National brugerundersgelse p de statslige og statsanerkendte museer
National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer 2009 -2011 Rapport for 2009 Danmarks Mediemuseum Antal besvarelser: 242 1
Indhold 1. Indledning s. 3 2. Onlineportal s. 5 3. Nationale resultater og anbefalinger s. 6 4. Læsevejledning s. 12 Undersøgelsens resultater 5. Museets brugere s. 13 6. Gallup. Kompas s. 21 7. Besøgsmønstre s. 25 8. Baggrund for museumsbesøget s. 33 9. Vurderingen af museet s. 36 10. Transport s. 47 2
1. Indledning Den nationale brugerundersøgelse Denne rapport præsenterer resultaterne af den nationale brugerundersøgelse for 2009 på Danmarks Mediemuseum. Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, som er udviklet i et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen, museerne og TNS Gallup. Et rådgivende udvalg af repræsentanter fra museerne har ydet bidrag i udviklings-fasen, og undersøgelsen er testet på 10 museer. Undersøgelsen er gennemført på samtlige statslige og statsanerkendte museer i Danmark samt på de af deres afdelinger med mere end 7. 000 besøgende. Se hvilke museer, der indgår i undersøgelsen på www. tnsinfo. com. Museerne har efter en individuelt beregnet frekvens indsamlet mellem 100 og 800 skemaer afhængigt af deres besøgstal. I 2009 har museerne indsamlet i alt 34. 666 skemaer. Museerne har delt spørgeskemaer ud én dag om ugen hele året for at tage højde for sæsonudsving. Indsamlingsdagene er skiftet fra uge til uge for at belyse forskelle mellem hverdage og weekender. Målgruppen for undersøgelsen er alle brugere på 14 år og derover, som kan udfylde et spørgeskema på dansk, engelsk eller tysk. En “bruger” er en besøgende på museet eller en, der har deltaget i et arrangement på eller uden for museet. Brugerundersøgelsen bliver gennemført over tre år i perioden fra 20092011. Brugerundersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at give de statslige og statsanerkendte museer værktøjer og viden til at professionalisere deres formidling. 3
Brugerundersøgelsen giver museerne indblik i, hvem der bruger museerne, og hvordan brugerne oplever dem. Museerne får dermed et redskab til at arbejde strategisk med at målrette udstillinger, aktiviteter og arrangementer mod de brugergrupper, som kommer på museet. Brugerundersøgelsen omfatter Gallup. Kompasset er et segmenteringsværktøj, der, på baggrund af holdningsspørgsmål, afdækker befolkningens holdninger, værdier og livsstil. I brugerundersøgelsen kan kompasset give hvert enkelt museum en indikation af, hvilke segmenter af brugere, de appellerer til og hvilke, de ikke appellerer til. Denne viden kan museerne bruge til at udvikle relevant og kvalificeret formidling til både brugere og ikke-brugere. Museerne kan også bruge undersøgelsen til at sammenligne sig med andre museer af samme type eller alle museerne i undersøgelsen. Sammenligningerne kan afdække interessante forskelle mellem museerne og inspirere til øget videndeling og erfaringsudveksling. Resultaterne af den nationale brugerundersøgelse kan også give anledning til nationale initiativer, der kan bidrage til at museerne udvikler deres formidling og dermed gør dem - og den kulturarv de formidler - relevante for alle borgere i Danmark. Kompasset gør det samtidig muligt for museerne at sammenligne segmentsammensætningen af egne brugere med andre museer eller med segmentsammensætningen i hele den danske befolkning. Formidling af brugerundersøgelsens resultater Resultaterne af den nationale brugerundersøgelse bliver præsenteret på forskellige måder: – En årlig rapport med hvert enkelt museums resultater. – En national rapport, der hvert år præsenterer det nationale resultat for alle de statslige og statsanerkendte museer i brugerundersøgelsen. – En onlineportal, hvor museerne løbende kan finde mere detaljerede resultater og sammenligne sig med hinanden. 4
2. Onlineportal Hvert museums rapport og den nationale rapport bliver suppleret af en onlineportal, der giver museerne mulighed for at få mere detaljeret viden om resultaterne af undersøgelsen. Online-portalen giver bl. a. mulighed for: – At sammenligne museets resultater med andre navngivne museer. – At sammenligne resultaterne fra museet med de regionale resultater. – At se undersøgelsens resultater fordelt på kompassegmenter. – At se detaljerede resultater i undersøgelsen – fx resultater for hver måned. Onlineportalen er fleksibel, så museerne selv kan trække de data ud, de ønsker. I denne rapport er der ved de enkelte analyser henvisninger til, hvordan museerne kan supplere resultaterne i rapporten med træk fra onlineportalen. Onlineportalen er tilgængelig på www. tnsinfo. com. For at få adgang til portalen skal museet anvende det brugernavn og det kodeord, museet bruger til at indberette udleverede og indsamlede spørgeskemaer. 5
3. Nationale konklusioner og anbefalinger Konklusioner på de nationale resultater Her følger en opsummering på de nationale resultaterne for alle museer i brugerundersøgelsen. Den nationale rapport findes på: www. kulturarv. dk Tilfredsheden med den samlede museumsoplevelse • Den samlede vurdering af de danske museer ligger på et højt niveau. Brugerne har i gennemsnit bedømt deres samlede museumsoplevelse til 8, 2 på en skala fra 1 -10. • Kunstmuseerne og de kulturhistoriske museer bliver vurderet højest med en score på 8, 2. De naturhistoriske museer ligger lige under med en score på 8, 0. • Kvinderne i undersøgelsen er med en gennemsnitlig bedømmelse på 8, 3 lidt mere tilfredse end mændene, der bedømmer museerne til 8, 1. • Brugernes tilfredshed museerne stiger med alderen. De 14 -29 årige er med 7, 5 de mindst tilfredse, mens brugerne på eller over 65 år er de mest tilfredse med en samlet vurdering på 8, 5. • Tilfredsheden er størst blandt de brugere, der ofte går på museum, dvs. fire museumsbesøg eller flere per år. Deres gennemsnitlige tilfredshed er 8, 3 mod 7, 5 hos de, der sjældent går på museum, dvs. under et museumsbesøg i gennemsnit per år. • Den samlede tilfredshed museerne er endvidere størst blandt de brugere, der tilbringer lang tid på museet, dvs. over 2 timer, sammenlignet med brugere, der tilbringer kort tid på museet, dvs. under 1 time. 6
• De kulturhistoriske museers brugere vurderer museernes kerneydelser på niveau med gennemsnittet for alle museer. Brugerne vurderer “atmosfæren/stemningen på museet” og “museets udstillinger” højest (henholdsvis 8, 7 og 8, 5), mens “variation i museets formidling” og “muligheden for at deltage aktivt” har den laveste bedømmelse (henholdsvis 7, 6 og 6, 6). • Kunstmuseernes brugere vurderer “atmosfæren/stemningen på museet” og “museets udstillinger” højest (8, 6), mens “egnethed for børn” og “muligheden for at deltage aktivt” bliver vurderet lavest (henholdsvis 6, 7 og 6, 0). De to sidstnævnte ligger også markant lavere på kunstmuseerne sammenlignet med de kulturhistoriske og de naturhistoriske museer. • De naturhistoriske museers brugere vurderer “muligheden for at lære noget nyt”, “udstillingernes temaer/emner” og “egnethed for børn” meget positivt (8, 4 -8, 7), mens “variationen i museets formidling”, “rum til refleksion og fordybelse” og “muligheden for at deltage aktivt” vurderes til mellem 7, 1 og 7, 4. Brugerne vurderer “muligheden for at lære noget nyt” og især “egnethed for børn” markant højere på de naturhistoriske museer end på kunstmuseerne og de kulturhistoriske museer. • Brugerne giver “muligheden for at deltage aktivt” den ringeste bedømmelse for alle de tre kategorier af museer. Kunstmuseerne bliver her vurderet lavest med en gennemsnitlig bedømmelse på 6, 0, mens de naturhistoriske museer her scorer relativt højt med 7, 1. Tilfredsheden med museernes kerneydelser • Brugerne vurderer alle museernes kerneydelser klart over middel. • Brugerne vurderer generelt “atmosfæren/stemningen på museet” højest blandt alle kerneydelserne med en samlet vurdering på 8, 7. 7
Køn • Museernes brugere er i højere grad kvinder end mænd. • Forskellen i andelene af mænd og kvinder er størst på kunstmuseerne – med en markant overrepræsentation af kvinder – og mindst på de naturhistoriske museer, der i højere grad tiltrækker både mænd og kvinder. • Der er en overrepræsentation af mænd på 65 år og derover blandt museernes brugere i forhold til deres andel af hele den danske befolkning. Alder • De unge mellem 14 -29 år er underrepræsenterede på de danske museer i forhold til hele Danmarks befolkning, mens de 50 -64 årige er overrepræsenterede. • Kunstmuseernes brugere er generelt væsentlig ældre end brugerne på de kulturhistoriske museer. De naturhistoriske museer har de yngste brugere. Uddannelse • Museumsbrugerne har typisk længere uddannelser end befolkningen generelt. Andelen af brugere med en lang videregående uddannelse er væsentlig større på museerne end i befolkningen generelt. Museernes andel af brugere, hvis uddannelsesmæssige baggrund er folkeskole eller gymnasial uddannelse, er væsentlig mindre end i befolkningen. • Kunstmuseerne tiltrækker i særlig høj grad de højtuddannede sammenlignet med de øvrige museumskategorier. De kulturhistoriske museer har den laveste andel af de højtuddannede blandt de tre museumskategorier og den relativt største andel af brugere med folkeskole eller en gymnasial uddannelsesbaggrund. Årsager til at besøge museet • Brugerne angiver i de fleste tilfælde “at se museet” som den vigtigste årsag til at besøge museet. 8
• På kunstmuseerne kommer en relativt stor andel for “at se en bestemt særudstilling” sammenlignet med de kulturhistoriske og de naturhistoriske museer. Brugere med en lang videregående uddannelse fremhæver også relativt ofte, at de er kommet for ”at se en bestemt særudstilling”. • Brugere i lavsæsonen, dvs. januar-april og september-december, fremhæver relativt ofte, at de kommer for ”at se en bestemt særudstilling”. Museumsbesøg er en social begivenhed • Et museumsbesøg er i meget høj grad en social begivenhed. • Færre end hver tiende bruger besøger museerne alene. Størstedelen af brugerne besøger museerne som en del af en gruppe, og knap halvdelen af brugerne besøger museet med familie, venner eller bekendte. En tredjedel af brugerne besøger museet sammen med en ledsager. Andelen af brugere, der besøger museet med en ledsager, er højere i de ældre aldersgrupper. • Kunstmuseerne har den relativt største andel af brugere, som kommer alene eller med en ledsager. De naturhistoriske museer har en markant større andel af brugere, som besøger museet sammen med venner, familie eller bekendte, end de to øvrige museumskategorier. 9
Den typiske og atypiske museumsbruger Den typiske museumsbruger er en kvinde på 55 år, der er bosiddende i Region Hovedstaden. Hun har en uddannelse som folkeskolelærer. Når hun går på museum er det ofte et kunstmuseum i Region Hovedstaden. Hun besøger et museum relativt ofte - mere end fire gange om året. Hun har fået information om de museer, hun besøger gennem sine tidligere besøg, og hun går oftest på museum ledsaget af familie, venner eller bekendte. Hun tilhører det moderne fællesskabsorienterede segment. Den atypiske museumsbruger er en mand på 22 år, der er bosiddende i Region Nordjylland. Han har en uddannelse som tømrer. Han går maksimalt på museum én gang om året, og så er det, fordi han deltager i en familiebegivenhed, som hans forældre har planlagt. Han tilhører det traditionelle individorienterede segment. Læs mere om segmenterne i den nationale rapport eller på onlineportalen. Kulturarvsstyrelsens anbefalinger Kulturarvsstyrelsen opfordrer til, at museerne anvender resultaterne i den Nationale brugerundersøgelse og museernes individuelle rapporter til at arbejde strategisk med formidling og kommunikation. Brugerundersøgelsen giver museerne viden om deres målgrupper, der gør det muligt at målrette formidling og kommunikation mod de brugergrupper, museerne ønsker at henvende sig til. Er der målgrupper museet ikke når? Det kan være ét eller flere af de ni segmenter i Gallup. Kompas, bestemte aldersgrupper eller brugere med et bestemt uddannelsesniveau. 10
Har vi valgt at kommunikere med vores brugere på de rigtige platforme? Brugerundersøgelsen giver svar på, hvor og hvordan forskellige segmenter og udsnit af brugere får kendskab til museet, f. eks. de unge brugere mellem 14 -29 år eller borgere med en erhvervsuddannelse. Er der forhold omkring museets kerneydelser, vi kan ændre på? Det kan f. eks. være variationen i museets formidling, muligheden for at deltage aktivt eller formidlingsaktiviteter for børn og unge. Hvordan vurderer brugerne museets praktiske forhold? Brugerundersøgelsen peger blandt andet på, hvordan brugerne opfatter de forskellige forhold omkring museet. Mange af de ovennævnte spørgsmål kan give anledning til mere overordnede overvejelser om, hvilken slags museum man er – set i forhold til hvilken slags museum, man ønsker at være. Derfor er det vigtigt, at alle dele af museets organisation får lejlighed til at forholde sig til undersøgelsens resultater. Gør vi i tilstrækkelig grad vores viden til en aktiv ressource i samfundet? Skal vi formulere særlige målsætninger for bestemte målgrupper? Tager vi højde for, at museumsbesøget for langt de fleste brugere er en social begivenhed? Har vi prioriteret vores formidlingsressourcer på en hensigtsmæssig måde? Skal vi indgå i samarbejder med andre museer for at nå vores mål? Kulturarvsstyrelsen opfordrer til, at museerne anvender resultaterne i udviklingen af deres formidlingsstrategier. De danske museer er forskellige, og hvert museum må på sin måde forholde sig til undersøgelsens resultater. 11
4. Læsevejledning Alle spørgsmål i brugerundersøgelsens spørgeskema er analyseret i rapporten. Spørgsmålet står som overskrift til hver enkelt delanalyse. Spørgsmålene er analyseret i tematiske afsnit, og hvert afsnit har en introduktion med en beskrivelse af, hvad afsnittet handler om. Resultaterne er illustreret i figurer, og under hver figur er der en kort vejledning i, hvordan figuren kan læses. Hver figur viser følgende: – Resultaterne for museet samlet set, hvis museet har flere afdelinger – Resultaterne for alle museer i den samme museumskategori som museet (kunst, kulturhistorie eller naturhistorie) – Det nationale resultat for alle de statslige og statsanerkendte museer i undersøgelsen. De fleste figurer viser, hvordan besvarelserne fordeler sig i forhold til brugernes alder, køn, uddannelse og besøgsmønstre. Museerne har indsamlet et forskelligt antal skemaer. De museer, som har indsamlet under 200 skemaer vil ikke i alle tilfælde få vist svarfordelinger på alle baggrundsoplysningerne. Det skyldes, at der er for få besvarelser, og den statistiske usikkerhed derfor er for stor. 12
5. Museets brugere Afsnittet kortlægger brugernes bopæl, alder, køn og uddannelse samt hvornår på dagen museumsbesøget finder sted. Museet kan anvende resultaterne til at kvalificere formidlingen til museets brugere. Samtidig giver resultaterne en grundlæggende viden om, hvilke brugere, der ikke kommer på museet. Museet kan derfor bruge resultaterne, hvis det vil henvende sig til nye målgrupper. Spørgsmål: – – 15: Hvor bor du? 16: Hvad er din alder? 17: Hvilket køn er du? 18: Hvad er din højeste gennemførte uddannelse eller niveauet på din igangværende uddannelse? 13
Hvor bor du? Brugere med bopæl i Danmark Figuren viser, hvor stor en andel af museets brugere, der bor i museets hjemkommune, i den øvrige del af museets region og i det øvrige Danmark uden for regionen. Figuren viser f. eks. , om museet har flere brugere fra omegnskommunerne i weekenden end på hverdage. Se mere om brugernes bopæle på www. tnsinfo. com 14
Hvor bor du? Brugere med bopæl i udlandet Figuren viser, hvilke lande brugerne med bopæl i udlandet kommer fra. I figuren kan man f. eks. læse, om museet har flere brugere med bopæl i Norge eller Sverige end fra England, Holland, Frankrig eller Tyskland. Se mere om, hvilke lande de udenlandske brugerne har bopæl i på www. tnsinfo. com 15
Hvad er din alder? Figuren viser aldersfordelingen på brugere på eller over 14 år. Resultaterne er inddelt i fire alderskategorier (14 -29 år, 30 -49 år, 50 -64 år og 65 år og derover). I figuren kan man f. eks. læse, hvor stor en andel af museets kvindelige brugere, der er over 50 år. Se mere om brugernes aldersfordeling på www. tnsinfo. com 16
Hvad er dit køn? Figuren viser, hvor stor en del af museets brugere, der er henholdsvis mænd og kvinder. I figuren kan man f. eks. se, om der er forskel på, hvornår på dagen mænd og kvinder bruger museet. Få mere viden om kønsfordelingen på museerne på www. tnsinfo. com 17
Brugernes alder opdelt på uddannelse og køn Figuren viser alderssammensætningen på forskellige uddannelsesniveauer for henholdsvis museets mandlige og kvindelige brugere. I figuren kan man f. eks. se, om museet har relativt flere yngre kvindelige brugere med kort eller mellemlang uddannelse end med en lang videregående uddannelse. Se mere om brugernes uddannelse, køn og alder på www. tnsinfo. com 18
Hvad er din højeste gennemførte uddannelse eller niveauet på din igangværende uddannelse? Figuren viser brugernes fordeling på forskellige uddannelsesniveauer. I figuren kan man f. eks. se, om museets brugere har et højere eller lavere uddannelsesniveau sammenlignet med andre museer i samme museumskategori. Få mere at vide om brugernes uddannelse på www. tnsinfo. com 19
Tidspunkt for museumsbesøg Figuren viser andelen af museets brugere, der kommer før kl. 14 og andelen af brugere, der kommer efter kl. 14. I figuren kan man f. eks. se, hvor stor en andel af museets brugere, der kommer før og efter klokken 14 på hverdage og i weekender eller fordelt over kalenderåret. Få mere information om tidspunkter for museumsbesøg på www. tnsinfo. com 20
6. Gallup. Kompas er et segmenteringsværktøj, der, på baggrund af holdningsspørgsmål, giver en nuanceret indsigt i befolkningens holdninger, værdier og livsstil. Kompasset inddeler befolkningen i ni segmenter gennem et sæt af værdi- og holdningsspørgsmål. Spørgsmålene er konstrueret således, at respondenterne scorer point på to hoveddimensioner: Moderne –Traditionel Individ - Fællesskab Resultatet af disse scorer placerer respondenten i en af modellens ni segmenter, hvor f. eks. personer med en høj individorienteret score og en neutral score i dimensionen Moderne - Traditionel tilhører segmentet Individorienterede. På grundlag af spørgeskemaets spørgsmål 19 bliver museumsbrugerne inddelt i Gallup. Kompas’ ni segmenter. Segmenteringen af hvert museums brugere giver museerne en indikation af, hvilke segmenter af brugere, de appellerer til og hvilke, de ikke appellerer til. Denne viden kan bruges til at udvikle relevant og kvalificeret formidling til både brugere og ikke-brugerne. Kompasset gør det samtidig muligt at sammenligne segmentsammensætningen af museumsbrugere på tværs af museer eller med segmentsammensætningen i hele befolkningen. Hvert museum får således et billede af, hvordan museets egne brugere adskiller sig fra den samlede befolkning med hensyn til holdninger, værdier og livsstil. En uddybende beskrivelse af kompassegmenterne findes på www. tnsinfo. com eller i den nationale rapport på www. kulturarv. dk. Alle spørgsmålene i spørgeskemaet kan analyseres i forhold til kompassegmenterne på onlineportalen 21
Oversigt over de ni kompassegmenter Det moderne fællesskabsorientere de segment Akademikere Kulturforbrugere Samfundsengagement Det traditionelle individorienterede segment Danske traditioner og værdier Gør-det-selv og havearbejde Teknologiskepsis Pensionister Det moderne segment Det traditionelle segment Karriereorienteret Økonomisk velstillet Kvalitetsbevidste Hjemlige sysler Traditionelle familieværdier Ældre Det traditionelle fællesskabsorienterede segment Det moderne individorientede segment Helsekost og økologi Støtter velfærdssamfundet Teknologiskepsis Dynamiske unge mænd Liberale holdninger Økonomi og erhverv Det fællesskabsorienterede segment Det individorienterede segment Social ansvarlighed Den politiske og grønne forbruger Helse, økologi og ernæring Kvinder mellem 40 -59 år Interesse for nærmiljøet Selvstændige og faglærte Yngre mænd Centersegmentet Segmentet rummer de borgere, der ikke entydigt lader sig placere i nogen af de andre segmenter 22
Kompas for museet Kompas for den danske befolkning Figurerne viser brugernes fordeling på Gallup. Kompas’ ni segmenter - på museet og i hele den danske befolkning. Samlet viser figurerne, hvordan sammensætningen af museets brugere adskiller sig fra hele den danske befolkning. 23
Fordeling på Gallup. Kompas’ segmenter Figuren viser den relative fordeling på kompassegmenter af museets brugere i forhold til fordelingen i museets museumskategori, på alle de statslige og statsanerkendte museer og i forhold til fordelingen i den samlede danske befolkning. Figuren viser f. eks. , om museet har en større eller mindre andel af fællesskabsorienterede brugere end de øvrige museer eller hele den danske befolkning. Få mere information om segmenterne på www. tnsinfo. com eller i den nationale rapport. 24
7. Besøgsmønstre Afsnittet kortlægger brugernes besøgsmønstre. Her er beskrivelser af, hvor stor en andel af museets brugere, der kommer på museet for første gang, hvor ofte brugerne kommer, hvor længe de er på museet, og hvem brugerne er sammen med på museet. Museet kan bruge resultaterne til at vurdere, om museets formidling er hensigtsmæssig i forhold til brugernes besøgsmønstre. Spørgsmål: – 1: Er det første gang, du besøger dette museum? – 2: Hvornår besøgte du sidst museet (cirka)? – 3: Hvor mange gange besøger du i gennemsnit et museum i løbet af et år? – 5: Hvor lang tid har du cirka brugt på museet i dag? – 6: Hvordan besøger du museet i dag? – 7: Hvor stor er din gruppe? 25
Er det første gang, du besøger dette museum? Figuren viser, hvor stor en andel af museets brugere, der tidligere har besøgt museet. Figuren viser f. eks. , om der er en større andel af kvinder end mænd, der tidligere har besøgt museet. Få mere detaljerede oplysninger om, hvem førstegangsbrugerne er på www. tnsinfo. com 26
Hvornår besøgte du sidst museet (cirka)? Spørgsmålet er kun stillet til dem, der har besøgt museet før Figuren viser, hvornår brugerne sidst besøgte museet. I figuren kan man læse, hvor stor en andel af museets brugere, der har besøgt museet for mindre end en måned siden, for 1 -12 måneder siden og for mere end et år siden. Figuren viser f. eks. , om der er forskel på, hvor ofte mænd og kvinder bruger museet, eller om der er forskel på andelen af tilbagevendende brugere i løbet af året. Få mere information om de brugere, der har besøgt museet før på www. tnsinfo. com 27
Hvor mange gange besøger du i gennemsnit et museum i løbet af et år? Kun museer i Danmark Figuren viser fordelingen af de brugere, der ofte går på museum i Danmark (4 eller flere gange på et år) og dem, der knap så ofte går på museum i Danmark (1 -3 gange på et år). Figuren viser f. eks. , om det er brugere på hverdage eller i weekenden, der oftest går på museum. Se en detaljeret opdeling af, hvor mange museer brugerne besøger i løbet af et år på www. tnsinfo. com 28
Hvor lang tid har du cirka brugt på museet i dag? Figuren viser, hvor store andele af museets brugere, der tilbringer henholdsvis under 1 time, mellem 1 -2 timer og over 2 timer på museumsbesøget. Figuren viser f. eks. , om køn eller uddannelse har betydning for, hvor længe brugerne er på museet. Få mere information om brugernes tidsforbrug på museet på www. tnsinfo. com 29
Hvordan besøger du museet i dag? Figuren viser museets andel af brugere, der kommer alene og fordelingen af brugere, der kommer i forskellige typer af grupper. Figuren viser f. eks. andelen af brugere, der besøger museet sammen med deres arbejdsplads på hverdage. Se mere om, hvordan brugerne besøger museet på www. tnsinfo. com 30
Hvor stor er din gruppe? Kun brugere, der besøger museet i grupper på min. 3 personer Figuren viser fordelingen af gruppernes størrelser. Figuren medtager kun de brugere, der har angivet, at de besøger museet som en del af en gruppe. Figuren viser f. eks. , om det hovedsageligt er på hverdage eller i weekender, der kommer større grupper på museet. Se mere om grupper på www. tnsinfo. com 31
Grupper med og uden børn Kun brugere, der besøger museet i grupper på min. 3 personer Figuren viser, i hvilket omfang brugergrupper på minimum tre personer har børn med. Figuren viser bl. a. , om andelen af grupper med børn er er større i maj-august end i septemberdecember. Se mere om besøgende i grupper med og uden børn på www. tnsinfo. com 32
8. Baggrund for museumsbesøget Dette afsnit giver museerne svar på, hvad der har fået brugerne til at vælge at besøge museet, og hvor brugerne har fået information om museet fra. Baggrunden for museumsbesøget kan være nyttig viden for museet, hvis museet ønsker at styrke formidlingen i forhold til de brugergrupper, som kommer på museet. Spørgsmål: – 4: Hvad er den vigtigste årsag til, at du besøger museet i dag? – 8: Hvordan har du hørt om dette museum? 33
Hvad er den vigtigste årsag til, at du besøger museet i dag? Figuren viser fordelingen på årsager til museumsbesøget. Figuren viser f. eks. om yngre brugere besøger museet af andre årsager end ældre. Få mere at vide om årsager til museumsbesøg på www. tnsinfo. com 34
Hvordan har du hørt om dette museum? Figuren fordeler brugerne i forhold til, hvordan de har fået kendskab til museet. I figuren kan man f. eks. se, hvor stor en andel af brugerne, der har hørt om museet fra venner og bekendte eller fra medierne. Bjælkerne summer ikke til 100 %, da brugerne har kunnet angive flere svar. Se mere om, hvor brugerne har hørt om museet på www. tnsinfo. com 35
9. Vurderingen af museet Dette afsnit analyserer brugernes tilfredshed museet. Resultaterne giver museerne indsigt i, hvor tilfredse brugerne er med museet, og hvor museet med størst fordel kan sætte ind for at opnå større brugertilfredshed. Brugernes tilfredshed bliver vist som et gennemsnit af de karakterer, som brugerne har givet museet. I figurerne over brugernes tilfredshed museets kerneydelser og serviceforhold bliver fem af kerneydelserne analyseret i forhold til køn, alder, uddannelse og besøgsmønstre. Alle resultater kan ses på www. tnsinfo. com Spørgsmål: – 9: Giv en samlet vurdering af din museumsoplevelse – 10: Bedøm museets service og praktiske forhold – 11: Bedøm museet – 12: Modsatrettede påstande om museet. 36
Giv en samlet vurdering af din museumsoplevelse Figuren viser, hvordan museets brugere vurderer den samlede museumsoplevelse. Brugerne har vurderet oplevelsen på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er mest negativt og 10 er mest positivt. I figuren kan man f. eks. se, hvordan tilfredsheden med museet adskiller sig fra brugernes tilfredshed med andre museer inden for samme kategori eller alle museerne i undersøgelsen. Få flere resultater om brugernes samlede vurdering af museumsoplevelsen på www. tnsinfo. com 37
Samlet vurdering af museumsoplevelsen fordelt på kompassegmenter Figuren viser, hvordan museets brugere - fordelt på de forskellige kompassegmenter vurderer den samlede museumsoplevelse på en skala fra 1 -10, hvor 1 er mest negativt og 10 er mest positivt. Resultaterne giver et indblik i, hvilke af museets kompassegmenter, der har den mest positive eller den mest negative vurdering af deres museumsbesøg. Læs mere om brugernes vurderinger opdelt på kompassegmenter på www. tnsinfo. com 38
Bedøm museets service og praktiske forhold Figuren viser brugernes vurdering af museets service og praktiske forhold. Brugerne har vurderet museets service og praktiske forhold på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er mest negativt og 10 er mest positivt. I figuren kan man f. eks. se, om brugerne vurderer museets service og praktiske forhold bedre eller dårligere end andre museer inden for samme museumskategori. Læs mere om brugernes vurdering af service og praktiske forhold på www. tnsinfo. com 39
Bedøm museet Figuren viser, hvordan brugerne vurderer museet på en række kerneydelser. Brugerne har vurderet kerneydelserne på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er mest negativt og 10 er mest positivt. I figuren kan man f. eks. se, om brugernes vurdering af museets ”egnethed for børn” adskiller sig fra bedømmelsen af alle museerne i samme museumskategori. Se mere om brugernes vurderinger af museets kerneydelser på de næste sider og på www. tnsinfo. com 40
Bedøm museet: Museets udstillinger Figuren viser brugernes bedømmelse af museets udstillinger. Brugerne har vurderet udstillingerne på en skala fra 1 -10, hvor 1 er mest negativt og 10 er mest positivt. Figuren viser f. eks. , om der er forskel på kvinder og mænds tilfredshed museets udstillinger. Se mere om brugernes bedømmelser af museets udstillinger på www. tnsinfo. com 41
Bedøm museet: Egnethed for børn Figuren viser brugernes vurderinger af, om museet er egnet for børn. Brugerne har vurderet museets egnethed for børn på en skala fra 1 -10, hvor 1 er mest negativt og 10 er mest positivt. Figuren viser f. eks. , om brugere i weekenderne vurderer museets ”egnethed for børn” anderledes end brugere på hverdage. Læs mere om brugernes vurderinger af museets egnethed for børn på www. tnsinfo. com 42
Bedøm museet: Muligheden for at lære noget nyt Figuren viser brugernes vurdering af, om det er muligt at lære noget nyt på museet. Brugerne har vurderet museet på en skala fra 1 -10, hvor 1 er mest negativt og 10 er mest positivt. Figuren viser f. eks. , om der er forskel på, hvordan brugere, der ofte kommer på museet, og mere sjældne brugere af museet, oplever mulighederne for at tilegne sig ny viden. Se mere om brugernes vurderinger af muligheden for at lære nyt på www. tnsinfo. com 43
Bedøm museet: Muligheden for at deltage aktivt Figuren viser brugernes vurderinger af, om det er muligt at deltage aktivt på museet. Brugerne har vurderet museet på en skala fra 1 -10, hvor 1 er mest negativt og 10 er mest positivt. Figuren viser f. eks. , om der er forskel på, hvordan forskellige aldersgrupper bedømmer ”muligheden for at deltage aktivt”. Se mere om brugernes vurderinger af muligheden for at deltage aktivt på www. tnsinfo. com 44
Bedøm museet: Museets arrangementer Figuren viser brugernes bedømmelse af museets arrangementer. Brugerne har vurderet museets arrangementer på en skala fra 1 -10, hvor 1 er mest negativt og 10 er mest positivt. Figuren viser f. eks. om mænd er mere tilfredse med museets arrangementer end kvinder, eller om gruppen af brugere på eller over 65 år vurderer arrangementerne anderledes end andre aldersgrupper. Se mere om brugernes vurderinger af museets arrangementer på www. tnsinfo. com 45
Modsatrettede påstande om museet. Figuren viser, hvordan brugerne vurderer museet på fem forskellige påstande om museet. Brugerne har vurderet udsagnene på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er mest negativt, 3 er neutralt og 5 er mest positivt. I figuren kan man f. eks. se, om brugerne vurderer museet som mere interessant end alle museer i samme museumskategori eller alle museerne i undersøgelsen. Se mere om brugernes vurderinger af påstande om museerne på www. tnsinfo. com 46
10. Transport Afsnittet analyserer, hvor brugerne kommer fra, og hvordan de er kommet til museet. Resultaterne kan give museet indsigt i, hvor det kan være relevant at informere om museet. Spørgsmål: – – 13: Hvor kom du fra, da du ankom til museet? 14: Hvad var dit primære transportmiddel til museet? 47
Hvor kom du fra, da du ankom til museet? Figuren viser, hvor brugerne er kommet fra, inden de kom til museet. Figuren viser f. eks. , hvor stor en andel af brugerne, der er kommet fra en ferieadresse, og om fordelingen af, hvor brugerne kommer fra, ændrer sig hen over året. Se mere om, hvor brugerne kommer fra på www. tnsinfo. com 48
Hvad var dit primære transportmiddel til museet? Figuren viser, hvilket transportmiddel brugerne primært har anvendt for at komme til museet. Er de kommet med bil, offentlig transport, på cykel eller til fods? Figuren viser f. eks. , om forskellige aldersgrupper vælger forskellige transportmidler til museet. Se en mere detaljeret opdeling af brugernes valg af transportmidler på www. tnsinfo. com 49
- Slides: 49
