtykker du? Ikke en lyd kom over Sonyas læber, hun sad med tårer i øjnene og hovedet bøjet, skjult bag det lange sjal. – Dine forældre har godkendt frieren, sagde onklen. – Dette er din eneste mulighed for at sige hvad du ønsker. Hun sad som en sten, forfærdelig bange og lammet. Hun vidste at hun ikke ville have manden, men hun vidste også at hun måtte følge forældrenes ønske. Hun ville stige flere trin opad i det afghanske samfund som Sultans kone. Den høje brudepris ville løse mange af familiens problemer. De penge forældrene fik, ville hjælpe brødrene til at købe gode koner. Sonya tav. Og dermed var hendes skæbne beseglet: At tie er at samtykke. Aftalen blev indgået, bryllupsdatoen sat. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 8 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Boghandleren i Kabul § § § Forældrene samtykkede inden timen var gået. De kunne godt lide både Sultan Khan, pengene og hans position. Sonya sad og græd på loftet. Da mysteriet omkring frierens identitet var opklaret, og forældrene havde bestemt sig for at acceptere frierens tilbud, kom hendes onkel op til hende. – Det er onkel Sultan der er frieren, sagde han. – Samtykker du? Ikke en lyd kom over Sonyas læber, hun sad med tårer i øjnene og hovedet bøjet, skjult bag det lange sjal. – Dine forældre har godkendt frieren, sagde onklen. – Dette er din eneste mulighed for at sige hvad du ønsker. Hun sad som en sten, forfærdelig bange og lammet. Hun vidste at hun ikke ville have manden, men hun vidste også at hun måtte følge forældrenes ønske. Hun ville stige flere trin opad i det afghanske samfund som Sultans kone. Den høje brudepris ville løse mange af familiens problemer. De penge forældrene fik, ville hjælpe brødrene til at købe gode koner. Sonya tav. Og dermed var hendes skæbne beseglet: At tie er at samtykke. Aftalen blev indgået, bryllupsdatoen sat. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 9 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Boghandleren i Kabul § § Denne anden kone, Suraia Rais, anlagde i 2008 sag an mod Åsne Seirstad og hendes forlag for krænkelse af privatlivets fred fordi det ikke var sandt at “Hun vidste at hun ikke ville have manden, men hun vidste også at hun måtte følge forældrenes ønske. ” Retten afviste flere andre anklagepunkter, men gav Suraia Rais medhold i følgende: § Åsne Seierstad blev dømt til at betale 125. 000 NOK i erstatning. § Man må ikke blande tekstarter! AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut § § § Som nevnt må imidlertid Seierstad anses for ikke å ha oppfylt forutsetningen om å ha handlet i god tro for å gjengi/gi riktige og nøyaktige opplysninger om Rais sine tanker og følelser. . . . forfattere og andre historieskrivere som pretenderer å publisere sanne fremstillinger ut fra et allvitende fortellerperspektiv, må sørge for at opplysninger om lett identifiserbare personers innerste tanker om personlige og følsomme temaer, har solid forankring. Retten finner videre vilkårene for oppreisning etter skadeerstatningsloven § 3_6, oppfylt. § 10 Dom afsagt 23. 07. 2010 i Oslo tingrett. Saksnr. : 08 -085721 TVI-OTIR/04 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Sproglige handlinger 11 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Sproglige handlinger 12 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Sproglige handlinger 13 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Sproglige handlinger 14 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Sproglige handlinger 15 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Sproglige handlinger AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 16 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Hensigt, funktion og kvalitet 17 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Tekstens funktion: klods i puttekasse §II. 18 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Tekstens funktion i samfundet § Tekster er som klodser der skal puttes i en puttekasse. § Tekstens form (genre) skal passe til tekstens funktion, § i situationen, § i organisationen, § i samfundet. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 19 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Roller i situationen I situationen kan rollerne være: symmetriske eller asymmetriske, inden for viden eller magt AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 20 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

En teksthandling består i: Forankring af situationen til samfundet Situeringen af budskabet til en organisation eller institution Budskaber består i tekstualiseringen af simple udsagn ved konneksioner Udsagn består i udsigelsen af realitetsværdien for sagforhold Sagforhold består i et omsagn om emner Emner er det der henvises til. 21 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Århushistorier: talehandlinger, diskurstekster, faglitteratur eller skønlitteratur ? 22 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Århushistorier er værker bestemt ved kvalitet. § Århushistorier er typisk en kortere beretning, eller blot vits, som regel formet som en gåde, om århusianske tosserier § – altså en blanding af tossehistorie, vits og gåde. § En beretninger er en tekst der skal have en begyndelse, en midte der fremstiller episoder med konkrete (fiktive eller virkelige) personer, og en slutning. § En vits skal have en morsom pointe som forklarer en uventet, men logisk mulig og nødvendig sammenhæng som modtagerne ikke kunne gennemskue. § En gåde er at fortælleren stiller et spørgsmål som tilhørerne ikke kan svare på, og derefter kommer med løsningen på gåden, som skal fremstå med en eller anden form for overbevisende selvfølgelighed. 23 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Hvad en århushistorie skal indeholde: § En århushistorie skal§ Huller (IIIb) § To forretningsmænd var på indeholde: vej til møde. Da de er nær § situationen s Århus, får de øje på en mand som først graver huller og § en århusianer: p derefter dækker dem til. § handlingen: h Yderst mærkværdigt. . . så de spørger manden: § målet: m § – Hvad laver du? § virkningen: v § – Jo, vi planter da træer, men § tosseriet: t min makker er desværre syg i dag 24 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Hvad en århushistorie skal indeholde: § En århushistorie skal§ indeholde: § § § situationen s § en århusianer: p § § handlingen: h § § målet: m § virkningen: v § § tosseriet: t § I situationen (s): men min makker er desværre syg i dag, udfører p: nær Århus. . . en mand, handlingerne (h): . . . som først graver huller og derefter dækker dem til, for at nå målet (m): vi planter da træer, men får i stedet virkningen (v): ‘ingen træer’ af handlingen H på grund af århusianerens tosseri t, som her er en alternativ rationalitet: p forveksler m og v; han tror at virkningen af handlingen altid bliver lig med målet. 25 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Kriterierne på en århushistorie § § § § En århushistorie skal indeholde: situationen s, som skal være normal en århusianer: p, som skal være der handlingen: h, som skal udføres målet: m, som skal være legitimt virkningen: v, som skal være realistisk tosseriet: t, som er unormal og gåden skal være uløselig 26 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Plot og pointe §II. 27 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Hvorfor er denne historie morsom? 28 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Hvorfor er denne historie morsom? 29 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Hvorfor er denne historie morsom? 30 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Ødipus § § § Historien fortælles hos Sofokles som en regulær kriminalhistorie. I første scene takker en præst kong Ødipus for at have befriet Theben for sfinxens grusomheder ved at løse dens gåde, og præsten beder ham som udråbt konge løse byens næste problem, pest og misvækst. Ødipus, hvis navn betyder ‘ham med den opsvulmede fod’, spørger oraklet i Delfi hvad der kan redde byen, og det svarer at mordet på den foregående konge, Laios, først må hævnes. Laios blev – fremgår det af samtalerne mellem personerne – slået i hjel langt uden for byen hvor tre veje mødes, og Ødipus er så som hans efterfølger blevet gift med hans enke Iokaste. Ødipus sætter som en detektiv eftersøgningen i gang indtil der kommer et bud fra Korinth og fortæller ham at hans far kongen i Korinth er død, og man har udråbt ham til hans efterfølger. Men Ødipus vil ikke vende tilbage til Korinth fordi han er blevet spået at han ville dræbe sin far og ægte sin mor. Sendebudet beroliger ham med at han i virkeligheden ikke er søn af kongen i Korinth, men er et hittebarn som buddet selv har fundet. Senere viser det sig at Ødipus da han første gang kom til Theben dræbte en mand der hvor tre veje mødes. Og en tilkaldt gammel hyrde fra Theben fortæller at han for længe siden af dronning Iokaste var blevet pålagt at sætte hendes nyfødte dreng ud i vildmarken med fødderne bundet sammen med en rem gennem akillessenerne, fordi drengens far Kong Laios var blevet spået at han ville blive dræbt af sin søn. Af medlidenhed havde hyrden dog givet ham til en anden hyrde, en fra Korinth som bragte hittebarnet til kongeslottet der. Alle indser at spådommen er gået i opfyldelse, Iokaste slår sig selv ihjel, og Ødipus stikker sine øjne ud og går ud i landflygtighed. Gåden er opklaret. Det var detektiven der var morderen, og mordet er hævnet. Der bør i en tragedie ske et omslag, peripeti, fra lykke til ulykke eller omvendt – som da Ødipus går fra at være konge til at være en blind landsforvist. 31 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Et plot (i Ødipus) består (ifølge Aristoteles) af: § Omslag, peripeti, for helten fra lykke til ulykke eller omvendt. § Omerkendelse, anagnorisis, hos helten § Vildfarelse, hamartia, som helten har levet i. § Publikum kan ved identifikation lide med personerne. Tilskuerne kan også selv opleve anagnorisis, omerkendelse, revision af alt hva de tidligere har troet § Hamartia er et ord der i det ny testamente oversættes til ‘synd’. Det har Aristoteles ganske givet ikke ment med det, snarere vildfarelse. 32 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Tilhørernes hamartia Læseprocessen i tekster uden omslag Læseprocessen i tekster med omslag 33 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Tossehistorier § Tossehistorier er beretninger med anagnorisis, generkendelse, men kun for tilhørerne § Ingen peripeti, omslag, for helten opdager ikke problemet 34 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Lokkedue, blindgyde og limpind § En gåde er ikke en beretning, men en leg mellem fortæller og tilhørere; fortælleren stiller et spørgsmål der er formet således at det lokker tilhørerne til at tænke i en bestemt retning efter deres egen sunde fornuft og fordomme. Dette er imidlertid en blindgyde. § 4 ben § – Hvad er det der har fire ben, men som ikke kan gå? § – ? § Men sagen er altid ækvivok; den kan opfattes på to forskellige måder, og løsningen ligger i den i en anden mentale dimension, hvor den så også er ikke blot mulig, men også nødvendig og ikke til at slippe væk fra – som en limpind § – En seng. 35 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Lokkeduer § En limpind som med et citat fra ODS er: . . . pinde, besmurte med (fugle)lim, som anbringes rundt omkring i buske, saaledes at smaafugle (hidlokkede af lokkefugle i bur) kan sætte sig derpaa og blive hængende fast. Så for vittighedernes vedkommende er der ikke tvivl om at vildfarelsen ikke er en synd, men det at hoppe på en limpind der er sat op af fortælleren. 36 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Lokkeduer og limpinde § Logisk forklaring § En århusianer var en dejlig sommerdag sammen med en ven en tur på landet og kommer forbi en flok køer der går og græsser. § Så siger århusianeren: "Jamen, så er da ikke noget at sige til at mælken undertiden er sur, § når bondemanden lader sine køer stå lige i solen". § De to første afsnit er lokkeduer fordi de skildrer et genkendeligt problem i en fornuftig verden. § Limpinden er at det jo er rigtigt at mælk der står i solen, bliver sur. § Tosseriet er altså at århusianeren ikke ved at ikke al mælk er mælk. 37 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Typer af pointer §III. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 38 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Lokkeduen og limpinden § Nu er alle århushistorier ikke lige gode. Kvaliteten afhænger af hvor fristende lokkeduen er, og hvor klæbende limpinden er. 39 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

A. Hvad er tosseriet i § iv. b. Når man nærmer sig Århus § Hvordan kan man se, at man nærmer sig Århus? § – Jo, så bliver pigerne grimmere end køerne! § Århusianere er uværdige 40 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Natten i Århus — Ved du hvorfor luften er så ren om natten i Århus? § — Århusianere sover altid med lukkede vinduer. § § 41 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Historier fra århus § Mars § For nogle år siden (maj 2000) kom en ung Københavnsk journalist til Århus, hvor han ikke havde været før. På Banegårdspladsen blev han mødt af en mand der stod og uddelte løbesedler hvorpå der stod “Støt stilladsarbejderne på Mars”. Han spurgte om det ikke var lidt langt væk at sende sin solidaritet. § Hvorpå manden svarede; — Nej, for det er jo lige nede i Spanien. § Historier der handler om virkelige århusianere, opfattes nemlig ikke som århushistorier. 42 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

B. Hvad er tosseriet i § ix. b. Århusianske tagrender § Hvorfor ligger der lort oppe i århusianernes tagrender? § – Fordi at de er så højrøvede. . . § Blottelse af et tabuemne 43 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

C. Hvad er tosseriet i § viii. a. På restaurant i undertrøje § En århusianer der er kommet ind på en fin restaurant i undertrøje bliver stoppet af tjeneren. _ De må ikke være herinde uden at have jakkesæt på! § – Det forstår jeg ikke, siger manden. Der står jo "No smoking" på skiltet der. § Ordspil 44 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

C. Hvad er det morsomme ved I. b. ? i. a. Stiger med på indkøb – Hvorfor har århusianerne stiger med når de går på indkøb? – Fordi priserne er så høje. Polysemien ved ordet høj 45 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Ordspil og polysemi § De fleste ord kan betyde flere forskellige ting. § Ordet høj kan fx både betyde ’som rager op’ og med mange svingninger per sekund’ 46 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Entydiggørelse Zeugmaprøven 47 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Hvad er tosseriet i § vi. b. Århusiansk malkning § Ved du hvor mange århusianere der skal til for at malke en ko? § – Tyve. To til at holde i patterne og atten til at løfte koen op og ned. § Alternativ rationalitet (molbohistorie) 60 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Molbohistorie § Fjenden kommer § Det var krig. Fjendens hær nærmede sig Mols. Og alt af værdi måtte skaffes i sikkerhed. Men hvor skulle man gemme kirkens kostbare klokke? – Jo vi sejler ud og sænker den i havet, foreslog den klogeste. Men da de var kommet ud på vandet, kom én i tanker om, at de da var nød til at kunne finde klokken igen, når krigen var forbi. § – Det er ingen problem, vi skærer bare et mærke i båden, der hvor vi kaster klokken ud, så kan vi finde klokken ved hjælp af mærket, når krigen er forbi. – Det syntes alle var en lys idé. 61 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Hvad er tosseriet i § iv. a. Rundkørsler § Ved du hvad der står på skiltene ved en århusiansk rundkørsel ? § – Max tre omgange ! § Alternative værdier. 62 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

5 limpinde § Alle vittigheder skal have en pointe, et pludseligt omslag fra det prototypiske og forventelige til det uventede og alternative. Pointer kan være af forskellig type: § § § Århusianeres uværdighed: ; blottelse af tabuer: ; ordspil: , Århusianeres alternativ rationalitet: ; Århusianeres alternative værdier: . 63 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Diskvalifikation og bonuspoints §IV. 64 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Diskvalificerende træk 1 § En-kronen § Hvorfor er Århusianerne begyndt at komme 1 kroner i kondomerne? § Så kan de altid ringe hjem, hvis de ikke kan komme! § Usandsynlig situation 65 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Diskvalificerende træk 2 § Hvis virkningen eller resultatet af handlingerne (v), ikke er realistisk og nødvendig, giver det en sur smiley ; . Eksempel på en ikke realistisk eller ikke nødvendig virkning: § Pærer § – Ved du hvor mange mennesker der skal til at skrue en pære i i Århus? § – 101. En til at holde pæren og 100 til at dreje huset rundt. § Virkningen er ikke nødvendig, ja umulig 66 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Diskvalificerende træk 3 § Sennep § – Hvorfor har århusianerne altid sennep og remoulade med på toilettet? § – Fordi de ikke kan lide pølser uden sennep og remoulade. . . § § Gåden er for let 67 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Diskvalificerende træk 4 § Når man nærmer sig Århus § – Hvordan kan man se, at man nærmer sig Århus? § – Jo, så bliver pigerne grimmere end køerne! § Pointen er ikke tvingende 68 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Kriterierne på en århushistorie § En århushistorie skal indeholde: § § situationen s, som skal være normal en århusianer: p, som udfører handlingen: h, som skal udføres målet: m, som skal være legitimt virkningen: v, som skal være realistisk tosseriet: t, som er unormal § og gåden skal være uløselig § § § En unormal situation (s) giver en sur smiley En historie uden handlinger (h) udført af århusianere giver en sur smiley § En historie med urealistiske virkninger (v) giver en sur smiley § Gåder hvor gåden ikke er uløselig, giver en sur smiley 69 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Bonuspoints: Spektakulære scener § Et eksempel på en historie med en spektakulær virkning, som giver en smiley : § Børnesenge § – Hvorfor er børnesengene så høje i Århus? § – Så kan de bedre høre når børnene falder ud. 70 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Bonuspoints § Nye informationer der blot meddeles, giver ikke point; § hvis fortælleren ikke udtrykkeligt giver de nye informationer der skal gives i genren, men forudsætter dem, således at modtagerne må rekonstruere dem, giver det en smiley . § Forudsat information findes som den information i sætningen som ikke rammes af en eventuel nægtelses kraft. § Fx både ”Efter koncerten rejste publikum sig op” og ”De rejste sig ikke op” forudsætter at ’de sad ned’. 71 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Bonuspoints: Forudsættelser § Ishockey § – Hvorfor har Århus ikke et ishockeyhold? § – De druknede under sommertræningen § Det forudsættes at ‘ishockeyholdet trænede om sommeren’; det giver én glad smiley ; 72 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Bonuspoints: Underforståelser ved ordspil § Hastighedsbegrænsing § – Ved du, hvorfor at århusianerne er holdt op med at tage til Ålborg efter at hastighedsbegænsningen blev indført? § – Der er jo 120 km til Ålborg, og man må kun køre 110. 73 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Forudsættelse § Et kendt eksempel på forudsættelser er følgende spørgsmål: § Hvornår er De holdt op med at tæve Deres kone? 74 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Forudsættelse § På vej ind i en restaurant i København siger den ene gæst til den anden: § Tjeneren er jyde, men velsoigneret § Det forudsætter således § ‘at der er modsætning mellem at være jyde og at være velsoigneret’. 75 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Forudsættelse § Den kvinde, der blev fundet i Fredericia centrum sent fredag aften, er nu identificeret. Hun er en 28 -årig tysker, der kommer fra en institution i Hamborg. Den retarderede kvinde blev fundet i en rundkørsel ved Norgesgade ved 23 -tiden fredag aften, men hun har intet sprog. § Politiken 8. 4. 2003 I side 6. 76 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Forudsættelser og underforståelser § Forudsættelser § er konventionelle, § er knyttet til sætningens leksikalske ord dvs. semantiske § § Hvis de de er er trivielle, bliver forudsættelser til forudsætninger absurde, er det en fejl overraskende er de morsomme kontroversielle er det pådutning eller møveri 77 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Underforståelse § Underforståelser er implicitte informationer som modtagerne må slutte sig til for at få indfriet afsenderens garanti om relevans. § Underforståelser er ikke semantiske men retoriske. 78 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Underforståelser § Ved nægtelser, fx § Rektor var ikke fuld i dag. 79 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Underfortsåelse § Tjeneren er jyde, men velsoigneret § forudsat at der er modsætning mellem ‘at være jyde’ og ‘at være velsoigneret’, § men det er underforstået at ‘derfor kan vi godt spise på denne restaurant’, § Den der havde sagt: § Tjeneren er velsoigneret, men jyde § havde været en endnu større københavnerchauvinist, og konklusionen havde været: ‘derfor kan vi ikke spise på denne restaurant’. Mere om underforståelse 80 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Forudsættelser og underforståelser § Forudsættelser § konventionelle, § knyttet til sætningens leksikalske ord: semantik § Hvis kontroversielle: pådutning § Underforståelser § retoriske, § knyttet til ytringen af sætningen: pragmatik § Hvis kontroversielle: at føre bag lyset 89 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Diskvalificerende og kvalificerende træk § Diskvalificerende træk: § En unormal situation (s) giver en sur smiley § En historie uden handlinger (h) udført af århusianere giver en sur smiley § En historie med urealistiske virkninger (v) giver en sur smiley § Gåder hvor gåden ikke er uløselig, giver en sur smiley ; § Kvalificerende træk: § Spektakulære elementer giver en glad smiley § Historier hvori løsningen i pointen ikke er selvfølgelig og tvingende, giver en sur smiley ; § en oplysning som leveres som en forudsættelse, giver en glad smiley ; § en oplysning som leveres som en underforståelse, giver to glade smileyer . 90 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Iskockeyholdet ii. a. Ishockeyholdet Hvorfor har Århus ikke et ishockeyhold? – De druknede under sommertræningen Pointen er alternativ rationalitet Her er det forudsat at de også trænede om sommeren (S) Her er det underforstået at de trænede på den samme sø som om vinteren (H): Og at de ikke kunne gå på vandet (V) I alt 9 smileyer: Er det spektakulært? 91 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Sociale funktioner §V. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 92 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Alternative værdier § iv. a. Rundkørsler § Ved du hvad der står på skiltene ved en århusiansk rundkørsel ? § – Max tre omgange ! § Rehabilitering og værdirevolution 93 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Alternative værdier § § § 100 zloty til middagsmad Da russerne havde indtaget byen Khelm (under Anden Verdenskrig), kom en russisk soldat cyklende på en af byens gader. Ved et af husene så han en gammel jøde som stod med sit bedesjal om skuldrene og bad til Gud. Soldaten stod af cyklen og spurgte den gamle: — Hvad laver du? — Jeg beder til Gud. — Og hvad beder du om? — Jeg beder Gud sende mig 100 zloty til at købe middagsmad for. — Du er dum sagde soldaten. Der findes ingen Gud. Nu vil jeg give dig 50 zloty, og så skal du vide at du har fået pengene ikke af Gud, men af en russisk soldat. Så gav han ham de 50 zloty, satte sig på cyklen og kørte videre. Jøden stak pengene i lommen og fortsatte sine bønner: —Herre min Gud! Tak for din gave. Men hvis du vil sende penge til mig en anden gang, så gør det ikke gennem en russisk soldat. Han stjæler halvdelen. 94 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Alternativ rationalitet § vi. b. Århusiansk malkning § Ved du hvor mange århusianere der skal til for at malke en ko? 95 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Alternativ rationalitet § vi. b. Århusiansk malkning § Ved du hvor mange århusianere der skal til for at malke en ko? § – Tyve. To til at holde i patterne og atten til at løfte koen op og ned. 96 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Alternativ rationalitet § vi. b. Århusiansk malkning § Ved du hvor mange århusianere der skal til for at malke en ko? § – Tyve. To til at holde i patterne og atten til at løfte koen op og ned. § vi. a. Pærer § Ved du hvor mange mennesker der skal til at skrue en pære i i Århus? § – 101. En til at holde pæren og 100 til at dreje huset rundt. § Hamartiasyndebukke 97 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Ordspilsgåder x. b. En-kronen Hvorfor er Århusianerne begyndt at komme 1_ kroner i kondomerne? 98 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Ordspilsgåder x. b. En-kronen Hvorfor er Århusianerne begyndt at komme 1_ kroner i kondomerne? Så kan de altid ringe hjem, hvis de ikke kan komme! 99 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Ordspilsgåder x. b. En-kronen Hvorfor er Århusianerne begyndt at komme 1 -kroner i kondomerne? Så kan de altid ringe hjem, hvis de ikke kan komme! v. a. Hastighedsbegrænsing Ved du, hvorfor at århusianerne er holdt op med at tage til Ålborg efter at hastighedsbegænsningen blev indført? 100 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Ordspilsgåder x. b. En-kronen Hvorfor er Århusianerne begyndt at komme 1_ kroner i kondomerne? Så kan de altid ringe hjem, hvis de ikke kan komme! v. a. Hastighedsbegrænsing Ved du, hvorfor at århusianerne er holdt op med at tage til Ålborg efter at hastighedsbegænsningen blev indført? – Der er jo 120 km til Ålborg, og man må kun køre 110. Sfinxstyrke 101 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Tabuvittigheder § viii. b. Sennep 4/52 § Hvorfor har århusianerne altid sennep og remoulade med på toilettet? § – Fordi de ikke kan lide pølser uden sennep og remoulade. . . § x. b. Århusianske tagrender 15/37 § Hvorfor ligger der lort oppe i århusianernes tagrender? § – Fordi at de er så højrøvede. . . § Ventilfunktion 102 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Håne-vittighederne § iv. b. Når man nærmer sig Århus 6/56 § Hvordan kan man se, at man nærmer sig Århus? § – Jo, så bliver pigerne grimmere end køerne! § vii. a. Skrivemaskinen 26/30 § En århusianer kom for retten for tyveri. Dommeren siger: § – Du har stjålet en skrivemaskine. 103 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Håne-vittighederne § iv. b. Når man nærmer sig Århus 6/56 § Hvordan kan man se, at man nærmer sig Århus? § – Jo, så bliver pigerne grimmere end køerne! § § vii. a. Skrivemaskinen 26/30 En århusianer kom for retten for tyveri. Dommeren siger: – Du har stjålet en skrivemaskine. – Nå, for Søren, var det en skrivemaskine. Jeg troede det var et kasseapparat. § Karnøfle de aparte-vittigheder 104 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Typer af pointer § § § Hån af århusianere Blottelse af tabuer Ordspil Alternativ rationalitet Alternative værdier § § § Karnøfle de aparte Ventilfunktion Sfinxstyrke Hamartiasyndebukke Rehabilitering og revolution 105 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Hvad er funktionen af århushistorier? § § § århusianeres uværdighed: ; blottelse af tabuer: ; ordspil: ; alternativ rationalitet: ; alternative værdier: . 106 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Hvad er det morsomme ved I. b. ? i. a. Stiger med på indkøb – Hvorfor har århusianerne stiger med når de går på indkøb? – Fordi priserne er så høje. Polysemien ved ordet høj: Handlingen er yderst spektakulær: Handlingen er forudsat: , Virkningen er forudsat: Motivet er underforstået: I alt 8: 107 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

Smileyer 108 Ole Togeby: Århushistorier april 2011

§ § § Litteratur: Aristoteles (ca. 330 fvt. ) 2004: Poetikken, oversat og udgivet af Niels Henningsen, København: DET lille FORLAG Simon Uffe Borchmann 2005: Funktionel tekstteori og fiktivt fortællende tekster med refleksiv funktion, København: Roskilde Universitetsforlag. Aleksandrowicz, Bronislaw (udg. ) 1973: Jødisk humor fra Polen og Rusland, København. Derrida, Jacques 1986: "La loi du genre" , oversat til dansk i Johansen, J. D. og M. L. Klujeff 2009: Genre, Århus: Aarhus Universitetsforlag. Freud, Sigmund (1906) 1979: Der Witz und seine Beziehung zum Unbewussten , Frankfurt am Main. Bjerregaard, Povl 2006: Børn og Vitser, Århus: Klim. Koestler, Arthur 1964: The Act of Creation, London. Mayerowitz, Jan 1971: Der echte jüdische Witz, Berlin. Sofokles (ca. 440 fvt. ) : Kong Ødipus, oversat af Thor Lange, København: Kleins Forlag Togeby. Ole 2010: ”Historier med omslag” i Modersmål-Selskabet: Sprog for sjov udk. nov 2010 Togeby, Ole 2009: “Kan århushistorier få sure smileyer? ” i Simon Borchmann m. fl. (red) Århushistorier. Fra bjerget til byen - 4. Århus: Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet Togeby, Ole 1984: "Vittigheder", Mål & Mæle 10 -1, 1984, side 8 -20. Togeby, Ole 1986: “Jødisk Vid" i Helen Krag og Margit Warburg (red): Der var engang _ amol iz geven. Jødisk kultur og historie i det gamle Østeuropa, København: Gyldendeal, side 171 -92. Togeby, Ole 1986: "Virkeligheden i flugten" i Mål & Mæle 11, 2 side 5 -12. Togeby, Ole 1996: "Politisk korrekthed i USA" i Mål & Mæle, 19. 2, side 5 -10. Zijderveld, A. 1976: Humor und Gesellschaft. Eine Soziologie des Humors und des Lachens , Graz. § § http: //www. 123 jokes. dk/kategori/aarhushistorier/20 http: //www. 1 dot. dk/jokes. asp? Kat=%C 5 rhushistorier http: //www. gakgak. dk/jokes_category. php? cat_id=71 http: //www. oletogeby. dk/ § § § § 109 Ole Togeby: Århushistorier april 2011