ldre og ernring Hvem er den ldre borgerpatient

Ældre og ernæring

Hvem er den ældre borger/patient • Sanserne • Bevægeapparatet • Lunger • Hjerte • Fordøjelse • Urinorganer • Lever • Hud • Kognitive funktioner

Hvem er den ældre medicinske borger/patient -Definition Defineres efter flere af nedenstående faktorer: • + 65 år • Svær sygdom • Multimorbiditet • Forringet ernæringstilstand • Nedsat funktionsevne fysisk og/eller kognitivt • Begrænset egenomsorgskapacitet • Polyfarmaci • Bor alene og/eller svagt socialt netværk • Behov for hjælp

Ernæring – hvorfor? • Over 100. 000 ældre med plejebehov er undervægtige (BMI<24) • Ældre skal spise mad med et højt energiindhold og mange proteiner - opbygger musklerne - bevare de ældres styrke og smidighed. - Medfører væsentlig højere livskvalitet • 60% af ældre på plejecentre og hjemmeplejen vurderes til at være i risiko for underernæring.

Ernæring - hvorfor? Evidens for at systematisk opsporing: • Forebygger funktionsnedsættelse • Mindsker risikoen for komplikationer • Nedbringer indlæggelsestiden på sygehuse

Ernæringstilstanden Påvirker: • Muskelsvækkelse • Nedsat funktionsevne – vægttab på 10% kan medføre et funktionstab på 25% • Faldtendens • Svækket respirationsmuskulatur • Nedsat immunforsvar • Nedsat sårheling • Øget risiko for tryksår • Påvirker humør OBS man kan godt være underernæret selvom man får nok at spise, hvis maden ikke indeholder den næring, vitamin og mineraler, kroppen har brug for.

Ernæringstilstanden De tre mest almindelige årsager til dårlig ernæringstilstand hos ældre: • Tygge- og synkeproblemer • Afhængighed af hjælp til at spise • Sygdom – akut eller kronisk • Nedsat appetit og smagsforandringer • Kvalme som følge af medicin bivirkninger

Ældres BMI • BMI for svækkede samt ældre over 65 år bør ligge mellem 24 -29 - fx ældre på sygehus eller plejehjem • BMI for raske velfungerende under 65 år bør ligge mellem 18, 5 -25 - fx hjemmeboende

Anbefalinger - energifordeling God appetit • Protein: 10 -20% • Fedt: max 20 -30% • Kulhydrat: 50 -60% • Kostfibre: 3 g/MJ Småtspisende • Protein: 18% • Fedt: 50% • Kulhydrat: 32% • Kostfibre: max 1, 5 g/MJ Væskebehov 30 -40 ml væske pr kg legemsvægt

Mavesækken (Ventriculus) • Mavesækkens muskulatur er bygget til at ælte maden og presse den ned mod tolvfingertarmen. • Mavesækken kan indeholde 1, 5 l. • Mavesaften: • • • Lav p. H/Saltsyre (Dræber mikroorganismer) Mucin ( Slim der beskytter mod HCL) Intrinsic factor ( Vigtigt for B 12 optagelse) Gastrin ( Et hormon der igangsætter produktion af fordøjelsesenzymer) Pepsinogen ( Omdannes til pepsin der nedbryder proteiner til mindre polypeptider)

Tolvfingertarmen (Duodenum) • Er den første del af tyndtarmen • En kanal fra leveren og bugspytkirtlen tilfører salte og enzymer.

Tolvfingertarmen (duodenum) Bugspyt: Enzym Oprindelig form Nedbrydes til Amylase Polysakkarider Disakkarider som maltose Trypsin polypeptider dipeptider lipase Triglycerider Spaltes, fedtsyrer separeres fra glycerol Leverens galde: • Effektiviserer lipase • Galdesure salte • Optagelse af fedt samt fedtopløselige vitaminer.

Tyndtarmen øverste og nederste del ( Jejunum og ileum) I tarmvæggen dannes enzymer som spalter kulhydrater og proteiner. Enzym Oprindelig form Nedbrydes til Laktase Laktose Glukose og Galaktose Sukrase Sakkarose Glukose og fruktose Maltase Maltose Glukose og glukose Peptidase Dipeptider To aminosyrer

Protein • Er kroppens ”byggesten” – opbygning og vedligeholdelse af muskler, skelet, organer, blod, hår og negle • Transport af fx enzymer og hormoner • Giver energi • Primære kilder til protein: Kød, fisk, fjerkræ, æg, mælk, ost m. m.

Anbefaling Minimum anbefaling for raske ældre >65 år: 0, 8 g/kg pr. dag Eks. 0, 8 g x 60 kg = 48 g protein pr. dag Anbefaling ved vægttab: 1, 5 g/kg pr. dag Eks. 1, 5 g x 60 kg = 90 g protein pr. dag

For lidt protein kan medføre • Nedsat muskelmasse og styrke • Øget træthed • Svækket immunforsvar

Fedt • Giver livsnødvendige fedtsyrer • Nødvendigt for fedtopløselige vitaminer - A, D, E og K (KED A) • Bruges til energi og lagres som fedtvæv

Hvor får vi fedt fra? • Primære kilder til fedt: Olier, smør, fed fisk, avocado kød med højt fedtindhold, mælk og mejeriprodukter med et højt fedtindhold

Kulhydrat • Den største kilde til energi • Indflydelse på kroppens energistofskifte • Bidrager med ”brændstof til hjerne og muskler

Hvor får vi kulhydrat fra • Frugt og grønt • Kornprodukter • Kostfibre

Vitamin/mineraltilskud • Raske ældre >65 år: 10 mg D-vitamin kombineret med kalcium • Svækkede ældre> 65 år: 20 mg D-vitamin kombineret med kalcium samt 1 multivitamin og mineraltablet dagligt

Småt er godt Jordbærtærte 1½ dl sødmælk 1080 k. J 8 g protein ½ skive franskbrød 10 g smør 1 skive rullepølse 1½ dl sødmælk 1000 k. J / 8 g protein

Småt er godt 2 salte kiks 10 g smør 2 skiver ost 45+, 25% 1½ dl sødmælk 100 g flødeis frisk frugt 1 dl kakaomælk 1160 k. J/ 11 g protein 1190 k. J/ 8 g protein

Småt er godt 2 digestive kiks 10 g smør 1 skive hamburgerryg 1½ dl sødmælk 1285 k. J/ 9 g protein

Afhjælpning af appetitløshed og spiseproblemer • Ernæringsscreening • Server små portioner med hyppige mellemrum • Giv medicin på det rigtige tidspunkt • Smerte eller kvalmestillende • Mundhygiejne • Stimulerende miljø • God siddestilling • OBS på obstipation • Tilbyde tygge. /synkevenlig kost • Motivation

Påvist effekt af ernæringsbehandling • • • Bedre muskelfunktion Øget gangdistance Færre infektioner Mindre antibiotika forbrug Hurtigere sårheling Færre komplikationer og mildere forløb af komplikationer Hurtigere mobilisering og restitution af almindelige daglige færdigheder. Bedre livskvalitet Bedre overlevelse Kortere indlæggelsestid Lavere sengedagsomkostninger Færre genindlæggelser

National handlingsplan 2016 og indsatsområder 1. Tidligere opsporing og mere rettidig indsats. 2. Styrke kommunale akutfunktioner ved at tilbyde af ernæringsterapi. 3. Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje. 4. Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis der indeholder følge-hjem-ordninger og andre tiltage ift forebyggelse af genindlæggelser. 5. Styrket tværsektorielt og tværfagligt samarbejde 6. Dokumentation: Bedre digitalt samarbejde i komplekse forløb – involvere flere aktører samtidig og

Værktøjer til systematisk opsporing • Regelmæssig vejning: Anvendes i ældres eget hjem, i kommuner, på sygehuse og i almen praksis. • Ernæringsvurderingsskema EVS: Anvendes i plejebolig og i hjemmepleje. • Ernæringsscreening: Anvendes på sygehuse Derefter har den individuelle indsats mest positiv effekt: • Beregning af BMI, vægtændring, kostanamnese • Vurdering af behov og udarbejdelse af ernæringsplan • Diætvejl, monitoring og evaluering • Opfølgning og evt. revidering af ernæringsplan

Lovgivning /Serviceloven • Det er anbefalet at kommunerne har en mad- og måltidspolitik målrettet ældre som har behov for madservice. Politiken skal have klare, målbare mål, og retningslinjer for hvordan der løbende følges op på indsatsen. Politikken skal have retningslinjer lige fra screening til servering af maden for at sikre fælles rammer samt kvalitet og effekt af ernæringsindsatsen. • § 83 Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde personlig og praktisk hjælp og madservice i hjemmet til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke selv kan varetage opgaven. • § 88 Afgørelsen om hjælp skal vurderes med udgangspunkt i borgerens behov for vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder samt afhjælpning af følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt sociale problemer.