Mlrettet kommunikation AKTIV LYTNING ANDERKENDENDE KOMMUNIKATION IDA MARIE

  • Slides: 20
Download presentation
Målrettet kommunikation AKTIV LYTNING, ANDERKENDENDE KOMMUNIKATION IDA MARIE RASMUSSEN, SOPU 2017

Målrettet kommunikation AKTIV LYTNING, ANDERKENDENDE KOMMUNIKATION IDA MARIE RASMUSSEN, SOPU 2017

Hvad er målrettet kommunikation?

Hvad er målrettet kommunikation?

Målrettet kommunikation Kommunikation er et pædagogisk redskab både verbal og non verbal kommunikation. Kendetegn

Målrettet kommunikation Kommunikation er et pædagogisk redskab både verbal og non verbal kommunikation. Kendetegn for god patientkommunikation • Grundig forberedelse • Klar tale • Respekt • Tydelige forventninger • Sammenhæng

Samtalen https: //youtu. be/H 8 JMk 6 CWf. Ig

Samtalen https: //youtu. be/H 8 JMk 6 CWf. Ig

Non verbal kommunikation Fortæl din sidemand om en situation fra praksis, hvor du brugte

Non verbal kommunikation Fortæl din sidemand om en situation fra praksis, hvor du brugte målrettet nonverbal kommunikation? Kropssprog: https: //youtu. be/i 8 h. BCk. Fi 6 co

Asymmetrisk kommunikation • Den ene taler hele tiden, eller den talende anerkender ikke den

Asymmetrisk kommunikation • Den ene taler hele tiden, eller den talende anerkender ikke den anden dvs. ’taler ned’. • Søg en menneske-menneske relation, ikke en professionel-patient/borger relation

Aktiv lytning • Hilde og Tom Eide`s kommunikationsteori • Det betyder ”at lytte aktivt.

Aktiv lytning • Hilde og Tom Eide`s kommunikationsteori • Det betyder ”at lytte aktivt. ” dvs. at lytte og observere (borgerens kropssprog) samtidig. • Skabe tillid mellem sundhedspersonale og patient/borger. • Hjælpe den talende til at uddybe og præciserer sine tanker, følelser og behov. • Opmuntrende ord i og lyde- obs. på dit tonefald

Aktiv lytning Indre lytning; • Optaget af dig selv, tolker og vurderer det, den

Aktiv lytning Indre lytning; • Optaget af dig selv, tolker og vurderer det, den anden siger. • Associerer det, den anden siger til egne oplevelser • Stiller spørgsmål, der har relevans for dig selv.

Aktiv lytning Verbalt: • Opmuntringer (ord, lyde, tonefald, der opmuntrer den talende til at

Aktiv lytning Verbalt: • Opmuntringer (ord, lyde, tonefald, der opmuntrer den talende til at fortsætte) • Spørgsmål (hv-spørgsmål; får den talende til at uddybe og forklare) • Parafrasering (gentager med egne ord det, den anden har sagt – tjekker din forståelse) • Nøgleord (kan hjælpe den anden i gang med samtalen igen, kan lede samtalen i en dybere retning) • Spejling af følelser (verbalt og non-verbalt). • Tavshed (redskab til at give tid).

Aktiv lytning Fokuseret lytning; • Lytter nysgerrigt og uden fordomme • Den anden er

Aktiv lytning Fokuseret lytning; • Lytter nysgerrigt og uden fordomme • Den anden er i centrum • Forstår og anerkender den andens perspektiv • Stiller spørgsmål på baggrund af det, du hører, og den der taler.

Aktiv lytning Non-verbalt: • Berøring (viser tilstedeværelse og nærhed) • Mimik • Øjenkontakt (den

Aktiv lytning Non-verbalt: • Berøring (viser tilstedeværelse og nærhed) • Mimik • Øjenkontakt (den anden er i fokus) • Tavshed (redskab til at give tid).

Aktiv lytning Global lytning; • Bruger fokuseret lytning, men registrerer også alt det nonverbale;

Aktiv lytning Global lytning; • Bruger fokuseret lytning, men registrerer også alt det nonverbale; kropssprog, stemmen, stemningen. • Du sætter ord på det, du registrerer og spørger ind til det, du hører og oplever.

Anerkendende kommunikation Handler om at se og anerkende din samtalepartners ressourcer og tro på,

Anerkendende kommunikation Handler om at se og anerkende din samtalepartners ressourcer og tro på, at andre gør det bedste, de kan • Se den anden som et ligeværdigt menneske • Respektere og prøve at forstå den andens perspektiv og lade personen have det • Stille åbne spørgsmål • Vis med dit kropssprog at du er interesseret i kommunikationen

Anerkendende kommunikation • Kongruens; overensstemmelse mellem verbalt og nonverbalt sprog • Kalibrering handler om

Anerkendende kommunikation • Kongruens; overensstemmelse mellem verbalt og nonverbalt sprog • Kalibrering handler om at aflæse kropssproget, både i forbindelse verbal eller nonverbal kommunikation. Særlig vigtigt i forbindelse med borgere, der har afasi, at du som SSA kan aflæse deres kropssprog. Fordi de ikke selv kan give verbalt udtryk for tilfredshed, utilfredshed, smerte, glæde mm.

Anerkendende kommunikation Validering; at gøre gyldig. • Til at vise accept af udsagn, oplevelser

Anerkendende kommunikation Validering; at gøre gyldig. • Til at vise accept af udsagn, oplevelser og følelser. • Når man validerer, anerkender man den anden persons udsagn og følelser og viser accept. • Kan gøres verbalt og non-verbalt.

Anerkendende kommunikation Non-verbalt: • Øjenkontakt, nikke, læne frem, spejle den andens kropssprog • Pacing:

Anerkendende kommunikation Non-verbalt: • Øjenkontakt, nikke, læne frem, spejle den andens kropssprog • Pacing: aktiv lytning • Dispacing: indre lytning

Sproget/verbalt Tænk over ordvalg • Grundbetydning/denotation (den mest neutrale måde at sige tingene på)

Sproget/verbalt Tænk over ordvalg • Grundbetydning/denotation (den mest neutrale måde at sige tingene på) • Medbetydninger/konnotationer (kan variere meget) q. Situationen q. Modtageren q. Formålet med kommunikationen q. Spørgsmålstyper: afklarende (ja/nej/fakta), uddybende (hv-spørgsmål)

Anerkendende kommunikation • At matche betyder at gøre det samme, f. eks. smile når

Anerkendende kommunikation • At matche betyder at gøre det samme, f. eks. smile når den anden smiler mm. • At matche er en måde at validerer på, og med til at skabe tillid mellem borgeren og dig. • Man kan matche mimik, stemmeleje, tonefald, og verbale udtryk- ord som lyde. • At mis-matche er at gøre noget andet eller det modsatte af hvad borgeren gør. Man kan afbryde, afslutte eller bryde uhensigtsmæssig adfærd gennem at mis-matche.

Anerkendende kommunikation Guidning; man viser gennem ord og handlinger, hvad den anden skal gøre.

Anerkendende kommunikation Guidning; man viser gennem ord og handlinger, hvad den anden skal gøre. Spejling ; gøre bevægelser som borgeren skal efterligne ex drikke vand, børste tænker

Karl Tomms spørgsmålstyper, Karl Tomm, professor i psykologi. Professionel kommunikation

Karl Tomms spørgsmålstyper, Karl Tomm, professor i psykologi. Professionel kommunikation