Medborgerskab demokrati og dannelse LAKSHMI SIGURDSSON 2018 LASUCC

Medborgerskab, demokrati og dannelse LAKSHMI SIGURDSSON / 2018 LAS@UCC. DK

DISPOSITION Rammer: medborgerskab på gymnasialt niveau og i kulturfag (HF) 2. Medborgerskab og uddannelse 3. Begrebsdiskussion: statsborgerskab og medborgerskab 4. Medborgerskab som relationelt begreb 5. Dannelse til medborgerskab 6. Didaktiske perspektiver og udfordringer 7. Medborgerskab i praksis 8. Verdensborgerskab 1.

LOV OM DE GYMNASIALE UDDANNELSER Stk. 3. Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed ……. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans. Stk. 4. Uddannelserne og institutionskulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.

STK. 4 (FORTSAT) Undervisningen og hele institutionens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og det globale perspektiv.

KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN – TOÅRIGT HF, AUGUST 2017 Undervisningen skal udvikle elevernes almendannelse og selv- og omverdensforståelse og derigennem bidrage til at skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund. Eleverne skal opnå viden om og forståelse af væsentlige elementer i den historiske udvikling, det moderne samfunds kompleksitet og dynamik, forskellige religioner, kulturelle værdier og livsanskuelser.

UNDERVISNING I MEDBORGERSKAB Viden: demokrati som styreform og livsform, samfundsforhold, politiske og demokratiske processer på forskellige niveauer, kendskab til egne og andres rettigheder Værdier: medbestemmelse og medansvar, ligeværd, frihed, tolerance og solidaritet; ansvarlig holdning overfor sig selv og andre Færdigheder/ kompetencer: kunne indgå i forpligtende fællesskaber, dialog, konfliktløsning, samarbejde, kritisk tænkning, dømmekraft, evne til at skifte perspektiv, sans forskellighed og flertydighed

AKTIVT MEDBORGERSKAB Brug din stemme! – selvrespekt, mod og sprog til at udtrykke sig, tillid til egne muligheder og kendskab til egne rettigheder Mød dine medborgere! – indgå i det offentlige rum med respekt for den anden/ de andre, evne til at indgå i dialog, forhandling og samarbejde, kommunikation og konfliktløsning Kend dine magthavere! – viden om det politiske system, kritisk dialog med magthavere, saglige og faglige analyser, kendskab til politiske processer og muligheder for indflydelse, kompetent informationssøgning og mediebrug

STATSBORGERSKAB TIL FORSKEL FRA MEDBORGERSKAB (PÅ DANSK) Statsborgerskab: juridisk status; retligt medlemskab af en stat Tilknytning mellem borger og stat; fulde og lige rettigheder i staten Dansk pas, valgret og valgbarhed til Folketinget beskyttelse fra staten; værnepligt for mænd Politisk fastlagte kriterier og tidsramme for at opnå statsborgerskab

STATSBORGERSKAB OG MEDBORGERSKAB Medborgerskab er et bredere begreb Medborgerskab før statsborgerskab: rettigheder, pligter og deltagelse fx på kommunalt niveau (valgret og valgbarhed efter 3 år i DK), arbejde, civilsamfund, studier, sundhed osv. Medborgerskab som mere end statsborgerskab: aktiv deltagelse i samfundet, vilje til at engagere sig i det fælles bedste, tilhørsforhold og loyalitet – borgerdyd?

MEDBORGERSKAB: STATUS OG IDENTITET (NATIONALT NIVEAU) Medborgerskab er en status, der er givet til dem, der er fuldgyldige medlemmer af et samfund. Alle, som besidder medborgerstatus, er lige med hensyn til rettigheder og pligter (Marshall) Medborgerskab er ikke alene en status, defineret ved et sæt af rettigheder og pligter. Det er også en identitet, følelsen af at tilhøre et politisk fællesskab (Kymlicka og Norman) Medborgerskab er en fredelig ’dialogisk’ form for kamp i den offentlige arena (Habermas) Status Rettigheder og pligter Objektivt Identitet: Følelse Tilhørsforhold/ Fællesskab Subjektivt Proces: deltagelse/ dialog

MEDBORGERSKAB - BEGREBSTYPOLOGI 1. Liberalt (Marshall): Sikring af individets rettigheder (retsborgere) 2. Republikansk ( Arendt): Fællesskab og deltagelse Frihed (fra statens indblanding) Valghandling som vigtigste politiske proces Aktiv deltagelse i den/de politiske proces(ser) Borgere som individer over for staten Borgerne er integreret i et politisk fællesskab med fokus på Det fælles bedste (res publica) 4. Agonistisk (Biesta, Mouffe, Rancière): Demokrati som en ‘konfliktfyldt enighed’ 3. Kommunitaristisk (Mc. Intyre, Waltzer): Værdifællesskaber af sproglig, kulturel og religiøs art Aktiv deltagelse i moralsk regulering af (lokal)samfundet Frihed og lighed for alle, men uenighed om fortolkning Borgerne i ét værdifællesskab eller forskellige fællesskaber Demokratisk politik som forstyrrelse af en eksisterende sociale ordener med afsæt i et princip om lighed

MEDBORGERSKAB I RELATION Ingen er medborger alene At være medborger: tage del i fællesskaber sammen med andre - ligeværdighed Gensidige relationer: set, mødt og anerkendt som ligeværdig – inklusion/ eksklusion Pluralitet: en fælles verden/ det fælles bedste med ret og plads til forskellighed (ikke ensretning) Se ud over egne interesser: solidaritet/ sans for det fælles bedste

MEDBORGERSKAB OG ETISKE PROBLEMSTILLINGER Medborgerskab som relationelt begreb Etiske problemstillinger: Hvem ser vi som vores medborgere? Hvilke kriterier hviler medborgerskabet på? Hvordan bliver den enkelte del af fællesskabet og anerkendt som medborger? Hvilke muligheder er der for deltagelse og indflydelse? Hvilket syn på forskellighed (fx religion, kultur), fællesskab og ansvar sætter rammerne for det offentlige rum? Ligeværdighed og rummelighed som basis for deltagelse At møde den anden som medborger = respekt for selvbestemmelse og personlig integritet

DANNELSE TIL MEDBORGERSKAB Fire fokusområder: 1. Medborgerskab som perspektiv og mål for skolens/ institutionens virke 2. Medborgerskab som perspektiv og tema i fag og aktiviteter 3. Medborgerskab som tværgående tema/ projektarbejde 4. Medborgerskab som grundprincip for hele institutionen på alle niveauer – praktiseret medborgerskab

TO GRUNDPERSPEKTIVER I DANNELSE TIL MEDBORGERSKAB: 1. Myndiggørelse: Viden, færdigheder og dispositioner (holdninger) som grundlag for demokratisk deltagelse. Ansvar og dømmekraft; turde tænke selv. Forstå og gøre brug af sine politiske rettigheder. Forhandle og indgå aftaler. 2. Mægtiggørelse (empowerment): Selvrespekt, ressourcer til at handle og skabe forandring, tillid til egne muligheder, mod og vilje til deltagelse. Blive i stand til at magte sit eget liv og engagere sig i det fælles bedste.

MEDBORGERSKABETS PARADOKS John Locke (1632 -1704) Ingen kan tro noget på en andens befaling, selvom han måtte ønske det; thi det er i troen, at religionens sande og frelsegivende magt og virkning består. Hvad du end bekender med din mund …. hvis du ikke er overbevist i dit hjertes grund … er det på ingen måde til gavn for frelsen, men tværtimod en forhindring. Det indre i mennesket, sindelaget, kan ikke tvinges – hverken religiøst eller politisk Demokrati og demokratiske værdier kan kun overtages i frihed Dannelse til demokrati er en paradoksal proces Ret til selvbestemmelse, modstand og kritik

UDFORDRINGER/ BEKYMRINGER BAG PRIORITERINGEN AF MEDBORGERSKAB Værdipluralitet Det multikulturelle Social ulighed Sammenhængskraft Politisk apati / ligegyldighed Manglende deltagelse Segregation/ Tribalisering Manglende solidaritet Radikalisering Totalitære /antidemokratiske ideologier Social kontrol Medborgerskabsdidaktik Forhold mellem didaktik og politik? åndsfrihed Respekt for selvbestemmelse Autoritet, magtudøvelse og konflikthåndtering ” Viden om og forståelse af det moderne samfunds kompleksitet og dynamik, forskellige religioner, kulturelle værdier og livsanskuelser. ”

DIDAKTISK VINKEL 1 Viden Færdigheder Værdier/ holdninger Didaktik: Deltagelse, dialog, værdi- og begrebsdiskussioner og problemorientering Horisontudvidelse: selvstændig dømmekraft og åbenhed forskellige ståsteder Inddrage deltagernes viden, erfaringer, netværk (forforståelse, fortrolighed og relationer) Strukturerede gruppeprocesser/ rollefordeling Møder på tværs: besøge/ invitere ‘de andre’

T. H. MARSHALL 1950 , MEDBORGERSKAB OG SOCIAL KLASSE Civile rettigheder - 18. århundrede: frihedsrettigheder og retssikkerhed (domstole og fri presse) Politiske rettigheder - 19. århundrede: politisk deltagelse gennem valghandlinger og kandidatur (nationale og lokale parlamenter) Sociale rettigheder - 20. århundrede: økonomisk velfærd, uddannelse , sundhed (velfærdsstaten som fundament for MB) Måske også (menneskerettigheder): Kulturelle rettigheder/ minoritetsrettigheder

MEDBORGERSKAB – AKTUELLE VILKÅR 4 udfordringer (Korsgaard): Individualisering, europæisering, globalisering, kulturmøder og værdipluralitet Forhold mellem status/rettigheder og identitet/loyalitet bliver komplekst Hvordan defineres fællesskabet og af hvem? Hvad skal vi være enige om? Nationalt, kulturelt eller politisk fællesskab? (ethnos - demos) Lighed - ligeværd - individuel frihed Magtstrukturer, offentlige værdier og plads til forskellighed (politiske rammer og mediernes formidling) Dannelse til verdensborgerskab?

MEDBORGERSKAB – STATSBORGERSKAB – VERDENSBORGERSKAB ’Active citizenship’ = Medborgerskab Statsborgerskab: Rettigheder/ pligter Fulde politiske rettigheder Identitet/ værdier / deltagelse i fællesskabet (nationalt niveau) Nationalstaten som ramme Vilkår/ betingelser for statsborgerskab Solidaritet, tillid, loyalitet Medborgere uden statsborgerskab? Unionsborgerskab (EU) Verdensborgerskab Politiske rettigheder FN som institution Menneskerettigheder gennem ECHR International ret (ICC) Arbejdskraftens frie bevægelighed, sociale rettigheder, kulturelle rettigheder mv. Universelle menneskerettigheder Børnekonventionen (1989) International solidaritet?

DIDAKTISK VINKEL 2 Frihed, lighed og fællesskab i kontekst: lokalsamfund, nationalstat, Europa, verden Sociale fællesskaber: Du betyder noget! – selvrespekt og respekt for andre. Hvor er vi forskellige – hvad har vi til fælles? Visioner af det fælles gode: Ønsker om forandring, engagement gennem fælles handling Undersøgelse af centrale værdier: Historisk perspektiv: Hvor kom de fra, hvornår og hvordan blev de vigtige? Kampe og konflikter? Forhold mellem individuelle værdier og samfundsværdier (fx Hvad er frihed for mig? Frihed i fællesskaber? Grænser for frihed? )

ANALYSE OG DISKUSSION AF VÆRDIER (SE: MEDBORGERSKAB, 2007: 298 OG MB PÅ SPIL) Definition: Hvad er/ betyder fx Frihed? Slægtskab: Hvilke andre begreber er frihed beslægtet med? Spænding/ modsætning: Hvad er det modsatte af frihed? Kan vi få for meget frihed? Relation til MB: Hvilken betydning har frihed for medborgerskab? Religiøse fortolkninger af frihed? Konkretisering: find eksempler på frihed – og det modsatte af frihed - i konkrete situationer! Se også: https: //www. emu. dk/modul/den- demokratiske-samtale-2

BHIKHU PAREKH (POLITISK FILOSOF, F. 1935) Samfundets operative offentlige værdier Tre niveauer: 1. Forfatningen (overordnede principper). I DK: Grundloven og Europæiske MR konvention 2. Konkrete love (fortolkning af værdierne på specifikt og substantielt niveau) 3. De normer, som styrer civile relationer mellem samfundets medlemmer, fx naboer, offentlig transport, studerende-undervisere, arbejdsgiverarbejdstager, kolleger, det offentlige rum (uskrevne regler, magtdistance)

OPERATIVE OFFENTLIGE VÆRDIER DIDAKTISK PERSPEKTIV En offentlighed rejses ikke af én generation alene (Arendt) Samfundets operative offentlige værdier er formet over tid gennem konflikt, kamp og forhandling Øvelse: Vælg 2 -3 specifikke værdier til nærmere historisk analyse: Havde de samme betydning for 50 år siden? For 100 år siden? Hvornår og hvorfor blev de centrale værdier for samfundet? Hvem havde andel i den proces? Hvilken rolle spillede religion? Hvilken betydning har de i globalt perspektiv? Undersøgelser i lokalområdet: Interview om værdier og forandringer med ældre borgere i lokalområdet Fremtidsperspektiv: Hvem eller hvad kan udfordre værdierne? Hvilken værdier vil have betydning om 50/ 100 år? Hvilke værdier er værd at kæmpe for?

TÆNKNING, FORTOLKNING, DIALOG (HANNAH ARENDT) To-i-én Den stille indre dialog Kritisk tænkning (‘destruktiv’ ) Evne til selvdistancering Pluraliteten i det offentlige rum Diskussion og dialog Evnen til at sætte sig i den andens sted Anerkendelse af forskellighed Det narrative og eksempler – aktuelle og historiske Fantasi og udvidet forestillingsevne Tænke med politiske, filosofiske og religiøse traditioner

MEDBORGERSKAB PÅ SPIL 12 BEGREBER – 12 TÆNKERE Demokrati og medborgerskab Sekularisering Modernitet Pluralisme Religion Kultur Etik Offentlighed Minoritet Globalisering og verdensborgerskab Aristoteles Martin Luther John Locke Jean-Jacques Rousseau Immanuel Kant Karl Popper Simone de Beauvoir K. E. Løgstrup Hannah Arendt Jürgen Habermas Charles Taylor Martha Nussbaum

MEDBORGERSKAB PÅ SPIL

SPILLETS DIDAKTIK

TRE TYPER AF SPILKORT: Grønne citatkort (12 tænkere) med den første del af et citat på forsiden og resten på bagsiden efterfulgt af en række spørgsmål Turkise værdikort med billeder og almene udsagn på den ene side og en række spørgsmål til udlægningen af udsagnene på den anden: Hvilke værdier (frihed, lighed, myndighed, tolerance) relaterer udsagnene til, og hvilken betydning har de i forhold til lokaliteterne (menneske, skole, samfund, verden)? Orange begrebskort (12 begreber) med spørgsmål, der specifikt vedrører brugen af begreberne (vist gennem billedet på forsiden af kortet): Hvad betyder det specifikke begreb for en given lokalitet? Hvordan kan begrebet defineres? Hvilke relationer er der mellem begrebet og de fire værdier?

MAGTKRITIK OG SAMFUNDETS SELVKRITIK Præamblen til FN’s verdenserklæring som et eksempel på (international) kritisk evaluering af historiske begivenheder Kritik af magthavere og evaluering af fejltagelser Menneskehedens samvittighed og barbariske handlinger – afgrunden under den vestlige kultur (Safranski). Samfundets selvkritik. Didaktisk: Historiebrug og historiebevidsthed lokalt, nationalt, globalt (eksempel: De vestindiske øer under dansk herredømme) Analyse og diskussion af mindesmærker, erindringspolitik og contested narratives

DIDAKTISKE PRINCIPPER (VON OETTINGEN I MEDBORGERSKAB – ET NYT DANNELSESIDEAL? ) Dannelse kan ikke bestå i at bekræfte et bestemt menneske- eller samfundssyn Barnet/ den unge må selv lære at danne, udvikle, afprøve og vælge politiske, etiske og religiøse værdier og holdninger Dannelse til medborgerskab: Undervisningen må ikke indoktrinere Undervisningsindholdet skal fremstå diskutabelt og kritisabelt Undervisningen sigter mod de unges politiske og demokratiske oplysning (myndiggørelse)

DILEMMAER I DANNELSE TIL MB Fundamentale værdier: åndsfrihed, ligeværd og demokrati Forberede til deltagelse i et samfund med frihed og folkestyre Spænding mellem åndsfrihed (selvbestemmelse og tankefrihed) og dannelse til demokrati Skal vi tolerere de intolerante? Hvordan bestemmer vi grænserne for tolerance? Kontroversielle temaer, anti-demokratiske ideologier: kritisk undersøgelse af argumenter, perspektivskifte, plads til diskussion, afklaring af grænser (respektere den andens rettigheder)

DIIS POLICY BRIEF OM RADIKALISERING ANBEFALINGER (TOBIAS GEMMERLI, 2014 & 2016) Accepter en reel politisk uenighed og støt initiativer, der skaber rum for en kritisk samfundsdebat Tag radikale holdninger, frustrationer og kritikker alvorligt, giv plads til lovlige radikale ytringer i den offentlige debat, og fokusér på bekæmpelse af ulovlige handlinger Adresser åbent de dilemmaer og kompromisser, som er en del af moderne udenrigs- og sikkerhedspolitik Hav tillid til den demokratiske åbenhed!

MEDBORGERSKAB I PRAKSIS Mere end en redskabskasse Lærere, personale og skoleledere i fælles proces med skole/ institutionsudvikling Reflektere over egne værdier og holdninger i relation til medborgerskab og demokrati Bevidstgørelse af blinde pletter, fordomme og forforståelse (fx religion, kultur, identitet) Dialog, forhandling og konflikttransformation i teams og i hele organisationen (walk the talk) Mod til at tale om kontroversielle spørgsmål, udfordre egne og andres fordomme, undersøge normalitetsbegreber og selvfølgeligheder

BRUG AF & SAMARBEJDE MED LOKALOMRÅDET Lokalområdet: byrum, organisationer, museer, religiøse/ kulturelle institutioner etc. Inddrage de unges viden om og ønsker for lokalområdet - drømme/ håb om forandring Afprøve politiske og praktiske processer og samarbejde om tiltag, som kan skabe reel forandring og befordre dialog, solidaritet… Møde politikere, civilsamfundsaktører, repræsentanter for religioner og livssyn Forbinde lokale, nationale og globale perspektiver: dansk historie og kultur/ andre lande og kulturer, globale perspektiver

MEDBORGERSKAB OG VERDENSBORGERSKAB PETER KEMP Verdensborgerskab som ideal/ horisont for uddannelse Sammenhæng mellem national identitet og verdensborgerskab (ikke modsætning) Solidaritet, fredelig verden, søge det der er bedst for alle (verdensborgeren som figur og utopi/ håb) Undervisning skal ‘befordre en vilje til at overveje, hvad det indebærer at tænke og leve som en verdensborger’ Det kosmopolitiske ideal om ligeværdighed som modvægt til ‘subjektiv selvdannelse’ – verdensborgerskab som etisk dannelsesideal Religiøse fortællinger og idealer koblet til verdensborgerskab (universalisme)? Verdensborgeren - pædagogisk og politisk ideal for det 21. århundrede (Hans Reitzels forlag, 2013)

VERDENSBORGERSKAB MARTHA NUSSBAUM Verdensborgerskab: respekt for alle andre (globalt) som ligestillede med samme moralske værdighed Se den fremmede som én, vi kan lære noget af – og som vi selv kunne blive i en anden situation Dannelse til humanitet (menneskelighed/ det fælles menneskelige) Lære at se ud over snævre gruppeidentiteter Kritisk tænkning Fantasi og forestillingsevne fx gennem beskæftigelse med kunst, litteratur og filosofi (kultur og natur) Lære at tæmme lidenskaberne (fx vrede og frygt)

DIDAKTISKE UDFORDRINGER OG TILGANGE Didaktisk: Hvordan kan vi formidle værdier og holdninger i en demokratisk kontekst med respekt for selvbestemmelse og ret til modstand? Hvordan kan vi strukturere læreprocesser ud fra principper om ligeværd og lige muligheder? Lære at tænke selvstændigt, analytisk og kritisk Udvikle fantasi og forestillingsevne: social poesi Eksempler, cases, film, personlige fortællinger - og historiske erfaringer Undersøgende tilgang / contested narratives

LITTERATUR (2014), DIIS Policy Brief: Ny definition af radikalisering og (2016): Giv Plads til anti-demokratiske Gemmerli, Tobias ytringer https: //www. diis. dk/publikationer? key=radikalisering%20 policy&op=S%C 3%B 8 g&filter=/publ ikationer&f[0]=field_responsible%3 A 229 Peter (2005), Verdensborgeren som pædagogisk ideal, Hans Reitzels Forlag Kemp, T. H. (2003/ 1950), Medborgerskab og social klasse, Hans Reitzels Forlag Marshal, Medborgerskab på spil, 12 tænkere og begreber, Skovmand og Sigurdsson (2013), KLIM Medborgerskab - et nyt dannelsesideal? Red. Korsgaard, Sigurdsson og Skovmand. RPF, 2007 (heri bl. a. kapitel om MB i naturfag) Mouritsen, Gyldendal Museer. Per (2015) En plads I verden: Det moderne medborgerskab, Viden. Demokrati. Transformation (2014), red. Ida Brændholt Lundgaard og Jacob Thorek Jensen, Kulturstyrelsen

TIL INSPIRATION https: //menneskeret. dk/emner/uddannelse https: //uvm. dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/mar/180319 - national-temauge-saetter-spot-paa--demokrati-under-udvikling http: //www. citizenshipfoundation. org. uk https: //www. diis. dk/publikationer/undervisningsmaterialeforskellighed-fordomme https: //www. nfer. ac. uk/research/projects/cels/report-andresources/ http: //hovedland. dk/bog/dialoghaandbogen_1. htm http: //www. ambassador. graenseforeningen. dk/ http: //www. filosofipatruljen. dk/