Mainstreaming i kommunerne Best practice eller no practice

Mainstreaming i kommunerne – “Best practice” eller “no practice”? Kvalitet i de kommunale opgaver Århus Rådhus 12. december 2006 Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Lovgrundlaget Ligestillingsloven 2000 § 4 Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Mainstreamingsbestemmelsen • Svag håndhævning →underimplementering • Symbolpolitik? • Prioriteringskamp om ressourcer, magt og positioner Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Ligestilling i Danmark i skandinavisk belysning • Mindre vidtgående lovgivning end Norge og Sverige • Stærk bottom-up orientering, men svag institutionel forankring (partier, regeringer) • Svag diskurs – stærk norm? • Del af den danske flexicurity-succes • Velfærdspolitikker afgørende (fx børneinstitutioner og barselsorlov) Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Ligestillingsredegørelser § 5 a Kommunalbestyrelsen og amtsrådet skal over for kommunens og amtskommunens beboere mindst hvert andet år redegøre for situationen med hensyn til ligestillingen mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt og amtskommunalt ansatte. Redegørelsen skal vedtages af kommunalbestyrelsen og amtsrådet i et møde. Stk. 2 Redegørelsen skal indeholde oplysning om, hvorvidt kommunen eller amtskommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af denne, den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier og andre forhold, der skønnes at have betydning for kommunens eller amtskommunens indsats på ligestillingsområdet. Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Kommunalpolitik er kønnet • Ansatte: ♀ 77 pct, ♀ 18 pct. topchefer Borgere og demokrati: ♀ repræsentation 27 pct. (siden 1993) • Brugere og klienter - systematiske og vedvarende kønsforskelle i holdninger til velfærdsydelser Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Strukturkommissionen okt. 2002 -jan. 2004, 11♂/12 Fra kommissoriet I vurderingen af fordele og ulemper ved forskellige indretninger af den offentlige sektor skal bl. a. følgende kriterier lægges til grund og afvejes i forhold til hinanden: - Effektivitet og bæredygtighed - Demokratisk kontrol - Borgerinddragelse og dialogen mellem borgere og politikere - Kvalitet i opgaveløsningen - Nærhed til borgerne - Borgernes retssikkerhed og valgmuligheder - Klarhed i ansvarsfordelingen og sammenhæng mellem - kompetence og økonomisk ansvar. Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Køn i strukturkommissionens betænkning “En undersøgelse af kønsfordelingen ved kommunalvalget i 2001 viser, at andelen af kvindelige kandidater udgør 28 pct. i kommuner med under 15. 000 indbyggere, mens andelen af opstillede kvinder for kommuner med over 50. 000 indbyggere er 32 pct. Ses på andelen af mandater, er skævheden mere udtalt. I kommuner med under 15. 000 indbyggere udgør kvinderne ca. 25 pct. af mandaterne, mens de i de største kommuner udgør ca. 36 pct. Undersøgelsen viser, at skævheden i kønsfordelingen forstærkes fra kandidat- til politikerniveau. ” Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Kvinder i kommunalpolitik (Rapport udarbejdet for Ligestillingsafdelingen, Aalborg Universitet, okt. 2005) • Store variationer i kvinderepræsentationen mellem kommuner og over tid • Svag sammenhæng ml. kommunestørrelse og kvinderepræsentation • Sammenhængen forsvinder, når der ses bort fra hovedstadsområdet • Urbaniseringsgrad og kvinders erhvervsfrekvens stærkere forklaringsfaktorer Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Ligestillingens placering i statslige og kommunale jobcentre ”Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at omdrejningspunktet for det fremtidige arbejde med de fire nuværende indsatsområder vil være princippet om mainstreaming. Det betyder, at det forventes, at medarbejdere i de kommende jobcentre vil have viden om og kompetencer til at servicere alle borgere, herunder også borgere med særlige problemstillinger, der hidtil har været løst af konsulenter med specialviden indenfor indsatsområderne. ” (Beskæftigelsesministeren i notat til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, marts 2006) • “Alle medarbejdere i jobcentre og hos eksterne aktører skal have en grundlæggende viden om ligestilling på arbejdsmarkedet og ligestilling i beskæftigelsesindsatsen” (jobcenter guiderne) • Tidligere: 29 ligestillingskonsulenter placeret i AF systemet, fra 07: 6 -8 ligestillingsansvarlige placeret i specialenhed i Aalborg Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Velfærdskommissionen dec. 2003 – dec- 2005, 5♂/9 • Køn og ligestilling ikke nævnt i kommissoriet • “On and off” kønsperspektiv • Nytte orienteret velfærdsbegreb Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Gennemsnitlige nettobidrag til den offentlige sektor, mænd og kvinder, 2001 Velfærdskommissionen (2004). Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv, København Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Familie- og arbejdslivskommissionen dec. 05 - …. , 5♂/12 Kommissorium • Kommissionen skal endvidere tage højde for faktorer som køn, etnicitet og forskelle mellem land og by i kortlægnings- og analysearbejdet. • Fædreorlov handler først og fremmest om ligestilling, og det er ikke kommissionens opgave at løse ligestillingsproblemer. (Et kommissionsmedlem ifølge ugebrevet A 4) Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Mainstreaming som værktøj • Dominerende ligestillingsstrategi siden midt 90 erne • Især intieret udefra og oppefra • Metode eller politisk målsætning? • Mainstreaming i sig selv hverken et radikalt værktøj eller noget, der udhuler ligestillingsindsatsen Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Mainstreamingsdefinition (UN, Economic and Social Council, 1997) At mainstreame et kønsperspektiv består i at vurdere konsekvenserne for kvinder og mænd af alle forslag til handling, herunder lovgivning, politiske beslutninger, programmer på alle områder og alle niveauer. Det er en strategi, der går ud på at gøre både kvinders og mænds anliggende og erfaringer til en integreret dimension af politikkers og programmers udformning, implementering, overvågning og evaluering inden for alle politiske, økonomiske og samfundsmæssige områder, således at kvinder og mænd får lige meget ud af dem, og at uligheder ikke opretholdes. I sidste ende er målet at opnå lighed mellem kønnene. Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Intersektionalitet • Sammenfletning eller sammenvævning af køn, klasse, etnicitet, seksuel orientering etc. Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Intersektionalitet • Hvad nyt? • Differentieringer kan forstærke eller modvirke hinanden • Ikke enten køn, klasse eller etnicitet • Forskellige dynamikker og mekanismer: køn, klasse…. Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Mainstreaming og intersektionalitet • • • Begge komplekse pg kontroversielle begreber Styrkelse eller svækkelse af hinanden? Kønsforståelse Sammenlægning i klagenævn og håndhævelse Hidtidige erfaringer med at samle køn, etnicitet osv. : bedre til antidiskrimination end til konkrete aktiviteter Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Danske kommunerligestillingsfortrop eller bagtrop? • Tese om, at ideer spredes fra centralt til decentralt hold • Hvad sammenlignes? - ligestillingsaktiviteter? - politisk repræsentation? - ansatte/ledere? • Stor variation mellem kommuner, ligesom mellem ministerier Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Kommunal ligestillingspolitik historisk • Personalepolitik dominerende (flere dispensationer til positiv særbehandling) • Personafhængig implementering – ildsjæle afgørende Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

http: //www. ligestillingidanmark. dk Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Best practices eller no practices? Strategi for mainstreaming: ja 8 pct. , nej 81 pct. , ved ikke 11 pct. ! Afsnit om ligestilling i deres generelle personalepolitik: ja 65 pct. , nej 34 pct. Handlingsplaner med konkrete, ligestillingsmæssige indsatsområder: ja 19 pct. , nej 77 pct. Hverken ligestillingspolitik, afsnit om ligestilling i personalepolitikken, eller handlingsplan for ligestilling 26 pct. Ligestillingsudvalg: 14 pct. Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Mainstreaming og intersektionalitet i den kommunale praksis • Ansatte ledelse, ny løn, arbejdsliv-familieliv • Borgere og demokrati repræsentation • Brugere og klienter mainstreaming af budgetter sundhed børnepasningstilbud fritidstilbud Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Hvor skal vi hen du? • Arbejdet med mainstreaming og intersektionalitet afspejler ligestillingsvilje og rådende magtforhold • Statistik og viden nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt • Målsætninger, benchmarks, instrumenter, evaluering • Ligestillingsvurdering af politiske forslag • Best practices • Mainstreaming skal komme indefra og forankres i toppen • Gennemsigtighed for borgerne→hjemmesider Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,

Anette Borchorst, FREIA, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg SØ,