Kulturforstelse Kommunikation forldre og praksis SPIREN 15 Januar

Kulturforståelse Kommunikation, forældre og praksis SPIREN - 15. Januar 2010 v. Iben Jensen

Plan • • Præsentation Hvad betyder kultur i hverdagen? Kultur som praksis. Hvordan forklares praksis? Dialogøvelse om kulturforskelle Interkulturel kommunikation Hvordan konstruerer vi forældre? Tal enkelt – uden at tale ned Afrunding

3 forståelser af kultur • Det beskrivende kulturbegreb • Det komplekse kulturbegreb • Kultur set som praksis

Det beskrivende kulturbegreb • Kultur følger oftest nationens (eller organisationens) grænser • De fleste deler værdier, regler og normer • Kultur bruges som forklaring på at folk handler, som de gør

Kulturbegrebet i brug • ”Vi havde en fra Afrika ansat og det gik slet ikke. Han var alt for fremmed. Jeg skulle bruge alt for meget tid på ham og så blev de andre sure. Ja, jeg ansætter ikke nogle så fremmede igen, det er helt sikkert. ”

Det komplekse kulturbegreb • Kultur er altid i forandring • Kultur skabes mellem mennesker • Man kan ikke kun være kultur – man har altid et køn, en alder og sine erfaringer

Det komplekse kulturbegreb • Kultur kan ikke afgrænses til en fast enhed, men er snarere flere fællesskaber, man deler med nogle, men ikke med alle • Sociale forskelle kan være større end kulturelle forskelle

Det komplekse i brug? • Der kommer et ny elev fra Tyrkiet i klubben. Der går i forvejen 3 elever fra Tyrkiet. Pædagogen opdager efter et par dage at hun har glemt at spørge den nye om, hvor han bor, om han har gået i klub før og om han har søskende. . . Han har ingen søskende, hans forældre er ITuddannede fra Ankara og de bor i det nye dyre villakvarter. . .

Hvornår bruger I de to begreber? • Diskuter med nabo • Hvilket kulturbegreb bruger I, når I diskuterer forældre i jeres institution? • Hvornår er I bedst til at bruge det komplekse kulturbegreb?

Kultur som praksis Kultur er det vi gør. Det er gennem det vi gør, vi udtrykker hvordan vi organiserer, fortolker og forstår verden. Kultur er praksis

Kultur som praksis • Når man rejser – eller skifter job - opdager man, hvor mange andre måder man kan gøre tingene på. . .

Den trænede krop • Kultur lejres i kroppen, som trænes til at handle i forhold til én eller flere kulturer.

Krydsende praksisser • Individet ses som en aktiv, handlende aktør som tager stilling til verden omkring sig og indgår i mange forskellige ”Krydsende praksisser”

Passende performance • Individet forhandler med sig selv og normer, hvad der opfattes som ”passende performance”

Praksis kan analyseres i • Forståelse (viden og forforståelse) • Regler (skrevne og uskrevne) • Engagement (passende performance)

Holde-orden-praksis • En somalisk far skal hente sit 4 -årige barn. Han kan ikke finde barnets sko og beder en pædagog, som står og snakker med en dansk mor, om at finde dem. • Pædagogen siger, at hun ikke har set skoene og taler videre med den danske mor. • Faren bliver vred og fortæller at skoene var dyre og råber ”Det er jeres arbejde”

”Holde-orden-praksis? Hvilke forståelser har parterne af holde-orden-praksis? Hvilke skrevne og uskrevne regler følger de? Hvordan viser de deres følelsesmæssige engagement?

Praksisser er lokale • Man kan godt have fælles arbejdspraksis på job og spise pakistansk mad. . .

Kulturbegreber • Beskrivende: Overblik og nationale kategorier • Komplekse: Individet, modsigelser – personer tages ud af nationale kategorier • Praksis: Detaljer - Indblik i formelle og uformelle regler

Så er der mad! • FROKOST • 12. 00 – 12. 45

Dialogspørgsmål • Hver gruppe får et hæfte med 6 spørgsmål • 1. person stiller første spørgsmål og er ordstyrer i en diskussion, som varer i 4 minutter (Jeg råber skift!!!) • 2. person stiller andet spørgsmål etc. • Man skal være ærlig i dialogen, men kunne se hinanden i øjnene dagen efter

Almindelige misforståelser i kommunikation • Man ved ikke, hvad der forventes af én. Man bruger tid på at finde ud af hensigten med situationen. • Man argumenter for en sag ud fra hvad man har lært er passende og ud fra personlige erfaringer. • I en institution mødes mange erfaringer – og institutionen har også sine normer – vær åben forslag og hør dem ikke som kritik.

Almindelige misforståelser • Mange misforståelser/konflikter opstår, fordi deltagerne tror, de refererer til det samme fx ”godt kontakt”. • Skift i argumentationsniveau: ”Jeg går ind for ligestilling” ”Hvordan kan du dét, når du altid laver mad hjemme? ”

Forskelle i fht. modersmål • Tonefald – om vi går op og ned i tonefald når vi beder om hjælp skaber mange misforståelser • Ord – vi forventer at ord kommer i en fast rækkefølge, derfor misforstår vi mere, hvis folk bruger ordstilling fra deres modersmål.

Samtaleregler • I mange kulturer er det simpelthen almindeligt og forventes, at man giver plads til at andre personer tager ordet. • I Danmark kan folk fra disse kulturer vente forgæves – her må man holde sig til, hvis man vil sige noget.

Uselvstændig eller høflig? • I mange kulturer opfattes det som uhøfligt at melde sig selv til et udvalg – man skal opfordres. . . • Vær sikker på, at der ikke sidder kolleger/forældre, du opfatter som tilbageholdende, der bare skal opfordres til at stille op. . .

Interkulturel kommunikation Kulturel selvforståelse Kulturel forforståelse Erfaringspositioner Kulturel selvforståelse Kulturel forforståelse Fikseringspunkter Erfaringspositioner

Kulturel Forforståelse • Al forståelse bygger på forforståelse – det er en fordom at tro, at man ingen fordomme har • En forenklet opfattelse af ’de andre’, som særligt opstår i kulturmøder. • Vær opmærksom på hvordan ’de’ beskrives

Forforståelse i brug • Medlem af ansættelsesudvalg til en ITstilling • ”Når man tænker på, at hun var dernede fra, så var hun da fint åben”

Kulturelle forforståelser • Diskuter med nabo • Hvilke kulturelle forforståelser om forældre mærker I oftest i hverdagen? • Hvilke kulturelle forforståelser bliver I oftest mødt med af forældre?

Kulturel selvforståelse • I kulturmøder ser vi ikke os selv, som vi er, men som vi gerne ville være • Kulturel selvforståelse er en forenklet idealiseret opfattelse af ens egen kultur. • Vær opmærksom på hvilke ord der bruges om ’os’.

Kulturel selvforståelse • Naivt (Vi har bare det bedste) • Overlegent (Vi er jo foran) • Bevidst (Jeg vil kæmpe for idealer om dialog, respekt, religion) • Hvordan placerer I jeres egen faglige selvforståelse?

Erfaringspositioner • Al forståelse bygger på vores erfaringer. • Alle vores erfaringer er samtidig bestemt af vores sociale position i samfundet. • Vær opmærksom på hvordan modpartens erfaringer kan spille ind. • Spørg! Vis respekt!

• Kan vi tale om erfaringer (erfaringspositioner) og dermed undgå at tænke og tale så meget om kultur? • Hvor meget ved I om forældres erfaringer på centrale områder omkring børn/unge?

Fikserings-punkter • Emner som kan sætte sind i kog på få sekunder. • Der er oftest sammenhæng mellem egen identitet og fix-punkter. • Lyt efter fix-punkter. • Bemærk samtidig alle de områder, som er uproblematiske.

Fikseringspunkter • Sæt jer i grupper på 4 og bliv enige om 3 fikseringspunkter i jeres daglige arbejde • Hvad er vanskeligt? • Hvorfor siger I det ikke? • Hvad ville I sige, hvis I kunne få jer til det?

Hvordan konstrueres forældre? • Forældre er en kategori – Underopdeles i danske, minoritets, problematiske • Kategorier vedligeholdes ved at bruge det beskrivende kulturbegreb; Forældre er. . . • Forældre, som afviger fra kategori – flyttes til en anden (I er jo mere som danskere)

Tal enkelt uden at tale ned • Sæt jer nu til at formulere forslag til helt enkle sætninger, hvor I får sagt, hvad I vil omkring de valgte fikseringspunkter • Fx omkring holde-orden-praksis: • ”Jeg ville gerne hjælpe dig, men vi forsøger at lære børnene selv at holde orden. Måske har et af de andre børn set skoene? ”

Forældreinddragelse • Forældre er sårbare privatpersoner og pædagoger er fagpersoner på arbejde • Vær opmærksom på, når jeres faglige identitet udfordres – omformuler jeres faglighed så den også rummer interkulturel kompetence

Tak for i dag • Oplægget er baseret på • Iben Jensen: Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag • Elisabeth Plum m. fl. Kulturel Intelligens, Børsen