Livet dden og forsynet Hva er livet De

Livet, døden og forsynet

Hva er livet? • De jordiske mennesker har i almindelighed den opfattelse, at de lever og oplever livet i en fysisk verden, fordi de identificerer sig selv med den fysiske organisme og mener, at det, de oplever, også er noget fysisk. • De har ingen følelse av at de har noe «jeg» , på tross av at dette ligger implisitt i vår språklige form. Livet sitter i hjernen eller vi er vår hjerne tror de. • Fra vi våkner om morgenen til vi faller i søvn om kvelden, kan vi ikke unngå å oppleve og skape. Selv om man er syk og ligger i sengen, strømmer det opplevelser gjennom hjernen, og vi danner oss tanker og forestillinger, som vi i større eller mindre grad overfører til skapelse i fysisk grad. • Og hjernen er et fantastisk instrument med milliarder av hjerneceller (nevroner) og koplinger (synapser). Det sies at den gjennomfører milliarder av aktiviteter pr. sek.

Vår hjerne.

Hjernegalaksen Det går ligesom hen over hovedet på menneskene, at de inde i seg selv har et helt univers, som de er herre over. Der er store verdensområder, en hel masse mælkevej systemer, som de i kraft af deres uvidenhed ødelægger ved deres fejlaktige tankegang. En av disse systemer er hjerne galaksen.

Gud • Det treenige prinsipp eksisterer bak hele universet som et levende vesen, likesom det eksisterer bak hvert enkelt levende vesen i universet Jeget Skapeevnen Det skapte

Et samvær med Gud. • Alt er altså bevegelse eller energi, den indre energi eller den ytre energi, Guddommens energi. • Den ytre energi eller den fysiske verden er kombinerede bevægelsesarter, som vi oplever som det, vi kalder "himlen", "jorden", "et træ", "en stjerne" osv. Vor oplevelse er alt sammen "billeder", som de specielle energikombinationer i den ydre verden gennem vore fysiske sanser projicerer ind i vor bevidsthed eller indre verden. Vor oplevelse er en verden af billeder, tankebilleder, det er en åndelig verden, og det jordiske menneske er et åndeligt væsen, selvom det måske i øjeblikket tror, at det blot er fysisk. • Livet er derved i sin grunnanalyse å uttrykke som en korrespondanse mellom det levende væsen og Gud. • Alt som skjer i livet blir identisk med Guddommens eget personlige språk. • Livet er derved i sin grunnanalyse å uttrykke som en korrespondanse mellom det levende væsen og Gud. Et samvær med Gud.

En opplevelse av motsetninger. Den mest gennemgribende faktor i jordmenneskenes daglige liv er deres arbejde eller beskæftigelse, hvorigennem de udfolder hovedparten af deres energi. Energiudfoldelse er det samme som "bevægelse" og udgør kontrasten til begrebet "stilhed". Disse to foreteelser, stilhed og bevægelse, udgør tilsammen den enhed, vi kalder livet eller den evige tilværelse. Nogle vil måske mene, at stilhed udelukker bevægelse, og at bevægelse gør det umuligt for stilheden at eksistere, men det er kun tilsyneladende. De kan kun opleves på grund af hinandens eksistens, og al livsoplevelse er dybest set oplevelse af grader af henholdsvis stilhed og bevægelse.

Menneskene inkarnerer i den fysiske verden for å lære å tenke • Når menneskene begynder at forstå, at deres liv i den fysiske verden er et liv i en materialiseret tankeverden, vil deres indstilling til åndelige problemer lidt efter lidt kunne ændres, og dermed også deres indstilling til den såkaldte død. Men mennesker er endnu så vant til, at tanker ikke betyder noget, "tanker er toldfri", siger man, og så er sandheden dog den, at menneskene både ved forvandlingsprocessen fra den åndelige til den fysiske verden, altså fødselen eller inkarnationen, og ved forvandlingen fra den fysiske til den åndelige verden, den såkaldte død, må "betale told" af deres tanker, idet deres skæbnedannelse både i den fysiske og den åndelige verden er afhængig af deres måde at tænke på. Menneskene inkarnerer her i den fysiske verden for at lære at tænke logisk, dvs at tænke i overensstemmelse med livets love. Der hvor menneskene ikke gør det, tænker de forkert, og i den fysiske verden "gør det ondt" at tænke forkert.

Hjernegalaksen Det går ligesom hen over hovedet på menneskene, at de inde i seg selv har et helt univers, som de er herre over. Der er store verdensområder, en hel masse mælkevej systemer, som de i kraft af deres uvidenhed ødelægger ved deres fejlaktige tankegang. En av disse systemer er hjerne galaksen.

Vår bevissthet er en kraft. • Den kosmiske forsker forstår, at hans organisme er et univers, der fuldstændigt gennemtrænges af hans ånd, hvilket vil sige af hans bevidsthet og tankekraft. Han erkender, at hans organisme er partikler og tomrum, og at disse partikler danner galaksesystemer, som han fra sit mellemkosmiske syn ser som organer. En partikkelgruppe danner hans hjerte, en anden hans lungesystem osv. og hvert organ er et system i samarbejde og vekselvirkning med de andre systemer i den helhed, som er organismens univers. Alle galaksesystemerne styres og ledes av vor bevidsthed, dels automatisk og dels viljemæssigt. Partiklerne styres fra tomrummet , som gennemstrømmes af vår ånd og tankekraft, en strålekraft, der igjen styres af vore ønsker og begær.

Den beste underviser • Til å begynne med kan menneskene ikke forstå denne strålekraft. Det må ha noen til å undervise seg, til å få det til å forstå den. Den største underviser er Guddommen selv. Man må lære å se virkningene av sine handlinger, av vrede, hat og baktalelse, av irritasjon og pessimisme, så vel som man også lærer å kjenne virkningene av kjærlighet til sin neste, av medfølelse, toleranse og godt humør. Et bedre undervisningssted eller laboratorium enn livet på jorden, finnes ikke for det jordiske menneske. Her er alt arbeidmateriale til stede. Kosmos 1 - 2018

• Guds ånd • Men menneskene vokser etter hvert frem til, med deres kosmiske indsikt at kunne se livet i de elektriske kræfter mellem atomet og elektronerne; det er bevidsthetskraft ligesom mellem solen og planeterne. Således er verdensaltet altså besjælet, og derfor er det rigtigt, når der i Bibelen står, at Guds ånd svævede over vandene. • Guds ånd er jo Guds bevidsthed, der svævede over vandene, og vandene er jo udtryk for partiklerne, solene og melkeveiene. • På samme måde svæver vor ånd eller bevidsthed i tomrummet mellom atomerne i vor organisme.

Guds ånd over vandene

En dag er i Guds øyne som tusen år • «En dag er i Guds øyne som 1000 år. » • Dommedagen er ikke en vanlig dag, men en epoke som alltid vil måtte gjennomleves i ethvert dyrerike. I vår kultur begynte den med første verdenskrig i 1914, fortsatte med andre verdenskrig i 1940 og vil avsluttes med tredje verdenskrig som vil komme rundt årtusenskiftet, riktignok i to pulser eller støt, med en pause mellom, med rom for humanitetsutfoldelse og oppbygging av nye systemer. Dette vil bestå av kriger, naturkatastrofer og epidemier. Dette ragnarokket vil være avsluttet rundt 2050, hvoretter oppbygningen av Det fullkomne menneskerike kan begynne.

Livskraften og dødskraften • Livskraften er i alle væseners fysiske krop fra fødselsøjeblikket til dødsøjeblikket. I fostertilstanden og igennem barneårene, indtil væsenet selv bevidst overtager føringen, er væsenet ført ved instinkt, hvilket igen vil sige: ført ved naturens egen logiske binding af kræfterne. Og så længe er alt godt. Men der hvor væsenet selv har overtaget føringen med hensyn til, hvad det skal spise, hvordan det vil leve, hvordan det vil være over for andre væsener, mennesker, dyr og planter, der har det selv fået overdraget at binde kræfterne til fordel for en normal levevis og tilværelse. • Og der hvor livskraften således undslipper den logiske binding, der bliver den til dødskraft. Og vi ser, at millioner dræbes af deres egen livskraft, fordi den er blevet til dødskraft. En masse mennesker går i dag rundt og lider under, at en stor del af livskraften er blevet til dødskraft, og kun en lille del af den er blevet bevaret som livskraft.

Hva er døden? • Mennesket ser i dag døden som tilintetgjørelse av noe levende. Denne innstilling ligger til grunn for det vi kaller dødsfrykt. Så lenge mennesket tror på døden vil det være umulig for det å få noen som helst mening i tilværelsen. • Og døden er ikke bare en prosess som skal komme en gang. Den er allerede tilstede i Deres indre. De begynte å dø allerede den gangen De ble født. Hvor er den spede barnekropp hen, som De kom til verden i. Det gamle menneske har faktisk allerede opplevd reinkarnasjonen eller gjenfødelse adskillelige ganger innen det skal dø. • Døden er den kontrast som nødvendigvis må oppleves for at man i det hele tatt skal kunne oppleve tilværelsen som uendelig eller som identisk med det evige liv. Det er således i kraft av døden at livet kan oppleves. • Hvis døden var livets totale avslutning, var der absolutt ingen som helst mening eller logikk i at noe vesen skulle ha et sådant enkelt fysisk liv. Alt måtte være kaos og urettferdighet.

Fremtidig utvikling • Årmillioner har ført de jordiske mennesker frem til deres nuværende utvikling, og om blot 3000 år eller der omkring, vil der her på jorden være et samfunn av høyt utviklede vesener, som er nådd så langt i frihet og frigjorthet av materien, at de er i stand til å materialisere og dematerialisere fysiske legemer, så de ikke mere skal inkarnere og diskarnere på den litt besværlige måte, vi kaller fødsel og død. • Det er tåpelig å tro at utviklingen stanser på et så primitivt trinn, som jordmenneskene ennå representerer. Tilværelsen vil bli bedre og bedre. Energiene vil en gang komme i likevekt, og det vil bety, at den evige fred er en kjennsgjerning. Alle åndelige krefter søker mot denne likevekt og harmoni, akkurat som alle vannløp, store og små, søker ut mot likevekten i det store hav. Den politiske kamp er også energienes løp mot likevekt, og de høstede erfaringer, vil bringe den harmoni, som er friheten og freden.

Utvikling og likevekt • Det er tåpelig å være indignert på et eller annet menneske, fordi det har en annen innstilling til tingene, enn man selv har. Hvert væsen står hele tiden på toppen av sin egen utvikling og danner ut fra det sin mening om livet. Livet er det mest fullkomne det kan være i øyeblikket, det er ikke som det skal bli i morgen, eller i kommende år, århundreder eller årtusener. «Der skal oppstå en ny himmel og en ny jord» som det står skrevet, dvs en ny bevissthetsinnstilling, hvor livet og dets mening ikke mere er et mysterium, og en ny form for økonomi og administrasjon i verden, så alle vesener får det nødvendige til livets behov uten at skulle slite for det gjennom et arbeide som ikke har deres interesse. De skal derimot arbeide med det de har lyst til, hvor deres evner fritt kan komme til utfoldelse og til gavn og glede for helheten. Alle mennesker vil gjennom kosmisk klarsyn få innsikt i livslovene og få frihet til å oppleve livet langt rikere og skjønnere enn nu.

Forsynet • Til løsningen av de store livsproblemer hører også dette, at mennesket får en forståelse av, at der eksisterer et forsyn. • I menneskenes instinkt epoke eller deres naturmennesketilstand tvilte de ikke på, at det eksisterte et forsyn, en guddom eller flere guddommer bak ved hele den fysiske verden, bak dens elementer, bevegelser og skapeprosesser, men i vår høyt utviklede materialistiske epoke, er oppfattelsen av et forsyn nesten gått tapt. • Selve oppfattelsen av at det skulle eksistere høyere utviklede vesener enn menneskene, betraktes av mange som umåtelig naivt, som noe, intelligente mennesker virkelig ikke kan være bekjent av å ta alvorlig. • Men her sier Martinus at det er klart for enhver at menneskene lever i det mest elendige samvær med, ja likefrem sykelige samvær, med andre levende vesener. Deres væremåte er sågar tåpelig.

Mennesket som forsyn • Som selve den samlende og styrende faktor i vår egen organisme må vi karakteriseres som en slags forsyn for alle de levende vesener, som befinner seg i det univers, som organismen utgjør. • Hver eneste mikropartikkel i vår organisme er plassert i et livsrom, som er underkastet vår kontroll, og vi kan ikke unndra oss denne kontroll, uten at det går ut over organismen som redskap for vår manifestasjon. • Det betyr noe at man får den rette føde , den tilstrekkelige hvile og avslapping, den nødvendige mosjon, og hva der ellers er gavnlig for selve den fysiske kropp. • Men det betyr minst likeså mye, at man er i stand til å overvinne de tanker og følelser, som kan virke direkte destruktivt, ikke alene i nervesystemet, men gjennom nervesystemet også i vidt forskjellige områder eller livsrom i organismen.

Menneskets tanker. • Mennesket kan jo bli fysisk syk av å ha negative tanker. Disse elektriske krefter kan direkte skape kortslutninger og dermed hele naturkatastrofer i legemets mikroverden. Er menneskene sure, irritable, bitre eller hatefulle, er det således ikke bare deres medvesener i mellomkosmos, altså andre mennesker og dyr det går ut over, men også i deres egen organisme skaper de uvær, stormer og fryktelige orkaner, hvis virkninger er drap og lemlestelse, sorg og lidelse for tusener av levende vesener, som selv om de er mikroskopiske i forhold til vår størrelse, likevel i deres mentale perspektiv kan lide like mye som vi kan, sett i vårt perspektiv. Men når våre mikroindivider således er underkastet et forsyn, hva så med oss selv? • Sett i et kosmisk perspektiv er vi mikrovesener i jordklodevesenets organisme. Våre behags- eller ubehagsfornemmelser, ja selv det minste bedrøvelsens sukk, er ikke noe som går upåaktet hen i verdensaltet. Det er en livsbetingelse for jordklodevesenet å hjelpe sine mikrovesener, vi er under dets beskyttelse og kontroll, likesom våre mikrovesener er under vår beskyttelse og kontroll.

Verdensgjenløsningen og forsynet • For mange mennesker er verdensgenløsningen og verdensgjenløserne et mysterium. Vi skal her trekke sløret tilside og avsløre verdensgenløsningen og dens utøvere som identiske med et kosmisk organisk forsyn, som hinsides den fysiske verden overvåker, styrer og leder vesernes forvandling fra dyr til menneske. Likeså så lenge jordens menneskehet har eksistert har dens mentalitet og væremåte vært ført og formet av dette i form av verdensgenløsningens åpenbarede forsyn. Dette forsyn opprettholdes og bæres av en kraft, som strømmer inn i vårt mellomkosmos utenfra. Det har således ikke sin rot eller sitt virkelige opphav innenfor vårt mellomkosmos. Dens opphav kan derfor ikke være noe jordisk menneske eller noen som helst annet væsen inden for nevnte mellomkosmiske fysiske og åndelig verden. Kraften bak dette forsyn eller verdensgenlølsningen virker som kosmiske eller åndelige impulser, som i makrokosmiske formater gjennomstrømmer menneskeheten.

Jordens vekselvirkning med andre kloder Men da jorden er i færd med at opleve den store fødsel, vil den blive bolig eller makrokosmos for færdige mennesker, når denne fødsel er til ende, dvs. om ca. tre tusinde år. De næste åndelige sfærer: visdomsriget og den guddommelige verden, er heller ikke færdige verdener i jordens åndelige legeme. De kan jo kun blive færdige verdener, alt efter som makrovæsenet, altså jordkloden, får sin kærlighedsevne, sin intelligens og intuition færdigudviklet. Indtil da kan de kun udgøre latente foreteelser. Men de bevirker dog, at jorden kan modtage intellektuelle og intuitive impulser fra sine højere udviklede klodemedvæsener, og det er på dette princip, at hele verdensgenløsningen er baseret. Ind i disse endnu ufærdige åndelige riger: menneskeriget, visdomsriget og den guddommelige verden i jordklodevæsenet, er der til en vis grad mulighed for, at henholdsvis færdige mennesker, færdige visdomsvæsener og færdige intuitionsvæsener fra jordklodevæsenets højere udviklede klodemedvæseners åndelige organismer kan inkarnere

Det hvite broderskap det kosmiske samfunn Disse væsener fra højere verdener inkarnerer dog kun undtagelsesvis i fysisk materie og forbliver derfor i jordens åndelige sfærer eller riger, som de midlertidigt er overført til. . Disse fra en højere åndelig verden til jordmenneskehedens åndelige verden overførte kosmisk bevidste eller færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse danner her et permanent kosmisk samfund. Dette danner det højeste organ for direkte bevidsthedsmæssig vekselvirkning mellem Gud og jordens menneskehed. Det er dette organ, der leder verdensgenløsningen. Det er dette organ, der styrer og leder hele menneskehedens religiøse liv. Det står bag ved alle sekter og samfund. Det står bag ved al kulturskabelse, kunst og videnskab. Det står bag både lyset og mørket og leder hver ting efter dens guddommelige bestemmelse. Det står bag den nuværende kulturændring og den begyndende ny verdensgenløsningsepoke. Det er Guds altoverstrålende åbenbaring som et alvist, almægtigt og alkærligt Forsyn

Forsynet flytter på mennesker • I kærlighedsriket (den åndelige verden) er der uferdige væsen, som er døde fra det fysiske plan, og som har en større eller mindre grad av human evne, men der er også færdigutviklede væsener, der er hjemmehørende i i det riktige menneskerige. Disse væsener er med til meget større oppgaver de er f. eks. med til at regulere de steder, hvor atombomberne skal falde, når krigen kommer. De har evne til at se, hvor krigen kommer til at udløse sig, hvilken dato, hvilket år osv. De kan se, hvilke mennesker der ikke skal rammes, og hvilke mennesker der skal rammes. Disse væsener har til opgave at flytte om på mennesker, således at det område, hvor ulykken og lidelserne skal komme til at foregå, kun bliver befolket af de væsener, som har disse virkninger til gode, og som skal opleve den skæbne, det er at komme ind i krigens rædsler, mens andre fra samme område bliver ført videre ut til egne, hvor de ikke kan rammes, hvor de bliver beskyttet. (DEV 6, 91. 7)

Den evige, kosmiske organiske forbindelse mellem Gud og gudesøn 1

Jordklodens tankeprosess Martinus sier at naturkatastrofer er solsystemets og jordklodens tankeprosesser. «Men det, der er jordskælv og oversvømmelser for os, er således ikke andet end nervereaktioner for jorden» (Foredrag 26. 01. 1956) «Disse uroligheder, der i form av elektriske og magnetiske stormer fra solen kan registreres på jorden, er i virkeligheden uttrykk for tankekraft. Den vulkanske uro kommer ofte fra elektriske udladninger, der er udtryk for makrokosmiske tankekræfter» (Foredrag 01. 12. 1955) Magnetiske stormer på solen virker også inn på jordens åndelige struktur, som nettopp er av elektrisk magnetisk struktur. Det kan ikke skje noe på solen, som ikke har innflytelse på planetene. «Jorden er ganske vist inde i en mørkets krise, men denne krise er ikke en unormal tilstand. Det er medregnet i Guddommens skabeplan at lade menneskene opleve virkningerne af deres fejlaktige handlinger. Men denne mørketilstand er jo netop fødselsveerne til en ny verdensepoke, som allerede på mange felter har taget sin begyndelse. (Kosmos ne. 01/1997)

Jordklodens religiøse krise • Jordklodevesenet er for tiden inne i en veldig religiøs opplevelse. Den er i ferd med å oppleve «den store fødsel» , og forut for denne opplevelse går der en religiøs krise, som legger et enormt press på dens organisme. Dette press er det som menneskeheten opplever som krig og lemlestelse. Denne tilstand virker så stor og uoverskuelig for oss, fordi vi er mikrovesener i jordklodens organisme. • Jordklodevesenet gjennomrystes av feber og må derfor etter hvert mobilisere all sin følelsesenergi for å binde den oppblussende tyngdeenergi, som gir feber. Kosmos 2013/9

Den mørke skytsengel • Den mørke skytsengel må inkarnere i materien likesom alle andre levende vesener. Denne skytsengels mikrovæsen er de levende fysiske vesener, som kan besjeles av deres ånd. Primært er dette alle de vesener der forekommer under begrepet dyr. Dyrene er besjelet med den mørke skytsengels bevissthet, og utgjør altså denne engels fysiske legeme. Da den også går et godt stykke inn i jordemenneskets sfære og finner redskaper og talentkjerner for mørkets manifestasjoner i jordemenneskets psyke, er de også i tilsvarende grad mikrovæsener i den mørke skytsengels bevissthet eller psyke. Mens den mørke skytsengels inkarnasjon begynner i den kjøttetende plante og deretter fortsetter i dyr og jordemennesker, i hvilke den vil dø, begynner den lyse skytsengels fødsel i de jordemennesker som begynner å bli humane og nestekjærlige. Den lyse skytsengels domene er utgjørende alt som kommer inn under kulturskapelse, under avskaffelse av krig, altså all befordring av humanitet og nestekjærlighet. Denne ånd er inkarnert i alle de vesener, som mer eller mindre gjør seg til redskaper for lyset og kjærlighetens manifestasjoner.

Den lyse skytsengel • Den lyse skytsengels fødsel begynner i de jordemennesker som begynner å bli humane og nestekjærlige. Den lyse skytsengels domene er utgjørende alt som kommer inn under kulturskapelse, under avskaffelse av krig, altså all befordring av humanitet og nestekjærlighet. Denne ånd er inkarnert i alle de vesener, som mer eller mindre gjør seg til redskaper for lyset og kjærlighetens manifestasjoner. • Det er fra denne skytsengels domene , at verdensgjenløserne utgår, likesom de mørke verdensgjenløserne utgår fra mørkets skytsengel.

Vi berører hele verden • Jeg kan ikke gjøre noe uten at det kommer til å ramme oss alle sammen. Hva jeg gjør kommer til å berøre hele verden. Så umåtelig er vi knyttet sammen, så umåtelig avhengige av hverandre er vi, at vi ikke kan røre oss, uten at det kommer til å innvirke på våre medvæsener. • Hvert sukk som utgår fra oss, vibrerer i verdensaltets fjerneste egne. Gjennom det kosmiske klarsyn er man i stand til å få den innstilling, gjennom hvilken man ser den veldige enhet, vi utgjør. Men den riktige innstilling har man først, når man er kommet dit at et hvert inngrep i våre medveseners kjøtt og blod, fornemmes som et inngrep i vårt eget kjøtt og blod. • Dine medvesener og alle dine omgivelser er det sanne bilde av Guddommen. Vi må lære å forstå at alt hva som rammer oss, alt hva som hender oss, alt hva som blir sagt til oss og om oss, alt hva vi opplever som lidelser eller som velvære, at alt dette uttrykker en samlet korrespondanse mellom deg og Guddommen. Kosmos 2013/9

Jordklodens religiøse krise • Jordklodevesenet er for tiden inne i en veldig religiøs opplevelse. Den er i ferd med å oppleve «den store fødsel» , og forut for denne opplevelse går der en religiøs krise, som legger et enormt press på dens organisme. Dette press er det som menneskeheten opplever som krig og lemlestelse. Denne tilstand virker så stor og uoverskuelig for oss, fordi vi er mikrovesener i jordklodens organisme. • Jordklodevesenet gjennomrystes av feber og må derfor etter hvert mobilisere all sin følelsesenergi for å binde den oppblussende tyngdeenergi, som gir feber. Kosmos 2013/9

Det enkelte menneskes innsats i verdensutviklingen • • Der er mange, der nok har en vis tro på, at det kan blive bedre for menneskene engang i fremtiden, men der er så lang tid til, synes de, og kender de ikke reinkarnationen, tror de ikke, de selv skal opleve det. Men det er Dem selv, der har været plante, dyr og primitivt menneske, det er Dem, der skal være med til at forvandle jorden til et menneskerige, og det behøver ikke at vare 3000 år for Dem. Den hellige ånd kan komme som en tyv om natten, ingen kender dagen eller timen. Mit arbejde fremskynder denne udvikling. De skal gennem mine analyser lære at forstå, hvad der kan betale sig rent menneskeligt set. Den rette forståelse og sympatiske indstilling overfor omgivelserne vil fuldstændig ændre menneskets tilværelse. Men alt er afhængigt af menneskets daglige væremåde. Det er de menneskers opgave, der er interesseret i disse ting, at fremskynde væksten af det gode her på jorden. Menneskelig frihed er frihed til at vise en kærlig indstilling til alt og alle uanset hvad man møder fra andre. Det er det eneste, der frigør mennesket fra dyrerigets jungle, og det er den kraft, der skaber freden først i menneskesindet og så her på jorden. Det er målet for mit arbejde at inspirere mennesker til at lyse som sole, udstråle guddommelig kærlighed til deres medvæsener, og universets skabende kræfter, den hellige ånd eller Guds bevidsthed står hjælpende bag Dem, når De indstiller Deres bevidsthed på næstekærlighedens bølgelængde.

Skandinavia det beste sted Nu har verden altså fået disse betingelser, og tilbage er der kun denne krigstilstand eller dommedag, som er bebudet i Johannes Åbenbaring og ad andre veje. Men vi kan altså være lykkelige over, at en hel masse er overstået. Hele Hitlerismen, verdenskrigene og de krigsflammer, der like siden har været over jorden, har tæret på det, men der er altså noget tilbake endnu. Det kommer ikke til at foregå her, det kommer til at foregå i en anden del av verden, i de mere sydlige lande, ned ved Arabien og dernede. Men en krig vil selvfølgelig sætte sitt merke alle vegne, selvfølgelig bliver der restriksjoner og efterdønninger osv. , det kan man ikke slippe fri for. Men vi bor altså på det bedste sted, når vi bor her i Skandinavien, på den nordlige halvkule. Det er det bedste sted. (Kosmos nr. 7, 2009. )

Den hellige ånd • Men "Den hellige ånd" stråler i dag med fornyet kraft ind over verden. Nævnte ånd er jo ikke en person, men er den lysende kosmiske materie, der er det eneste, der kan være materiale for skabelsen af de tanker i hjerne og bevidsthed, der er den højeste viden om Gud, om verdensaltets natur og livets højeste love. Denne materie lyser i dag i form af en kosmisk energibølge fra vort mælkevejssystems centrum direkte ind over de skandinaviske lande. Og det er denne, der f. eks. betinger, at jeg kan manifestere den højeste kosmiske viden. Min bevidsthed har nået et stadium, hvor den er udviklet til at kunne modtage og opleve og tilbagemanifestere "den hellige ånd". Og de væsener, der i dag er udviklet til at have interesse af denne den højeste oplysning, udgør tilsammen "de kommende slægter", som Kristus har bebudet skulle få tilsendt den førnævnte "talsmand", som disse "kommende slægter" skulle kunne forstå.

Tilfeldighetenes spill • De kosmiske analyser viser, at ikke noe vesen kan gjøre urett og ingen kan lide urett. Men det krever selvfølgelig et visst innblikk og overblikk for å forstå dette. • Men her vil f. eks. forståelsen av Det treenige prinsipp og forståelsen av Reinkarnasjonsprinsippet og Karmaloven, gi et slikt overblikk og en forståelse, av de sammenhenger som finnes. Det hele er logikk, og planmessighet, ja faktisk matematikk.

Det faste punkt og bevegelsen • Det levende vesen ville uten tidsopplevelse kun eksistere i et evig «nu» uten kontraster, opplevelse eller skapelse. Hvis der ikke var tid, kunne man jo heller ikke sanse tid, og der ville ikke være noe som het «før» eller «etter» , ingen skjelneevne, intet perspektiv. Når «nu’et» ikke kunne gå over i en «fortid» , ville der heller ikke være noen «fremtid» , og en tilstand uten fortid og fremtid, er totalt uten fysisk og åndelig markering, hvilket vil si, at den slett ikke er manifestert, er uten noen forbindelse med noen opplevelsesevne og livsytring og er derfor ikke virkelig levende. Men vi ER levende, vi har en fortid og går gjennom nu’et en fremtid i møte. Det vi kaller nu’et, er i virkeligheten opplevelsen av vår jeg bevissthet, vårt faste punkt. Det er selve evigheten. • Gjennom opplevelsen av bevegelsers forhold til andre bevegelser opplever det levende vesen ikke bare bevegelsene, men også, uten å tenke på det, stillheten eller sitt eget jeg, som er selve evigheten. Kosmos 6 - 1995

Tiden et åndelig rom • Tiden er det samme som evigheten spaltet i åndelige rom. • Hva er da et åndelig rom? Det er et rom som utelukkende består av tankematerie. • Tiden eksisterer overhodet ikke på det fysiske plan, den er en åndelig realitet. • Overalt hvor tid nevnes eller konstateres, vil den i seg selv utgjøre en åndelig detalj eller realitet ved tingene. Den er ikke tingen selv, men «noe» , som konstateres som uløselig knyttet til tingenes eksistens. Det er denne tidens tilknytning til tingene, vi kaller alder. • Tiden markerer altså evigheten.

Kretsløp • Det mest urokkelige fundamentale som livet avslører for det intellektuelle menneske, er dette at alt er gjentagelser, alt iler tilbake til sitt utgangspunkt, for atter herfra å inngå i et nytt kretsløp, som også fører tilbake til utgangspunktet, og således fortsettende. • Dette er altså materiens løsning. All tilsynelatende tilintetgjørelse er således kun forvandling. Det er tingenes overgang fra et stadium i kretsløpet til at annet. • Verdensaltet vil således evig utgjøre det samme kvantum materie, det samme urstoff. Der vil aldri noen sinne kunne oppstå mer materie i universet, likesom der heller aldri noen sinne kan bli mindre materie. Intet kan således oppløse seg og bli til absolutt intet. Det som eksisterer vil evig utgjøre noe eksisterende. All verdens materie er således evig.

Spiralkretsløpet

Livsenhetsprinsippet

Verdensaltet • Verdensaltet er en matematisk enhet. Alle eksisterende detaljer i tilværelsen har rot i denne enhet – er med til å få samme til å gå opp i et særlig hovedfacit, som alene kun kan uttrykkes med ordene «Alt er såre godt» . • Verdensplanen er så hårfin i sin struktur, at selv den minste avvikelse fra logikk skaper disharmoni i det pågjeldende vesens liv. Bisettelse 176/205 • Å mene at det kan manifesteres logikk uten en skapende bevissthet bakved, er det samme som å si at tingene skaper seg selv. Kosmos 76/163

Det evige verdensbillede, Det levende væsen 2, Den evige Guddom og de evige Gudesønner

Den store fødsel forts. • Da jordkloden nu er i færd med at opleve den store fødsel, er det givet, at dens organisme skal bringes frem til at være i kontakt hermed. Når jorden er i færd med at blive til det færdige væsen i Guds billede, skal den ikke blive ved med at leve i en organisme, der kun er tilpasset et ufærdigt eller primitivt væsen. Derfor er tiden nu kommet, da menneskenes indstilling til det dræbende princip totalt må ændres, så den barriere kan fjernes, der hidtil har lukket menneskeheden ude fra det færdige eller fuldkomne menneskerige. Men denne barriere kan kun fjernes ved to ting, nemlig: næstekærlighed og kosmisk eller åndelig videnskab. Næstekærligheden kan menneskene kun tilegne sig igennem deres mørke karmavirkninger, og den kosmiske eller den åndelige videnskab får de fra verdensgenløsningen. Da der her ikke er plads til en nærmere udredning af den kommende mørke karma, som menneskene i den ny verdensgenløsningsepoke vil komme til at opleve, skal jeg blot lige bemærke, at den vil komme i nogle få impulser. Der vil være et mellemrum imellem hver impuls med adgang for humanitetsudfoldelse og lys karma. Disse menneskenes mørke karmaimpulser vil være af en sådan natur, at menneskene bliver helt drejet bort fra det dræbende princips politik. Menneskene kommer i en situation, hvor deres eneste materielle redning er ”Verdens forenede stater" med en for alle eksisterende stater fælles verdensregering. Her må jeg henvise til det fjerde kapitel i "Livets Bog". Med denne fundamentale verdensregering er det dræbende princip som magtfaktor totalt fjernet fra menneskenes væremåde og verdensorden. Den virkelige verdensfredens epoke er dermed begyndt.

Jordmenneskets dødskamp Bibelens enkle og klare ord om "dommedagen" er således ikke bebudelsen af en realitet, der i bogstavelig forstand skal udløses på en enkelt bestemt fysisk dag, ligesom menneskeheden naturligvis heller ikke bliver stillet op i to bogstavelige geledder for at "dømmes" af et væsen, sat på en ren materiel trone, pyntet med fysisk guld og glimmer. En sådan form for magtvælde hører kun det primitive menneske til. Det er det højeste begreb, det kan danne sig om magt og herlighed. Derfor måtte "dommedagens" kosmiske herlighed nødvendigvis symboliseres igennem nævnte begreb. I modsat fald ville dens beretning jo have været ganske uden inspirationsværdi for samme væsen. Vi ser netop endnu i dag mangfoldige mennesker, der klamrer sig hårdnakket fast til dommedagsberetningens bogstavform, idet de udelukkende kun kan få deres inspiration gennem denne. "Dommedag" er altså menneskehedens møde med kulminationen af virkningerne af generationers fejlagtige livsførelse, laster og udskejelser. Da disse sidstnævnte realiteter udgør kontrasten til alt velvære, lykke og behagsfølelse, vil et sådant møde betyde lidelse.

Dommedag Da disse sidstnævnte realiteter udgør kontrasten til all velvære, lykke og behagsfølelse, vil et sådant møde betyde lidelse. Da denne lidelse er dyrerigets dødskamp i jordmenneskehedens mentalitet, og en sådan kamp som regel er voldsommere end en almindelig udfoldelse af kraft, vil nævnte dødskamp således her blive en ganske alvorlig sag, ja, et drama, verden endnu aldrig har set mage til, en kulmination i udløsning af geniale mordprincipper, der i kraft af bevidst udnyttelse i form af: pestbaciller, dødsstråler, giftgas foruden det almindelige krigsmateriel, vil affolke sogne, byer og lande. En sådan ny verdensbrand vil ikke efterlade sig sejrherrer eller besejrede. Den vil ikke afpresse noget folk eller nogen stat erstatningspligt. Den vil nemlig kun efterlade sig en sønderrevet menneskehed, der på det dræbende princips alter har måttet erlægge – ikke en bagatel af 10 millioner grave således som i krigen 1914 -1918, men derimod en tredjedel af menneskeheden som lig foruden sædvanlige skare af invalider, enker, faderløse, ruinerede og hjemløse, som følger i en krigs kølvand, men her i dette tilfælde altså i en endnu langt større målestok.

Loven om årsak og virkning • Hvad er det da, der får jordmenneskene til at reagere kontrært over for hverandre? – Hvad er det, der får et væsen til at være et "angrebsvæsen", og hvad er det, der får det til at være et "forsvarsvæsen"? – For at kunne begribe dette må man lære at forstå, at der eksisterer en lov bag alle foreteelser, i kraft af hvilken muligheden for bevidst skabelse udelukkende opstår. Denne mulighed gælder såvel skabelsen af ens egen skæbne som skabelsen af rent materielle fysiske ting. Det er denne lov, der afstedkommer "årsag og virkning". Vi kan naturligvis ikke her få plads til en fyldestgørende redegørelse for denne lov og skal derfor blot udtrykke, at hver eneste handling, den være sig nok så lille, ikke kan undgå at være "årsag" til en "virkning", der igen umuligt kan eksistere uden atter at være "årsag" til en ny "virkning" og således fremdeles. Når der er tale om et "angreb", vil dette altså være en "årsag", der er sat i funktion. Denne vil så uundgåeligt afføde en "virkning". Hvis man skriver med sort kridt, bliver bogstaverne sorte, ligesom de nødvendigvis bliver hvide, hvis man skriver med hvidt kridt. Hvis vi fyrer under en kedel vand, bliver vandet varmt, medens det bliver koldt, hvis vi har is i det samme vand. Således kan man umuligt afstedkomme en bevægelse, en energiudløsning, uden at den skaber en tilsvarende "virkning". Og det er af sådanne "årsager" og "virkninger", at hele det levende væsens liv består. Det er kun en eneste stor kæde af "årsag" og "virkning".