Minikonference om udligning Onsdag den 4 februar 2015
Mini-konference om udligning Onsdag den 4. februar 2015
Velkomst og program Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune
De 6 østjyske kommuner 3
Hvorfor mini-konference? • Overordnet præsentation af 6 års arbejde med udligningsproblemstillingerne – på 3 timer • Anerkendelse af, at der er forskellige interesser, men også rigtig meget vi har til fælles • Ingen planer om yderligere FÆLLES politiske tiltag for de 64 ”ramte” kommuner, men vi er åbne for gode ideer ? • Tilbud om administrative møder, hvor der fokuseres på detaljerne i udligningsarbejdet 4
Program 11: 30 Velkomst v/ borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune 11: 40 De 6 østjyske kommuners samarbejde v/ borgmester Jørgen Gaarde, Skanderborg Kommune 11: 50 Problemer ved udligningsordningen v/ seniorkonsulent Kjeld Gregers, Favrskov Kommune 14: 05 Spørgsmål og dialog v/ borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted 14: 50 Afrunding v/ borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune 5
Baggrunden for de 6 østjyske kommuners samarbejde Borgmester Jørgen Gaarde, Skanderborg Kommune
Det fælles udgangspunkt… Vores 6 kommuner konstaterede i 2008, at vi havde en række fælles udfordringer: • • • Årlige besparelser på betydelige millionbeløb Faldende tilskud og udligning Befolkningstilvækst Rimeligt beskatningsgrundlag Forholdsvis lavt socialt udgiftsbehov • Men efter udligning nogle af landets laveste finansieringsindtægter !!! 7
Fælles tiltag indtil nu… • Udarbejdelse af en række rapporter og notater, som er fremsendt til indenrigsministeriets Finansieringsudvalg • Politiske møder med ministre og andre centrale politiske beslutningstagere • Foretræde for Folketingets Kommunaludvalg • Fælles hjemmeside – www. rimeligudligning. nu 8
Resultater • De påpegede problemstillinger er behandlet i Finansieringsudvalget • Ved justeringen i 2012 blev flere af vore kritikpunkter imødekommet og vi fik dermed en lidt mere rimelig udligning • I udlændinge-rapporten i 2014 blev ét af vores kritikpunkter imødekommet • Vi får anerkendelse af det faglige niveau i vores arbejde fra ministerier, politikere, forskere mv. 9
Fortsatte udfordringer… Der er stigende forventninger om ens service. Det udfordres af, at der er stor forskel på kommunernes • Udgiftsbehov • Beskatningsgrundlag Derfor er der behov for en mere rimelig udligning, så kommunerne får nogenlunde ens muligheder for at yde god og kvalificeret service til vores borgere… 10
Kjeld Gregers Seniorkonsulent Favrskov Kommune
Emner • Det generelle udligningssystem • Udligningsproblemerne – Generel udligning – Udlændingeudligning • Afslutning 12
Øget forventning om mere ens service i hele landet Udligningens formål er at give kommunerne nogenlunde ens mulighed for at yde samme service For alle kommuner beregnes et strukturelt underskud, som er: Objektivt beregnet udgiftsbehov - Skat ved gennemsnitlig skattepct. = Strukturelt underskud 13
Det objektive udgiftsbehov 14 Det samlede udgiftsbehov fordeles ved to beregnede behov Resten af det samlede udgiftsbehov, dvs. 68, 25 % fordeles efter demografisk behov 31, 75 % af det samlede udgiftsbehov fordeles efter socialt behov i 2014 Vægten forskydes årligt med 0, 25% mod det ”socioøkonomiske udgiftsbehov”.
-10 -20 -30 -40 Hørsholm Gentofte Rudersdal Allerød Lyngby-Taarbæk Dragør Furesø Solrød Egedal Frederiksberg Fanø Fredensborg Vallensbæk Greve Hillerød Roskilde Lejre Gribskov Frederikssund Skanderborg Helsingør Gladsaxe Odder Tårnby Favrskov Stevns Glostrup Aarhus København Køge Silkeborg Middelfart Ballerup Syddjurs Kolding Herlev Rebild Hedensted Vejle Aalborg Hvidovre Ringkøbing-Skjern Halsnæs Viborg Næstved Holstebro Herning Kerteminde Varde Holbæk Sorø Faxe Ringsted Rødovre Lemvig Høje-Taastrup Billund Jammerbugt Odsherred Fredericia Esbjerg Ikast-Brande Mariagerfjord Svendborg Randers Horsens Hjørring Frederikshavn Odense Nordfyn Nyborg Faaborg-Midtfyn Assens Skive Struer Kalundborg Brønderslev Sønderborg Haderslev Thisted Slagelse Vejen Aabenraa Vordingborg Norddjurs Ærø Læsø Bornholm Samsø Vesthimmerland Guldborgsund Albertslund Tønder Morsø Brøndby Langeland Ishøj Lolland Underskud i 1000 kr. pr. indbygger Strukturelle underskud før og efter bloktilskud 40 30 20 10 0 Strukturelle underskud efter bloktilskud som statstilskud Bykommuner efter udligning Mellemkommuner efter udligning Strukturelt underskud før tilskud og udligning Strukturelle underskud efter bloktilskud som Landkommuner statstilskud efter udligning Yderkommuner efter udligning 15
Emner • Det generelle udligningssystem • Udligningsproblemerne – Generel udligning – Udlændingeudligning • Afslutning 16
Fire kritikpunkter Vores faglige analyser viser, at (stor)bykommuner favoriseres - det sker ved: • Demografisk behov vægtes for lavt (Børn og ældre) • Udbudseffekter fra skat og udligning påvirker beregninger bag det sociale udgiftsbehov • Sociale kriterier opfanger ikke udgiftsbehov tilstrækkeligt i landdistrikterne • Udligning vedr. udlændinge overdrives 17
Konsekvenser af udligningsproblemerne By 18 Mellem Mio. kr. Land Yder Lav vægt af dem. behov 1. 157 -198 -623 -336 Udbuds-effekt 1. 632 -1 -1. 164 -468 Upræcise sociale krit. 1. 062 -2 -501 -558 388 -51 -238 -99 4. 239 -252 -2. 526 -1. 461 Enhedsbeløb Udlændingeudligning I alt
Børn og ældre behov vægtes for lavt 19 Demografisk behov er sænket til 68, 25 % for at give plads til det sociale behov 68, 25 % 31, 75 %
Det har stor betydning for de største bykommuner • 13 kommuner vinder 1, 7 mia. kr. fordi aldersbetinget behov kun udgør 68, 25 % og ikke 100 % af de gns. udgifter • Storbyerne med gunstig forsørgerbrøk er de store vindere De 5 største vindere København Frederiksberg Aarhus Aalborg Odense Storbyerne i alt Kr. /indb 1. 798 1. 155 792 718 667 • Taberne er de øvrige 85 kommuner • – især de kommuner, som har flest ældre. • Mio. kr. 1. 032 119 257 148 130 1. 687 20
Thousands Sænkede enhedsbeløb rammer kommuner med børn og ældre 200 182 Gennemsnits udgifter 180 21 Enhedsbeløb = 68, 25 % af gns. Udgifter Udgift pr. indbygger 160 31, 75 % indgår hermed ikke i udligningen 140 114 120 100 89 78 80 60 40 20 45 44 47 124 48 Gns. af samtlige 58. 387 38 kr. /indb. 37 40 37 og 36 anlægsudgifter: 35 drifts 78 29 fordeles på aldersgrupper 61 53 … også socialudgifter 31 30 32 33 20 24 25 25 25 27 20 -24 årige 25 -29 årige 30 -34 årige 35 -39 årige 40 -44 årige 45 -49 årige 26 0 0 -5 årige 6 -16 årige 17 -19 årige 50 -54 årige 55 -59 årige 60 -64 årige 65 -74 årige 75 -84 årige 0 85+ Rejsetid årige
Finansieringsudvalget: • Politisk vægtning med henvisning til størrelsen af de sociale udgifter i forhold til øvrige udgifter …som udgør cirka 31, 75 % . . som udgør cirka 68, 25 % • Intuitivt rigtigt, men uden faglige begrundelse • Det er muligt at tage fuldt hensyn til begge behov 22
Den omfordelende virkning Netto omfordeles 12, 0 mia. kr. Beskatningsgrundlag omfordeler 8, 9 mia. kr. Demografisk udgiftsbehov vægter 68, 25 %, men omfordeler kun 3, 8 mia. kr. Hvis 100 % + 1, 7 mia. kr. 5, 5 mia. kr. Socioøkonomisk udgiftsbehov vægter 31, 75 %, - og omfordeler 6, 4 mia. kr. 23
Konklusion om aldersbetinget udgiftsbehov 1. Nuværende vægtning favoriserer storbyerne helt urimeligt 2. Børn og ældres behov er ligeså væsentlige som sociale behov 3. Både aldersbetingede behov og socialt betingede behov bør indregnes fuldt ud i udligningen Med stigende antal ældre bliver højere vægtning mere og mere nødvendigt 24
Socialt udgiftsbehov er upræcist Det sociale udgiftsbehov omfordeler 6, 4 mia. kr. upræcist i forhold til kommunernes socialudgifter 31, 75 % 68, 25 % 25
Konsekvenser af udligningsproblemerne By 26 Mellem Mio. kr. Land Yder Lav vægt af dem. behov 1. 157 -198 -623 -336 Udbuds-effekt 1. 632 -1 -1. 164 -468 Upræcise sociale krit. 1. 062 -2 -501 -558 388 -51 -238 -99 4. 239 -252 -2. 526 -1. 461 Enhedsbeløb Udlændingeudligning I alt
Socialt udgiftsbehovs dækning af faktiske socialudgifter Kriteriet nedgang i folketallet er neutraliseret
28 Socialt udgiftsbehov Analyser gennemføres Beregnes ud fra analyser med flere mellemrum af data omårs sociale forhold af Finansieringsudvalget 14 kriterier udvalgt og vægtet skønsmæssigt på baggrund af de statistiske undersøgelser (regressions analyser) Den enkelte kommunes sociale udgiftsbehov er derfor et teoretisk beregnet beløb
Måles det sociale udgiftsbehov præcist nok? Målet er bedst mulig sammenhæng mellem beregnet socialt udgiftsbehov og socialt betingede udgifter Finansieringsudvalget 2009 Men det sociale udgiftsbehov er systematisk upræcist 30
31 Socialt udgiftsbehov udover middel 2014 Lidt teknisk, men illustrativt Bykommunerne Mellemkommuner Landkommunerne Yderkommuner Linear(Bykommunerne) Linear(Mellemkommuner) Linear(Landkommunerne) 15 10 R 2 = 0, 802 5 R 2 = 0, 589 R 2 = 0, 503 R 2 = 0, 6017 0 -10 -5 0 5 10 15 -5 -10 Kriteriet ”nedgang i folketallet” er neutraliseret Sociale udgifter udover middel 2012
Refusionsomlægningen er en lakmus-prøve • Refusionsomlægningen viser, at udligningsordningen ikke er robust overfor ændrede socialudgifter • Det skyldes blandt andet, – At beregningen af udgiftsbehov ikke afspejler de reelle behov – Og dermed heller ikke vækst i de reelle behov 32
Hvorfor… … dækker det sociale udgiftsbehov langt bedre i byområder end i landdistrikter? Det skyldes, • at analyserne er påvirket af udbudseffekter fra skat og udligning • at flere kriterier er udprægede by-kriterier, medens kriterier for sociale behov på landet mangler 33
Konsekvenser af udligningsproblemerne By 34 Mellem Mio. kr. Land Yder Lav vægt af dem. behov 1. 157 -198 -623 -336 Udbuds-effekt 1. 632 -1 -1. 164 -468 Upræcise sociale krit. 1. 062 -2 -501 -558 388 -51 -238 -99 4. 239 -252 -2. 526 -1. 461 Enhedsbeløb Udlændingeudligning I alt
Valg og vægtning af sociale kriterier ud fra regnskabstal • Ingen kender de virkelige udgiftsbehov • Udligningsordningen giver et bud på udgiftsbehov – Grundlaget er kommunernes regnskabstal tidligere år • Men: – Regnskaberne svarer ikke til de virkelige behov – Kommunerne har nemlig ikke lige og fri adgang til at finansiere deres virkelige udgiftsbehov – Og afvigelserne er ikke tilfældige 35
De udgifter, der er behov for – eller dem, der er råd til Gladsaxe har 7. 000 kr. højere serviceudgifter end Hedensted. Skyldes det: A) Flere sociale problemer B) Eller højere skatteindtægter ? Når indtægterne afgør udgiftsniveauet, taler man om en udbudseffekt Udgifter som følge af udbudseffekten, bør holdes ude ved beregningen af det sociale udgiftsbehov 36
Kilder til udbudseffekter 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udskrivningsgrundlag Grundværdier Selskabsskatter Dækningsafgifter og dødsbobeskatning Udligningen af skatter og afgifter Udligning i tidligere års upræcise udgiftsbehov Stærkere hovedstadsudligning af udgiftsbehov 37
Finansieringsudvalget siger: om punkt 1 -5: (Betænkning 1533 fra 2012) • Enig i behov for korrektion • Korrektion i sektorvise analyser på alle store serviceområder • Men i samlede analyser korrigeres kun på administrations- og børnepasningsområderne Og dermed har korrektionen kun begrænset virkning 38
Finansieringsudvalget siger om punkt 6 -7: 6. Udligning i tidligere års upræcise udgiftsbehov 7. Stærkere hovedstadsudligning af udgiftsbehov De anvendte regressionsteknikker kan ikke finde ud af, hvad der påvirker hvad: Faktiske udgifter Beregnet udgiftsbehov Hollandske forskere: Nyere regressionsmetoder kan løse problemet med ”hønen og ægget” 39
Problemet er der… uanset valg af metoder Bykommunerne har bedre finansieringsmulighed end øvrige kommuner • • • Beskatningsgrundlag og selskabsskatter efter udligning Dækningsafgifter Skæv udligning af aldersbetinget udgiftsbehov Upræcis udligning af sociale behov For kraftig udlændingeudligning Og derfor: • • Bruger bykommunerne flere penge Og øvrige kommuner bruger færre penge 40
Ved næste betænkning…. . . vil Finansieringsudvalget analyser af kommunernes serviceudgifter vise: • et endnu større behov i bykommuner • et endnu mindre behov i øvrige kommuner En dårlig spiral kører videre, fordi kommunerne sætter tæring efter næring 41
Socialt udgiftsbehov efter hensyn til udbudseffekt Stadig klar sammenhæng mellem landdistriktsgrad og grad af dækning af sociale udgifter Kriteriet nedgang i folketallet er neutraliseret
Konsekvenser af udligningsproblemerne By 43 Mellem Mio. kr. Land Yder Lav vægt af dem. behov 1. 157 -198 -623 -336 Udbuds-effekt 1. 632 -1 -1. 164 -468 Upræcise sociale krit. 1. 062 -2 -501 -558 388 -51 -238 -99 4. 239 -252 -2. 526 -1. 461 Enhedsbeløb Udlændingeudligning I alt
Konklusion om præcision i sociale udgiftsbehov Det sociale udgiftsbehov bør afspejle de reelle behov, …. . både i byen og på landet 1. Find de kriterier, som opfanger behovet på landet 2. Alle udbudseffekter skal fjernes, herunder udbudseffekter fra udligning i tidligere år 44
Emner • Det generelle udligningssystem • Udligningsproblemerne – Generel udligning – Udlændingeudligning • Afslutning 45
Udlændinge-udligning De 6 østjyske kommuner påviste i 2013 tre problemer i udligningen vedrørende udlændinge: 1. Enhedsbeløbene i den særlige udligning vedr. udlændinge er for høje i forhold til faktiske udgifter 2. Dobbelt udligning af 4 mia. kr. 3. Indvandrerkriteriet i den generelle udligning er uden begrundelse i faktiske udgifter 46
Konsekvenser af udligningsproblemerne By 47 Mellem Mio. kr. Land Yder Lav vægt af dem. behov 1. 157 -198 -623 -336 Udbuds-effekt 1. 632 -1 -1. 164 -468 Upræcise sociale krit. 1. 062 -2 -501 -558 388 -51 -238 -99 4. 239 -252 -2. 526 -1. 461 Enhedsbeløb Udlændingeudligning I alt
Enhedsbeløbene i den særlige udlændingeudligning er for høje Finansieringsudvalget fremlagde i 2014 en ny beregning: 2014 -niveau Nuværende tilskud Ny beregning Kr. pr. udlænding 0 -5 årig 6 -16 årig Alle udlændinge I alt mia. kr. 5. 435 9. 000 22. 325 16. 000 5. 557 1. 300 3, 8 1, 8 23 kommuner har dermed i mange år modtaget 500 mio. kr. fra øvrige kommuner uden baggrund i de faktiske udlændingeudgifter Københavns Kommune har fået 200 mio. kr. heraf. 48
Udlændingeudligning omlagt til del af den generelle udligning • Finansieringsudvalget fremlagde også model for afskaffelse af den særlige udlændingeudligning • I stedet hæves den sociale del i den generelle udligning med 2 mia. kr. • ”Fremtidssikring” ved større beløb fastholder pengene i storbyerne…. 1000 kr. København Odense Ændrede enhedsbeløb Udlændingeudligningen afskaffes Erstattes af øges generel udligning 2 mia. kr. 3 mia. kr. 4 mia. kr. -201. 816 -187. 908 -96. 816 -5. 676 -35. 124 -38. 208 -20. 400 -2. 592 49
Fremtidssikring eller fastholdelse af byrdefordelingen? 800000 4 mia. kr. svarer til +100 %, som ikke ventes i prognoseperioden 700000 600000 3 mia. kr. svarer til +50 %, som ventes i 2038 500000 400000 2 mia. kr. svarer til nuværende antal i 2014 Indvandrere 300000 200000 100000 Efterkommere De 2 mia. kr. er nuværende 1, 8 mia. kr. rundet op, for at modvirke at den generelle udligningsordning udligner mindre end 100 % 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040 2041 2042 2043 2044 2045 2046 2047 2048 2049 2050 0 50
Dobbeltudligning af 4 mia. kr. • Særlige udgifter til indvandrere udlignes fuldt ud via udlændingeudligningen • Udgifter finansieret af udlændingeudgiften indgår samtidig i det samlede udgiftsbehov i den generelle udligning – Dvs. ekstra udligning til kommuner med højt udgiftsbehov • Disse finansierede udgifter burde – ligesom beskæftigelsesudgifterne – holdes ude af den generelle udligning. 51
Indvandrerkriteriet bør udgå af den generelle udligning • Indvandrerkriteriet er kun signifikant på folkeskoleområdet i grundlæggende analyser • Særlige indvandrerudgifter øger især udgifterne på folkeskoleområdet • Uden disse allerede udlignede udgifter er indvandrerkriteriet ikke signifikant og dermed uegnet som socialt kriterie • Kommuner med mange indvandrere kompenseres derved en gang yderligere 52
Konklusion om udlændingeudligning • Ændret udlændingeudligning er ikke vedtaget, …men indgår i det nye kommissorium for Finansieringsudvalget • Finansieringsudvalget skal inddrage rapporten om udlændingeudligning i sin nye anbefaling - herundersøge om enhedsbeløb bør ændres - eller indarbejdes i generelle udligning 53
Emner • Det generelle udligningssystem • Udligningsproblemerne – Generel udligning – Udlændingeudligning • Afslutning 54
Kagen skal også deles fremover 55
Spørgsmål og dialog Borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune
Opsamling og afslutning Borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune
Administrative tiltag • Vores økonomifolk tilbyder at deltage på administrative møder rundt om i landet, hvor der fokuseres på detaljerne i udligningsarbejdet • I kan tilmelde jer en mailliste, som vi løbende sender nyt materiale til • Vi opdaterer jævnligt hjemmesiden www. rimeligudligning. nu 58
Den videre politiske proces… • Vi udsender mail til de 64 borgmestre i løbet af 14 dage for at høre jeres umiddelbare holdning til vores initiativ og arbejde • Vi har ingen planer om yderligere FÆLLES politiske tiltag for de 64 ”ramte” kommuner, men vi er åbne for gode ideer ? • Men der STORT BEHOV for at få bevæget politikerne på Christiansborg i vores retning for at få en mere rimelig udligning… 59
Tak for i dag
- Slides: 59