Nye vinde nye veje Om ndringer af talepdagogens

  • Slides: 27
Download presentation
Nye vinde - nye veje Om ændringer af talepædagogens rolle, kompetencer og praksis Alf’s

Nye vinde - nye veje Om ændringer af talepædagogens rolle, kompetencer og praksis Alf’s efteruddannelseskursus på Nyborg Strand den 27. marts 2012 1 Aase Hjort og Jannie Østergaard

Hvor fører de nye veje børnelogopædien hen? l l 2 I hvilken retning blæser

Hvor fører de nye veje børnelogopædien hen? l l 2 I hvilken retning blæser de nye vinde - hvilke diskurser brydes? Hvad betyder det for vores selvforståelse som logopæder? Hvilke yderligere kompetencer skal vi tilegne os? På hvilken måde ændrer det vores praksis? Aase Hjort og Jannie Østergaard

Kvalitet er en forhandlet størrelse (Dahler- Larsen: Kvalitetens beskaffenhed, Syddansk Universitetsforlag 2008)) Politikere og

Kvalitet er en forhandlet størrelse (Dahler- Larsen: Kvalitetens beskaffenhed, Syddansk Universitetsforlag 2008)) Politikere og forvaltning Lovgivning m. m. Logopædisk kvalitet Brugere 3 Logopæder Aase Hjort og Jannie Østergaard

Som logopæder har vi ansvaret og forpligtigelsen til 4 l at indgå i dialog

Som logopæder har vi ansvaret og forpligtigelsen til 4 l at indgå i dialog med brugere og politikere / forvaltninger om, hvad logopædisk kvalitet er l at sætte vores viden ind i en ramme, så vi kan nå brugerne, og vores faglighed kan komme i spil Aase Hjort og Jannie Østergaard

Vi ser en bevægelse l fra logopæden som ekspert -> l til logopæden som

Vi ser en bevægelse l fra logopæden som ekspert -> l til logopæden som konsulent -> Samtidig ser vi tegn på, at logopæder bliver inklusionsmedarbejdere på PPR / Børnerådgivning o. l. – fx som LP-konsulenter m. m. 5 Aase Hjort og Jannie Østergaard

Vi ser en udvikling l hvor logopædernes arbejde bliver meget forskelligt i de forskellige

Vi ser en udvikling l hvor logopædernes arbejde bliver meget forskelligt i de forskellige kommuner – – l 6 Folkeskoleloven ændres i maj 2012 Rapporten ”Specialundervisning i folkeskolen – veje til bedre organisering og styring” (Finansministeriet, UVM og KL, 2010) peger bl. a. på en efterspørgselsstyret PPR-model hvor diskurserne brydes Aase Hjort og Jannie Østergaard

Diskurser fortælles altid fra en synsvinkel og med en værdifundering l l 7 Den

Diskurser fortælles altid fra en synsvinkel og med en værdifundering l l 7 Den etiske diskurs: Ideal om et ligeværdigt møde med brugerne – en subjekt - subjekt – relation Den faglige diskurs: En ændret faglig forståelse af intervention og hjælperollen Den politiske diskurs: Fordring om udviklings-orienteret tilgang som skaber en mere inkluderende skole Den økonomiske diskurs: Krav om større effektivitet og bedre ressourceudnyttelse (Ole Løw, 2005) Aase Hjort og Jannie Østergaard

Diskurser møder modstand gennem formulering af konkurrerende diskurser l Magt og viden er koblet

Diskurser møder modstand gennem formulering af konkurrerende diskurser l Magt og viden er koblet (Foucault): – – – l l 8 Hvad anses for gyldig viden? Hvad tales der om? Hvem kan tale ud fra hvilke positioner? Magt skabes i relationer og virker gennem dominerende kulturelle diskurser og fortællinger Gennem vores sprog og indbyrdes kommunikation skaber vi positioner forbundet med større eller mindre autoritet og legitimitet Aase Hjort og Jannie Østergaard

Logopædisk indsats Er traditionelt præget af: – undervisning, rådgivning og vejledning Logopæden: – er

Logopædisk indsats Er traditionelt præget af: – undervisning, rådgivning og vejledning Logopæden: – er ekspert / fagkonsulent – er en autoritet, der kan forklare barnets sproglige vanskeligheder – er med til at sætte en udvikling i gang hos barnet via sin indsats 9 Aase Hjort og Jannie Østergaard

Logopædisk indsats Forandrer sig i disse år i retning af: – konsultativt arbejde /

Logopædisk indsats Forandrer sig i disse år i retning af: – konsultativt arbejde / faciliterende konsultation Logopæden – bliver også proceskonsulent – er neutral, oprigtigt nysgerrig og lyttende – stiller spørgsmål til forældre og pædagoger / lærere, så de bedre bliver i stand til at fremme barnets / børnenes sproglige udvikling 10 Aase Hjort og Jannie Østergaard

Konsultation l l l Er rådføring med en fagkyndig person. Bredt begreb – mange

Konsultation l l l Er rådføring med en fagkyndig person. Bredt begreb – mange faglige forholdemåder. Afhængigt af hvilken konsultativ position den fagkyndige person indtager, kan man dog skelne imellem: – – 11 Konsultation som rådgivning – en autoritativ forholdemåde, der er formidlingsorienteret og har fokus på ”vej-visning” Konsultation som undersøgelse – en faciliterende forholdemåde, der er refleksionsorienteret og har fokus på ”vej-søgning” Aase Hjort og Jannie Østergaard

Begrebet (faciliterende) konsultation l l l 12 defineres forskelligt i litteraturen fælles er skabelsen

Begrebet (faciliterende) konsultation l l l 12 defineres forskelligt i litteraturen fælles er skabelsen af et rum for en samtale, hvor enkeltpersoner, grupper eller organisationer får mulighed for at få faciliteret (dvs. ”fremmet”) en udvikling kan foregå på individ-, gruppe eller organisationsniveau Aase Hjort og Jannie Østergaard

Konsultative positioner 13 Konsulent Indhold Proces Ekspert / fagkonsulent Styrende Delvis støttende Proceskonsulent Delvis

Konsultative positioner 13 Konsulent Indhold Proces Ekspert / fagkonsulent Styrende Delvis støttende Proceskonsulent Delvis støttende Styrende Aase Hjort og Jannie Østergaard

I narrativ teori taler Michael White om positionskort: l l 14 Navngivning af problemet

I narrativ teori taler Michael White om positionskort: l l 14 Navngivning af problemet – at forhandle sig frem til en definition af problemet, som stemmer overens med den mening og erfaring, det menneske har, hvis liv problemet påvirker Effekten af problemet – at udforske de forskellige effekter, problemet har Evaluering – at opfordre personen til at evaluere disse effekter Begrundelse – at opfordre personen til at begrunde sin evaluering: Hvorfor? Aase Hjort og Jannie Østergaard

Centralt for den narrative samtale Eksternalisering – – 15 man adskiller problemet fra personen,

Centralt for den narrative samtale Eksternalisering – – 15 man adskiller problemet fra personen, f. eks. ved at give problemet et navn: ”din tunge driller” og ”nej, hvor din stammen driller dig i dag” man siger ikke: ”det er dig, der ikke kan udtale ordene, ”du er stammer” det er problemet, der er problemet er mere end teknik – en måde at møde andre mennesker på Aase Hjort og Jannie Østergaard

Centralt for den narrative samtale Agenthed – – at man føler, at man styrer

Centralt for den narrative samtale Agenthed – – at man føler, at man styrer sit liv i den retning, man ønsker modsat følelsen af at man ikke har indflydelse på, hvordan ens liv former sig handler især om at man er kompetent til at handle er vi ofte parate til at overlade til eksperter, hvis vi føler os som fiaskoer i vores liv Hvordan kan man få agenthed i spil? – – 16 giv kompetencerne tilbage til folk igen spørg til folks handlinger, drømme og den foretrukne historie om dem selv Aase Hjort og Jannie Østergaard

Modtagerperspektivet l l 17 Hvordan kan man som logopæd bidrage til at de, der

Modtagerperspektivet l l 17 Hvordan kan man som logopæd bidrage til at de, der skal handle, kommer til at opleve sig som vidende og værende i stand til at handle? Hvordan kan man komme til at tage udgangspunkt i det, de allerede ved og kan – ja, overhovedet få det frem, så det er til at tale om? (Inspireret af Dorte Nissen, PPT nr. 6, 2009) Aase Hjort og Jannie Østergaard

Logopædens rolle l at bidrage til at skabe rammer, så alle parter – forældre,

Logopædens rolle l at bidrage til at skabe rammer, så alle parter – forældre, lærere, pædagoger og rådgivningspersonale - kan dele noget af deres viden om problemet, og alle de forskellige ideer til hvordan problemet og dets effekter kan håndteres Dorte Nissen, PPT nr. 6, 2009 18 Aase Hjort og Jannie Østergaard

Hvilke kompetencer kræves for at arbejde konsultativt? l l Evnen til at etablere konstruktive

Hvilke kompetencer kræves for at arbejde konsultativt? l l Evnen til at etablere konstruktive dialoger med andre Kommunikative forholdemåder, dvs. – – l Kommunikationsfærdigheder: – – l 19 Kommunikativ kongruens Perspektivbevidsthed Meta-kommunikation Refleksion Aktiv lytten (både verbalt og nonverbalt) Aktiv spørgen: Lineære, cirkulære og refleksive spørgsmålstyper Kendskab til – og evne til at bruge forskellige former for professionelle hjælpesamtaler Aase Hjort og Jannie Østergaard

Forskellige perspektiver på logopædisk viden l l l 20 Fag-faglig viden Viden om formidling

Forskellige perspektiver på logopædisk viden l l l 20 Fag-faglig viden Viden om formidling af (sin) egen viden Viden om hvordan fag-faglig viden kan indgå som del af en tværfaglig viden Aase Hjort og Jannie Østergaard

Den inkluderende praksis kræver viden om Audiologopædi Specialpædagogik Systemteori 21 Aase Hjort og Jannie

Den inkluderende praksis kræver viden om Audiologopædi Specialpædagogik Systemteori 21 Aase Hjort og Jannie Østergaard

Hvilke holdninger kræves for at arbejde konsultativt? 22 l En anerkendende holdning til mødet

Hvilke holdninger kræves for at arbejde konsultativt? 22 l En anerkendende holdning til mødet med andre l En opfattelse af sig selv som ”ikke – ekspert” i andre menneskers liv Aase Hjort og Jannie Østergaard

Logopædens viden og magt udfolder sig ved møder Møder l skal styres – –

Logopædens viden og magt udfolder sig ved møder Møder l skal styres – – l Giv en ramme hvor alle kan tale og lytte – – l tiden er en faktor skab en ramme for bevægelse deltagerne skal interviewes interview i runder giver klare tale- og lytte positioner Giver ofte en dobbeltrolle som processtyrer og fagperson – reflekter med dine kolleger efterfølgende 23 Aase Hjort og Jannie Østergaard

Hvad er den konsultative praksis? l l 24 Hvordan kan vi arbejde med de

Hvad er den konsultative praksis? l l 24 Hvordan kan vi arbejde med de voksne omkring barnet – hvad skaber forandring? Hvis vi eksempelvis ændrer logopædens praksis ved at indføre professionelle hjælpesamtaler i form af supervision, sætter vi en udvikling i gang, som medfører ændrede holdninger, som igen sætter en udvikling i gang Forståelse af egen rolle Kompetencer Praksis Aase Hjort og Jannie Østergaard

Logopædisk konsultativ praksis indeholder aktiviteter på Organisationsniveau Individniveau 25 Gruppeniveau Aase Hjort og Jannie

Logopædisk konsultativ praksis indeholder aktiviteter på Organisationsniveau Individniveau 25 Gruppeniveau Aase Hjort og Jannie Østergaard

Enhver viden er perspektivafhængig – også logopæders Aktør Individ 26 Kontekst Aase Hjort og

Enhver viden er perspektivafhængig – også logopæders Aktør Individ 26 Kontekst Aase Hjort og Jannie Østergaard

Vores bud Som logopæder l bliver vi i højere grad konsulenter på projekter og

Vores bud Som logopæder l bliver vi i højere grad konsulenter på projekter og profylaktiske tiltag l knyttes vi til de mere specialiserede tilbud l leder vi efter den faglige diskurs, der kan sættes ind i en overordnet diskurs l vil praksis afspejle vores selvforståelse 27 Aase Hjort og Jannie Østergaard