Nervesystemet Apoplexi 1 Dagens program Nervesystemet Apopleksi Film

Nervesystemet Apoplexi 1

Dagens program • Nervesystemet • Apopleksi • Film/ filmklip 2

4

Nervesystemet kan anatomisk inddeles i Centralnervesystemet(CNS), som består af: hjernen encephalon rygmarven medulla spinalis Det perifere nervesystem(PNS), som består af: alle de nerveceller der ligger ude i kroppen. De udgår fra CNS som 12 par hjernenerver og 31 par rygmarvsnerver (spinalnerver) og løber til periferien af kroppen

Opbygning af CNS Hjerne og rygmarv: • Ligger indkapslet og godt beskyttet inde i kraniet og ryghvirvlerne, omgivet af hjerne- og rygmarvshinder (meninges). • yderste hinde(dura mater - danner membraner) • Mellemste (arachnoidea, spinalvæske) • Inderste (pia mater, karforsyning)

Hjernen og dens funktioner https: //hjerneskadet. dk/om-hjerneskader/hjernen-og-densfunktion/ Storhjernen (Cerebrum) • To halvdele (hemisfære) • Hjernebarken (Cortex cerebri): Har mange nerveceller, deles yderligere i isse, nakke, frontal og temporal - lappen

Encephalon - hjernen Storhjernen -Cerebrum Lillehjernen - Cerebellum Pons - hjernebroen Medulla oblongata -den forlængede rygmarv Medulla spinalis – rygmarven 8

9

Centre ved pande/isselapper Mellem pande- og isselapperne ligger der • Det motoriske center som forsyner tværstribet muskulatur med nerveimpulser. • Det sensitive center som modtager sanseindtryk fra bl. a. hud + muskler.

Lapper I nakkelapperne findes Synscenter I tindingelapperne findes Hørecenter I (ve. ) pandelap findes Tale/skrivecenter I undersiden af storhjernen findes Lugtecenter I den dybe del af hemisphæren findes et center som Regulerer motorik og indlæring af motoriske færdigheder. Desuden associationscentre, hvor gamle+nye indtryk bearbejdes, lagres og ordnes til begreber, forestillinger o. lign.

Hjernen og dens funktioner Lillehjernen (Cerebellum) • Styrer kroppens bevægelser via impulser fra ligevægtssansen. • Lagrer ubevidst viden om bevægelser og husker koordinationer https: //www. youtube. com/watch? v=EJt. MJb 39 L 4&index=3&list=PLD 8 SC 9 Jqr. O 4 cq. Xv 7 xn 519 Rh 88 Wgg. Sril. B

Hjernen og dens funktioner Hypothalamus • Er tæt forbundet med hypofysen og dens hormonproduktion • Vigtige centre: • Vandbalancerende center • Appetitregulerende center • Temperaturregulerende center

Den forlængede rygmarv (Medulla oblongata) • Findes imellem storhjernen og rygmarven. • Her krydser mere end 80% af nervebanerne hinanden • Her findes Brækcentret, respirationsregulerende center og kredsløbsregulerende center.

Rygmarven (Medulla Spinalis) • Skaber forbindelse mellem hjerne og spinalnerver. • Ligger beskyttet inde i hulrummet i rygsøjlen. • Centre i rygmarven: • Vandladning • Afføring • Erektion • Ejakulation.

Det limbiske system Ligger i storhjernen med forbindelse til mellemhjernen Styrer funktion af indlæring og hukommelse Registrerer psykiske oplevelser – de 4 grundfølelser angst, vrede, sorg og glæde Bearbejder følelsesmæssige sanseindtryk

18

19

Perifere nervesystem • Danner forbindelse mellem CNS og øvrige væv og celler i kroppen • 12 par hjerne nerver og 31 rygmarvsnerver • Sensoriske og motoriske nerveceller • Bringer beskeder fra forskellige kropsdele til CNS • Bringer ordrer CNS tilbage til forskellige kropsdele • Ligger udenfor rygmarv og hjerne

Perifere nervesystem I en nerve kan man normalt finde: • somatiske motoriske neuroner, dvs. neuroner driver skeletmuskler • sensoriske neuroner fra muskler, led, sener, blod- og lymfekar og hud • desuden indeholder den perifere nerve senelignende bindevæv der giver nerven stabilitet og styrke

Forklar for din makker Opbygningen af centralnervesystem – CNS 22

Nervesystemets fysiologi Opdeling i to hovedfunktioner: • Somatiske nervesystem • Motoriske nerver (viljestyrede motoriske handlinger, kontrollerer tværstribet muskulatur) • Sensoriske nerver (fører impulser fra perifere steder til CNS, f. eks. sanseindtryk som berøring, temp. , smerte, lys, lyd. ) • Autonome nervesystem • Det sympatiske nervesystem • Det parasympatiske system

Autonome nervesystem. • Den del af nervesystemet, som kontrollerer den glatte muskulatur i organerne og kar, hjertemuskulatur samt kirtelsekretionen rundt om i kroppen. Er ikke under viljens kontrol • Inddelt i: sympatiske parasympatiske

Sympatiske Det er kroppens kampnervesystem. • Hjertet slår hurtigere • Blodkar spec. de små lukker for at koncentrere blodmængden • BT stiger pga. ovenstående. • Vejrtrækningen øges • Fordøjelsen nedsættes • Adrenalin udskilles i større mængder (binyrerne)

Parasympatiske • Det parasympatiske nervesystem er kroppens slappe del af nervesystemet. Det aktiveres især under søvn, hvile og fødeindtagelse. • De 2 nervesystemer virker modsat hinanden. Det vil sige, der hvor det ene er fremmende virker det andet hæmmende. • Alt over mellemgulvet diagfragma fremmes af sympatikus og modsat med parasympatikus. • Alt under diagfragma fremmes af parasympatikus og modsat med sympatikus.

Forklar din makker – 4 minutter Hvordan er det perifere nervesystem er opbygget og hvordan det virker: - Det sympatiske - Det parasympatiske - Det autonome 28

Apopleksi 29

Apoplexia cerebri kaldes også slagtilfælde, og skyldes sygdom i hjernens blodkar Apoplexia er en tilstand med hurtig udvikling af tegn på skade i hjernen En blodprop i hjernen betyder at blodforsyningen går i stå, dvs. det hjernevæv, der forsynes af blodårer, bliver ødelagt på grund af ilt mangel og glukose mangel. Ved en hjerneblødning, brister en blodåre, ofte på grund af forhøjet blodtryk, så der siver blod ud i et område af hjernen. Jf. WHO 30

33

Risikofaktorer? Nævn minimum 3 https: //www. sundhed. dk/borger/sygdomme-a-aa/hjerte-ogblodkar/illustrationer/animationer/apopleksi/

Apopleksi- årsager • • Arteriosklerose =Åreforkalkning Hypertension BT over 140/90 Tobaksrygning Stort alkoholforbrug Diabetes mellitus Hyperkolesterolæmi BMI over 30 Atrieflimmer 36

Tal med din makker? • Har i mødt borgere, der haft en apopleksi • Hvilke symptomer havde de ?

Apopleksi- symptomer Er forskellige alt afhængig af hvor i hjernen skaden er sketfunktionstab afhængig af hvilke områder, der er udsat for skade=nerveceller ødelagt. Funktioner styret af de ramte områder/centre i hjernen, påvirkes/mistes. Ofte pareser i den ene kropsdel, når motoriske centre skades, samt spasticitet eller nedsat tonus Føleforstyrrelser, når sensoriske centrerammes. Symptomerne er ens uanset om årsagen er trombose eller blødning De mest almindelige er: 1. Parese- halvsidig lammelse (med spasticitet eller nedsat tonus 2. Ændret følesans- patienten kan ikke mærke smerte, varme, berøring mv. 3. Nedsat syn- halvdelen af synsfeltet er væk 38

Apopleksi- symptomer Neurologiske symptomer: 1. Afasi- manglende evne til at udtrykke sig - flydende/ikke flydende. (ekspressiv og impressiv) 1. Apraksi- manglende evnen til at organisere sig og udføre en handling 2. Neglect- manglende erkendelse af den syge side af kroppen 3. Agnosi- manglende evne til at genkende folk 4. Fravær af sygdoms erkendelse 5. Psykologiske forandringer, grådlabil, træthed, nedsat koncentrationsevne 39

Symptomer efter skade i venstre og højre hjernehalvdel Skader i venstre hjernehalvdel Skader i højre hjernehalvdel Lammelser i højre kropshalvdel Lammelser i venstre kropshalvdel Føleforstyrrelser i højre kropshalvdel Føleforstyrrelser i venstre kropshalvdel Hemianopsi af højre synsfelt Hemianopsi af venstre synsfelt Afasi Rum- og retningsforstyrrelse Apraksi Neglekt Anosognosi(manglende sygdomserkendelse)

Apopleksi i højre hjernehalvdel

• https: //hjerneskadet. dk/om-hjerneskader/

Lidt statestik Apopleksi er den hyppigste årsag til kronisk invaliditet i Danmark og andre industrialiserede lande. - 75. 000 lever med diagnosen apopleksi; blodprop eller blødning i hjernen 85% skyldes blodprop 15% skyldes hjerneblødning ca. 12. 500 tilfælde per år Personer på 85 år og derover har en større risiko for at få apopleksi end yngre. Apopleksiens omfang og komplikationerne samt dødeligheden er betydeligt højere hos de meget gamle Omkring 1/4 af de apopleksiramte dør i forbindelse med selve anfaldet. 1/4 må på plejehjem. 1/4 får svære følger, men kan passes hjemme. Kun 1/4 kan vende tilbage til deres tidligere hverdag. Udgifter til apopleksi er estimeret til 2, 7 mia. kr. om året, svarende til 4 % af sundhedsvæsenets samlede udgifter Kilde: www. sundhedsguiden. dk 43

Komplikationer til apopleksi • 10 % får mere end én apoplexi • Smerter pga. spasticitet • Immobilitet (DVT, tryksår) • Depression

Behandling og undersøgelser ved den akutte patient Behandling: • Sigte er at begrænse skade i vævet • Tromber- trombolyse gives indenfor 3 timer • Blødning- antihypertensiv behandling • ABC konceptet Undersøgelser • Klinisk neurologisk undersøgelse • CT eller MR scanning • Tæt observation af patient og værdier http: //www. hjerteforeningen. dk/erdetmonenprop/kend_faresi gnalerne_og_red_hjernen/

Repeter • Skriv ned hvad kan du huske af det der er undervist i ? Hvad var det centrale – du får 2 minutter. • Fortæl sidemand hvad du har skrevet. 47

Sygepleje

Drejer kvinden med eller mod uret? Mod uret? Du bruger din venstre hjernehalvdel mest! Funktioner som hører til venstre hjernehalvdel: anvender logik detaljeorienteret styr på fakta ord og sprog nutid och datid matematik og videnskab kunskab orden, mønster definitioner virkelighedsbaseret strategisk praktisk tryghed Med uret? Du bruger din højre hjernehalvdel mest! Funktioner som hører til højre hjernehalvdel: følelsesorienteret helhedsorienteret fantasi symboler og billeder nutid og fremtid filosofi og religion mening tro påskønnelse opfattelse af rum, retning, afstand og dybde risiko

En lille app • http: //www. apopleksiap p. dk/

Her kan du se eller læse mere: 5 minutters amerikansk film om hvad der sker i hjernen ved en blodprop/blødning: http: //www. youtube. com/watch? v=7 FR 1 Ts. KLo DI&feature=fvwrel 10 minutters film fra hjerneskadeforening med små klip med mennesker, der haft blodprop/blødning: http: //www. youtube. com/watch? v=i. Wzp. Fv 0 S 2 t. E

Nyttige små- film • http: //www. youtube. com/watch? v=u. Ew. Ggwtx_a. A Trim din hjerne: • https: //www. youtube. com/watch? v=CWdv. Xe 6 TO 28 52

7 minutters film ”Lone og Oles historie om Lones hjerneskade og livet efterfølgende: http: //www. youtube. com/watch? v=uf 8 s. EFb. Moj. I Flere film på http: //www. hellerfilm. dk/livet/side_1. html Se desuden: http: //www. hjerneskadet. dk https: //www. sundhed. dk/borger/sygdomme-aaa/hjerte-ogblodkar/illustrationer/animationer/apopleksi/

Nyttige links… • www. hjernesagen. dk • www. sundhedsguiden. dk 54