Ln og ansttelsesvilkr Privatansatte 2015 Kre privatansatte psykolog

Løn- og ansættelsesvilkår Privatansatte 2015

Kære privatansatte psykolog Dansk Psykolog Forening gennemfører hvert år en undersøgelse af de privatansatte psykologers løn, hvor vi spørger til september måneds løn. Denne korte præsentation indeholder kun hovedkonklusionerne, og er dermed blot en lille del af det samlede materiale. Den fulde rapport ligger på hjemmesiden under Rådgivning/ løn og pension/Privat ansat. Lønstatistikken bliver brugt dagligt af psykologer og konsulenter i Dansk Psykolog Forening, når lønnen skal forhandles i forbindelse med ny ansættelse eller ved de årlige lønforhandlinger. Derfor vil vi også gerne takke dig, der har svaret på undersøgelsen og er kommet med forslag til forbedringer og justeringer til næste års undersøgelse. Konsulenterne i Dansk Psykolog Forening står til din rådighed, hvis du ønsker at drøfte lønkrav, forslag til ansættelsesvilkår mm. Vi gennemgår også din kontrakt og kommer med forslag til, hvordan du kan forsøge at forhandle dig til bedre vilkår. Har du spørgsmål til, hvordan din egen løn ligger i forhold til statistikken, er du velkommen til at ringe til vores konsulenter dagligt 10 -15, fredag dog 10 -13. du kan også sende en mail til dp@dp. dk. Med venlig hilsen Dansk Psykolog Forening

Om undersøgelsen Undersøgelsens elektroniske spørgeskema blev sendt ud 25. september 2015, og blev lukket 19. november 2015. Samtlige privatansatte medlemmer i DP er blevet spurgt, i alt 543 medlemmer (i 2014 var det 485). Svarprocenten er i 2015 faldet helt til 39% Tidligere år har den ligget mellem 47 og 50%

Løn i september 2015 70, 000 60, 000 50, 000 40, 000 fordelt efter dimmitendår Løn Pension 30, 000 20, 000 0 1989 eller før 1990 -1994 1995 -1999 2000 -2002 2003 -2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 10, 000 Selv om lønnen i gennemsnit er faldet, er de fleste grupper steget, og enkelte grupper er steget markant. Grupperne af nyuddannede har oplevet en lønfremgang i forhold til de sidste år, og der har været en stigning i antallet af besvarelser fra denne gruppe. De, der angiver at være uddannet i 2011 har en lønstigning på 35, 2%, Det tyder på at der enten har været andre der har svaret, eller at enkelte har oplevet en stor lønfremgang. Der har været en tilbagegang i løn for de grupper der er uddannet før 1990, men dette resultat kan godt være påvirket af de få besvarelser.

Kort om årets lønstatistik I år er det især de senest uddannede kandidater, der kan tegne sig for en lønfremgang i forhold til tidligere år. Organisationspsykologerne tjener i gennemsnit 7. 400 kr. pr. måned mere end dem der arbejder klinisk. Langt den højeste løn tilfalder ansatte i erhvervs- eller produktionsvirksomheder. I gennemsnit tjener en kvindelig privatansat psykolog tjener ca. 3. 250 kr. mindre om måneden end en mandlig. Årets lønstatistik er dog præget af forhold, der gør tallene fra 2014 til 2015 svære at sammenligne. Rigtig mange unge psykologer har besvaret undersøgelsen, og det påvirker den gennemsnitlige løn, da praksiskandidater og nyansatte typisk har lavere løn end de ældre. Kun halvt så mange ældre psykologer har deltaget, hvilket påvirker den gennemsnitlige løn, da de typisk har høj løn pga. anciennitet, efteruddannelse og ledelsesopgaver. Endelig har svarprocenten været lav. Undersøgelsen har denne gang været sendt ud til 543 medlemmer, men opnåede kun 209 besvarelser. Det giver en svarprocent på 39 % -langt under tidligere års svarprocenter på mellem 47 og 50 %. Anbefaling ved brug af statistikken Brug de konkrete tal fra din dimittendårgang frem for den gennemsnitlige løn, når du går ind til din næste lønforhandling. Det er den mest retvisende beregning. I den daglige kontakt med de privatansatte psykologer, er det konsulenternes erfaring, at det gør en stor og positiv forskel for mange, at de får en grundig gennemgang af deres lønkrav og drøfter argumenterne før en lønforhandling.

Lønnen i september måned 2015 fordelt på dimmitendår

Løn fordelt på arbejdsområde Der er store lønforskelle mellem arbejdsområderne. Organisations-, arbejdsog erhvervspsykologer tjener i gennemsnit omtrent 7. 400 kr. /pr. måned (forskellen har tidligere ligget på over 10. 000 kr. pr. md. ) mere end psykologer der arbejder klinisk. Dette skal ses i sammenhæng med de høje lønninger i Erhvervsvirksomheder Organisations-, arbejds- eller erhvervspsykologi Klinisk psykologi Andet eller blandet indhold 35% 23% 41%

Brancher Til højre ses en opgørelse over, hvordan de privatansatte placerer sig i forskellige brancher. Branchen man som psykolog er ansat i, har stor indflydelse på lønnen. Grafen viser fx tydeligt, at erhvervs- eller produktionsvirksomh edsansatte tjener mere end ansatte i de andre brancher. Interesseorg. , fagforening mv. 14% Erhvervs- eller produktionsvirksomhed 8% 14% 11% 14% 8% Konsulent- eller rådgivningsvirksomhed 25% Privathospital, privat klinik mv. 12% 16% 25% 12% Behandlingsinstitutioner 17% Ansat i privat psykologisk praksis 11% Andet område 14% Talmaterialet viser ikke noget om anciennitet fordelt på de forskellige brancher, men det er nærliggende at antage, at gruppen af psykologer der er ansat i privat praksis, og som også har den laveste løn, for de flestes tilfælde vil være relativt nyuddannede i praksiskandidatstillinger. Omvendt er det også sandsynligt, at den store gruppe af konsulenter, for de flestes vedkommende har nogle års erfaring. Interesseorg. , fagforennig mv. 75, 000 70, 000 Erhvervs- eller produktionsvirksomhed 65, 000 60, 000 Konsulent- eller rådgivningsvirksomhed 55, 000 Privathospital, privat klinik mv. 50, 000 45, 000 Behandlingsinstitutioner 40, 000 35, 000 Ansat i privat psykologisk praksis 30, 000 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktil Andet område

Lønforskel mellem mænd og kvinder Bruttoløn kvinder 80, 000 I gennemsnit tjener en kvindeligmænd Bruttoløn privatansat psykolog ca. kr. 3. 250, mindre end en mandlig psykolog. Forskellen har været stigende indtil i 2015 70, 000 60, 000 82% af respondenterne er kvinder, 18% er mænd. 50, 000 40, 000 Kvinder er generelt lavere lønnet end mænd, med undtagelse af gruppen af dimmitender mellem 2000 og 2009. 30, 000 20, 000 10, 000 0 1989 1990 eller før 1999 2000 2009 2010 2015 Pensionsprocenten er lige over 9% for både mænd og kvinder. Det anbefales at man indbetaler 15 -20%. 78, 6% angiver, at der er pensionsordning knyttet til deres ansættelsesforhold og 26, 7% angiver at de har en supplerende privat pensionsordning.

Ledelsesansvar Tidligere års undersøgelser har vist at omkring en tredjedel af de privatansatte psykologer har ledelsesansvar. I 2015 undersøgelsen er det kun 16, 2% der angiver, at de har et ledelsesansvar i deres ansættelse. 70, 6% af disse har ansvar for mere end fem personer. 17, 6% angiver at de har økonomisk ledelse (2014 - 45%) 44, 1% angiver at de har personale ledelse 85, 3% angiver at de har fagligt ansvar 17, 6% angiver at de har en anden form for ledelse Tidligere undersøgelser har vist at lønforskellen mellem mænd og kvinder har ledelsesansvar, er mindre end forskellen på den samlede gruppe.

Ansættelsesvilkår Kvinders barselsvilkår - 14, 5% har ret til fuld løn i 4 uger fødsel og 24 uger efter. - 14 - 15% har bedre forhold end dette, mens 11% har dårligere. - 33, 5% er ikke vidende om deres barselsrettigheder Ansættelsesvilkår er på samme måde som lønnen en vigtig parameter, når man skal vurdere om man har en attraktiv ansættelse. Har man ingen eller meget få personalegoder, er det Dansk Psykolog Forenings holdning, at det bør afspejle sig i lønnen. Mænds barselsvilkår - 27% har ret til fuld løn i 2 uger i forbindelse med fødslen. - 18, 9% har bedre forhold end dette, mens ingen angiver, at de har dårligere. - 32, 4% er ikke vidende om deres barselsrettigheder Personalegoder i pct 2015 Tendens 5 feriefridage eller mere udover 5 ugers ferie 80, 5 Lille fald Ret til frihed med løn v. sygt barn 68, 6 Stabilt Barns 2. sygedag 25, 2 Lille fald Frokostordning 24, 8 Lille fald Sundhedsordning eller -forsikring 42, 4 Lille fald Fri telefon 28, 1 Faldet markant Internetforbindelse 12, 9 Faldet markant Hjemme-PC 18, 6 Faldet markant Fri parkering 12, 8 Faldet markant Bruttolønsordning 5, 7 Fordobling Bonus mv. 11, 4 Stabilt

Arbejdstid og overarbejde 21% angiver at de er ansat på deltid. 61% angiver at de er ansat 37 timer og har betalt frokost. 61% angiver, at de har overarbejde, og ca. 23% har mere end 5 timer i gennemsnit pr uge. Få får deres overarbejde udbetalt, men der er sket en stigning i hvor mange, og hvor meget der udbetales. I gennemsnit angives at der er udbetalt kr. 24. 436, -, det største beløb der er angivet, er kr. 130. 000, - Type af godtgørelse for overarbejde Procent af de overarbejdende Afspadsering 54, 3 Udbetaling 3, 3 Kombination af afspadsering og udbetaling 3, 8 Ingen 36, 7

Begrænsende klausuler 11% af de adspurgte er omfattet af klausuler, der indskrænker deres erhvervsmuligheder i nye jobs. Der er gennem de seneste år sket et mindre fald. I den daglige rådgivning oplever vi, at det er forbeholdt nogle få brancher, men også at de giver anledning til problemer i forbindelse medlemmers ønske om at skifte job.

Efteruddannelse Kun 53% af de adspurgte er autoriserede 60% er i gang med uddannelse mod autorisation 83% angiver at tiden til supervision er arbejdstid 88% får deres supervision betalt af arbejdsgiver 14% af de autoriserede er også specialistuddannede 52% er i gang med en specialistuddannelse 89% får deres uddannelse helt eller delvist betalt af arbejdsgiver 78% tager deres uddannelse i arbejdstiden Til sammenligning med tidligere undersøgelser, er respondenterne yngre i 2015, og flere har derfor ikke færdiggjort efteruddannelse