Mlet med den sundhedsfremmende og forebyggende indsats De
Målet med den sundhedsfremmende og forebyggende indsats De Offentlige Tandlægers Temadag 17. april 2012 Adm. direktør Else Smith, Sundhedsstyrelsen
Disposition Ø Sundhedsfremme og forebyggelse, hvad og hvem? Ø Sundhedsudfordringer i Danmark Ø Politiske målsætninger for det forebyggende arbejde Ø Ulighed i sundhed Ø Dokumentation 2
Hvad er forebyggelse og sundhedsfremme? Forebyggelse: Aktivitet, der begrænser risikofaktorer og hindrer opståen og udvikling af sygdomme Sundhedsfremme: Aktivitet, der fremmer sundheden ved at skabe rammer og muligheder for at styrke den enkeltes ressourcer og handlekompetence fx gode sundhedsvaner 3
Sundhed skabes og vedligeholdes i hverdagen - langt fra sundhedsvæsenet! 4
Forebyggelse er mere end forbud og advarsler! § det handler om at forene det sunde og det gode liv § det skal være sjovt og nemt at leve sundt her og nu § indret de lokale nærmiljøer sådan, at de sunde valg bliver lette og attraktive § oplysning kan ikke stå alene, rammerne skal være i orden! § nogle gange er et forbud eller et påbud den bedste ramme 5
Partnere i forebyggelsesarbejdet Nationale myndigheder, sundhed m. fl. Universiteter, forskningsinstitutioner Kommuner, kommunal tandpleje Borger Patientorganisationer og civilsamfund Hospitaler Patient Privat sektor, fonde Almen praksis Øvrige praksissektor, praktiserende tandlæger Regionale myndigheder 6 6
Sundhedsloven 2005, § 119 Kommunen er ansvarlig for at skabe sunde rammer og lokale forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne Regionsrådet er ansvarlig for patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og praksissektoren samt rådgivning til kommunerne 7 7
Nationale myndigheder § Sundhedsstyrelsen overvåger sundhedstilstanden i befolkningen, rådgiver ministeren og andre myndigheder samt fører tilsyn med sundhedsvæsenet § På forebyggelsesområdet vejleder Sundhedsstyrelsen kommuner og regioner om god faglig praksis § Kampagner og borgerrettet information § Samarbejde med andre ministerier 8 8
9
Sundhedsaftaler § Regionsråd og kommunalbestyrelser indgår sundhedsaftaler en gang i hver valgperiode § Et af de obligatoriske indsatsområder er: “Forebyggelse, herunder patientrettet forebyggelse” § Formålet er at skabe sammenhængende forebyggelsesforløb på tværs af sektorer § En patient skal opleve koordination mellem sygehusbehandling og lokale forebyggelsestilbud 10
Sundhedsudfordringer i Danmark § Relativ langsom vækst i middellevetid § Øget kronisk sygdomsbyrde § Voksende ulighed i sundhed § Behov for mere evidens om effektive metoder § Samarbejdet på tværs af sektorer § Forebyggelsen har ingen interesseorganisation 11
Vi lever længere § Nye ældregenerationer har bedre helbred og er mindre nedslidte § Der er et stort forebyggelsespotentiale i at opspore tidlige tegn på nedsat funktionsevne, sygdom eller forværring af sygdom § Et uudnyttet forebyggelsespotentiale 12
Mindst 1. 5 mio. danskere lever med en kronisk sygdom I en typisk kommune med 50. 000 indbyggere: § 2 -3, 000 borgere med type 2 diabetes § 2, 000 borgere med hjertesygdom § 2, 000 med KOL § 2, 300 med kræft § 8, 000 borgere med muskel-skelet lidelser § 2, 000 borgere med depression 13 13
De fleste danskere har én eller anden for risikoadfærd for sygdom I en typisk kommune med 50. 000 indbyggere, er der: § 10. 000 rygere § 17. 000 borgere som ikke er tilstrækkeligt fysisk aktive § 20. 000 borgere med overvægt (BMI > 25) § 4. 700 borgere som overskrider højrisikogrænserne for alkoholindtag på 14/21 genstande pr. uge 14
Middellevetid fordelt på kommuner Kilde: Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed 2010 15
Regeringens mål for sundhed og forebyggelse § Alle skal sikres lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet § Uligheden i sundhed skal mindskes § Der skal lægges større vægt på at forebygge sygdomme 16
Regeringsprogrammet, oktober 2011 § Regeringen vil sætte nationale mål for danskernes sundhedstilstand 10 år frem i tiden § Målene skal nås ved at prioritere forebyggelsesindsatsen både nationalt og i kommunerne § Der skal være konkrete mål forebyggelsesindsatsen i kommunerne Incitamenter til en forebyggende indsats i kommuner og regioner § Målrettede sundhedsindsatser for udsatte § § Øgede afgifter på øl, vin, sukker, fedt og anden usund mad 17
Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker § Forebyggelsespakkerne skal styrke kvaliteten af forebyggelsesindsatsen i kommunen § Pakker på udvalgte områder: tobak, alkohol, stoffer, fysisk aktivitet, kost, overvægt, hygiejne, indeklima i skoler, mental sundhed, sikker sex 18
Strukturelle indsatser og fysiske rammer m eh je ej tr æ g ni n 60 år pl no p 40 år ge ng di st ve jle bu d 20 år ko op til st ge ry 10 år k iti ol sp je le 0 år re ud str sk ikt æ iv nk ni ng sp ed nd h Su se d bu je hj reb em y m gge eb n es de øg hj em m es yg ep le fo ds til nn el da ud nt iti fr r se sa t nd ei to g pa tie or sp ol sk Forebyggelse gennem hele livet… 80 år 90 år 19
…men de tidlige indsatser er særlig vigtige! 0 år 10 år 20 år =forebyggelsesindsatser 40 år 60 år 80 år 90 år 20
Kommunale forebyggelsestilbud § Rygestopkurser § Alkoholrådgivning og behandling § Vægtstoptilbud § Træningstilbud § Patientuddannelse § Elektroniske henvisninger fra egen læge § www. sundhed. dk 21
Forebyggelse i sundhedsvæsenet § Identifikation, registrering af risikofaktorer § Vurdering af behov forebyggende tilbud, herunder præoperative tilbud og patientuddannelse § Motiverende samtale § Henvisning til lokalt forebyggelsestilbud 22
Tandlægernes rolle i forebyggelsen § Forebyggelse af tand- og mundsygdomme § Tidlig opsporing af andre sygdomme inkl. spiseforstyrrelser og visse kræftformer § Henvisning til rygestop § Kostrådgivning i relation til tandsundhed § Samarbejde med lokale myndigheder og sundhedspersoner om udsatte borgere § Og andre opgaver… 23
Ulighed på dagsorden 24
Mere lighed i sundhed kræver tidlig indsats Tidlig indsatser i forhold til sundhed påvirker børns sårbarhed på længere sigt. § Sundhedsmæssige determinanter: § Alkohol i gravid moder/i familien § Rygning under graviditet § Tidlig kognitiv, sproglig, social og emotionel udvikling § Sundhedspolitikker og sundhedsindsatser på skole og uddannelsessteder (alkohol, tobak, fysisk aktivitet og mental trivsel) § Øvrige determinanter: § Færdigheder i grundskole § Ungdomsuddannelse § Arbejde og praktikpladser § Børnefattigdom 25
Den sociale ulighed i sundhed den enkeltes ansvar? § Generelt mener danskerne, at sundhed er et per- sonligt valg, men at det er en offentlig opgave at hjælpe dem, der har særligt behov for det. § De mest usunde grupper er klar over og ønsker at ændre deres sundhedsvaner. § Borgerne efterspørger konkret hjælp til at træffe sunde valg i hverdagen. 26
One size doesn’t fit all…. 27
28
Hvordan ved vi om vi når målene? Den Nationale Sundhedsprofil giver tal på danskernes sundhed på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. § Peger på potentialer i forebyggelsesindsatsen § Giver grundlag forskning og monitorering § Prioriterings- og planlægningsværktøj 29
Konklusion § Risikofaktorer og kroniske sygdomme udgør store udfordringer for danskernes sundhed § Forebyggelse og sundhedsfremme er sammen med lighed i sundhed højt på den politiske dagsorden § Der bliver formuleret nationale mål for danskernes sundhed § Forebyggelsen starter lokalt – gennem hele livet! 30
Tak! www. sst. dk 31 31
- Slides: 31