Kvalitative metoder i bachelorprojekter Nana Vaaben Lektor Ph

Kvalitative metoder i bachelorprojekter Nana Vaaben, Lektor Ph. D, Forskning og Udvikling, UCC

• • • Hvad er det egentlig jeg vil undersøge? Hvordan vil jeg undersøge det? Hvilke metoder egner sig bedst? Hvilken slags teori vil jeg bruge? Hvor skal jeg tage hen/finde empiri? Hvordan får jeg adgang til ”felten”? Sammenhæng Før undersøgelsen

Kvalitative og kvantitative metoder Kvalitative metoder • gå i dybden • spørge hvordan Etnografisk feltarbejde Kvantitative metoder • skabe overblik • spørge hvor meget Surveys, statistik

Forskellige slags generalisering Teoretisk generalisering Statistisk generalisering Teori ”replikation” case Population Sample case • mange ”variable” • få ”tilfælde” • konteksten er vigtig Survey • få ”variable” • mange ”tilfælde” • konteksten forstyrrer Inspireret af Knud Ramians bog ”Casestudiet i praksis”, Hans Reitzel, 2012, side 21, samt Michael Burawoys artikel ”The extended case-method”

Teoretiske blikke Verdensbillede

What people say, what people do, and what they say they do, are entirely different things. (Margaret Mead)

Hvad folk siger, gør, og siger at de gør Selv-identitet - hvis selvet er noget, der skabes i relationer, og ikke noget, der ”er der” som essens i forvejen. Self-identity (. . . ) is the self as reflexively understood by the person in terms of his or her biography. (. . . ) A persons identity is not to be found in behaviour, nor - important though this is - in the reactions of others, but in the capacity to keep a particular narrative going. Anthony Giddens, Modernity and self-identity, 53 -54

Hvad folk siger, gør og siger, de gør Objectively, stories (. . . ) seldom tell the truth about what actually happened. They tell a truth that enables people to live in the here and now with what happened to them in the past. In this sense, the scenarios are expedient lies; they prioritize the existential urge to remaster experience rather than the epistemological need to preserve an exact record of it. Michael Jackson, Minima Ethnographica 1998

Pointe n Folk bekymrer sig om, hvordan de fremstår (både overfor sig selv, men absolut også overfor nysgerrige studerende, der udforsker dem) n Risikoen er, at deres opfattelse af hvad der er ”rigtigt og forkert” påvirker deres svar - at de svarer ud fra hvad de håber, kan leve med, eller forventer at I er interesserede i. n Det gør de nok også selvom man har dem i enerum, serverer kaffe og er imødekommende.

At vælge egnede metoder…et par eksempler n Når vi nu gerne vil undersøge pædagogers professionelle identitet og forståelse af hvad deres arbejde går ud på, vil vi gerne have dem til at fortælle. Vi laver interviews og stiller meget åbne spørgsmål. n Når vi nu gerne vil vide noget om daglige dilemmaer for pædagoger i daginstitutioner. Vi ”skygger” en pædagog og beder vedkommende fortælle om sine valg og prioriteringer under arbejdet.

At vælge egnede metoder…et par eksempler mere n Når vi nu gerne vil undersøge børns ageren, under frokosten, vælger vi at lave observationer. n Når vi nu gerne vil vide, hvad nye målstyringsmetoder betyder i dagligdagen på et bosted, vælger vi at lave to casestudier, hvor vi ”følger efter” den nye metode og ser, hvad forskellige mennesker gør ved den. n Når vi nu gerne vil undersøge, hvordan barnesynet har ændret sig over tid, vælger vi at kigge på dokumenter (fx politiske dokumenter eller bøger om børneopdragelse) fra to forskellige historiske perioder.

Problemformuleringen som redskab n n n Etnografisk feltarbejde og skildringen af ”hele kulturen” Casestudier og den mere ”fokuserede” undersøgelse At følge mennesker, genstande, ”ord” eller emner rundt i fx en børnehave ”Spørge om vej” Afgrænsningen er noget man forholder sig til løbende

Interviews er gode til: n n n n Livshistorier og andre narrativer Subjektive oplevelser Holdninger Lange beskrivelser af praksis Svære/penible emner Svære/penible relationer Umiddelbare reaktioner på fx en tekst eller ting Informanternes forståelser af sammenhænge og kategorier (taxonomier)

Fokusgrupper er gode til: n n n n n At udpege relevante emner Hvad kan fx en medarbejdergruppe blive enige om? Give indblik i magtforhold Give indblik i ”logikker”/forståelsesrammer Fremadrettede løsningsforslag Implementering /ejerskab Sammensætningen er vigtig Afholdelsen er ”hurtig”, kalendergymnastikken tager tid Fortolkningen er vanskelig p. g. a. magtforhold

Deltagerobservation er godt til n n n At give indblik i praksis At give indblik i det, der ikke er sat ord på At give svar på spørgsmål, der ikke er stillet Tager lang tid Umuligt at være en flue på væggen Balancen mellem deltagelse og observation er svær

Deltagerobservation n n Deltagelse Har ofte bygget på fænomenologien (altså at man ved at deltage i noget, kan bruge egne erfaringer som grundlag for indsigt i andre menneskers liv og oplevelsesverden). Observation Har ofte bygget på tanken om, at man nøgternt kunne dokumentere andres handlemåder og livsformer. Tine Gammeltoft: Intimiteten, s. 279

Andre metoder n n n n Experience Sampling Method Eksisterende skriftlige kilder – dagbøger, indkøbssedler, breve, emails, discussionboards, chatrooms, elektroniske netværk m. v. Nye skriftlige kilder – stilskriving, diætoptegnelser m. v. Visuelle metoder - fotostafet, videodagbog m. v. Hands-on, assisteret indkøb Multisited ethnography – følg genstanden Råd: Eksperimenter! Det er nu I har chancen!

Det gode metodeafsnit n n n er specifikt for opgaven og kunne ikke have stået i alle mulige andre opgaver er tænkt sammen med analysen og teorien indeholder gode begrundelser for, hvorfor netop disse metoder er valgt indeholder evt. overvejelser om håndtering af uforudsete problemer er ikke et uvigtigt afsnit, der overstås før undersøgelse og analyse!