Livscyklusvurdering Miljvurdering af produkter Life Cycle Thinking Delvist

  • Slides: 47
Download presentation
Livscyklusvurdering Miljøvurdering af produkter Life Cycle Thinking Delvist Gaflet fra: Vivian Andersen Ingeniørhøjskolen Odense

Livscyklusvurdering Miljøvurdering af produkter Life Cycle Thinking Delvist Gaflet fra: Vivian Andersen Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum 1

2

2

 • Mange kalder stadig en LCA for en livscyklusanalyse, men følger man den

• Mange kalder stadig en LCA for en livscyklusanalyse, men følger man den korrekte terminologi er LCA en forkortelse af Life Cycle Assessment - på dansk livscyklusvurdering. • Men LCA er også et begreb, der i bred forstand dækker over hele livscyklustankegangen og ikke kun detaljerede vugge-til-grav studier. Livscyklustankegangen og livscyklusvurderinger (LCA) er et meget centralt element i den produktorienterede miljøindsats, og Miljøstyrelsen har støttet udviklingen af en række værktøjer til at 3 støtte virksomhederne med arbejdet.

 • Der opdeles typisk i 4 hoved-grupper 4

• Der opdeles typisk i 4 hoved-grupper 4

Livscyklusvurdering Life Cycle Assessment, LCA Det drejer sig om: Vurdering af miljøpåvirkninger ved produkt

Livscyklusvurdering Life Cycle Assessment, LCA Det drejer sig om: Vurdering af miljøpåvirkninger ved produkt i hele dets livsforløb "vugge til grav” Eller: Craddle to Craddle 5

 • En livscyklusvurdering er en systematisk opgørelse og vurdering af de udvekslinger med

• En livscyklusvurdering er en systematisk opgørelse og vurdering af de udvekslinger med miljøet, som et produkt forårsager i hele dets livsforløb fra råmaterialeudvinding over produktion og brug til den endelige bortskaffelse. • Ved et produkt forstås enhver løsning, som kan opfylde en funktion, d. v. s. produkter, materialer, serviceydelser m. v. 6

7

7

Produkters livsforløb • Miljøfokus Materialefremstilling Produktion Brug Bortskaffelse

Produkters livsforløb • Miljøfokus Materialefremstilling Produktion Brug Bortskaffelse

Produkters livsforløb 9

Produkters livsforløb 9

Inddeles i 4 faser • • • Råmaterialefasen Produktionsfasen Brugsfasen Bortskaffelsesfasen Evt. Transport-fasen særskilt

Inddeles i 4 faser • • • Råmaterialefasen Produktionsfasen Brugsfasen Bortskaffelsesfasen Evt. Transport-fasen særskilt 10

Fase Beskrivelse Eksempel: LCA Centers T-shirts Råmaterialefasen er, der hvor råstofferne til produktet udvindes

Fase Beskrivelse Eksempel: LCA Centers T-shirts Råmaterialefasen er, der hvor råstofferne til produktet udvindes fra naturen. Det kan være minedrift, olie og gasudvinding, skovbrug, landbrug med videre afhængig af hvilket produkt eller serviceydelse, man kigger på. Dyrkning af bomuld http: //www. lca-center. dk/cms/site. asp? p=358 11

Produktionsfasen er, der hvor råmaterialerne ved forskellige processer formes til produkter. Der er typisk

Produktionsfasen er, der hvor råmaterialerne ved forskellige processer formes til produkter. Der er typisk tale om flere forskellige led. Spinning af garner Vævning Vådbehandling (afsletning, blegning, farvning m. v. ) Udskæring Syning Brodering Pakning Brugsfasen er den fase i produktets livscyklus, hvor produkterne anvendes af slutbrugeren. Det er her, hvor den funktionelle enhed kommer til udtryk. Brug af T-shirt Vask Tørretumbling 12

Bortskaffelsesfasen er der, hvor produktet er udtjent, måske fordi det er gået i stykker

Bortskaffelsesfasen er der, hvor produktet er udtjent, måske fordi det er gået i stykker eller er Affaldsforbrænding blevet umoderne. Er det med brændbart, sendes det typisk i energigenvinding Danmark til forbrænding, men situationen kan være meget forskellig fra land til land. Transport af Transport regnes enten med i de bomuld, garner, enkelte faser eller tages med metervare, særskilt. Transport indgår inden materialer, for og imellem de forskellige emballage, færdige T-shirts og transport andre livscyklusfaser. af affald. 13

Hvorfor LCA? 1. Udvikling af mere miljøvenlige produkter 2. Sammenligne alternativer 14

Hvorfor LCA? 1. Udvikling af mere miljøvenlige produkter 2. Sammenligne alternativer 14

Kilde: LCA-Center. dk 15

Kilde: LCA-Center. dk 15

Hvordan så? • Meget besværlig, - man skal i princippet også medtage energien og

Hvordan så? • Meget besværlig, - man skal i princippet også medtage energien og råstoffer til at producere boremaskinen til de huller, der måtte være i et produkt. • Umuligt, derfor bruges Forenklede metoder: 16

Metoder • UMIP Udvikling af Miljøvenlige Produkter Metode udviklet af DTU, Miljøstyrelsen og DI

Metoder • UMIP Udvikling af Miljøvenlige Produkter Metode udviklet af DTU, Miljøstyrelsen og DI • MEKA, Forenklet metode baseret på UMIP • Andre f. eks. LCA-Calculator ( trial ) • Forskellige regneark 17

 • MEKA, • Materialer, Energi, Kemikalier, Andet. • Om Meka princippet se: •

• MEKA, • Materialer, Energi, Kemikalier, Andet. • Om Meka princippet se: • Materialefase Produktionsfase Brugsfase Bortskaffelsesfase Transportfase 18

 • Udpegning af et produkt. • Udarbejdelse af lister over materialer og stoffer.

• Udpegning af et produkt. • Udarbejdelse af lister over materialer og stoffer. • Udarbejdelse af flowdiagrammer/procestræ. • Materialefase • Produktionsfase • Brugsfase • Bortskaffelsesfase • Transportfase • Kvantificering af input/output strømme. • Udfyldelse af MEKA-skema. 19

Eksempel på et MEKA-skema 20

Eksempel på et MEKA-skema 20

Engangsartikler til fødevarer Materiale-fase Produktionsfase Brugs-fase Bortskaffelsesfase Transport-fase Materialer Afgrøder til bioplast Træ til

Engangsartikler til fødevarer Materiale-fase Produktionsfase Brugs-fase Bortskaffelsesfase Transport-fase Materialer Afgrøder til bioplast Træ til papirmasse Belægninger tilsætninger Produktion af kompost Recirkulering af plast (fx. PE) Energi til dyrkningfasen Energi til produktion af polymer/plastgranulat og papir/ karton/masse. Energi til formning af engangsartikel Kemi-kalier Kunstgødning sprøjtemidler Kemikalier til produktionsprosesserne Forbrænding både energi forbrug samt varme og el produktion Kompostering: Energiforbrug samt evne til at kompostere Methan produktion ved deponi Andet Brug af fødevarer til nonfood produkter. GMO råvarer Stort for-brug da Vejledning til det er et engangs forbruger om -produkt korrekt affaldshåndterin g Transport af afgrøder og træ. Transport af plast-granulat og papirmasse. Transport til forbrugeren Emissioner fra transport 21

En livscyklusvurdering gennemføres i en række trin: 1. Målsætning 2. Afgrænsning 3. Opgørelse 4.

En livscyklusvurdering gennemføres i en række trin: 1. Målsætning 2. Afgrænsning 3. Opgørelse 4. Vurdering 22

Målsætning • Hvad skal miljøvurderingen bruges til? • Hvilke beslutninger skal understøttes ? (

Målsætning • Hvad skal miljøvurderingen bruges til? • Hvilke beslutninger skal understøttes ? ( er det for at vælge mellem produkter, for at kunne reklamere med grøn profil eller ? ) 23

Afgrænsning • Produktet. Ydelsen. Den funktionelle enhed • Livsforløbet. Hvor stor del af livsforløb

Afgrænsning • Produktet. Ydelsen. Den funktionelle enhed • Livsforløbet. Hvor stor del af livsforløb medtages? • Vurderingsparametre Hvilke miljøpåvirkninger medtages? 24

Den funktionelle enhed • Ydelsen defineres • Kvantitativt; Størrelse og varighed • Kvalitativt; Bruger-krav/ønsker

Den funktionelle enhed • Ydelsen defineres • Kvantitativt; Størrelse og varighed • Kvalitativt; Bruger-krav/ønsker 25

Kilde: http: //www. lcafood. dk/LCA_dansk. htm#gennemgang 26

Kilde: http: //www. lcafood. dk/LCA_dansk. htm#gennemgang 26

Funktionel enhed: • Når man arbejder med LCA eller livscyklustankegangen, relaterer man miljøbelastningen til

Funktionel enhed: • Når man arbejder med LCA eller livscyklustankegangen, relaterer man miljøbelastningen til en funktionel enhed. En funktionel enhed fortæller noget om, hvad det er for en funktion, man skal have udført. • F. eks. kan et krus' funktion være at fungere som beholder for 2 dl varm kaffe tre gange om dagen. • På den måde kan man sammenligne forskellige produkter, der kan opfylde den samme funktion. • Kigger man på den funktionelle enhed "at være beholder til varme drikke 3 gange om dagen i et år" kan man f. eks. sammenligne følgende alternativer, der opfylder funktionen. 27

 • 1095 plastikkrus • 1095 flamingokrus • 1/4 keramikkrus + varmt vand og

• 1095 plastikkrus • 1095 flamingokrus • 1/4 keramikkrus + varmt vand og opvaskemiddel • 1/2 porcelænskop og -underkop + opvaskemaskine, opvaskemiddel, afspændingsmiddel, vand, salt og elektricitet • Eksemplet er hentet fra en UMIP-lærebog. 28

Vurderingsparametre UMIP • Ressourceforbrug • Miljøeffekter • Drivhuseffekt • Ozonnedbrydning • Forsuring • Næringssaltbelastning

Vurderingsparametre UMIP • Ressourceforbrug • Miljøeffekter • Drivhuseffekt • Ozonnedbrydning • Forsuring • Næringssaltbelastning • Fotokemisk ozondannelse • Human toksicitet • Økotoksicitet • Affald • Arbejdsmiljø 29

Globale effekter Regionale effekter Lokale effekter Tab af ressourcer Drivhuseffekten Nedbrydning af ozon-”laget Forsuring

Globale effekter Regionale effekter Lokale effekter Tab af ressourcer Drivhuseffekten Nedbrydning af ozon-”laget Forsuring Iltsvind Fotosmog Human Forgiftning, Økotoksicitet Affald Arbejdsmiljø Næringssaltebelastning 30

Opgørelse Input output Emissioner til Luft, vand, jord Materialer Energi Proces Affald Arbejdsmiljø 31

Opgørelse Input output Emissioner til Luft, vand, jord Materialer Energi Proces Affald Arbejdsmiljø 31

Vurdering Tolkning af data fra opgørelsen I. Karakterisering af udvekslingers bidrag til miljøeffekter II.

Vurdering Tolkning af data fra opgørelsen I. Karakterisering af udvekslingers bidrag til miljøeffekter II. Normalisering, dvs. relateres til baggrundsbelastning III. Vægtning i forhold til alvorlighed 32

I. Karakterisering • Beregning af miljøeffektpotentialer (MP): MP (j) = Σ [Qi x EF(j)i]

I. Karakterisering • Beregning af miljøeffektpotentialer (MP): MP (j) = Σ [Qi x EF(j)i] J er drivhuseffekten, forsuring osv. • Qi er kg af det enkelte stof i. • EF(j)i er effektfaktor for miljøeffekten for det enkelte stof i produktet En række effektfaktorer ses i UMIP-bøger Eks. 33

Eksempel: drivhuseffekt • Fra X udledes: • 0, 1 kg CH 4 og 1

Eksempel: drivhuseffekt • Fra X udledes: • 0, 1 kg CH 4 og 1 kg CO 2 pr år • EF(de) = GWP • For CH 4 = 25 kg- CO 2 ækv. /kg • MP (de) = 0, 1 × 25 kg + 1 × 1 kg = 3, 5 kg CO 2 -ækvivalenter = X´s bidrag til drivhuseffekten pr. år 34

II. Normalisering • Normaliseringsreferencer = baggrundsbelastningen pr. år pr. person i området. • eks.

II. Normalisering • Normaliseringsreferencer = baggrundsbelastningen pr. år pr. person i området. • eks. i 1990 blev udledt drivhusgasser ~ 8. 700 kg CO 2 -ækv pr. person i verden X; NMP(de) = 3, 5 kg CO 2 -ækv pr. År 8700 kg CO 2 ækv pr. person pr. år = 0, 40 x 10 -3 PE = 0, 40 m. PE (PE = personækvivalent = brøkdele af samlede belastning) 35

III. Vægtning VMP = NMP x VF Miljøeffekterne vægtes i forhold til politiske reduktionsmål.

III. Vægtning VMP = NMP x VF Miljøeffekterne vægtes i forhold til politiske reduktionsmål. Vægtningsfaktoren: VF= Effektpotentiale for aktuelle udledning i 1990 Effektpotentiale for målsatte udledning i 2000 Enhed PEM, ”M” viser at det er vægtet ift mål 36

Vægtning, forts. Ressourceforbrug vægtes i forhold til ressouceknaphed. VF = 1/FH eks. FH olie(1990)

Vægtning, forts. Ressourceforbrug vægtes i forhold til ressouceknaphed. VF = 1/FH eks. FH olie(1990) = 43 år VF = 0, 023 år-1 (Enhed PR, person reserver, altså andele af verdens kendte reserver pr. Person og efterkommere) 37

Eks: Miljøvurdering af en pumpe Grundfos A/S 1995 38

Eks: Miljøvurdering af en pumpe Grundfos A/S 1995 38

39

39

40

40

41

41

42

42

43

43

Forbedringspotentialer for pumpen, f. eks. • El-forbrug i brugsfasen • reducere forbrug af giver

Forbedringspotentialer for pumpen, f. eks. • El-forbrug i brugsfasen • reducere forbrug af giver det væsentligste sparsomme ressourcer bidrag kobber, nikkel * Elektronisk styring indført => betydelig energi besparelse * Optimere konstruktion mhb demontage => større genanvendelses grad 44

Referencer/links • Henrik Wenzel, Michael Hauschild, Elisabeth Rasmussen. : Miljøvurdering af produkter. Miljøstyrelsen, Danmarks

Referencer/links • Henrik Wenzel, Michael Hauschild, Elisabeth Rasmussen. : Miljøvurdering af produkter. Miljøstyrelsen, Danmarks Tekniske Universitet og Dansk Industri. 1996. • Henrik Wenzel (redaktør). : Miljøvurdering i produktudviklingen – 5 eksempler. Miljøstyrelsen, Danmarks Tekniske Universitet og Dansk Industri. 1996. • www. iot. dkva • www. mst. dk • www. lca-center. dk 45

Extraction Process Transport Use Transport Manufacturing Process Extraction Process Transport Waste Treatment Process 46

Extraction Process Transport Use Transport Manufacturing Process Extraction Process Transport Waste Treatment Process 46

 • Link: • Håndbog i miljøvurdering af produkter • M mf. 47

• Link: • Håndbog i miljøvurdering af produkter • M mf. 47