Nyborg 29 september 2015 Advokat Mads Kobber 1

Nyborg 29. september 2015 Advokat Mads Kobberø 1

Betydningen af NMK’s tidligere afgørelse NMK-10 -00660 af 26. august 2015: NMK havde tidligere behandlet sagen, og i den forbindelse stillet krav om der skulle udarbejdes en nærmere defineret støjmåling som skulle danne baggrund for en ny kommunal afgørelse. Kommunen træf imidlertid ny afgørelse baseret på en anden type støjmåling: ”Natur- og Miljøklagenævnet bemærker hertil …, at X Kommune har pligt til at respektere nævnets afgørelse og ikke kan træffe afgørelse i strid hermed. ” 2 2

Genoptagelse NMK-510 -00807 af 28. juli 2015 ”Natur- og Miljøklagenævnet har pligt til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis en part beder om det. Hvis der er nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved nævnets tidligere stillingtagen til sagen, har nævnet pligt til at genoptage sagen og vurdere den på ny. Nævnet kan også have pligt til at genoptage en sag og vurdere den på ny, hvis nævnet ved den tidligere behandling af sagen har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Desuden kan væsentlige nye retlige forhold betyde, at nævnet er forpligtet til at genoptage en sag, f. eks. hvis domstolene i en tilsvarende sag har underkendt nævnets fortolkning eller praksis. ” 3 3

Partshøringspligt – FVL § 19 Betingelser: 1. Part 2. En afgørelsessag 3. Hvor myndigheden er i besiddelse af væsentlige faktuelle oplysninger til skade for parten, uden at parten er bekendt med, at myndighederne er i besiddelse af disse oplysninger 4. Der ikke er tale om en undtagelsessituation 4 4

Partshøring – NKN-citat ”Det fremgår ikke af forvaltningsloven, hvem der er part i lovens forstand. Efter forarbejderne til forvaltningsloven samt administrativ praksis omfatter partsbegrebet navnlig ansøgere og klagere. Men også andre, som efter en konkret vurdering findes at have en individuel interesse i sagens udfald, må efter omstændighederne anses for parter. Det er altså en betingelse, at resultatet er mere vigtigt for pågældende, end for en større, mere ubestemt kreds af borgere. En person kan endvidere kun anses for part, hvis dennes interesse er væsentlig. Dvs. at afgørelsens udfald skal angå den pågældendes forhold med en vis styrke eller intensitet. ” 5 5

HBL § 55, stk. 4 ”Kommunalbestyrelsen fremsender udkast til afgørelse til dem, som har anmodet herom, med oplysning om, at der er 6 ugers frist til at kommentere udkastet. Kommunalbestyrelsen fremsender herudover udkast til afgørelse eller en orientering om udkastet til afgørelse til naboer og andre berørte med oplysning om, at der er 6 ugers frist til at kommentere udkastet…. ” 6 6

Kredsen af høringsberettigede NMK-132 -00695 af 1. september 2014 Klageren boede inden for konsekvensområdet. Kommunen hørte ham imidlertid ikke med henvisning til, - at udvidelsen skete væk fra klageren, og - at klageren boede på en ejendom med landbrugspligt. Ingen af disse to grunde kunne efter nævnets opfattelse føre til, at man kunne undlade høringen i henhold til HBL. 7 7

Adresse NMK-132 -00752 af 26. juni 2015 Et høringsbrev var sendt til ejendommens ejer på den udenlandske adresse, som fremgik af Folkeregistret. Denne adresse var imidlertid uaktuel og havde været det i flere år. Nævnet fastslog, at kommunens høring derfor havde været utilstrækkelig. Kommunen burde efter nævnets opfattelse tillige have sendt brevet til selve naboadressen, hvorefter det havde været ejerens problem, hvis postkassen ikke blev tømt/posten ikke blev omadresseret til den aktuelle adresse. 8 8

Indsigelser i forbindelse med høring NMK-134 -0008 af 12. marts 2012 ”Inden kommunen kan træffe afgørelse efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 19, skal naboerne høres, og kommunen er i den forbindelse forpligtet til at behandle de indsigelser, der er fremkommet. Kommunen er derimod ikke forpligtet til at tage stilling til alle indsigelser i selve afgørelsen. ” 9 9

Partshøring NMK-131 -00165 af 12. februar 2014 Kommunens afslag på godkendelse var i betydelig grad baseret på de bemærkninger, der fremkom fra omboende i høringsfasen. Dette materiale burde ansøgeren have været partshørt om: ”Nævnet bemærker i øvrigt, at det klart fremgår af kommunens afgørelse …, at indsigelserne fra de omkringboende har haft væsentlig betydning for afgørelsen. Kommunen burde derfor forud for afgørelsen have gjort ansøgeren bekendt med indsigelserne og givet ansøger lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, jf. herved forvaltningslovens § 19 om partshøring. ” 10 10

Anlægsbegrebet NMK-132 -00294 af 18. marts 2013 ”Det er Natur- og Miljøklagenævnets vurdering, at produktionerne på [adresse 1] og [adresse 2] skal betragtes som selvstændige og adskilte i godkendelsesmæssig sammenhæng. Nævnet har herved lagt vægt på, at produktionerne kan drives uafhængigt af hinanden, at produktionerne ligger adskilt, og at det efter nævnets vurdering er muligt at bedømme og regulere ejendommene adskilt forureningsmæssigt. Det forhold, at der ønskes etableret et fællesskab omkring driften af de to husdyrproduktioner på [adresse 1] og [adresse 2], finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke i sig selv kan føre til et andet resultat. Natur- og Miljøklagenævnet finder heller ikke, at fællesanlæg som gyllebeholdere og opbevaringsanlæg for foder/råstoffer betyder, at ejendommenes bygninger har en sådan teknisk sammenhæng, at de må betragtes som ét anlæg. Det forhold, at der evt. flyttes smågrise fra den ansøgte produktion på [adresse 2] til [adresse 1], betyder heller ikke, at der er tale om ét teknisk anlæg. … Nævnet har lagt vægt på, at der er ca. 100 m fra den ansøgte stald m. m. til bygningerne på [adresse 1], at den ansøgte stald m. m. adskilles fra bygningerne på [vejen] af en privat fællesvej, og at der er tale om et langstrakt nybyggeri på ca. 290 m, der ikke ligger i tilknytning til et eksisterende byggeri. … Nævnet bemærker endvidere, at spørgsmålet om hvorvidt noget ud fra et landskabeligt hensyn kan betragtes som en samlet helhed, ikke har betydning for, om der er tale om ét teknisk anlæg. ” 11 11

Anlægsbegrebet NMK-131 -00171 af 25. juni 2015 ”Udgangspunktet er således, at anlæg til husdyrproduktion på hver selvstændigt matrikulerede ejendom vurderes hver for sig. Et krav om en samlet godkendelse … forudsætter et sådant produktionsfællesskab, at det reelt ikke er muligt at beregne og vurdere miljøpåvirkningerne for hvert enkelt anlæg for sig … På baggrund af de foreliggende oplysninger om minkfarmene på ejendommene adresse 1 og adresse 2 er det nævnets vurdering, at minkproduktionen på adresse 1 skal behandles separat i godkendelsesmæssig sammenhæng. I lighed med X Kommune finder nævnet således ikke, at der er etableret et sådant teknisk fællesskab omkring driften af de 2 minkfarme, at det ikke er muligt at foretage særskilte vurderinger … Afstanden mellem de to minkfarme og den fælles opsamlingsbeholder … kan ikke føre til et andet resultat. ” Afstanden imellem de to anlæg var 173 m. 12 12

Udnyttelsesfrist – fristforlængelse NMK-132 -00674 af 7. maj 2014 Nævnet afviser helt generelt, at udnyttelsesfristen kan forlænges via en tillægsgodkendelse, men derimod kun via en genoptagelse af sagen: ”Bestemmelsen indeholder ikke hjemmel til at forlænge en fastsat frist for udnyttelse af en tilladelse eller godkendelse. Husdyrbrugloven i øvrigt indeholder heller ikke en sådan hjemmel. Der er endvidere ikke tale om et forhold, der kræver et tillæg i lovens (§ 12, stk. 3) forstand. Det er herefter nævnets opfattelse, at X Kommune – uanset betegnelsen tillæg – har genoptaget behandlingen af den oprindelige sag, der førte til godkendelse af 24. september 2010, og ændret afgørelsen for så vidt angår tidsplanen og udnyttelsesfristen for byggeriet. Spørgsmål om genoptagelse behandles efter forvaltningsrettens ulovbestemte regler om genoptagelse, hvorefter en sag kan genoptages, hvis afgørelsen lider af væsentlige mangler, eller hvis der i forbindelse med anmodning om genoptagelse er fremkommet nye oplysninger om faktiske forhold, som kunne have haft væsentlig betydning for sagens udfald, hvis de havde foreligget forud for sagens afgørelse. Nævnet finder ikke, at der i forbindelse med ansøgers anmodning om fristforlængelse er påvist væsentlige mangler ved kommunens afgørelse af 24. september 2010, eller at der er fremkommet sådanne nye oplysninger om faktiske forhold, der kan begrunde en genoptagelse af sagen. Kommunen har således ikke haft anledning til at genoptage sagsbehandlingen og træffe en ny afgørelse i sagen. ” 13 13

Udnyttelsesfrist – fristforlængelse NMK-132 -00677 af 8. maj 2014 Bygger videre på afvisningen af tillægsgodkendelse til fristforlængelse. I den konkrete sag var grundlaget for anmodningen om fristforlængelse, at landmanden havde været uarbejdsdygtig i en længere periode på grund af en arbejdsskade. Det var efter nævnets opfattelse ikke tilstrækkeligt til, at betingelserne for genoptagelse var til stede. 14 14

Udnyttelsesfrist – fristforlængelse Helpdesk-svar ”Nævnet har i NMK-132 -00674 forholdt sig til mulighederne for fristforlængelse. Kommunen skal følge nævnets praksis … Nævnets praksis erstatter tidligere vejledning fra Miljøstyrelsen på området. ” 15 15

Kontinuitetsbrud – fastlæggelse af kontinuitetsbrudspunktet NMK-132 -00315 af 15. oktober 2012 ”Ifølge godkendelsens vilkår nr. 3. 2. 2. skal produktionen kunne nedsættes til 15 % mindre end den maksimale produktion på 284 DE uden, at dette vil få konsekvenser for den tilladte produktion. Natur- og Miljøklagenævnet finder, at vilkåret indebærer, at kontinuitetsreglen i husdyrbruglovens § 33, stk. 3 ikke kan overholdes. Det er nævnets opfattelse, at bestemmelsen netop betyder, at såfremt produktionen nedsættes til 15 % mindre end den maksimale produktion i en periode på 3 år, da vil muligheden for at udvide op til de 284 DE bortfalde. Nævnet ophæver derfor vilkår nr. 3. 2. 2. 16 16

Kontinuitetsbrud – ikke klageadgang NMK-134 -00035 af 31. august 2012 • Kommunen havde med hjemmel i kontinuitetsbrudsbestemmelsen (MBL § 78 b) ”nedskrevet” en MBL-godkendelse fra 950 til 900 søer med smågrise. • Det klagede landmanden over til NMK. • ”Efter nævnets opfattelse vedrørte klagepunktet om kontinuitetsbrud og spørgsmålet om den tilladte produktionsstørrelse på ejendommen kommunens tilsyn med husdyrbruget. Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke tage stilling til klager over kommunernes udførelse af den tilsynsforpligtelse… X Kommune skulle således ikke have meddelt klagevejledning til Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelsen …” 17 17

Biaktivitet NMK-10 -00911 af 14. april 2015 Biogasanlæg i tilknytning til husdyrbrug godkendt efter MBL. Nævnet foretog en vurdering af lugten fra biogasanlægget isoleret betragtet, men foretog også en kumulativ vurdering i forhold til husdyrbruget: ”På det grundlag finder nævnet, at lugtemissionen fra biogasanlægget … hverken i sig selv eller sammen med de aktuelle emissioner fra husdyrbruget vil give anledning til uacceptable lugtforhold i omgivelserne eller være til hinder for, at lugtgenekriterierne fra husdyrbruget ved den nærmeste bolig fortsat kan overholdes. ” 18 18

BAT – bagatel NMK-132 -00640 af 10. juni 2015 • • • Vejledende emissionsgrænseværdi: 6. 148 kg N/år Faktisk emission ved projektet: 6. 600 kg N/år Projekttilpasning Emission efter projekttilpasningen: 6. 157 kg N/år Differencen på 9 kg: ”Ammoniakemissionen fra det ansøgte projekt overskrider dermed som udgangspunkt fortsat den vejledende emissionsgrænseværdi. Under de foreliggende omstændigheder finder nævnet imidlertid, at overskridelsen må betragtes som ubetydelig (9 kg N/år), og det ansøgte projekt med de af ansøger tilkendegivne ændringer overholder husdyrbruglovens krav om at begrænse ammoniakemissionen for staldanlæggene ved anvendelse af BAT. ” 19 19

Nitrat – indsatsplan kontra planteavlsniveau NMK-131 -00166 af 6. marts 2015 ”Er der foretaget en zonering (statslig kortlægning) af det nitratfølsomme indvindingsområde og udarbejdet en indsatsplan for området, skal tilladelsen eller godkendelsen fastsætte vilkår, så denne lever op til den indsatsplan, der foreligger. Der kan dog ikke fastsættes vilkår, der er mere skærpende end en nitratudvaskning, der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug … Det fremgår af X Kommunes afgørelse, at samtlige 50, 28 ha nye udbringningsarealer … ligger uden for nitratklasse 1 -3. Endvidere fremgår det, at hovedparten af udbringningsarealerne (44, 67 ha) ligger i nitratfølsomt indvindingsområde, og at nitratudvaskningen fra disse arealer … ikke vil overstige udvaskningen fra arealerne i en fiktiv drift uden brug af husdyrgødning (planteavl). Beskyttelsesniveauet for nitrat … er således overholdt. ” 20 20

Eksplicit afgørelse om § 3 -status NMK-132 -00208 af 11. december 2012 • Klagen gik bl. a. på, at nogle områder ikke var omfattet af § 3. • NMK: ”Som sagen foreligger oplyst, lægger Natur- og Miljøklagenævnet til grund, at X Kommune ikke har forholdt sig konkret til arealernes § 3 -status før der blev ansøgt om miljøgodkendelse i den foreliggende sag. Kommunen har i miljøgodkendelsen lagt til grund, at arealerne stadig var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og har dermed implicit taget stilling til arealernes status…. Nævnet finder, at kommunen bør træffe en egentlig afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 3, hvor arealernes status fastlægges. . . ” 21 21

Lugt – nye boliger har konsekvenser NMK-132 -00655 af 5. december 2014 – Landzonetilladelse til ny bolig på naboejendom. Påklages. – Tillægsgodkendelse. Den nye bolig indregnes ikke. – NMK stadfæster landzonetilladelsen. – NMK: Geneafstanden i forhold til den nye bolig overholdes ikke. Tillægsgodkendelsen ophæves. 22 22

Lugt – mink NMK-132 -00667 af 22. maj 2015 Kommunen havde ikke foretaget nogen lugtberegning, idet først blev muligt februar 2014. Spørgsmålet var så, om nævnet skulle hjemvise sagen, når det på tidspunktet for nævnets afgørelse var muligt at foretage lugtberegning. Det gjorde nævnet ikke, idet nævnet i stedet selv foretog lugtberegningen, der i den konkrete sag viste, at beskyttelsesniveauet var overholdt. 23 23

Landzonetilladelser – udstykning NMK-31 -01522 af 7. maj 2015 ”Ved husdyrbruglovens vedtagelse … blev planlovens landzoneregler om ny bebyggelse til husdyrproduktion på husdyrbrug indarbejdet i husdyrbrugloven … Planlovens landzonebestemmelser om udstykning er ikke overført til husdyrbrugloven. Udstykning af en ny selvstændig ejendom med henblik på etablering af en minkfarm kræver således landzonetilladelse efter planlovens § 35 stk. 1, uanset om det påtænkte anlæg i øvrigt måtte være tilladt eller godkendt efter husdyrbrugloven. ” 24 24

Industriel karakter NMK-132 -00691 af 12. februar 2015 Kyllingefarm bestående af bl. a. 2 stk. 7 m høje bygninger på hver 3. 170 m 2 samt 3 stk. 10 m høje siloer. ”Nævnet kan tiltræde kommunens vurdering. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at den nye bebyggelse på [adresse 1] ikke kan karakteriseres som meget store landbrugsbygninger med industriel karakter, og at bebyggelsen heller ikke i øvrigt vil fremstå som usædvanlig. ” 25 25

”Landzonetilladelser” – krav om dialog MKN af 11. marts 2009 En kommune havde meddelt et ”rent” afslag på en ny stald beliggende væk fra eksisterende bygningsmasse. Det afslag ophævede MKN: ”Efter Miljøklagenævnets opfattelse må bestemmelsen i lovens § 22 … administreres således, at kommunalbestyrelsen – såfremt den ikke finder grundlag for at imødekomme en ansøgning om en konkret placering af et erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri uden tilknytning til den pågældende ejendoms hidtidige bygningsarealer – må indgå i dialog med ansøger med henblik på at finde en alternativ placeringsmulighed … Kommunalbestyrelsen kan derimod ikke … blot meddele et isoleret afslag på ansøgningen om en bestemt placering. ” • Se tilsvarende, fx NMK-130 -00079 af 26. marts 2012 26 26

Skærpelse i forhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen NMK-131 -00178 af 28. august 2015 ”Det er således nævnets opfattelse, at en skærpelse af de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen må være begrundet i særlige forhold, og at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort sådanne særlige forhold. ” 27 27

Skærpelse i forhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen NMK-135 -00027 af 7. september 2015 Skærpelsen knyttede sig til husdyrgødningsbekendtgørelsens § 25, stk. 1 (tømning af opbevaringsanlæg for husdyrgødning, så de ikke løb over). Kommunen havde suppleret dette generelle krav med et påbudt vilkår om etablering af en opsamlingsbeholder, der kunne indeholde 12 måneder møddingssaft. Dette krav var baseret på tidligere års tilsyn. ”Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering vedrørende behovet for et indgreb over for klageren. Kommunen har dernæst vurderet, at overholdelse af kravet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 25, stk. 1, … ikke kan sikres på en for klageren mindre indgribende måde end ved det af kommunen valgte påbud om etablering af en opsamlingsbeholder med en kapacitet til 12 måneders produktion af møddingssaft … Nævnet kan ikke tiltræde denne vurdering. Nævnet finder således, at formålet med det af kommunen meddelte påbud ligeledes kan tilgodeses, hvis klageren pålægges at tømme den eksisterende opsamlingsbeholder på 20 m 3 med en nærmere angivet hyppighed. ” Nævnet ændrede herefter påbuddet til et påbud om at tømme den eksisterende beholder mindst hver 20. dag. 28 28

Vilkår om energi NMK 132 -00702 af 14. april 2015 Vilkår: ”Malkeanlæggets vacumpumpe skal være frekvensstyret – senest ved udgangen af 2014. ” Vilkåret blev stadfæstet af nævnet, dog med en ændring til: ”Når malkeanlæggets vacumpumpe skal udskiftes, skal den erstattes af en frekvensstyret vacumpumpe eller lignende energireducerende teknologi. ” 29 29

Vilkår om energi NMK 132 -00627 af 11. december 2013 Vilkår: ”Al belysning i og uden for stalden skal udskiftes løbende til lavenergipærer/lysstofrør. Udskiftning af alle pærer/lysstofrør skal være sket senest 5 år efter godkendelsesdatoen. ” Nævnet stadfæstede vilkåret, som landmanden ellers specifikt havde klaget over. 30 30

Afslag på grund af adfærd NMK-10 -00611 af 28. juni 2013 Kommunen gav afslag på miljøgodkendelse med henvisning til gentagne og store problemer omkring efterlevelse af eksisterende godkendelse. ”Herudover antages det i praksis, at godkendelsesmyndigheden bør overveje at meddele afslag på en ansøgning om godkendelse i de tilfælde, hvor de samlede omstændigheder ved sagen giver godkendelsesmyndigheden grund til at formode, at den pågældende … er ude af stand til at drive den ansøgte virksomhed på en miljømæssig forsvarlig måde. Nævnet forstår sagen således, at X Kommune begrunder sit afslag på miljøgodkendelse med manglende tillid til virksomheden på baggrund af virksomhedens gentagne ulovlige handlinger og manglende vilje til at følge myndighedens afgørelser. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke grundlag for at tilsidesætte X Kommunes vurdering af virksomhedens manglende vilje til at efterkomme myndighedens afgørelser … Nævnet kan således tiltræde afgørelsen om afslag. ” 31 31

Rettighedsfrakendelse VLD af 4. december 2013 Landmanden er tidligere dømt 3 -4 gange for miljøulovligheder knyttet til en minkfarm i en anden kommune end der, hvor de nye ulovlige forhold fandt sted. ”Tiltalte er tidligere straffet gentagne gange for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven og forskrifter udstedt i medfør heraf. Retten lægger derfor til grund, at tiltalte ikke har evne eller vilje til at drive sin virksomhed på miljømæssig forsvarlig vis. … Retten tager derfor påstanden om rettighedsfrakendelse til følge … Tiltalte frakendes i 5 år fra endelig dom retten til at udøve virksomhed omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og frakendes retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar af selskab eller en forening, som kræver offentlig godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af kapitel 5. ” 32 32

Retlig lovliggørelse – 2 typesituationer a) Hvor kommunen har givet, hvad kommunen opfatter som de fornødne tilladelser, og hvor det senere fastslås, at en eller flere af de fornødne tilladelser var ugyldige, og/eller der skulle have være udstedt yderligere tilladelser/andet plangrundlag krævedes. b) Hvor bygherren opfører uden at have ansøgt om de fornødne tilladelser, og dette ikke beror på kommunens sagsbehandling. 33 33

Lovgennemgangsbestemmelse BR 10, 1. 10, stk. 1 ”Inden der kan gives byggetilladelse og ved anmeldelser, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om byggearbejdet er i strid med anden lovgivning, herunder: • Lov om planlægning • Lov om miljøgodkendelse m. v. af husdyrbrug • Lov om naturbeskyttelse • Lov om bygningsfredning • Lov om skove • Lov om miljøbeskyttelse • Lov om forurenet jord • Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m. v. • Lov om arbejdsmiljø • Lov om offentlige veje • Lov om private fællesveje • Lov om sanering • Lov om byfornyelse • Lov om varmeforsyning • Lov om midlertidig regulering af boligforholdene • Beredskabsloven • Museumsloven • Lov om vandforsyning • Lov om byfornyelse og udvikling af byer • Lov om fremme af energibesparelser i bygninger • Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger. ” 34 34

35

Citat – ministersvar på FMPU’s spørgsmål 546 af 26. september 2001 (1) ”Ved vurderingen af om et ulovligt etableret forhold kan godkendes efterfølgende, skal der som udgangspunkt ses bort fra, at forholdet allerede eksisterer. En ansøgning om retlig lovliggørelse skal som udgangspunkt bedømmes på samme måde som en forudgående ansøgning om den nødvendige tilladelse ville være blevet bedømt. Hvis denne bedømmelse fører til et afslag, må det vurderes, om der foreligger særlige omstændigheder, som gør det forsvarligt alligevel at meddele tilladelse efterfølgende. Der kan også være tale om efterfølgende at tilvejebringe en lovliggørende lokalplan”. 36 36

Citat – ministersvar på FMPU’s spørgsmål 546 af 26. september 2001 (2) ”Særlige omstændigheder kan være et undskyldeligt manglende kendskab til reglerne, betydelige økonomiske konsekvenser for den pågældende af et krav om fysisk lovliggørelse og det samfundsmæssige værditab, som fysisk lovliggørelse kan medføre. Men der må endvidere lægges vægt på at modvirke denne opfattelse, at det kan betale sig ikke at overholde lovgivningen”. 37 37

U 2010. 2311/2Ø (1) 38 38

39

U 2010. 2311/2Ø (3) ”Efter bevisførelsen, herunder navnlig kommunens tilkendegivelse på mødet den 28. oktober 2005 om, at dispensationer ikke kunne forventes … lægger landsretten til grund, at dispensation ikke ville være blevet givet. … Efter byrådsmedlem og formand for Fredensborg Kommunes Plan- og Ejendomsudvalg XX udtalelser til pressen både før, under og umiddelbart efter vedtagelsen af Tillæg 1 til Lokalplan F 31 om, at det ved lovliggørelsen var nødvendigt at finde den billigste løsning, lægger landsretten endelig til grund, at økonomiske hensyn har haft en afgørende betydning for vedtagelsen af Tillæg 1 til Lokalplan F 31. Under disse omstændigheder må Tillæg 1 til Lokalplan F 31 tilsidesættes som ulovligt. ” 40 40

U 2010. 2311/2Ø (4) ”Efter en afvejning af på den ene side hensynet til KIS Fredensborg Ejendomsudvikling, der har modtaget og udnyttet byggetilladelsen, værdispildsbetragtninger og samfundsøkonomiske interesser og på den anden side de væsentlige udsigts- og indbliksgener, der er påført sagsøgerne ved byggeriet, finder landsretten, at lovliggørelse bør ske ved fjernelse af blok 5 og den øst for blok 5 etablerede støttemur. Landsretten har herved tillige tillagt det betydning, at kommunen valgte ikke at standse byggeriet, hverken da der blev klaget i oktober 2006, eller da resultatet af advokatundersøgelsen forelå og heller ikke senest, da sagsøgernes advokat skrev til Fredensborg Kommune herom, hvorved værdispildet kunne være begrænset. ” 41 41

Retlig ctr. fysisk lovliggørelse NMK-31 -01540 af 12. juni 2015 • • • Maskinhus var opført, uden landzonetilladelse var meddelt. Landzonetilladelse var krævet, selv om driftsmæssig nødvendig, da placeret væk fra eksisterende bygningsmasse. Nævnet vurderede ikke, at der var et særligt grundlag for, at byggeriet ikke kunne være placeret i tilknytning til eksisterende bygningsmasse. ”I sager om lovliggørelse, skal forholdet som udgangspunkt vurderes, som i de tilfælde, hvor der er indgivet forudgående ansøgning. Det bemærkes, at det påhviler grundejeren at sikre sig, om en påtænkt disposition kræver forudgående tilladelse/dispensation fra myndighederne. ” Nævnet ændrede således den retlig lovliggørende landzonetilladelse til et afslag. 42 42

Retlig lovliggørelse – god tro NMK-132 -00629 • • Miljøgodkendelse med vilkår, om tagmaterialer skulle være brune eller sorte. Efterfølgende byggetilladelse baseret på en ansøgning om grå tagmaterialer. Kommunen fandt, at ejeren var i god tro og gav derfor en retlig lovliggørende godkendelse (ændring af den oprindelige miljøgodkendelse). NMK: ”Hvad angår det af kommunen anførte om husdyrbrugets ejers gode tro som begrundelse for at meddele det påklagede tillæg, er det Nævnets opfattelse, at ansøger som adressat for såvel miljøgodkendelsen som byggetilladelsen ikke burde være uvidende om de stillede krav til tagfarve … og dermed også om uoverensstemmelsen med det anførte om tagfarve i den senere meddelte byggetilladelse. ” 43 43

MBL § 70, stk. 1 ”I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningsudbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. ” 44 44

Akutkriteriet – den kommenterede JFL + MBL ”På linie med mbl § 70 må det antages, at reglen har et snævert område … Såfremt der er tid til at meddele påbud, kan reglen i § 68, stk. 2 næppe anvendes …” ”Af bestemmelsens formulering fremgår, at der ikke består nogen pligt til at gennemføre en selvhjælpshandling i tilfælde, hvor sundhedsfaren nok er alvorlig, men ikke overhængende. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor sundhedsfaren nok er overhængende, men ikke alvorlig. ” 45 45

Akutkriteriet – den kommenterede MBL ”Der består ingen handlepligt for tilsynsmyndigheden, hvis den ansvarlige allerede selv har iværksat egnede foranstaltninger”. Men det er myndighedens ansvar, at det rette sker. Man kan sige, at når den ansvarlige allerede er i gang med fx at inddæmme og oppumpe gylle, der er løbet ud af en gylletank, ændres kommunens akutforpligtelse fra en handlepligt til en tilsynspligt. 46 46

Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer Er det korrekt, at der ikke kan tages betaling for beredskabslovsdelen? ”Der er ikke i beredskabsloven hjemmel til at kræve betaling for redningsberedskabets akutte indsats ved hændelser med kemiske stoffer. Det må i det konkrete tilfælde afgøres efter reglerne i miljø- og vejlovgivningen, om der i denne lovgivning er hjemmel til at kræve, at skadevolderen betaler …” 47 47

MBL § 70, stk. 1 ”I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningsudbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. ” 48 48

Miljøerstatningsloven 1. Kun forurening fra listeaktiviteter, bl. a. : - Ejendomme med en samlet opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning på 3. 750 kubikmeter. 2. Omfatter skader, der er forvoldt efter den 1. juli 1994 3. MEL kan anvendes af det offentlige som skadelidte 49 49

Byretsdom fra Retten i Kolding af 15. marts 2015 Udgifterne knyttede sig til en oprensningsindsats foretaget i et vandløb. Samlet udgift kr. 112. 000, 00. ”Retten lægger til grund, at udslippet af sojaolie fra tanken på NN’s ejendom var omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 70. Efter stk. 1 i samme bestemmelse foretager kommunen det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Det er herefter uden betydning, at kommunen ikke meddelte påbud, ligesom det er uden betydning, om NN blev gjort bekendt med, at indsatsen blev udført for hans regning. ” Og ”Efter skønserklæringen er det godtgjort, at anvendelse af olieskimmere er en normal beredskabsindsats. På baggrund af vidneforklaringen fra YY er det ikke godtgjort, at der kunne have været anvendt slamsluger til opgaven med at indsamle sojaolien. NN har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at indsatsen kunne og burde være udført billigere. ” 50 50