Madkundskab maddannelse Jette Benn IUPDPU Aarhus Universitet Hgskolen

Madkundskab - maddannelse Jette Benn IUP(DPU), Aarhus Universitet Høgskolen på Vestlandet 28. 4. 2017 Benn@dpu. dk 2017 1

Disposition • Mad som materialitet, madens lag og kontekster • Dannelse, læring og didaktik – teorier og overvejelser • Eksemplarisk læring og undervisning • Udarbejdelse af eksempler Benn@dpu. dk 2017 2

Hvad er mad? Model for madens niveauer (Benn, 1996, 2009) Benn@dpu. dk 2017 3

Benn@dpu. dk 2017 4

Hvad er dannelse? • Tilpasningssocialisering eller frigørelsessocialiseering? • ’Bildung’, education, literacy, kompetence? • Selvbestemmelse, med bestemmelse og solidaritet? Benn@dpu. dk 2017 5

Hvad er didaktik? • Undervisningslære? • Undervisningens indhold? metodik? • Overvejelser over dannelsens indhold? Benn@dpu. dk 2017 6

Dannelsesteorier Dannelsesteoretisk objektivisme Material dannelse ‘Klassisk’ dannelse Funktioneldannelse Formal dannelse Metodisk dannelse Kategorial dannelse Kritisk orienteret dannelse Nielsen (1998 s. 55) Selvdannelse Schmidt (1998) Hammershøj, (2007) 7 Benn@dpu. dk 2017

Klafki’s grunddimensioner på dannelsesområdet • Den lystbetonede og ansvarlige omgang med ens egen krop • De kognitive muligheder • Produktivitet i håndværksmæssig-teknisk henseende og i hjemmet • Medmenneskelige relationsmuligheder: socialiteten • Den æstetiske iagtagelsesevne, formgivningsevne og dømmekraft • Evnen til at tæffe etiske og politiske afgørelser samt til at udføre etiske og politiske handlinger (Klafki, 2005) Benn@dpu. dk 2017 8

Den didaktiske trekant: Frede V. Nielsen: Dele af forskningenstandsfelt, 1999 Benn@dpu. dk 2017 9

Fagdidaktiske grundpositioner eller paradigmer • Basisfagsdidaktik (videnskabsfag, grundlagsfag) • Etnodidaktik (hverdagsliv) • Udfordingsdidaktik (nøgle-samfundsproblemer) • Eksistensdidaktik (vilkår og muligheder for menneskets eksistens) • ‘Kreativitetsdidaktik’ Benn@dpu. dk 2017 10

Benn@dpu. dk 2017 11

Lærerfaglighed – fagdidaktisk tænkning – ’at kunne knække koden’(Schnack, 2000 s. 19) Benn@dpu. dk 2017 12

Lærerfaglighed – fagdidaktisk tænkning – ’at kunne knække koden’(Schnack, 2000 s. 19) • Det elementare – grundlæggende forhold i livet • Det fundamentale – det vigtige i børnenes møde med faget • Det eksemplariske – de temaer der kan udfolde fagligheden Benn@dpu. dk 2017 13

Kompetence-elementer Elementer i fagligheden/ Mål Eksempler At vide Sammenhængsforståelse (kyndig) At vide at der er sammenhæng mellem det du gør og det der bliver resultatet, fx mellem ressourceanvendelse og miljø, mellem indtag af mad og drikke og sundhed, …. At kunne Hverdagslivs-kompetence (kapabel) At have færdigheder, fx. kunne tilberede hverdagsmad og klare sin dagligdag. At sanse Madmod (lyst) Æstetiske oplevelser og erfaringer, at få indtryk og give udtryk. At ville Ansvarlighed og deltagelse (villig) ”Citizenship” eller medborgerskab kunne være det begreb, der sattes ind i stedet, at ville være deltagende i hverdagslivets problematikker fx omkring levnedsmidlerne, tage stilling til produktion, valg og fravalg af materielle produkter. At være Omsorgsfuld (med- og indlevende) At kunne føle omsorg for hinanden i livsverdenen – ‘to care of & care for’. dannelsen 14 Benn@dpu. dk 2017

Kort over ideale typer af selvpraksis Benn@dpu. dk 2017 15

Det praktiske, teoretiske og praksis • To learn that, what, how, why, …. ? • Det tyste i praktisk arbejde (tavs viden: det usagte og det uudsigelige) – det tavse i: – Kroppen – Kulturen – Handlingen (Molander: Kunskap i handling, 1996 kap. 2) • Praktisk arbejde – arbejdsskolen, dannelsesaspektet! (Dewey, Kerchensteiner) • KIE, kreativitet, Benn@dpu. dk innovation og 2017 16 entreprenørskab

Håndværk – praktisk arbejde • ”Det tager mange generationer at skabe en håndværkstradition. Men man kan udrydde den på to generationer, for håndens viden venter ikke. Den kan ikke lagres, og den skal vedligeholdes for at være til. ” (Anne Knudsen i artiklen: Håndens tabte viden, Politiken 25. 3. 1995). • Betyder det i grunden noget, at der er en sådan viden knyttet til udøvelsen af et håndværk, der går tabt med automatiseringen? (Mogens Nielsen, 1995 i Schnack) Benn@dpu. dk 2017 17

Aspekter af det praktiske i det postindustrielle Kreativitet (potentiale) Materialitet (substans) Design (form) Innovation (resultat) Benn@dpu. dk 2017 (Quortrup, Lars 2008 foredrag UVM Skarrildhus) 18

Materialiteternes lag Indhold Materiale, ubearbejdet el. delvis bearbejdet Materiale i færdig form/brugsegnet Materiale som del af hverdagsliv og kultur Benn@dpu. dk 2017 19

Regelstrukturen i kundskab i handling 1. Rutineregler for virksomhedens udførelse: hvad som er ret respektivt forkert at gøre 2. Regler for at skærpe opmærksomheden – hele kroppens, hele personens 3. Regler som angiver meningen med virksomheden, dens pointe (Molander s. 256) Benn@dpu. dk 2017 20

Benn@dpu. dk 2017 21

Benn@dpu. dk 2017 22

Helle Brønnum Carlsen (2011 s. 90) Benn@dpu. dk 2017 23

Læring af praktiske færdigheder • • • Som læring i praksisfællesskaber Som mesterlære Som eksemplariske eksempler Som problembaseret projektarbejde Som entreprenørskab og innovation Benn@dpu. dk 2017 24

Ny, revideret version af Bloom’s taksonomi (Anderson & Kratwohl, 2001 66 -68 skabe/ kreere evaluere analyse anvendelse forståelse erindring Benn@dpu. dk 2017 25

Læring som tilhørsforhold fællesskab Læring som udførelse Praksis LÆRING Identitet Læring som tilblivelse Mening Læring som erfaring Komponenter i en social læringteori (Wenger ) Benn@dpu. dk 2017 26

Mesterlære MOMENTER I mesterlæren • • • Instruktion Igangsætning Imitation ”irettesættelse” I-gentagelse Benn@dpu. dk 2017 27

En eksemplarisk tilgang • Et passende fagligt problem • Det skal give muligheder for at vise ‘fagområdets’ dybde og bredde • Temaet skal give muligheder for at komme helhedsorienteret ‘rundt’ om det • Alle virksomhedsformer skal i spil • Opnåede færdigheder og viden skal kunne overføres på lignende tema, problem Benn@dpu. dk 2017 28

En problemorienteret tilgang • • Et fælles oplevet/erfaret problem Et samfundsmæssigt problem Projektorienteret tilgang Eksempler Koscielny, Bjarne Bruun Jensen Benn@dpu. dk 2017 29

Husk • Nærhed til individuelle interesser • Med tilknytning til elementer i bevidstheden, der rækker ud over de umiddelbare interesser, og som angår mere almene samfundsmæssige sammenhænge • Indholdet må have betydning for elevernes dannelse (emancipation) (efter Negt) Benn@dpu. dk 2017 30

Basisfødevarer (staples) som eksemplariske fødevaretemaer En basisfødevare • har en basal betydning i den specifikke kultur • bliver regelmæssigt brugt • kan vise kulturelle, historiske, samfundsmæssige og fødevare- og ernæringsmæssige sammenhænge, samt • har konteksttuelle relationer Benn@dpu. dk 2017 31

Den eksemplariske metode • Finde et passende problem/tema for emnet • Må kunne give muligheder for at vise og afsløre dybden og bredden af emnet • Temaet skal kunne give muligheder for at komme rundt om helheden • Alle aktivites-/virksomhedsformer må kunne komme i spil • De opnåede færdigheder og kunskaber skal være mulige at overføre til et lignende tema eller problem Benn@dpu. dk 2017 32

Planer i udpluk tema (Benn, 2016, 268 -270, Benn, 2002) Overordnet indhold Introduktion til fag, • målet for faget lokale, lærer • mulighederne elevforventninger • materialerne - logbog 1 x Konkrete forslag • skattejagt efter redskaber • demonstration af gærdej • form din egen bolle • Borddækning – te og brød Eksemplarisk tema – sanserne 1 x • smag og sanser • former, farver, konsistenser, smage - smagsbedømmelser • vælg mindst 4 grs. + frugter til egen salat • vælg min. 2 krydderurter/krydderier til dressing lav smagsbedømmelser Grundkursus 1 i madlavning, rengøring og hygiejne – 4 x 1. 2. 3. 4. Forbehandling og opbevaring Bagning, frysning Stegning kogning 1. 2. 3. 4. Det rå Gærdej, bagværk til frysning Stegning af kød Kogning af kød og grønsager Laboratoriekursu 1 3 -4 x Væske og energigivende stoffer – Undersøgelser og eksperimenter 1. 2. 3. 4. Vand som dirk og tilberedningsmedium Kh og fibre, stivelse Fedtstoffer proteiner Eksemplarisk tema 3 -4 x Døgnets måltider: det hurtige, sunde og nemme måltid – madmodeller 1. 2. 3. 4. Morgenmad Mellemmåltider Frokost / madpakke Middagsmad Projekttema – vores kost 3 -4 x Min mad og din mad, dagskost, 1. Egen registrering af dagskost indhold, præferencer og. Benn@dpu. dk antipatier 2. 2017 Vurdering af makker 33 3. Tillavning af eget måltid med makker

Planer – overvejelser fortsat: • Skift mellem grundkurser, laboratoriekurser, eksemplariske temaer, projektarbejder. • Sørg for at tilgodese alle kompetenceområder • Skift mellem forskellige arbejdsformer og samarbejder • Sørg for en varietet af materialer, råvarer, arbejdssteder • Brug logbog, sprøgeskemaer • Informér forældre og kolleger Benn@dpu. dk 2017 34

Dine overvejelser • • Hvorfor skal faget være på skoleskemaet? Hvilke samarbejdsmuligheder giver det? Hvor kan du hente ressourcer? Hvad er for dig det mest væsentlige? Benn@dpu. dk 2017 35

Referencer • Se referencer i Benn (2016): Fra kvindelig husgerning over madkundskab til hjemkundskab. Historie, filosofi og didaktik. Kbh. , U-press Benn@dpu. dk 2017 36