Ny prve i kulturfagene prve med selvvalgt problemstilling

Ny prøve i kulturfagene – prøve med selvvalgt problemstilling Prøven er enkelfaglig med ens vejledning for alle tre fag Rønne, 18. maj 2016 Læringskonsulent i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Liselotte Uhrenholt Liselotte. uhrenholt@stukuvm. dk

Dagens program 13. 00 -16. 30 • Hvorfor ny prøve? • Opmærksomhedspunkter – ny bekendtgørelse og vejledning • Prøven trin-for-trin • Fællesprøven i fagene • Prøven og undervisningen • Spil – fælles udgangspunkt for gruppearbejde • Idéudveksling og kort huskeliste

Hvorfor ny prøve? • Udvikling af alternative afgangsprøver – arbejdsgruppe 2007 • Videreudvikling af folkeskolens prøver 2011: o Arbejdsgruppe o Fokusområder praktisk/mundtlig o To prøveformer til forsøg 2012/2013 – 2013/2014: Prøve med 24 timers forberedelse + Prøve med selvvalgt problemstilling o Forligskredsenighed november 2014 o Frivillig 2015 – permanent 2016 o Ny bekendtgørelse

Nyt siden prøverne 2015 • Ny bekendtgørelse december 2015 – uvm. dk/fp/regler og orienteringer • Udgangspunkt i Fælles Mål fremfor gl. mål fra 2009 • På baggrund af tilbagemeldinger: Nu mulighed for elevers træk af emner/temaer før fagets udtræk - tidligst 1. april, senest 4 dage før de skriftlige prøver • På baggrund af tilbagemeldinger: Konkretisering af hvad de lærerstillede spørgsmål skal – et ekstemporalt element

Evaluering af forsøget

Eksempel Kristendomskundskab • • • Emne fra undervisning: ”Mødet mellem Kristendommen og Islam” Problemstillinger: Er de to religioner mest præget af forskeller ligheder? Hvorfor er der så meget splid imellem de to religioner? Elevens delemne: ”Gengældelse i Bibelen og Koranen” Selvvalgt problemstilling: ”Findes der i skrifterne belæg for, at gengældelse er mere acceptabelt i en af religionerne end den anden? ” Produkt: Elevproduceret kort film, som viser interviews med præst og imam, samt centrale citater fra Bibelen og Koranen. Lærerspørgsmål: Findes der andre religioner, som har en tradition for gengældelse og hvorfor? Hvordan kan spørgsmålet om gengældelse også hænge sammen med begrebet ”retfærdighed”, som er centralt i flere religioner? Er det ifølge Luther og Paulus ligefrem umuligt, at lade være med at hævne sig og hvorfor?

Eksempel Historie • Emnet fra undervisning: ”Den kolde krig” • Problemstillinger: Hvorfor kom det til en konflikt mellem Øst og vest? Kunne konflikten have været undgået? • Elevens valgte delemne: ”Marshall-hjælpen” • Elevens problemstilling: Hvilken indflydelse havde Marshallhjælpen på den forskellige udvikling i Øst- og Vesteuropa? • Produkt: En stor illustrativ planche på en tavle, som viser udviklingen i Øst og Vest. Grafer og billeder + tekst og tegninger. • Lærerstillede spørgsmål: Hvordan spillede de klassiske ideologier ind i konflikten? Har der været noget, som historisk set (før den kolde krig) kan forklare væsentlige forskelligheder imellem Rusland (USSR) og USA? Er der noget der minder om den kolde krig i dag og hvordan?

Eksempel Samfundsfag • Emne: ”Politik og ideologi” • Problemstillinger: Hvordan hænger politik og idelogi sammen? Hvilken indflydelse har ideologierne på politikken i rød og blå blok? Lever ideologierne i dagens Europa? • Elevens delemne: ”Ideologi i dag” • Selvvalgt problemstilling. Har de klassiske ideologier spillet fallit i dagens Danmark? • Produkt: Eleven har lavet interviews ungdomspolitikere og klippet dem sammen til en radioreportage. • Lærerstillede spørgsmål: Spiller idelogier en rolle i det europæiske samarbejde? Har Dansk Folkespartis succes noget med ideologi-diskussionen at gøre? Hvordan hænger velfærd, økonomi og idelogi sammen?

Prøven trin-for-trin • Mulighed for gruppeprøve – 2 til 3 elever • Trækker et emne/tema fra opgivelser – tidligst 1. april/senest 5 dage før de skriftlige prøver • Vælger underemne, udarbejder problemstilling, vælger kilder (max. 5), udarbejder produkt • Vejledning minimum 6 lektioner • Elevers selvvalgte problemstilling godkendes af lærer

Tidsaspektet – minimum 6 lektioners vejledning Mundtlige prøver fra 2. -22. juni 4/8 le ktion er i a pril Skriftlige prøver fra 2. -13. maj. 2/4 m u aj m i m n i i M oner i lekt

Mellem forberedelse og prøven • Elever afleverer produkt, problemstilling og kilder (hvis de ikke er på opgivelserne) til læreren • Læreren udarbejder 2 -3 spørgsmål • Opgivelser – fra undervisningen • ALT sendes til censor – i hænde senest 14 dage forud for prøven

Lærerstillede spørgsmål: -Redegørende, analyserende eller perspektiverende -Sammenhæng med elev-problemstilling -Sikre bredden i faget – inddragelse af komp. områder

Krav til opgivelser • Tydelig angivelse af emner/temaer med tilhørende problemstillinger • Ikke krav til antal emner/temaer men stof dækkende for samtlige FFM opgives • Minimum 5 eksempler på andre udtryksformer end tekst • Minimum 4 eksempler på kulturteknikker – minimum én it -baseret

Kulturteknikker - redskaber til erkendelse og formidling It-baserede: • Et produkt udarbejdet vha. diverse web 2. 0 programmer • En kort film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview • En lydmontage, et stykke musik • En præsentation udarbejdet vha. diverse itbaserede præsentationsværktøjer. Ikke it-baserede produkter: • En plakat, en tredimensionel genstand, et maleri, en tegneserie, noget syet, mv. • Et rollespil, et interview, en dans, et stykke musik, mv. • En synopse eller andet skriftlig produkt.

Prøven • Kort forberedelse til ukendte lærerstillede spørgsmål (25, 40, 55 minutter) • Hjælpemidler, ikke sociale medier eller kommunikation udenfor forberedelsesrummet • Prøvesituationen (25, 40, 55 minutter): o Fremlægger besvarelse af problemstilling (7, 14, 21 minutter) o Produktets funktion – ikke til bedømmelse i sig selv, men elevernes evne til at anvende produktet til at understøtte faglige pointer i elevernes fremlæggelse o Besvarelse af lærerstillede spørgsmål o Votering – individuelle karakterer

Spørgsmål

Forudsætninger • Læreren har gennem året undervist sine elever ud fra Fælles Mål • Læreren har arbejdet problemorienteret med emner i undervisningen • Læreren har i undervisningen ladet eleverne arbejde med udarbejdelse og anvendelse af produkter + fremlæggelser • Læreren har i undervisningen arbejdet med udvælgelse og analyse af kilder • Læreren har oversigten over årets undervisningsindhold i sin årsplan

Årsplanens emner/temaer vælges på baggrund af konkrete læringsmål med udgangspunkt i fælles mål • Færdigheds- og vidensmål (ét mål) oversættes til læringsmål • Læringsmål kan evalueres, derfor: Eleven kan…. . • Handle-verbum: Beskrive, fortælle, redegøre, skrive, bygge osv. • Indhold: Hvad kan eleven efter endt forløb? • Ex: Eleven kan beskrive to forskellige velfærdsmodeller • Ex: Eleven kan sammenligne ”Den fortabte Søn” og ”Arbejderne i Vingården” ud fra begrebet ”retfærdighed” • Ex: Eleven kan opstille en tidslinje over udviklingen i mellemkrigstiden

Emne/tema 5 Problemstillinger og nøglespørgsmål Tekster Andre udtryksformer & besøg Industri alisering og arbejder kampen Kanonpu nkter: ”Grundlo ven 1849” ”Slaget på fælleden ” ”Systemskiftet 1901” Hvordan blev Historiebog: ”Det historiske verden anderledes overblik” s. 193 -205 som følge af industrialiseringen ? Artikel om Grundloven Hvorfor opstår 1949 arbejderklassen? http: //danmarkshistorien. dk Hvilke rettigheder /perioder/det-ungebør der være i et demokrati-1848 demokrati? 1901/grundloven-1849/ Var Grundloven 1849 demokratisk? Artikel om systemskiftet Er arbejderkampen 1901: forbi i dag? http: //pub. uvm. dk/2008/de mokratikanon/kap 26. html Novelle: Lønningsdag – en idyl. (MArtin Andersen Nexø) Kildearbejde: http: //www. dethistoriskeov erblik. gyldendal. dk/pdf/opg -s 193. pdf Youtube-klip om systemskiftet 1901: http: //www. youtube. com/watch? v=Qw k 3 Yj. Fmw Maleri fra slaget på fælleden: http: //modkraft. dk/sites/default/files/st pan-8/public/1872 slaget-002 MKbox. jpg? itok=b. X 89 PVcl Film: Plads til os alle www. filmstriben. dk Besøg på arbejdermuseet: Udstilling om indutriarbejdet fra 1800 -tallet til i dag. Blog om 1. maj: http: //www. 3 f. dk/kongedalen/nyheder l? articleid=%7 Bca 9 f 8 abf-7 d 9 e-40 f 3 -822 c 82 b 453 d 8 cb 8 f%7 D Foto: Tømmermænd efter 1. maj http: //www. bt. dk/nyheder/roede-svintoemmermaend-efter-1. -maj

Efter 25. april: Faget er blevet udtrukket til prøveafholdelse på skolen • • Læreren opgiver emner og temaer med tilhørende problemstillinger – fra sin årsplan – og inddrager eleverne (Opgiv ikke et bestemt antal temaer, men det antal, som sikrer, at samtlige mål for faget er berørt i undervisningen) • • Eleverne trækker enkeltvis eller i grupper (1 -3 pers) et emne/tema (Ved lodtrækningen blandt de opgivne emner/temaer, skal alle emner være repræsenteret ligeligt, således at alle fagets kompetenceområder er repræsenteret med lige stor vægt. Enkelte emner/temaer må således ikke være overrepræsenteret og antallet af emner/temaer skal derfor være konstant ved hver enkelt lodtrækning. ”læg lappen tilbage igen/brug nummersystem”) • Mindst 6 -10 lektioners vejledning, hvor eleven udarbejder (selvvalgt) problemstilling med hjælp fra læreren (Problemstilling er en problematik, som kan belyses fra flere vinkler og som ikke indeholder et entydigt svar) •

Opgivelserne • Opgivelser med emner/temaer med tydlige problemstillinger • Opgivelser fra undervisningen i 9. kl. (8. kl. kan inddrages) • Problemstillingerne er udarbejdet på baggrund af tydelige læringsmål i udgangspunkt i Fælles Mål • Der opgives min. 4 kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling af fagligt stof )f. eks. Prezi, planche, film, rollespil) mindst én It-baseret • Der opgives et alsidigt stof indenfor fagets områder (kompetenceområder/færdigheds- og vidensmål) Alle mål tilgodeses (censorvejledning/påpegning) • Tekster og andre udtryksformer (mindst 5) – både fiktion og nonfiktion (ex. novelle, sangtekst, dokumentarfilm) • Skolelederen underskriver, og har dermed det formelle ansvar for opgivelserne

Lærerens arbejde i de 6 – 10 vejlederlektioner • • • Sparer og vejleder eleverne i deres arbejde med selvvalgt problemstilling i relation til det godkendte delemne og problemstilling fra undervisningen Hjælper med indsamling af relevante (gerne kendte) kilder og godkender dem Udarbejder 2 -3 lærerstillede spørgsmål (ekstemporalt element) til elevernes problemstillinger Spørgsmål kan pege ud i faget/opgivelserne generelt (under hensyntagen til antal personer i gruppen) Sikrer, at eleverne afleverer problemstilling og produkt (evt. film, foto af produkt) således, at de kan være censor i hænde senest 14 dage inden prøven Gælder også de lærerstillede spørgsmål og opgivelser

Lærerstillede spørgsmål ud fra elevernes problemstillinger -sikrer fagets bredde ( inddragelse af kompetenceområder)

Eksempler på Læringsmål forløbet ”Krigen i 1864: • • • Eleven kan opstille en tidslinje med konfliktens udvikling Eleven kan diskutere nationalliberalismens betydning for konflikten Eleven kan kildekritisk bearbejde 2 forskellige kilder, som beskriver konflikten Problemstil Eleven kan opstille flere forskelle og ligheder mellem der ikke fin krigen i 1864 og krigen i Irak Eleven kan diskutere, hvilken virkningshistorie krigen i 1864 har haft. Var nationa nederlag til Hvad kunn anerledes? Har Danma Kan man sa nutidige ko

Elevernes arbejde i de 6 -10 vejleder lektioner • Eleverne arbejder med deres problemstilling på baggrund af evt. valg af delemne • De skal finde kilder, som gerne må være kendte/gennemgåede og udtryk for et udvidet kildebegreb. Kilder skal gøre det muligt at vise kildekritiske kompetencer (ikke kun baggrund/fakta) • De skal ikke lave en synopsis, men må naturligvis gerne medbringe en disposition til prøven • De skal udarbejde et produkt, som spiller sammen med belysningen af problemstillingen • Produktet udarbejdes i normal forberedelsestid (ikke en del af de 6 -10 lektioner) • Problemstilling og produkt skal godkendes af læreren

Produkter - redskaber til erkendelse og formidling) It-baserede: • Et produkt udarbejdet vha. diverse web 2. 0 programmer • En kort film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview • En lydmontage, et stykke musik • En præsentation udarbejdet vha. diverse itbaserede præsentationsværktøjer. Ikke it-baserede produkter: • En plakat, en tredimensionel genstand, et maleri, en tegneserie, noget syet, mv. • Et rollespil, et interview, en dans, et stykke musik, mv. • En synopse eller andet skriftlig produkt.

Produktets anvendelse • • Skal understrege faglige pointer. Bedømmes ikke isoleret Ikke en håndværk og design prøve Eksempelvis: ”Dette illustrerer, at …” ”Hvis man kigger på, kan man se, at…” Vi har lavet en …. , som netop viser…. ” Vi vil nu vise, hvordan…” ”Dette afspejler eksempelvis, hvorledes…” • Kernespørgsmål til evt. vejledning: Hvad vil I vise/understrege med det?

Læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand: jakob. ragnvald. egstrand@stukuvm. dk

: Elevproduceret hjemmeside

Opgivelser og årsplanen • Årsplanen - vær på forkant Angiv tydeligt hvilke overordnede områder, der skal være genstand for undervisning Præciser hvilke underemner, tematikker og problemstillinger, der skal arbejdes med indenfor hvert område. Angiv specifikt hvilke læringsmål, der er i fokus Gennemgå årsplanen og målene med eleverne. Bring løbende årsplanen i spil, fx når der evalueres. Inddrag et bredt udvalg af tekster samt flere eksempler på andre materialer og udtryksformer - herunder film og ekskursioner. Hvilke kulturtenikker skal eleverne arbejde med i løbet af året? Normalsidetal skal ikke opgives, men konkrete sidehenvisninger og kildehenvisninger til andre udtryksformer skal fremgå. Husk, at opgivelserne skal skrives under af skolens leder. Lav eventuelt en mappe til eleverne med kopier af tekster og tydelige henvisninger/ links til andre udtryksformer og netbaserede materialer.

Oversigt til censor

Prøveafholdelsen

Ved selve prøven • • • Umiddelbart før prøven får eleverne forberedelsestid til at besvare/tilrettelægge de lærerstillede spørgsmål 25 min for én elev, 40 til to, og 55 til tre elever Eksaminationen inklusiv vortering er 25, 40, 55 min. Eksaminationen forløber i 3 dele : a) fremlæggelse af besvarelse af problemstilling med inddragelse af produkt, b) besvarelse af de lærerstillede spørgsmål, c) samtale Kun noter fra forberedelsen – ellers ikke. Gerne disposition til 1. del med enkelte talepunkter Læreren hjælper eleven med at disponere tiden Eleverne vægter det faglige stof ligeligt ift. mængde og sværhedsgrad (vejledning forud for prøven) Samtalesituation - eleven har dog mulighed for at redgøre uden afbrydelse Læreren og censor sikrer, at alle kommer til orde Alle hjælpemidler til rådighed (dog ikke kommunikation/sociale medier – skolelederens ansvar)

PRØVESITUATIONEN • Eleverne skal have mulighed for samlet at fremlægge sit forberedte stof. • I udgangspunktet ingen afbrydelser. Censor og lærer tager noter i stedet. • Herefter fortsætter prøven som en samtale mellem elev, lærer og censor. Læreren leder samtalen på elevens præmisser. • De lærerstillede spørgsmål skal give eleven mulighed for at formulere dennes viden – ikke afsløre mangler. Der bør ikke bores i, hvad eleven ikke ved eller bruges tid på at ”fiske”.

Vurderingskriterier • I historie prøves eleverne i at inddrage relevant viden om historie, herunder: • kronologiske sammenhænge • analyse, fortolkning og anvendelsen af kilder • historiebrug • anvendelsen af faglige begreber.

Samfundsfag • I samfundsfag prøves eleverne i at inddrage relevant viden om samfundsforhold, herunder: • politiske og økonomiske forhold • sociale og kulturelle sammenhænge • analyse, fortolkning og anvendelsen af kilder • anvendelsen af faglige begreber.

Kristendomskundskab • I kristendomskundskab prøves eleverne i at inddrage relevant viden om religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål, herunder: • forhold mellem individ og religion samt religion og samfund, • kristendom og andre religioner samt livsopfattelser, • perspektivering til hverdagsliv og/ eller en større sammenhæng og, • anvendelse af faglige begreber.

Vurdering • 1) Faglig belysning af problemstilling med tydlige faglige områder- herunder kildekritisk sigte • Inddragelse af produktet ift. problemstillingen (ikke produktet i sig selv) • Både positive og negative sider inddrages af eleven • Referencer til faglige stofområder • Besvarelse af lærerstillede spørgsmål • 2) Samtale om faglige problemstillinger (vurderes lige så højt som første del)

PEU – de lærerstillede spørgsmål • Blandede tilbagemeldingerne om de lærerstillede spørgsmål. • Der viste sig ved prøven dog en tendens til, at de lærerstillede spørgsmål lukkede sig om elevernes delmener og problemstillinger, som en slags uddybning af disse, fremfor at pege ud i fagets områder. En censor bemærker: • • ”Generelt var spørgsmålene rettet for meget mod ting eleven allerede havde besvaret i det egen producerede oplæg. Der er brug for, at lærer stiller spørgsmål, der ikke forventes besvaret på forhånd”

PEU -produktet • • • • • ”Det er vigtigt, at vi får formidlet ud til lærerne, at produkterne skal understøtte fremlæggelsen, og at der skal være en rød tråd fra produkt til problemstillingen. Der var alt for mange film, som de havde brugt al for megen tid på. ” – filmen passede ind i emnet, men ikke til problemstillingen. Produktet skal understrege de faglige pointer. ”Produktet skal bruges til at underbygge selve fremlæggelsen - Eleverne havde svært ved at inddrage det, og kunne ikke forstå at det ikke skulle tages med i selve bedømmelsen” ”Eleverne har ofte lavet en planche som ikke var gennemtænkt eller anvendt i prøven”- en planche skal formidle – ikke bare videregive. Og den skal understrege problemstillingen. ”Nogle elever skulle mindes på at inddrage deres produkt. I det hele taget var der en stor iderigdom og variation over deres produkter. Der var fremstilling af krus, lerhuse ved Københavns bombardement, valgplakater, tidslinjer, billeder…. ” Produkterne var desuden ifølge en del censorer i overvejende grad med til at motivere eleverne i arbejdet med prøven. God blev produkterne ofte brugt til at strukturere fremlæggelsen, fremfor at understrege faglige pointer.

Problemstilling • En problemstilling er ikke nødvendigvis formuleret med redegørende, analyserende og perspektiverende spørgsmål (indbygget taksonomi) • En problemstilling er først og fremmest en fagligt relevant problematik, som kan belyses fra flere vinkler og som der ikke er et entydigt svar på • En problemstilling kan formuleres på baggrund af undrende hv-ord til det evt. delemne man har valgt på baggrund af det lodtrukne emne/tema • En problemstilling kan afføde enkelte underspørgsmål til den grundlæggende problematik, som afgrænser og fokuserer problemstillingen

Forsøg med fælles prøve i historie, samfundsfag og eventuelt kristendomskundskab i 9. klasse (Initiativ 6) • I skoleårene 2016/2017 og 2017/2018 gennemføres et toårigt forsøgsprogram med en fælles prøve i historie og samfundsfag -evt. også med kristendomskundskab • Forsøget forventes at omfatte ca. 100 skoler, hvoraf halvdelen af skolerne laver forsøg med fagkombinationen historie, samfundsfag og kristendomskundskab, og den anden halvdel laver forsøg med fagkombinationen historie og samfundsfag. Forsøget vil gælde for 9. klasse • Vurdere om en styrkelse af det tværfaglige aspekt i prøverne er hensigtsmæssig ift. kulturfagene (jf. fælles prøve i naturfagene) • Tilmelding inden 1. nov. - kontakt til STUK

Forsøg med fællesprøve • Prøveformen: • Prøve med selvvalgt problemstilling • Tværfaglig undervisnings- og arbejdsform (minimum i noget af undervisningen i 9. kl. og gerne i 7. /8. klasse) • Funktionel tværfaglighed –eleven belyser en tværfaglig problemstilling med inddragelse af relevante faglige mål, stofområder, perspektiver, begreber og metoder fra flere fag.

Forsøg med fælles prøve • Forventes gennemført i 2015/2016 • 50 skoler med kristendomskundskab, samfundsfag og historie • 50 skoler med samfundsfag og historie • Detaljer omkring tilmelding, vejledning m. m. udsendes til de prøveafholdende skoler – hold øje. • Fritagelse for kristendomskundskab – kun prøve i samfundsfag og historie. • Antal eksaminatorer / censorer?

Særligt ift. principper for opgivelser til fællesprøven • Opgivelserne skal (heller) ikke opgives med normalsidetal, idet omfanget af de opgivne materialer – tekster og andre udtryksformer med videre – vil variere, afhængigt af • • den indbyrdes fordeling mellem disse • • hvorledes de er indgået i undervisningen • • deres karakter og sværhedsgrad.

Særligt ift. planlægningen af undervisningen med henblik på fællesprøven • Undervisningen i skoleåret/en del af skoleåret har fungeret som en tværfaglig undervisning. • Det må medregnes, at der i planlægningen af årets undervisning bør indgå emner/temaer og problemstillinger med tydelig tværfaglig karakter, som gør at eleverne kan arbejde med funktionel tværfaglighed og er trygge ved arbejdsformen. • I planlægningen af undervisningen skal læreren sikre sig, at der kommes betryggende rundt om målene for hvert enkelt fag.

Forsøg med fællesprøven • Vurderingskriterier: • - evne til at belyse en tværfaglig problemstilling • - finde og inddrage relevante kilder • - evne til at demonstrere overblik over det enkelt faglige indhold og sætte det i spil tværfagligt • - vurderes på de enkeltfaglige mål

Forsøg med fællesprøven • Karakteristik af den fremragende præstation – at eleven. . • -er yderst velargumenteret og med sikkerhed belyser den tværfaglige problemstilling og de lærerstillede spørgsmål i både dybde og bredde med tydelig inddragelse af relevante faglige mål, stofområder, perspektiver og metoder fra alle fag repræsenteret ved fællesprøven. • Demonstrerer sikre færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere anvendeligheden af de udvalgte kilder • Demonstrerer bredt kendskab til og sikker funktionel brug af fagenes centrale begreber • Demonstrerer sikker anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer

Temaer og problemstillinger • • • • • • ”Skyld og straf” Tværfaglige problemstillinger �Hvad er skyld? �Hvorfor udpeger man skyldige/finder syndebukke? �Hvad vil det sige at være skyldig? �Hvad er straf? �Hvorfor straffer man? �Hvad er retfærdighed? �Hvem har retten til at slå ihjel? �Hvilken rolle har skyld spillet i religionshistorien? �Hvad er rettigheder? �Hvordan har skyld og straf været med til at forme vores opfattelse af historien? Tema/emne ”Dommedagsprofetier” Tværfaglige problemstillinger �Hvad er dommedagsprofetier? �Hvordan bruges dommedagsprofetier politisk, historisk, religiøst? �Hvorfor bruger vi dommedagsprofetier? �Hvor har man historisk set brugt dommedagsprofetier? �Hvilken betydning har brugen af dommedagsprofetier haft? �Bruges dommedagsprofetier af almindelige mennesker?

Fællesprøve • • • • ”Religionsfrihed” Tværfaglige problemstillinger �Hvordan ser folk forskelligt på religionsfrihed? �Bør religionsfrihed også være religionslighed? �Er konvertering udbredt? �Hvad har religioner at sige om frihed og bundethed? �Hvilken historisk betydning har religionsfrihed haft? �Hvilken rolle spiller religionsfrihed i dansk demokrati? �Hvordan kunne religionsfrihed hænge sammen med ytringsfrihed? �Hvordan kunne religionsfrihed og globalisering hænge sammen? �Skaber tale om religionsfrihed debat i det internationale samarbejde? �Hvordan hænger trosvalg sammen med social differentiering? �Hvordan udlægger medierne religion?

• ”Identitet og fællesskaber” • • • • �Hvorfor og hvordan danner mennesker fællesskaber? �Hvordan hænger kultur og identitet sammen �Hvad er socialisering? �Hvad betyder kultur for social differentiering? �Er velfærdsstaten et fællesskab? �Hvordan hænger samfundet sammen? �Hvad skal binde os sammen? �Hvordan kan historiske fortællinger binde os sammen? �Kan og bør religionen binde os sammen? �Hvad sikrer stærke fællesskaberi samfund? �Hvad betyder en fælleskaber og identiet? �Hvordan kan fællesskaber være dårlige? • • �Hvordan har man sikret europæisk sameksistens? �Hvordan spiller økonomi og sameksistens sammen? �Hvordan kan man sætte regler for sameksistens? �Er demokratiet en samværsform? �Hvad skaber sammenhængskraft? �Hvordan sætter religionen regler for sameksistens? Kan man have både religiøse regler og samfundsmæssige regler for sameksistens? �Hvordan har man tolket sameksistens historiske set? �Hvordan bruger mennesker historien til at sikre fællesskaber? Tema/emne ”Sameksistens”

• ”Rigtigt og forkert” • • • Hvad er rigtigt i forkert ift. de bibelske fortællinger? �Hvordan skelner man samfundsmæssigt mellem rigtigt og forkert? �Hvorledes har forestillingen om rigtigt og forkert ændret sig historisk set? �Findes der rigtigt og forkert i dag? �Hvilken rolle spiller begreberne ”rigtigt og forkert” i den politiske debat? �Findes der rigtige og forkerte mennesker mht. samfundets socialisering af mennesker? �Hvordan spiller etik og moral ind i diskussionen om rigtigt og forkert? • • • �Hvorfor er der mon behov for lederskikkelser i religionen og i samfundet? �Hvordan kan lederskikkelser anvendes positivt og negativt historisk set? �Hvorledes spiller lederskikkelser en rolle i vores samfundsopbygning? �Hvordan kan verdslige og religiøse lederskikkelser sække forskellige behov? �Har mennesket behov for lederskikkelser i dets socialisering til samfundslivet? Tema/emne ”Lederskikkelser”

10 minutter

Fattiggård eller fjendeland – et spil som fælles udgangspunkt: 30 minutter 30 - • Historie. Lab. dk • Dilemmaspil med udførlig lærervejledning FATTIGGÅRD ELLER FJENDELAND

Arbejde i grupper: 30 minutter Inspiration – fælles forberedelse • • Bliv i gruppen enige om, hvad I som lærere kalder emnet/temaet, som eleverne kan trække, hvor spillet indgår. 1. sæt jer i faggrupper á 4 -5 personer • 2. Vælg et overordnet emne/ tema • 3. Giv min. 2 eksempler på læremidler (tekst + andre udtryksformer), som har været anvendt i undervisningen • Hvis I var elever: o o • hvad ville I kalde underemnet? Udarbejd en problemstilling Hvilket produkt ville I lave? Hvordan ville I anvende produktet til at understøtte faglige pointer? Udarbejd 1 – 2 perspektiverende lærerstillede spørgsmål som peger ud i målene/”opgivelserne. ”

Nyttige links • Prøvebekendtgørelsen: https: //www. retsinformation. dk/Forms/R 0710. aspx? id=176719 • Prøvevejledningen: http: //www. uvm. dk/Uddannelser/Folkeskolensproever/Forberedelse/Proevevejledninger • http: //www. emu. dk/modul/projekt-og-produktorienterede-prøver# • http: //www. uvm. dk/Uddannelser/Folkeskolensproever/Forberedelse/Proevevejledninger • Historie. Lab for gratis downlaod af bogen ”Forenklede Fælles Mål i historie”: hhtp: //historielab. dk • • Kontakt: Læringskonsulent Liselotte Uhrenholt: liselotte. uhrenholt@stukuvm. dk Mobil: 6188 4729 ons-, tors- og fredage

huskeliste • Skriv problemstillinger i din årsplan under hvert emne/tema • Emner/temaer angives tydeligt i opgivelserne • Orienter dig i "de 7 skarpe" - først og sidst •