Medlemsmde 24 nov rhus og 25 nov Kbh

Medlemsmøde 24. nov (Århus) og 25. nov. (Kbh. ) MEDLEMSMØDE OM PULJEREFORM 1

Program: § § § Konteksten og nye udfordringer: Hvorfor lave en reform? Bestyrelsen: Bestyrelsens bud på en ramme for reform arbejdet Dilemmaer: Ændringer skaber dilemmaer – vi har brug for jeres input Pause og sandwich § § Gruppediskussion og indspark Gr. 1: Mindre indsatser: Gr. 2: Større bevillinger: Tematiske underspørgsmål Gr. 3: Programpartnerskaber: Tematiske underspørgsmål Opsamling De mange hensyn og det samlede billede – bestyrelsens bud på principper for helheden? Den videre proces: Status og Dialog møde 24/11 og skriftlig høring. Bestyrelsen indstiller nye retningslinjer til UM 14/12. 2

Primo okt. : CISU bestyrelse vedtager ramme for reform Åbenhed for hvordan bestyrelsesrammen kan udfyldes Målet med dette møde: Medlemsmøde i dag: Input til hvordan rammen kan udfyldes Høring ultimo nov. : Udkast lægges på nettet til skriftlig høring December: CISU bestyrelse indstiller nye retningslinier til endelig godkendelse i UM 24/11 Status/dialog møde: udkast til retningslinier præsenteres 3

Konteksten HVORFOR LAVE EN REFORM? 4

CISU perspektiv: Motiver til reform fra vores erfaringsopsamling § Forebyg "trickle down-effekt” ift. formater og procedurer § Færre midler – skaber dilemmaer: § Fra ’Basispulje’ til ’Katalysatorpulje’ for nogle § Pointsystem er kommet for at blive! – det skal også ’kravstilpasses’ § Langsigtede partnerskaber - en CISU pointe vi bør kæmpe for, men udfordring med færre midler § Fortsat favne bredt geografisk og tematisk, giver pulje mulighed for at bidrage til den nye Verdensmålsdagsorden 5

CISU perspektiv: faglige emner der trænger til opdatering § § § Særligt fokus på indsatser i skrøbelige lande/regioner – herunder i nærområder Fokus på opnåelse af supplerende funding fra anden side (i Danmark, internationalt og i partnerlande) Inddrage andre aktører: § Incitamenter til samarbejde med andre aktører, herunder det private erhvervsliv § Forsøgsordning med at åbne for ansøgninger fra socialøkonomiske virksomheder § § § Fokus på anvendelsen af midler til oplysning i Danmark (PROmidler og CISUs Oplysningspulje) Fokus på at værdsætte frivillige indsatser Inddragelse af digitalisering, teknologi og iværksætteri i udvikling 6

Motiver fra den politiske kontekst § Forenkling af procedure og afrapportering (ny strategi og Chr. Jensen i pressen) – de har måske en pointe? § Bredere folkelig engagement - igen - særligt fokusområde – Puljen/CISU kan levere på dette § Ønske om åbne for alle lande der kan DAC’s – BNI grænsen er måske også ved at være mindre relevant? § Bidrager CSOer ift. nærområde- og skrøbelige situationer (bl. a motiveret af migrationsspørgsmålet)? – ja, det gør en række organisationer allerede, men puljen kunne måske være mere kravsafstemt til den type indsatser 7

Motiver fra Udenrigsministeriet/Danida § Danida review af CISU (2015) § I har resultater i syd – vis dem! § Fasthold det langsigtede arbejde § ’Forenkling’ er politisk dagsorden de skal levere på – CISU og de øvrige puljeordninger står først…. § Program lignende facilitet vil blive nødvendig for de rammer der ikke fortsætter i ’Strategisk partnerskab’ – skal CISU spille rolle? 8

Bestyrelsen: RAMMEN FOR REFORM ARBEJDET 9

”The CISU way”: Værdier og principper der skal fastholdes Det faglige: § En (mangfoldig) partnerskabstilgang byggende på ideen om gensidige bidrag § Udviklingstrekanten som fælles forståelsesramme - anvendt med forskellig vægt efter formålet § De grundlæggende LTA/PANT principper og den menneskerettighedsbaserede tilgang vil stadig være et fælles udgangspunkt § Lærings- og kapacitetsopbygning tænkes sammen med puljeforvaltning så der bidrages gensidigt til praksis Det forvaltningsmæssige § Transparens og åbenhed i forvaltningen § At bevillingssystemet først og fremmest udøver et helhedsorienteret skøn på baggrund af formål og vurderingskriterierne og ikke sætter skøn under regel § Adskillelse af rådgivningsfunktioner og bevillingskompetence § Medlemsinddragelse ift. etablering af puljer og retningslinier § Ordentlighed i forvaltningen med anvendelse af de højeste standarder indenfor god forvaltningsskik 10

Styrket kravsafstemthed og forenkling Kravsafstemthed styrkes § Generelt styrkes kravsaftstemtheden og det helhedsorienterede skønsprincip (vurdering i forhold til indsatsens størrelse og karakter samt organisationens kapacitet og track record). Det gøres ligeledes ved anvendelse af klart adskilte vurderingskriterier alt efter, til hvad der søges og med hvilket formål (de fire vinduer). Øget fleksibilitet § Ansøgningsfrister bliver mere fleksible og behandlingstider nedbringes hvor muligt. Det betyder en stærkere sammenhæng imellem ansøgningens størrelse/karakter og dens behandlingstid. Forenklede ansøgninger § Der gennemføres omfattende reform af ansøgningsprocedurer og -formater med henblik på at forenkle for alle typer - og således at der i langt højere grad er kravsafstemthed i forhold til ansøgningens størrelse mv. Forenklede rapporteringsprocedurer og formater § Der gennemføres en omfattende reform af rapporteringsprocedurer og -formater med henblik på at forenkle for alle typer, og således at der i langt højere grad er kravsafstemthed ift. bevillingens størrelse mv. Med det nye Verdensborgervindue er der yderligere mulighed for at forenkle i forhold til mindre indsatser med fokus på folkelig deltagelse. 11

Væk fra ”one size fits all” Én indgangsportal: Generelle principper og tilgange, herunder kun de basale kriterier for adgang til puljen samt et kort overblik over fire forskellige "vinduer" Verdensborger Civilsamfunds vindue Egne kravsafstemte kriterier Samfinansierings vindue Partnerskabs program vindue Egne kravsafstemte kriterier 12

Vindue Skitse til indhold Verdensborger vindue Der etableres et særlig vindue for mindre ansøgninger (for eksempel under 0, 5 mio. ) som har folkeligt engagement og frivillighed ude som hjemme - og i alle afskygninger - som fokus. Her er der plads til at søge støtte til en omfattende vifte af større og mindre aktiviteter og indsatser, der understøtter civilsamfundsopbygning i bredeste forstand. Civilsamfunds vindue Vinduet bygger i høj grad på den nuværende Civilsamfundspulje, hvor fokus skærpes på at etablere bæredygtighed for organisationer og projekter og på at skabe katalyserende effekter hos civilsamfundspartnerne (og formindsket projektudrulning/udvidelse). Det sker blandt andet med henblik på at diversificere funding (ude som hjemme) og indgå i netværk og alliancer. Samtidig vil vurderingskriterierne skulle sikre tydeligere vægt på de tematiske områder/lande/kontekster, man kan lægge sig ind under som ansøger (fx skrøbelighed, landekontekst, privatsektorsamarbejde, funding-diversifisering, med- og samfinansiering). Samfinansierings vindue Vinduet dækker den hidtidige mulighed for en simpel ansøgningsproces ved EUsamfinansiering, der i forvejen er anerkendt civilsamfundsopbyggende. Vinduet udvikles, så der mere fleksibelt kan tilbydes lettere adgang til at med- og samfinansiere med andre former for klart civilsamfundsmålrettet funding fra andre kanaler/donorer. Partnerskabsprogramvindue Med fokusomlægning som i Civilsamfundspuljen skal det reviderede programvindue med samlet programtænkning kunne håndtere langsigtet og fagligt stærkt partnerskabssamarbejde med flere parterne, hvor fokus på opbygning af kapacitet til at der sammen med partnerne opnås både legitimt, organisatorisk og finansielt grundlag, der kan sikre gennemførelsen af konkrete indsatser. Der vil være tale om flerårig godkendelse men årlige bevillinger, der kan blive reguleret hvis puljemidlerne ændres. 13

Andre tiltag Afprøvninger af andre aktørers adgang til puljen/vinduerne § Der vil forsøgsvis blive givet adgang til puljen for danske registrerede socialøkonomiske virksomheder, ligesom der åbnes muligheder for, at der kan ansøges med tilsvarende partnerkonstruktioner i partnerlandene. Åbning for flere DAC-lande i puljen/vinduerne § Der indgås aftale med Udenrigsministeriet om, til hvilke vinduer og lande - og med hvilke formål - puljen skal åbnes for ansøgninger uden for de nuværende BNIbegrænsninger. Herunder eksempelvis opfølgning på eksisterende partnerskaber i lande der når op over den nuværende BNI-grænse. Hermed kan de nuværende naboskabslande indarbejdes i puljen/vinduerne (OBS: CISU arbejder for at nuværende naboskabsbevilling således tillægges samlede budget for puljen). Hva’ mæ Puljen til Klima og Miljø? § Det er fortsat ikke afklaret om puljen vil blive fortsat. Hvis den fortsættes er det ikke besluttet om den kan indarbejdes i puljen/vinduerne, eller får sin egen indgang som nu. 14

Tilsagnsstyring – en nøgle problemstilling § CISU opererer primært med tre redskaber 1. Scoring/ranking af ansøgninger 2. Finansielle maksimumsgrænser for de enkelte ansøgninger 3. Maksimumsgrænser for den enkelte organisation. 4. ’Indhegning’: Alle mindre indsatser (u. 400. 000) indgår ikke i ranking § Disse redskaber vil blive fortsat – men skal justeres og tilpasses nye udfordringer og nye ’vinduer’. § Effekterne af nuværende system skal analyseres umiddelbart efter afgørelserne af sept. -runden 2016. Analysen vil nu give input til fastsættelse tilsagnshåndtering/fordeling inden for de forskellige "vinduer" i puljereformen. § Bestyrelsen har møde herom den 14. december. 15

Dillemmer: ÆNDRINGER SKABER DILEMMAER – VI HAR BRUG FOR JERES INPUT 16

Vi har identificeret et par stykker – der er sikkert flere… § § Hvordan forenkle og være ordentlig samtidig? Ønsket om at forenkle ansøgnings- og bevillingsprocessen og samtidig bevare ordentlige forvaltningsprincipper samt velbegrundede og transparente afgørelser. Kan man forenkle rapportering og samtidig øge dokumentation? Ønsket om at forenkle rapporteringskrav samtidig med at der i disse år stilles stærke krav til dokumentation, rapportering og kommunikation af resultater Hvordan håndtere at flere lande giver mere konkurrence? Udbredelsen til flere lande og områder vil være til gavn og glæde for en række organisationer og deres parterne - men vil også udfordre puljemidlerne i det omfang, de ikke forøges i svarende til behovet Kan der fortsat være plads til vokse og dygtiggøre sig? Der er færre midler efter nedskæringerne til et stadigt stigende antal (voksende og dygtigere) organisationer og ansøgninger. Det bliver yderligere udfordret med (nemmere) adgang til flere formål og ansøgere samt adgang til flere lande. 17

Dilemmaer er vigtigt bagtæppe! § Disse dilemmaer er vigtige at have med i baghovedet når vi giver input til justeringer af den samlede pulje. 18

Gruppe dialog og indspark Gr. 1: Mindre indsatser: Gr. 2: Større bevillinger: Gr. 3: Program-partnerskaber: Hvordan bliver vi bedre til at være fleksible og kravsafstemte? (og hvad nu hvis der ikke er midler til alle støtteværdige? ) Forslag til forenklinger i ansøgningsproces og rapportering (med skyldig hensyntagen til 'ordentlighed og transparens') Hvordan arbejde med langsigtede partnerskaber, når midlerne er færre? (og skyldig hensyntagen til helheden i puljen) Ideer til ansøgningsformater der er simple? (som samtidig sikrer at ansøgninger er civilsamfundsrelevante) Hvad skal et pointsystem særligt lægge vægt på? (som samtidig sikrer transparens og ensartethed i vurdering) Kan bedre muligheder for med- og samfinansiering understøtte langsigtede partnerskaber? Hvis Verdensborgervindue er mere risikovilligt - hvor skal grænsen for risikovillighed gå? (som samtidig sikrer transparens og ensartethed i vurdering) Hvor langt skal pulje gå ift. at indarbejde 'andre aktører', fx. SØV, virksomhedssamarbejde, lokale myndigheder? (og samtidig være civilsamfundsrelevant) Hvor meget fokus må der være på donordiversificering som krav til programpartnerskab? (er det urealistisk forventning at det er muligt? ) Er det vigtigt med bedre mulighed for bruge pulje med- og sam-finansiering? Hvor vigtig er antal ansøgningsfrister og behandlingstid? (med skyldig hensyntagen til 'ordentlighed og omkostningseffektivitet') Hvor vigtig er antal ansøgningsfrister og behandlingstid? (med skyldig hensyntagen til 'ordentlighed og transparens') Hvordan kan vi forbedre ansøgningsproces for programmer? (og samtidig sikre kvalitet og ordentlighed) 19

Bestyrelsen: PRINCIPPER FOR HELHEDEN 20

Puljen er en helhed hvor der skal være plads til mangfoldigheden Der skal også tages beslutninger om prioritering af helheden – bestyrelsen vil i den proces: § Åbenhed i processen (hjemmeside/høringsmulighed) § Sørge for grundig analyse af puljens hidtidige erfaringer, og scenarie analyse af mulige konsekvenser af forskellige løsninger § Transparens i principper § Mål: at der er balanceret adgang til puljen for alle typer brugere af puljen 21

Den videre proces: § Status og Dialog møde 24/11 § Skriftlig høring. § Bestyrelsen indstiller nye retningslinjer til UM 14/12 22