Milj og kulturbaseret ejendomsudformning i det agrare landskab

Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning i det agrare landskab Anne Kristine Munk Mouritsen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet 1

Disposition 1: Forskningsprocessen 2: Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning - begreb og præsentation af projekter 3: 2 Hindringer/Løsninger

1. Seance: Forskningsprocessen • De enkelte faser i forskningsprocessen og de valg, der er foretaget • Tilrettelæggelsen af forskningsprocessen bygger på Ib Andersens teorigrundlag 3

Problemformulering og -afgrænsning • Problemformulering og -afgrænsning • Forskningsdesign • Forskningsorganisering 4 Ud fra forskerens videnskabsteoretiske udgangspunkt og problemområdets art skal problemet præciseres. Overordnet projektmål: – En analyse m. h. p. . identifikation af hindringer og – en perspektivering af metoden med henblik på udvidet anvendelse. Projektets problem: Hvordan opnås en udvidet anvendelse af en helhedsorienteret landskabsplanlægning i form af jordmobilitet og forhandlingsplanlagte jordfordelinger med miljø- og strukturtilpasningssigte ?

Forskningsdesign Problemformulering og -afgrænsning • Et forskningsdesign er betegnelsen for den kombination af fremgangsmåder, forskeren betjener sig af, når dataene indsamles. • Nogle af Casestudiets kendetegn: – eksplorativ, induktiv – det centrale er undersøgelsesenheden med udgangspkt. i det beskrivende/eksplorative/problemdiagnostiserende og med overvejelser vedrørende passende interventionsformer Forskningsdesign • To overordnede case-studier: – ”forvaltningsdokumentationscase” – ”aktørinterviewcase” Forskningsorganisering 5

Forskningsorganisering • Problemformulering og -afgrænsning • – Undersøg. grp. : DFFE´s arkiv, – Tidsperiode: 4. kvartal 1999 til 4. kvartal 2000 – Data: Journalens oplysninger Forskningsdesign • Forskningsorganisering 6 Stillingtagen til en hensigtsmæssig tidsperiode for undersøgelsen, undersøgelsesgruppe(r), undersøgelsernes rækkefølge og hvilke data, der skal indgå i forskningen Forvaltningsdokumentationscase: Aktørinterviewcase: – Undersøg. grp. : Sagsbehandlere, lodsejere, planlæggere og rekvirenter – Tidsperiode: 1. og 2. kvartal 2001 – Data: Kommunikation og samarbejde, økonomi, jordpulje, frivillighed, tvang, ekspropriation, lovgivning, jordfordelings formål etc.

Dataindsamlingsmetode • Dataindsamlingsmetode Før dataene indsamles må der tages stilling til, hvilken eller hvilke metoder, der er mest hensigtsmæssig til dataindsamling i forhold til forskningsproblemet og den foreslåede undersøgelsesgruppe • – Primære og sekundære kvantitative nøgledata vedr. alle gennemførte projekter i perioden 1990 -1999 Analysemetode – Indsamlingsmetode: Registreringsskema til arkivdata • Fremstillingsform 7 Forvaltningsdokumentationscase: Aktørinterviewcase: – Primære, kvalitative nøgledata vedr. alle gennemførte projekter i perioden 1990 -1999 – Indsamlingsmetode: Standardiseret interview

Analysemetode • Dataindsamlingsmetode • – Analysemetode: Kvantitative analysemetoder (univariate -, bivariate - og multivariate analyser) • Analysemetode Fremstillingsform 8 En hensigtsmæssig måde at håndtere og strukturere det indsamlede materiale på. Forvaltningsdokumentationscase: Aktørinterviewcase: – Analysemetode: Kvalitativ analysemetode

Fremstillingsform • Dataindsamlingsmetode Analysemetode Fremstillingsform 9 • • I henhold til fællesreglerne for Ph. D. -studier skal et sådant studie omfatte en afhandling affattet på et af hovedsprogene og indeholde resumé på dansk og engelsk. Den Ph. D. -studerende kan vælge at lade afhandlingen bestå af flere publicerede artikler i stedet for en rapportafhandling. Mit valg: – Afhandling på dansk – Artikler og konferencepapers undervejs

2. Seance: Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning er en planlægningsproces, hvor arealer i form, matrikulær udstrækning og tilladelig arealanvendelse ved aktive processer udformes og samles i ejendom(me), der kan udnytte arealet på en sådan måde at hensynet til miljø og kulturmiljø indgår som eksplicit forudsætning. 10

Jordmobilitet & retstilstandsændr. • En ændring af ejendomsudformningen kan ske ved – udstykning eller arealoverførsel • Jordmobilitet (De landbrugsstrukturelle forhold, tilstedeværelsen af en jordpulje og kendskab) – eventuelt kombineret med en ændring af retstilstanden på en ejendom · MVJ, Vandforsyningslovens § 13 d (drikkevand), kommunalfuldmagten, ekspropriation efter MBL § 26 a (drikkevand) og andre muligheder (jordkøb og videresalg) 11

Ejendomsudformningsprocessen Ejendomsudformningsprojekt Planlægningsfase Offentlighedsfase Undersøgelse 12 Beslutning Gennemførelsesfase Forhandlinger Beslutning

Projektoversigt 13

Geografisk fordeling 14

N 1036 15

Drastrup 1 16

Drastrup 1 17

Drastrup 2 18

Drastrup 2 19

Drastrup anno 1995 20

Drastrup anno 2020 21

3. Seance: Hindringer/Løsninger Hindringer: 1. Modsatrettede mål og eksperimenter med virkemidler 2. Dårligt fungerende jordkøbsadministration 3. Manglende ”God regeringsførelse”/ kommunikation og samarbejde 4. Specifikke enkeltbestemmelser i lovgivning: 22 – – – – Lov om afgift af tinglysning m. v. , Jordfordelingsloven, Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven, Landbrugsloven, Planloven, Ejendomsavancebeskatningsloven

Grundlag for løsninger En holistisk løsningsmodel – Ses i forhold til målene for arealanvendelsen i det agrare landskab: – – – VMPII, genoprette 16. 000 ha vådområder rejse skov på 20. 000 ha Drikkevandsbeskyttelse i OSD-områder Sikring af kulturmiljøet – Baseres i øvrigt på ønsket om: – at give det enkelte menneske en chance for at tilpasse sig nye krav på miljø- og kulturmiljøområdet – at styrke demokratiet og – at implementere Aarhus Konventionens målsætninger om adgang til oplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser. 23

Løsninger r e n a l lp 1. Landzoneplanlægning og sektorlovgivning samordnes l e n a k o 2. Jordmobiliteten fremmes o z d n 3. Offentlighedsfasen udvikles a L 24

Zonering • Landzonen deles i op i tre forskellige anvendelseszoner: - L-zoner (Rene landbrugsområder forbeholdt et effektivt landbrug alene) - Ø-zoner (Øko-områder, hvor landbrug, erhverv og bosætning er tilladt under visse hensyn til miljø, natur og kulturmiljø) - N-zoner (Rene naturområder hvor ekstensivt landbrug er tilladt på miljøets -, naturens - og kulturmiljøet præmisser, hvor ny bosætning og erhverv er uønsket) • Kommuneplanrammerne fastlægger rammerne for arealanvendelsen indenfor de tre zoner • Der gennemføres en detailplanlægning i form af lokalplaner i det omfang dette skønnes nødvendigt. 25

Landzonelokalplaner • Giver mulighed for at planlægge den fremtidige arealanvendelse i landzonen • Lokalplanprocessen giver god mulighed for borgerinddragelse • Lokalplanerne virkeliggøres ved jordfordeling (og retstilstandsændringer) af lodsejerne selv med bistand fra regionale ejendomsudformningskontorer. • En realiseringsdeadline på f. eks. 8 -12 år • Den langsigtede tilpasning sker ved samordning af LBL og planlægningen. 26

Jordfordelingskontoret • Jordfordelingskontoret under Landbrugsministeriet gives et bredere formål og flyttes til Miljøministeriet. • Jordfordelingskontorets opgaver: statens jordpuljedannelse, jordfordeling og administrationen af statslige støtteordninger til ændret arealanvendelse i det agrare landskab • Der oprettes et centralt kontor knyttet til Miljøministeriets departement (landplanafdelingen) samt mindst 5 decentrale/regionale kontorer 27

Regionale kontorer • Decentrale opgaver: jordpuljedannelse, jordfordelingsplanlægning, sagsbehandling af jordfordelingerne i forhold til Jordfordelingsloven og den fysiske planlægning og administrationen af statslige støtteordninger til ændret arealanvendelse. 28

Centralt kontor • Centrale opgaver: overordnet enhed, der sætter rammerne for de lokale kontorers aktiviteter og foretager en endelig godkendelse af projekterne i forhold til Jordfordelingsloven inden Jordbrugskommissionen afgiver kendelse. 29